Jernbane: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m link
Omfattende korrektur, opstramning, kommatering og optimering.
Linje 2: Linje 2:
[[Fil:Öresundståg.jpg|thumbnail|[[Malmø|DSB]] litra ET ([[Øresundstog]]) i [[Malmø|Malmö]].]]
[[Fil:Öresundståg.jpg|thumbnail|[[Malmø|DSB]] litra ET ([[Øresundstog]]) i [[Malmø|Malmö]].]]
[[Fil:Rail gauge world.png|thumbnail|Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande.]]
[[Fil:Rail gauge world.png|thumbnail|Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande.]]
En '''jernbane''' er en type af [[transport]] som foregår på en specialdesignet [[skinnevej]], som bruges til at [[Befordre|befordre passagerer]] og [[Gods (varer)|gods]] med [[tog]].
En '''jernbane''' er en type af [[transport]], der foregår på en specialdesignet [[skinnevej]] til transport af [[Befordre|passagerer]] og [[Gods (varer)|gods]] med [[tog]].


I modsætning til biltransport er skinnekøretøjernes retning bestemt af de baner, som de kører på. Sporene består af to parallelle [[Jernbanespor|stålskinner]] monteret på [[svelle|sveller]], som det rullende materiel, normalt udstyret med metalhjul, bevæger sig på.<br />
I modsætning til biltransport er skinnekøretøjernes retning bestemt af de baner, de kører på. Sporene består af to parallelle [[Jernbanespor|stålskinner]] monteret på [[svelle|sveller]], hvorpå det rullende materiel, normalt udstyret med metalhjul, bevæger sig på.<br />
Den ældste jernbane er dateret til det [[6. århundrede f.Kr.]], hvor de gamle grækere anlagde en jernbane. Definitionen på de ældste jernbaner er meget mere simple, end dem vi kender i dag. De var ikke nødvendigvis bestående af jernskinner, men bare en metode til at retningsbestemme et køretøj, som heller ikke kan afvige fra sporet.
Den ældste jernbane er dateret til det [[6. århundrede f.Kr.]], hvor de gamle grækere anlagde en jernbane. Definitionen på de ældste jernbaner er meget mere simple, end dem vi kender i dag. De bestod ikke nødvendigvis af jernskinner, men var en metode til at retningsbestemme et køretøj og lede det af et spor, det ikke kunne afvige fra.


På den smalle landtange, der forbinder Korinthbugten med Den [[Saroniske Bugt]] i [[Grækenland]], blev sporet [[Diolkos]]<ref name="diolkos">[http://www.sciencenews.gr/docs/diolkos.pdf Lewis, M. J. T. (2001), "Railways in the Greek and Roman world", in Guy, A.; Rees, J. (PDF), Early Railways. A Selection of Papers from the First International Early Railways Conference, pp. 8–19 (10–15)] (Hentet 30-11-2012)</ref> etableret. Det blev gjort for at mindske transporttiden til søs mellem de to [[Bugt|bugter]], så bådene kunne transporteres over land. Denne bane bestod af to smalle riller i klippegrunden, hvori hjulene kørte. Banen er placeret nogenlunde der, hvor den nuværende sejlkanal mellem bugterne er placeret.
Fra den smalle landtange, der forbinder Korinthbugten med Den [[Saroniske Bugt]] i [[Grækenland]], kendes [[Diolkos]]<ref name="diolkos">[http://www.sciencenews.gr/docs/diolkos.pdf Lewis, M. J. T. (2001), "Railways in the Greek and Roman world", in Guy, A.; Rees, J. (PDF), Early Railways. A Selection of Papers from the First International Early Railways Conference, pp. 8–19 (10–15)] (Hentet 30-11-2012)</ref>-sporet, der tjente til at mindske transporttiden til søs mellem de to [[Bugt|bugter]]. Banen var placeret nogenlunde samme sted som den nuværende sejlkanal mellem bugterne. Bådene kunne transporteres over land via en 6 kilometer lang bane bestående af to smalle riller hugget ned i [[kalksten]]. Vognene blev skubbet af slaver. Banen eksisterede i 600 år <ref>[http://www.sciencenews.gr/docs/diolkos.pdf www.sciencenews.gr] (Hentet 10-12-2012)</ref>.


