Idræt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
+kilde
sidetal rettet
Linje 1: Linje 1:
'''Idræt''' kan defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få [[motion]] og [[rekreation]].
'''Idræt''' kan defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få [[motion]] og [[rekreation]].


Idræt som begreb forbindes generelt ikke med konkurrence, ligesom begrbet [[sport]] gør det.<ref>Andersen, Heine (red) (2011) ''Sociologi''. Hans Reitzels Forlag, 4. udgave. Side 324. ISBN 978-87-412-5424-1</ref><ref>Henrik Wiben. (2009) ''Bevægelse og idræt''. Side 11. ISBN 978-87-628-0914-7 https://books.google.dk/books?id=8Slsw-qgu0EC&pg=PA13&lpg=PA13&dq=Konkurrenceidr%C3%A6tten+definition&source=bl&ots=17VTI7fzSe&sig=MQ7flAjFtVpQ9EdU3T_126pAnLY&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwj2vOLY77zSAhUCdCwKHe9MByAQ6AEIHzAB#v=onepage&q=Konkurrenceidr%C3%A6tten%20definition&f=false</ref>
Idræt som begreb forbindes generelt ikke med konkurrence, ligesom begrbet [[sport]] gør det.<ref>Andersen, Heine (red) (2011) ''Sociologi''. Hans Reitzels Forlag, 4. udgave. Side 324. ISBN 978-87-412-5424-1</ref><ref>Henrik Wiben. (2009) ''Bevægelse og idræt''. Side 13. ISBN 978-87-628-0914-7 https://books.google.dk/books?id=8Slsw-qgu0EC&pg=PA13&lpg=PA13&dq=Konkurrenceidr%C3%A6tten+definition&source=bl&ots=17VTI7fzSe&sig=MQ7flAjFtVpQ9EdU3T_126pAnLY&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwj2vOLY77zSAhUCdCwKHe9MByAQ6AEIHzAB#v=onepage&q=Konkurrenceidr%C3%A6tten%20definition&f=false</ref>


Til tider anvendes begrebet "idræt" synonymt med [[sport]] uden skelnen til hvorvidt der forekommer konkurrence eller ej. Begrebsmæssigt anvender sågar nogle begrebet "kunkurrenceidræt", der skulle beskrive aktiviteten sport (konkurrence) i forbindelse med udøvelsen af idræt.
Til tider anvendes begrebet "idræt" synonymt med [[sport]] uden skelnen til hvorvidt der forekommer konkurrence eller ej. Begrebsmæssigt anvender sågar nogle begrebet "kunkurrenceidræt", der skulle beskrive aktiviteten sport (konkurrence) i forbindelse med udøvelsen af idræt.

Versionen fra 4. mar. 2017, 13:46

Idræt kan defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få motion og rekreation.

Idræt som begreb forbindes generelt ikke med konkurrence, ligesom begrbet sport gør det.[1][2]

Til tider anvendes begrebet "idræt" synonymt med sport uden skelnen til hvorvidt der forekommer konkurrence eller ej. Begrebsmæssigt anvender sågar nogle begrebet "kunkurrenceidræt", der skulle beskrive aktiviteten sport (konkurrence) i forbindelse med udøvelsen af idræt.

Eksempler på idræt er de idrætsdiscipliner, der er organiseret under Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

Historie

Den organiserede idræt i Danmark havde sin rod i engelsk forbillede i 1861. Skyttebevægelsen, der også omfattede gymnastik, havde i sine første år politiske- og militære formål. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 skulle borgerne opdrages til at blive en god samfundsborger, hvorved gymnastikken fik rod i oplysningstidens idealer om den frie borger. Herved fik gymnastikopdragelsen stærke militære- og nationalistiske præg. Fra 1814 blev gymnastik som var militært prægede obligatorisk for drenge i folkeskolen. I 1870’erne (efter nederlaget mod Tyskland i krigen i 1864) tog Skyttebevægelsen forskellige former for ’legemsøvelser’ til sig. Tidlige ’idrætspolitiske kampe’ mellem en national-patriotisk fløj med militært præg og en national-folkelig retning med stærk tilknytning til landbefolkningen og højskolebevægelsen udmøntede sig i, at der opstod forskellige gymnastikkulturer.[3]

Gymnastikbevægelsens idealistiske kampe – såvel indbyrdes som i forholdet til den engelske sport – trækker stadigvæk spor, der præger den generelle samfundsopfattelse af idrætten som en social- og uegennyttig kultur. Den nutidig arv fra gymnastikbevægelsen er, at dansk idræt i dag har fået en central idrætsorganisation, DGI, der har rødder i et folkeoplysende idrætssyn.[4]

DGI blev stiftet i 1992 ved en fusion mellem De Danske Skytte-, Gymnastik og Idrætsforeninger (DDSG&I) og De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU).[4][5]

DGI har ud fra sit historiske udgangspunkt haft en kritisk tilgang til elitesportens kommercialisering og sportens resultatfiksering.[6]

Idrætsorganisationer i Danmark

I Danmark giver lovgivningen mulighed for, at foreningslivet kan blomstre i omfang samt variation. Idræt i Danmark kan således udøves uden organisationsform eller udøves under former, der bliver organiseret i mere eller mindre grad.

Organisationsformen for idræt foregår som regel under et forbund, der varierer i medlemsstørrelse. Der eksisterer adskillige forbund, hvoraf de største forbund er Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger.

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) er opbygget som en paraplyorganisation for 60 specialforbund, 11.000 idrætsforeninger med ca. 1,6 millioner medlemmer.

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) er organisation for 16 landsdelsforeninger med 5.500 medlemsforeninger og i alt 1,3 millioner medlemmer. Omkring 4.000 mennesker udfører frivilligt foreningsarbejde i DGI.

Desuden organiseres idræt i Danmark af øvrige national forbund, der ikke er medlem af en dansk paraply-organisation eller i stedet er medlem af internationale paraplyorganisationer. Endvidere eksisterer der idrætsforeninger, der ikke er medlem af noget forbund.

Idræt som studium

Idræt kan studeres ved flere af de danske universiteter, hvor institutterne arbejder med uddannelse, forskning og formidling inden for såvel den praktiske idræt, humanfysiologi som humaniora og samfundsvidenskab:

Se også

Eksterne henvisninger

Eksempler på sports- og idrætsorganisationer i Danmark:

Referencer