Richard Gustav Borgelin: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
ex flertydig
Om mellemkrigstiden og efterkrigstiden
Linje 25: Linje 25:


Borgelin blev sammen med syv andre danskere, heriblandt [[Peter de Hemmer Gudme]], udmærket med den lettiske [[Lāčplēsisordenen|Lāčplēsisorden]] af tredje klasse.<ref name="prieditis">{{cite book |last=Priedītis |first=Ērichs Ēriks |title=Latvijas Valsts apbalvojumi un Lāčplēši |language=lettisk |page=358 |publisher=Junda |location=Riga |year=1996 |isbn=9984-01020-1}}</ref>
Borgelin blev sammen med syv andre danskere, heriblandt [[Peter de Hemmer Gudme]], udmærket med den lettiske [[Lāčplēsisordenen|Lāčplēsisorden]] af tredje klasse.<ref name="prieditis">{{cite book |last=Priedītis |first=Ērichs Ēriks |title=Latvijas Valsts apbalvojumi un Lāčplēši |language=lettisk |page=358 |publisher=Junda |location=Riga |year=1996 |isbn=9984-01020-1}}</ref>

I hovedparten af [[Mellemkrigstiden]] opholdt Borgelin sig i Estland, hvor han for sine fortjenester under selvstændighedskrigen havde fået godset Maidla af den estiske stat. Han gjorde tjeneste i den estiske hær og blev udnævnt til oberst. Da Estland i juni 1940 som en følge af aftalerne i [[Ribbentrop-Molotov-pagten]] blev besat af sovjetiske styrker, måtte Borgelin forlade landet og rejse tilbage til Danmark, hvor han bosatte sig i Aarhus.


Det var formentlig en antisovjetisk/antikommunistisk indstilling fra tiden i Estland, som var årsag til, at Borgelin under den [[Tyskland|tyske]] [[Besættelsen|besættelse]] af Danmark [[1940]] - [[1945]] valgte at lade sig hverve som agent for den tyske militære efterretningstjeneste [[Abwehr]]. Ved [[retsopgøret efter besættelsen]] blev han tiltalt for [[spionage]] til fordel for tyskerne, men blev kun dømt for at have samarbejdet med besættelsesmagten, hvilket blev takseret til 1½ år [[fængsel]].<ref>[[Morsø Folkeblad]] [[20. august]] [[1947]]</ref>
Det var formentlig en antisovjetisk/antikommunistisk indstilling fra tiden i Estland, som var årsag til, at Borgelin under den [[Tyskland|tyske]] [[Besættelsen|besættelse]] af Danmark [[1940]] - [[1945]] valgte at lade sig hverve som agent for den tyske militære efterretningstjeneste [[Abwehr]]. Ved [[retsopgøret efter besættelsen]] blev han tiltalt for [[spionage]] til fordel for tyskerne, men blev kun dømt for at have samarbejdet med besættelsesmagten, hvilket blev takseret til 1½ år [[fængsel]].<ref>[[Morsø Folkeblad]] [[20. august]] [[1947]]</ref>

I 1965 kunne man i Danmarks Radio høre en udsendelsesrække på tre udsendelser, hvor Borgelin fortalte om sin tid i Estland. Udsendelserne var produceret af den dengang kendte radiomand, [[Svend Alkærsig]].

I 2012 udgav Borgelins datter Ann-Mari Borgelin bogen ''Hvor Dannebrog faldt ned'' om faderens bedrifter i Estland. Bogen, som har forord af politiker og tidligere minister [[Bertel Haarder]], er skrevet på grundlag af Borgelins egne optegnelser.