Jernbanetransporten opblomstrende i forbindelse med [[Englændere|englændernes]] udvikling af dampmaskinen som en kilde til magt i det [[18. århundrede|18.]] og [[19. århundrede]]. Med [[Damplokomotiv|damplokomotiver]] blev det nu muligt at køre over meget længere distancer, end hvis det skulle trækkes af heste eller mennesker. Dette var en vigtig brik i den industrielle revolution.<br />
Jernbanetransporten opblomstrende i forbindelse med [[Englændere|englændernes]] udvikling af dampmaskinen i det [[18. århundrede|18.]] og [[19. århundrede]]. [[Damplokomotiv|Damplokomotivet]] gjorde det muligt at køre over længere distancer, end hvis vogne skulle trækkes af heste eller mennesker. Dette var en vigtig brik i den industrielle revolution.<br />
Jernbanen ses som en af de vigtigste teknologiske opfindelser i den [[19. århundrede|19. århundredes]] [[Europa]]. I [[Danmark]] bruges der 1435 mm sporvidde ''(også kaldet [[normalspor]])'', hvilket over 60 % af alle jernbaner i verden er anlagt med denne [[sporvidde]]<ref name="sporvidde">[http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2006/03/14/20060316111820.htm Viden Om – DR2] (Hentet 04-12-2012)</ref>.
Jernbanen ses som en af de vigtigste teknologiske opfindelser i den [[19. århundrede|19. århundredes]] [[Europa]]. I [[Danmark]] bruges der 1.435 mm sporvidde ''(også kaldet [[normalspor]])''. Over 60 % af alle jernbaner i verden er anlagt med denne [[sporvidde]]<ref name="sporvidde">[http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2006/03/14/20060316111820.htm Viden Om – DR2] (Hentet 04-12-2012)</ref>.


== Historie ==
== Historie ==
Linje 16: Linje 16:


=== Tiden før damp ===
=== Tiden før damp ===
⚫
I slutningen af [[Den mørke middelalder|middelalderen]], begyndte de første primitive jernbaner til brug ved minedrift at blive introduceret i [[Europa]]. I [[domkirken]] i den tyske by [[Freiburg]] findes en [[glasmosaik]], der viser disse baner.<ref>[ The Grand Experiment: The Birth of the Railway Age 1820-1845 Ian Allan Publishing.] (Hentet 11-12-2012)</ref>
Det første eksempel på en jernbane stammer tilbage fra det [[6. århundrede f.Kr.]]. Den havde en længde på ca. 6 km. og blev brugt til at fragte både over landtangen mellem Korinth-bugten og Den [[Sagoniske Bugt]] i [[Grækenland]]. Banen var hugget ned i [[kalksten]] og vognene blev skubbet af slaver. Banen eksisterede i 600 år <ref>[http://www.sciencenews.gr/docs/diolkos.pdf www.sciencenews.gr] (Hentet 10-12-2012)</ref>.
⚫
I [[1515]] skrev Cardinal [[Matthäus Lang]] om et tog ved slottet [[Hohensalzburg]] i [[Østrig]]. Vognene blev trukket af dyr eller mennesker og kørte på træskinner. Ruten eksisterer stadigvæk, men i opdateret og renoveret form, som en af de ældste eksisterende baner i verden.
⚫
I [[1550]] anvendtes smalsporsjernbaner med træskinner mange steder i miner i Europa. I 1600-tallet brugtes "træ"-jernbaner til at fragte kul fra minerne til kanalerne i [[Storbritannien]]<ref>[Georgius Agricola (1913). De re metallica. ISBN 0-486-60006-8](Hentet 10-12-2012)</ref>
⚫
I slutningen af [[Den mørke middelalder|middelalderen]], begyndte de første primitive jernbaner til brug ved minedrift at blive introduceret i [[Europa]]. I [[domkirken]] i den tyske by [[Freiburg]], findes en [[glasmosaik]] som afbilleder disse baner.<ref>[ The Grand Experiment: The Birth of the Railway Age 1820-1845 Ian Allan Publishing.] (Hentet 11-12-2012)</ref>
⚫
I [[1515]] skrev Cardinal [[Matthäus Lang]] om et tog ved [[Hohensalzburg]] slottet i [[Østrig]]. Oprindeligt var denne bane med træskinner og vognene blev trukket af dyr eller mennesker. Ruten eksisterer stadigvæk, men i opdateret og renoveret form. Det er en af de ældste eksisterende baner i verden.
⚫
I [[1550]] var smalsporsjernbaner med træskinner normale i minerne i Europa. I det 17 århundrede var det normalt med "træ"-jernbaner til at fragte kul fra minerne til kanalerne i [[Storbritannien]]<ref>[Georgius Agricola (1913). De re metallica. ISBN 0-486-60006-8](Hentet 10-12-2012)</ref>


