Tjekkiet

Česká republika
Flag Nationalvåben
Motto: Pravda vítězí (Tjekkisk: Sandheden sejrer)
Nationalmelodi: Kde domov můj
Hovedstad og største by	Prag 50°05′N 14°25′Ø
Officielle sprog	Tjekkisk
Regeringsform	Republik
• Præsident	Miloš Zeman
• Premierminister	Bohuslav Sobotka
Statsdannelse
•	Ved opdelingen af Tjekkoslovakiet 1. januar 1993
Areal
• Total	78.866 km2  (nr. 115)
• Vand (%)	2,0
Befolkning
• Anslået 30.9.2016	10.572.427 (nr. 77)
• Tæthed	134,05/km2  (nr. 58)
BNP (nominelt)	Anslået 2005
• Total	125,71 mia. USD (nr. 38)
• Pr. indbygger	16.800 USD (nr. 41)
Valuta	Tjekkisk koruna (CZK)
Tidszone	UTC+1 (CET)
• Sommertid	UTC+2 (CEST)
Kendings- bogstaver (bil)	CZ
Luftfartøjs- registreringskode	OK
Internetdomæne	.cz
Telefonkode	+420
ISO 3166-kode	CZ, CZE, 203

Tjekkiet, formelt: Den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Česko, formelt: tjekkisk: Česká republika) er et land i Centraleuropa, der grænser til Polen mod nord, Tyskland mod vest, Østrig mod syd og Slovakiet mod øst. Landets hovedstad er Prag, der med sine 1,3 millioner indbyggere er landets største by.

Tjekkiet er et parlamentarisk repræsentativt demokrati og medlem af EU, NATO, OECD, OSCE, Europarådet og Visegrádgruppen.

Den tjekkiske stat, tidligere kendt som Bøhmen, opstod i slutningen af det 9. århundrede i form af et lille fyrstendømme omkring Prag, der hørte under det Stormæhriske Rige (der opnåede sin største territoriale udbredelse under Svatopluk 1. af huset Mojmír). Efter rigets fald i 907 blev magtcenteret flyttet fra Mæhren til Bøhmen, der regeredes af Přemysliderne. Under Přemysliderne og deres efterfølgere af Huset Luxemburg nåede landet sin største udbredelse (fra det 13. til 14. århundrede). Hussitterkrigene vendte op og ned på livet i Bøhmen-Mähren, under hvilke landet blev udsat for økonomisk embargo og korstog. Efter Slaget ved Mohács i 1526 gled herredømmet over det bøhmiske område langsomt over til det Habsburgske monarki, der beherskede Ærkehertugdømmet Østrig og Kongeriget Ungarn. Det bøhmiske oprør 1618-1620 medførte yderligere centralisering af monarkiet, hvilket inkluderede rekatolisering og germanisering. Radikale reformer i det 17. århundrede førte endda til, at den bøhmiske krone de facto ophørte med at eksistere (1749). I det 19. århundrede blev de tjekkiske lande det industrielle centrum i det østrig-ungarske rige. Da Østrig-Ungarn var faldet efter 1. Verdenskrig, proklamerede de tjekkiske lande sig som republikken Tjekkoslovakiet.

I overensstemmelse med Münchenaftalen i september 1938 afgav Tjekkoslovakiet et stort landområde, Sudeterlandet, til Nazityskland, der et halvt år senere, marts 1939, besatte resten af Bøhmen og Mæhren; Slovakiet blev en tysk satellitstat. Skuffelsen over vestmagternes passivitet og taknemmeligheden over Den Røde Hærs befrielse af det meste af Tjekkoslovakiet i slutningen af 2. Verdenskrig resulterede i, at landets kommunistiske parti opnåede flertal ved valget i 1946. Efter et statskup i 1948 blev Tjekkoslovakiet en kommunistisk stat. I 1968 førte stigende utilfredshed med det kommunistiske styre til, at kommunistpartiet begyndte at indføre reformer. Begivenhederne, kendt som Foråret i Prag, endte med, at Tjekkoslovakiet blev besat af hære fra Warszawapagtens medlemslande (undtagen Rumænien). Hærene forblev i landet indtil Fløjlsrevolutionen i 1989, der førte til kommunistregimets sammenbrud. Den 1. januar 1993 deltes Tjekkoslovakiet ved en fredelig proces i Den Tjekkiske Republik og Slovakiet.