== Referencer ==
== Referencer ==
Linje 32: Linje 38:


{{FD|1887|1966|Borgelin, Richard Gustav}}
{{FD|1887|1966|Borgelin, Richard Gustav}}
{{Milibiostub}}


[[Kategori:Personer fra Herning]]
[[Kategori:Personer fra Herning]]

Versionen fra 16. feb. 2017, 21:39

Richard Gustav Borgelin
10. februar 18878. december 1966 (79 år)
Richard Gustav Borgelin
Født 10. februar 1887
Herning i Danmark
Død 8. december 1966 (79 år)
København i Danmark
Troskab Danmark og Estland
Rang Kaptajn og kompagnichef
Enhed Dansk-Baltisk Auxiliær Corps
Militære slag og krige Estiske krig for uafhængighed
Lettiske krig for uafhængighed
Udmærkelser Frihedskorset (1920)
Lāčplēsisordenen[1]
Ørnekorsordenen (1930)

Kaptajn Richard Gustav Borgelin (10. februar 1887 i Herning8. december 1966 i København) var en dansk officer og kompagnichef for Dansk-Baltisk Auxiliær Corps (DBAC) i 1919 under den estiske og lettiske krig for uafhængighed.

Liv og karriere

Borgelin var søn af skrædderen Anders Persson Borgelin (d. 26. november 1901) og Ane Marie f. Pedersen (d. 11. september 1928).[2][3] Borgelin gik i realskole og gymnasium i Herning og afsluttede Hærens Officerskole i 1909. I 1919 fik Borgelin, som på det tidspunkt var reserveofficer og ledede 2. Regiments korporalsskole i Værløselejren, tilbuddet om at blive chef for en styrke på 200 mand.[4] I foråret 1919 stod Borgelin og hans Compagnie Borgelin i Estland bestående af 12 danske officerer, 12 danske underofficerer og 189 danske menige.[4] Kompagniet deltog på estisk side under både den estiske krig for uafhængighed, men senere også den lettiske krig for uafhængighed, frem til den 1. september 1919, hvor aftalen udløb og de fleste vendte hjem til Danmark.

Borgelin blev sammen med syv andre danskere, heriblandt Peter de Hemmer Gudme, udmærket med den lettiske Lāčplēsisorden af tredje klasse.[1]

I hovedparten af Mellemkrigstiden opholdt Borgelin sig i Estland, hvor han for sine fortjenester under selvstændighedskrigen havde fået godset Maidla af den estiske stat. Han gjorde tjeneste i den estiske hær og blev udnævnt til oberst. Da Estland i juni 1940 som en følge af aftalerne i Ribbentrop-Molotov-pagten blev besat af sovjetiske styrker, måtte Borgelin forlade landet og rejse tilbage til Danmark, hvor han bosatte sig i Aarhus.

Det var formentlig en antisovjetisk/antikommunistisk indstilling fra tiden i Estland, som var årsag til, at Borgelin under den tyske besættelse af Danmark 1940 - 1945 valgte at lade sig hverve som agent for den tyske militære efterretningstjeneste Abwehr. Ved retsopgøret efter besættelsen blev han tiltalt for spionage til fordel for tyskerne, men blev kun dømt for at have samarbejdet med besættelsesmagten, hvilket blev takseret til 1½ år fængsel.[5]

I 1965 kunne man i Danmarks Radio høre en udsendelsesrække på tre udsendelser, hvor Borgelin fortalte om sin tid i Estland. Udsendelserne var produceret af den dengang kendte radiomand, Svend Alkærsig.

I 2012 udgav Borgelins datter Ann-Mari Borgelin bogen Hvor Dannebrog faldt ned om faderens bedrifter i Estland. Bogen, som har forord af politiker og tidligere minister Bertel Haarder, er skrevet på grundlag af Borgelins egne optegnelser.

Referencer

  1. ^ a b Priedītis, Ērichs Ēriks (1996). Latvijas Valsts apbalvojumi un Lāčplēši (lettisk). Riga: Junda. s. 358. ISBN 9984-01020-1.
  2. ^ Kirkebog 1885 - 1891 Herning, Danishfamilysearch.dk
  3. ^ Kirkebog 1923 - 1929 Herning, Danishfamilysearch.dk
  4. ^ a b Per Finsted. "Boganmeldelse: For Dannebrogs Ære - Danske frivillige i Estlands og Letlands frihedskamp 1919 af Niels Jensen". chakoten.dk. Hentet 12. juni 2011.
  5. ^ Morsø Folkeblad 20. august 1947