=== Dampalderen ===
=== Dampalderen ===
Udviklingen af [[dampmaskinen]] under den [[industrielle revolution]] i [[Storbritannien]] gav ideer til mobile dampmaskiner, som kunne trække tog. I [[1769]] tog [[James Watt]] <ref>[http://www.bagklogskab.dk/fakta/fortidens/opfindelser_side2.php James Watt opfinder dampmaskinen | Fakta 1924 | Bagklogskab.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref> patent på en [[dampmaskine]]. Det var en maskine som arbejdede med lave damptryk og derfor fyldte så meget at den var uegnet til togdrift. I [[1804]]<ref>[http://inventors.about.com/library/inventors/blrailroad8 inventors.about.com] (Hentet 10-12-2012)</ref> blev det første dampdrevne tog demonstreret af [[Richard Trevithick]]. Det brugte en dampmaskine der arbejdede med højt damptryk.<br />
Udviklingen af [[dampmaskinen]] under den [[industrielle revolution]] i [[Storbritannien]] gav ideer til mobile dampmaskiner, som kunne trække tog. I [[1769]] tog [[James Watt]] <ref>[http://www.bagklogskab.dk/fakta/fortidens/opfindelser_side2.php James Watt opfinder dampmaskinen | Fakta 1924 | Bagklogskab.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref> patent på en [[dampmaskine]]. Denne maskine arbejdede med lave damptryk og fyldte så meget, at den var uegnet til togdrift. I [[1804]]<ref>[http://inventors.about.com/library/inventors/blrailroad8 inventors.about.com] (Hentet 10-12-2012)</ref> blev det første dampdrevne tog demonstreret af [[Richard Trevithick]]. Dette togs dampmaskine arbejdede med højt damptryk.


[[Edward Pease]] står bag den første jernbane der gik mellem [[Stockton-Darlington Jernbane|Stockton og Darlington]] i [[England]]. Oprindeligt havde man tænkt at det var heste der skulle trække vognene, men inden banen var færdig var der givet tilladelse til at bruge dampmaskiner. Edward Pease dannede sammen med bl.a. George Stephenson et firma der skulle bygge damplokomotiver. Det første lokomotiv var klar i september [[1825]]. Jernbanes officielle åbning var den [[27. september]] og der var mødt en stor folkemængde op for at se damplokomotivet. Toget tilbagelagde en strækning på ca. 12 kilometer på 2 timer. Det første tog bestod af 36 vogne med både gods og passagerer<ref>[http://www.toptop.dk/default.asp?ArticleOne=Udlandet/StocktonDarlington.htm www.toptop.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref>.
[[Edward Pease]] stod bag den første jernbane, der gik mellem [[Stockton-Darlington Jernbane|Stockton og Darlington]] i [[England]]. Oprindeligt var tanken, at heste skulle trække vognene, men inden banen var færdig, var der givet tilladelse til at bruge dampmaskiner. Edward Pease dannede sammen med bl.a. George Stephenson et firma, der skulle bygge damplokomotiver. Det første lokomotiv var klar i september [[1825]]. Da Jernbanen officielt blev indviet den [[27. september]] var mødt en stor folkemængde mødt op for at se damplokomotivet. Toget tilbagelagde en strækning på cirka 12 kilometer på to timer. Det første tog bestod af 36 vogne med både gods og passagerer<ref>[http://www.toptop.dk/default.asp?ArticleOne=Udlandet/StocktonDarlington.htm www.toptop.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref>.
I [[1846]] kom det første damplokomotiv til [[Danmark]], det kørte på strækningen mellem [[København]] og [[Roskilde]] som [[Vestbanen|åbnede]] i [[1847]]. Lokomotivet fik navnet Odin og var leveret fra [[England]]. I perioden 1846-47 kom der yderligere fire [[lokomotiv]]er af samme type. <br />
I [[1846]] kom det første damplokomotiv til [[Danmark]] og kørte på strækningen mellem [[København]] og [[Roskilde]] (fra [[1847]]). Lokomotivet var bygget i [[England]] og fik navnet Odin. I perioden 1846-47 fik Danmark yderligere fire [[lokomotiv]]er af samme type. <br />