Den Tjekkiske Republik er det første af Comecons tidligere medlemslande, der er blevet udnævnt til iland af Verdensbanken. Landet har tilmed det højeste Human Development Index i Central- og Østeuropa og tilhører kategorien af lande med ”meget høj menneskelig udvikling”. Det er også vurderet som det 10. mest fredelige land i Europa samt det 8. sundeste (målt på spædbørnsdødelighed) og det 16. mest demokratiske i verden.

Etymologi

Tjekkiets historiske indeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker).

Det ældre danske navn ”Bøhmen” stammer fra latin ”Bioihaemum”, der betyder ”bøhmernes hjem”. Det nuværende navn kommer af det tjekkiske endonym Čechy ved brug af den klassiske stavemåde Cžechy, der svarer til den polske stavemåde.

Traditionelt er Tjekkiet blevet inddelt i landområder: Bøhmen (Čechy) i vest, Mæhren (Morava) i sydøst, og Tjekkiske Schlesien (Slezsko; et lille stykke af den historiske egn Schlesien, der i dag ligger i Polen) i nordøst. Siden det 14. århundrede var landet kendt som ”Kongeriget Bøhmen”; før da var navne som ”Den bøhmiske krones lande”, ”De tjekkisk-bøhmiske lande”, ”Den bøhmiske krone”, ”Sankt Václavs kronlande” mv. Da Østrig-Ungarn var faldet, sluttede Tjekkiet og Slovakiet sig sammen i en ny stat, der blev døbt Tjekkoslovakiet.

I kølvandet på Tjekkoslovakiets opløsning i slutningen af 1992 antog den tjekkiske del af landet navnet Tjekkiet (Česko) eller Den Tjekkiske Republik (Česká republika); på engelsk bruges hyppigst navnet Czech Republic, skønt det tjekkiske udenrigsministerium i 1993 foreslog det alternative navn Czechia til brug i alle situationer på nær officielle dokumenter og navne på offentlige institutioner.

Historie

Uddybende artikel: Tjekkiets historie

I 1989 gennemlevede det gamle Tjekkoslovakiet den fredelige Fløjlsrevolution, og landet blev pr. 1. januar 1993 delt i Tjekkiet og Slovakiet. Tjekkiet blev medlem af NATO i 1999 og den 1. maj 2004 medlem af EU.

Geografi

Uddybende artikel: Tjekkiets geografi

Landet består af de to historiske landskaber Bøhmen og Mähren, samt en lille del af landskabet Schlesien.

Landet har landegrænse til Tyskland i nord og vest, Østrig i syd, Slovakiet i øst og Polen i nord.

Tjekkiet er et skovrigt land med bjerge mod nord og øst. Mod syd og sydvest er der højslette. Landet er ganske frodigt, takket være de mange floder, der gennemskærer landet. Af disse kan nævnes Elben og Moldau.

Administrativ inddeling

Uddybende artikel: Regioner i Tjekkiet

Uddybende artikel: Distrikter i Tjekkiet

Siden 1. januar 2000 har Den tjekkiske republik bestået af 14 regioner (i henhold til Tjekkiets lov 129/2000 o krajích (om regioner), som erstattede den gamle paragraf 1/1993 i Tjekkiets konstitution o Vyšších územně správních celcích (om højere geo-administrative enheder)). Den tjekkiske republik består af tretten kraj (almindeligvis oversat med region, og en hovedstad (hlavní město; som har status som kraj). De 76 gamle distrikter (okresy, ental okres) eksisterer fortsat og har forskellige dele af statsadministrationen, f.eks. retsvæsen.