Først i [[1862]] kom der damplokomotiver til [[Jylland]]. De kørte mellem [[Århus]] og [[Randers]] og var af typen Canada-lokomotiv opkaldt efter den engelske fabrik, som leverede 20 lokomotiver i alt. Der blev kørt med damplokomotiver i Danmark op til 1970. Her ophørte normal kørsel med damplokomotiver<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbanevogne,_materiel/damplokomotiv www.denstoredanske.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref>.
Først i [[1862]] kom der damplokomotiver til [[Jylland]]. De kørte mellem [[Århus]] og [[Randers]] og var af typen Canada-lokomotiv opkaldt efter den engelske fabrik, som leverede 20 lokomotiver i alt. Der blev kørt med damplokomotiver i Danmark op til 1970, hvor normal kørsel med damplokomotiver ophørte<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbanevogne,_materiel/damplokomotiv www.denstoredanske.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref>.


=== Elektrificering ===
=== Elektrificering ===
[[Elektrificering]] er betegnelsen for udstyring af jernbanestrækninger med [[kørestrømsanlæg]] (så som [[køreledning]]er eller [[strømskinne]]r) og evt. udstyring af trækkraftenheder med strømaftagere og elmotorer (normalt bygges materiellet dog som elmateriel). Elektriske trækkraftenheder som også inkluderer en [[Dieselmotor|diesel-]] eller [[gasmotor]] omtales som [[hybridtog|hybridmateriel]], og er blevet ganske udbredt{{kilde mangler|dato=november 2015}} de senere år for at spare miljøet for forurening.<ref>[http://ing.dk/artikel/108172-nyt-spansk-hurtigtog-skifter-snildt-mellem-el-og-diesel Nyt spansk hurtigtog skifter snildt mellem el og diesel - Ing.dk]. Hentet 10-12-2012</ref>. Elektrisk trækkraft blev opfundet i 1800-tallet, men jernbanenettet i de fleste lande er kun delvist eller slet ikke elektrificeret<ref name="robert">[http://www.wisegeek.com/what-is-an-electric-locomotive.htm Hvad er et elektrisk tog - Wisegeek.com] {{en sprog}}. Hentet 10-12-2012</ref>.
[[Elektrificering]] er betegnelsen for jernbanestrækninger udstyret med [[kørestrømsanlæg]] ([[køreledning]]er eller [[strømskinne]]r). Der kan også være tale om trækkraftenheder med strømaftagere og elmotorer (normalt bygges materiellet dog som elmateriel). Elektriske trækkraftenheder, som også inkluderer en [[Dieselmotor|diesel-]] eller [[gasmotor]], omtales som [[hybridtog|hybridmateriel]], og er anvendes i stigende omfang{{kilde mangler|dato=november 2015}} for at spare miljøet for forurening.<ref>[http://ing.dk/artikel/108172-nyt-spansk-hurtigtog-skifter-snildt-mellem-el-og-diesel Nyt spansk hurtigtog skifter snildt mellem el og diesel - Ing.dk]. Hentet 10-12-2012</ref>. Elektrisk trækkraft blev opfundet i 1800-tallet, men jernbanenettet i de fleste lande er kun delvist eller slet ikke elektrificeret<ref name="robert">[http://www.wisegeek.com/what-is-an-electric-locomotive.htm Hvad er et elektrisk tog - Wisegeek.com] {{en sprog}}. Hentet 10-12-2012</ref>.


De første forsøg med at elektrificere et lokomotiv blev startet af den skotske opfinder [[Robert Davidson]] i [[1837]]<ref name="robert"/>. Robert konstruerede en batteridreven vogn, hvis topfart kun var 6,4 km/t.
De første forsøg med at elektrificere et lokomotiv blev udført af den skotske opfinder [[Robert Davidson]] i [[1837]]<ref name="robert"/>, som konstruerede en batteri-dreven vogn, hvis topfart kun var 6,4 kilometer i timen.


Senere opfandt Davidson endnu et elektrisk tog, som blev udstillet på den Kongelige Skotske Kunstudstilling i [[1841]]<ref name="robert"/>.
Senere opfandt Davidson endnu et elektrisk tog, der blev udstillet på den Kongelige Skotske Kunstudstilling i [[1841]]<ref name="robert"/>.


Det var dog først i [[1879]] det første elektriske passagertogslokomotiv blev introduceret. [[Werner von Siemens]] skabte ud fra Davidsons tegninger, et elektrisk lokomotiv med en 2,2 [[kilowatt]] [[motor]]. Med hjælp fra en tredje skinne, der forsynede motoren med strøm, viste dette lokomotiv sig at være ganske effektivt. I løbet af dens fire måneders virkeperiode transporteredes over 90.000 passagerer<ref name="robert"/>.
Det var dog først i [[1879]], det første elektriske passagertogslokomotiv blev introduceret. [[Werner von Siemens]] skabte ud fra Davidsons tegninger et elektrisk lokomotiv med en 2,2 [[kilowatt]] [[motor]]. Med hjælp fra en tredje skinne, der forsynede motoren med strøm, viste dette lokomotiv sig at være ganske effektivt. I løbet af dens fire måneders virkeperiode transporteredes over 90.000 passagerer<ref name="robert"/>.


== Diverse benævnelser for jernbaner ==
== Diverse benævnelser for jernbaner ==
Linje 44: Linje 42:
=== Sporveje ===
=== Sporveje ===
{{uddybende| Sporvogn}}
{{uddybende| Sporvogn}}
En sporvej befærdes af sporvognes, en togtype, der typisk anvendes i [[By|tættere bebyggede områder]]. Sporvognens mindre dimensioner gør at [[Acceleration]]sevnen typisk er bedre end mange andre togtypers {{kilde mangler|dato=november 2015}}. Desuden har sporvogne typisk væsentligt mindre [[kurveradius]] end de fleste andre former for jernbanemateriel, hvilket gør sporvogne bedre egnede at benytte på vejnettet i byområder. Sporveje kan etableres nedsænket i [[Vej|vejbanen]], men også i sit eget [[tracé]]. Den første sporvogn blev etableret i New York i 1832 som blev trukket af heste. I Danmark har vi haft sporvogne i følgende byer (med årstal):
En sporvej befærdes af sporvognes, en togtype, der typisk anvendes i [[By|tættere bebyggede områder]]. Sporvognens mindre dimensioner gør, at [[Acceleration]]sevnen typisk er bedre end hos mange andre togtypers {{kilde mangler|dato=november 2015}}. Desuden har sporvogne typisk væsentligt mindre [[kurveradius]] end andre former for jernbanemateriel. Det gør sporvogne bedre egnede at benytte på vejnettet i byområder. Sporveje kan etableres nedsænket i [[Vej|vejbanen]], men også i sit eget [[tracé]]. Den første sporvogn begyndte at køre i New York i 1832 og blev trukket af heste. I Danmark har vi haft sporvogne i følgende byer:
* i [[København]]sområdet fra [[22. oktober]] [[1863]] til [[23. april]] [[1972]], se også [[Københavns Sporveje]] (KS) og [[Nesa]]
* I [[København]]sområdet fra [[22. oktober]] [[1863]] til [[23. april]] [[1972]] - se også [[Københavns Sporveje]] (KS) og [[Nesa]].
* i [[Århus]] fra [[31. maj]] [[1884]] til [[7. november]] [[1971]], [[Århus Sporveje]],
* I [[Århus]] fra [[31. maj]] [[1884]] til [[7. november]] [[1971]] - [[Århus Sporveje]].
* i [[Odense]] fra [[5. oktober]] [[1911]] til [[30. juni]] [[1952]], se også [[Odense Sporvej]].
* I [[Odense]] fra [[5. oktober]] [[1911]] til [[30. juni]] [[1952]] - se også [[Odense Sporvej]].