Mad og drikke

Retten svíčková

Karakteristisk for den varme mad i Tjekkiet er tjekkisk knedlík, der findes i flere variationer. De to hovedtyper er houskové knedlíky baseret på mel, gær og små brødstykker og bramborové knedlíky baseret på mel og kartofler. Begge typer laves ved at ælte en dej med æg og mælk, forme aflange klumper på størrelse med et lille brød og koge disse. De kogte dejstykker skæres i skiver med en tråd inden serveringen. Til dagligt købes de færdige. Der findes også runde knödeltyper, f.eks. med skinke, sauerkraut og/eller løgfyld og til dessert f.eks. ovocné knedlíky (frugtknödel), der er fyldt f.eks. med jordbær og ligeledes kogt.

Til knödel spises næsten altid en form for kød, rigeligt sovs og sauerkraut. De berømteste retter er svíčková der er oksemørbrad med knödel og en tyk sovs med gulerødder – ofte også med flødeskum og tyttebærsyltetøj. En anden er vepřo-knedlo-zelo, hvilket betyder svinekød-knödel-sauerkraut.

Efter kommunismens fald og den nye åbenhed er de traditionelle tjekkiske restauranter blevet suppleret med en lang række restauranter fra hele verden, herunder alle de store internationale fastfoodkæder.

Tjekkiets nationaldrik er øl. Befolkningen har i mange år haft det suverænt største ølforbrug pr. indbygger i verden og ligger ca. 40% foran Østrig og Tyskland, som er på anden- og tredjepladesen (tal fra 2010). Ølnavnene pilsner og budweiser stammer fra de tjekkiske byer Plzeň og České Budějovice. Pilsner og mørk lagerøl er de dominerende typer. De kendes som svetle (lys) tmave (mørk) eller cerne (sort). Mange af de større bryggerier er blevet opkøbt af udenlandske koncerner, men der er stadig mange mellemstore og små lokale bryggerier tilbage. Tjekkiet producerer også lidt vin. Især i den sydlige del Mæhren, men også i et område nord for Prag ved byen Melnik, der produceres også mange lokale drikke med højere alkoholprocent. Den mest kendte er likøren Becherovka fra kurbyen Karlovy Vary.

Højtider og fester

Ved påske er det er tradition, at dekorere de hårdkogte æg i mange farver. Desuden bager tjekkerne et særligt påskebrød Mazanec, som er sødt gærbrød med rosiner og gul farve. Det spises påskemorgen i skiver. Samme dej bruges også ved juletid. Valborgsaften Pálení čarodějnic, 30. april, er en dag for fællesskabet, hvor man sammen tænder store bål og brænder hekse af (svarende til dansk Sankthans). Festen slutter med at riste pølser i gløderne. Allehelgensdag Památka zesnulých, 2. november, er der stor tradition for at stille lys på gravene for at mindes de døde. Til jul, Vánoce, spiser tjekkerne julaften karpe med kartoffelsalat. Karperne er opdrættet i dambrug og de sælges levende på gaden, hvor de svømmer rundt i store baljer. De slagtes normalt på stedet. Efter maden lægger man julegaverne under juletræet.

De 10 største tjekkiske byer (indbyggere 2005)

• Praha (dansk: Prag, tysk: Prag), 1.257.000
• Brno (tysk: Brünn), 371.371
• Ostrava (tysk: Ostrau), 313.000
• Plzeň (dansk: Pilsen, tysk: Pilsen), 164.000
• Olomouc (tysk: Olmütz), 101.000
• Liberec (tysk: Reichenberg), 98.000
• České Budějovice (tysk: Budweis), 96.000
• Hradec Králové (tysk: Königgrätz), 95.000
• Ústí nad Labem (tysk: Aussig an der Elbe), 94.000
• Pardubice (tysk: Pardubitz), 89.000

International pressefrihed

• Pressefrihedsindeks: Rangeret 41 ud af 139 lande.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tjekkiet
• Czech Republic Pictures
• Czech Republic Map