=== Letbane ===
=== Letbane ===
{{Uddybende| Letbane}}
{{Uddybende| Letbane}}
En '''Letbane''' er et nyere ord for [[sporvogn|sporvej]], hvor sporvogne både kan køre i fælles spor med bilerne, men også i eget tracé. En [[letbane]] kører ofte også over længere afstande{{kilde mangler|dato=november 2015}}. Danmarks fire største byer har anlæg i drift, under konstruktion og/eller påtænker letbaneprojekter, hvor [[Aarhus]] - efter København med [[Københavns Metro|Metroen]] - er kommet længst.
En '''Letbane''' er et nyere ord for [[sporvogn|sporvej]], hvor sporvogne både kan køre i fælles spor med bilerne såvel som i eget tracé. En [[letbane]] kører ofte over længere afstande{{kilde mangler|dato=november 2015}}. Danmarks fire største byer har anlæg i drift, under konstruktion og/eller påtænker letbaneprojekter, hvor [[Aarhus]] - efter København med [[Københavns Metro|Metroen]] - er kommet længst.


=== Undergrundsbane ===
=== Undergrundsbane ===


En undergrundsbane er en jernbane beliggende under jordoverflade og gadeplan. Undergrundsbaner forekommer især i storbyområder, hvor trafikken i almindelighed er så stor, at en fysisk adskillelse er hensigtsmæssig både for togets uhindrede fremkommelighed og for sikkerhed imod påkørsel af gående og kørende, samt hvor forholdene gør det muligt. I tilknytning til undergrundsbanen ligger stationer, hvor [[trappe]]r, [[rullende trappe]]r og/eller [[elevator]]er fører fra den underjordiske perron op til gadeplan.
En undergrundsbane er en jernbane beliggende under jordens overflade og gadeplan. Undergrundsbaner forekommer især i storbyområder, hvor trafikken i almindelighed er så stor, at en fysisk adskillelse er hensigtsmæssig både for at sikre, at toget kan komme uhindret frem og for at sikre mod påkørsel af gående og kørende. [[Trappe]]r, [[rullende trappe]]r og/eller [[elevator]]er fører fra stationernes underjordiske perron op til gadeplan.


=== Industribane ===
=== Industribane ===


Ved industribaner forstås sådanne hvis formål alene er at opfylde industrielle transportformål. Industribaner er ofte helt adskilte fra det "normale" jernbanenet og behøver derfor ikke at opfylde almindelige betingelser til sporvidde, kurveradier og lignende. I Danmark var blandt andet [[roebane]]rne på bl.a. [[Lolland]] eksempler på industribaner. I Danmark findes stadig enkelte industribaner i drift.{{kilde mangler|dato=november 2015}}
Ved industribaner forstås baner, hvis formål alene er at opfylde industrielle transportformål. Industribaner er ofte helt adskilte fra det "normale" jernbanenet og behøver derfor ikke at opfylde almindelige betingelser til sporvidde, kurveradier og lignende. [[Roebane]]rne på [[Lolland]] var eksempler på industribaner I Danmark. Herhjemme findes stadig enkelte industribaner i drift.{{kilde mangler|dato=november 2015}}


== Infrastruktur ==
== Infrastruktur ==
=== Anlæg under danske forhold ===
=== Anlæg under danske forhold ===
{{uddybende|Ekspropriation}}
{{uddybende|Ekspropriation}}
Når en jernbane skal anlægges, projekteres den altid til den løsning som tjener funktionaliteten af anlægget bedst. Jernbanerne blev altid placeret i forbindelse med lavtliggende områder og tog ikke hensyn til [[Ejendomsret|den private ejendomsret]]. Ifølge den danske grundlov kan: ''”Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor [[almenvellet]] kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”''<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902 Den Danske Grundlov § 73 stk. 1.] (Hentet 04-12-2012)</ref> Derfor kunne staten, mod fuld erstatning, tvinge [[Ejendomsret|lodsejeren]] at afgive sin jord til almenvellet ’’(den brede befolkning)’’, hvis en vedtaget lov krævede anlæg af banen. <ref> [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/ekspropriation Ekspropriation til brug for infrastrukturelle anlæg] (Hentet 04-12-2012)</ref> Denne paragraf anvendes til brug ved anlæg af [[veje]], jernbaner, [[motorvej]] og [[Militær|militære anlæg]].
Jernbanerne blev altid placeret i forbindelse med lavtliggende områder og tog ikke hensyn til [[Ejendomsret|den private ejendomsret]]. I den danske grundlov fastslås, at: ''”Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor [[almenvellet]] kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”''<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902 Den Danske Grundlov § 73 stk. 1.] (Hentet 04-12-2012)</ref> Derfor kunne staten, mod fuld erstatning, tvinge [[Ejendomsret|lodsejeren]] til at afgive sin jord til almenvellet ’’(den brede befolkning)’’, hvis en vedtaget lov krævede anlæg af banen. <ref> [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/ekspropriation Ekspropriation til brug for infrastrukturelle anlæg] (Hentet 04-12-2012)</ref> Paragraf anvendes ved anlæg ikke alene jernbaner, men også [[veje]], [[motorvej|motorveje]] og [[Militær|militære anlæg]].


=== Sporteknik ===
=== Sporteknik ===
{{uddybende| Jernbanespor| Sporvidde| Sporskifte}}
{{uddybende| Jernbanespor| Sporvidde| Sporskifte}}
Jernbanespor består af to parallelle stålskinner fastgjort på [[svelle]]r, der tidligere var af [[Træ (materiale)|træ]], men i dag næsten udelukkende af [[beton]]. Svellerne sørger for at skinner er placeret i en permanent bredde – ’’også kaldet [[sporvidde]]’’. Mellem hver svelle er der en fast afstand på 62,5 cm. <ref name="svellevidde">[http://www.bane.dk/visIFrame.asp?artikelID=16044 Video fra anlægsarbejde - Banedanmark] (Hentet 07-12-2012)</ref><br/>
Jernbanespor består af to parallelle stålskinner fastgjort på [[svelle]]r, der tidligere var af [[Træ (materiale)|træ]], men i dag næsten udelukkende af [[beton]]. Svellerne sørger for, at skinnerne er placeret i en permanent bredde – ’’også kaldet [[sporvidde]]’’. Mellem hver svelle er der en fast afstand på 62,5 centimeter. <ref name="svellevidde">[http://www.bane.dk/visIFrame.asp?artikelID=16044 Video fra anlægsarbejde - Banedanmark] (Hentet 07-12-2012)</ref><br/>
Den mest normale [[sporvidde]] ’’(afstanden mellem indersiden af skinnerne)’’ er efter anlægget af den første jernbane mellem [[Stockton]] og [[Darlington]] af englænderen [[George Stephenson]] til [[Normalspor|1435 mm]]<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbaneteknik/sporvidde Sporvidde] (Hentet 07-12-2012)</ref>. Derfor betegner [[bredspor]] sporvidder over 1435 mm og [[smalspor]] en [[sporvidde]] under.
Den mest udbredte [[sporvidde]] ’’(afstanden mellem indersiden af skinnerne)’’ har en historisk forklaring, da den svarer til sporvidden på den første jernbane mellem [[Stockton]] og [[Darlington]] af englænderen [[George Stephenson]] til [[Normalspor|1.435 mm]]<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbaneteknik/sporvidde Sporvidde] (Hentet 07-12-2012)</ref>. Sporvidder over 1.435 mm betegnes [[bredspor]], mens [[smalspor]] har smallere [[sporvidde]] end normalsporet.


==== Standardmål i Danmark ====
==== Standardmål i Danmark ====
Den danske banemyndighed, [[Bane Danmark|BaneDanmark]], opskriver en [[Standard|norm]] for mål på det [[Danmark|danske]] jernbanenet. En [[illustration]] af de brugte begreber findes umiddelbart til højre for dette afsnit. Herunder ses et udpluk af de utallige [[Måleenhed|mål]], som normen foreskriver i [[Danmark]]:
[[Bane Danmark|BaneDanmark]], Den danske banemyndighed, fastsætter [[Standard|normer]] for mål på det [[Danmark|danske]] jernbanenet. En [[illustration]] af de brugte begreber ses nedenfor til højre. I nedenstående skema ses et udpluk af de utallige [[Måleenhed|mål]], som normen foreskriver:
[[Fil:Jernbaneskitse enkeltsporet station.png|350px|thumbnail|right|Illustration af perroner, sporskifte, sporvidde, svellevidde og afstanden mellem to spor.]]
[[Fil:Jernbaneskitse enkeltsporet station.png|350px|thumbnail|right|Illustration af perroner, sporskifte, sporvidde, svellevidde og afstanden mellem to spor.]]
{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
Linje 78: Linje 76:
! Navn !! Mål !! Beskrivelse
! Navn !! Mål !! Beskrivelse
|-
|-
| '''Sporvidde''' || 1435 mm<ref name="sporvidde"/> || ''Afstanden mellem indersiden af de to parallelle skinner.''
| '''Sporvidde''' || 1.435 mm<ref name="sporvidde"/> || ''Afstanden mellem indersiden af de to parallelle skinner.''
|-
|-
| '''Svelleafstand''' || 625 mm<ref name="svellevidde"/> || ''Afstanden mellem hver svelle.''
| '''Svelleafstand''' || 625 mm<ref name="svellevidde"/> || ''Afstanden mellem hver svelle.''
|-
|-
| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed <160 [[km/t]]|| min. 4m<ref name="bane-154-2.pdf">[http://www.bane.dk/db/filarkiv/5049/BN1-154-2.pdf Banenorm BN1-154-2 - Sporafstand og frispormærker] (Hentet 08-12-2012)</ref> || ''Afstanden mellem to rette spor''
| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed <160 [[km/t]]|| min. 4 m<ref name="bane-154-2.pdf">[http://www.bane.dk/db/filarkiv/5049/BN1-154-2.pdf Banenorm BN1-154-2 - Sporafstand og frispormærker] (Hentet 08-12-2012)</ref> || ''Afstanden mellem to rette spor''
|-
|-
| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed 160-200 [[km/t]]''' || min. 4,15m<ref name="bane-154-2.pdf"/> ||
| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed 160-200 [[km/t]]''' || min. 4,15 m<ref name="bane-154-2.pdf"/> ||
|-
|-
| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed 200-250 [[km/t]]''' || min. 4,5m<ref name="bane-154-2.pdf"/> ||
| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed 200-250 [[km/t]]''' || min. 4,5 m<ref name="bane-154-2.pdf"/> ||
|-
|-
| '''Sikkerhedszone på en station''' || min. 1,35m bredt<ref>[http://www.bane.dk/db/filarkiv/12424/BN1-9-2.pdf Banenorm BN1-9-2 - Sikkerheds- og opholdszoner på perroner] (Hentet 08-12-2012)</ref> ||
| '''Sikkerhedszone på en station''' || min. 1,35 m bredt<ref>[http://www.bane.dk/db/filarkiv/12424/BN1-9-2.pdf Banenorm BN1-9-2 - Sikkerheds- og opholdszoner på perroner] (Hentet 08-12-2012)</ref> ||
|-
|-
| '''Opholdsareal på en station''' || min. 2 m bredt ||
| '''Opholdsareal på en station''' || min. 2 m bredt ||
Linje 96: Linje 94:


==== Kurver ====
==== Kurver ====
'''[[Kurver]]''' på jernbanestrækninger udføres som [[cirkelbue]]r, med overgangskurver ilagt mellem det rette spor og kurven. for at undgå pludselige ryk<ref name="overgangskurve_sporskiftet">[http://www.sporskiftet.dk/wiki/overgangskurver Sporskiftet.dk - Wiki: Overgangskurver] (Hentet 08-12-2012)</ref> som der ellers ville opstå under et retningsskift.<br />
'''[[Kurver]]''' på jernbanestrækninger anlægges som [[cirkelbue]]r, med overgangskurver mellem det rette spor og kurven for at undgå pludselige ryk<ref name="overgangskurve_sporskiftet">[http://www.sporskiftet.dk/wiki/overgangskurver Sporskiftet.dk - Wiki: Overgangskurver] (Hentet 08-12-2012)</ref>, som ellers vil opstå under et retningsskift.<br />
Udover dette bruges overgangskurven som en rampe for overhøjden, der etableres for undgå [[centrifugalkraft]]ens virke på passagererne.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Klassisk_mekanik_og_kvantefysik/centrifugalkraft Den store danske - Centrifugalkraft] (Hentet 07-12-2012)</ref><ref>[http://www.favrskov.dk/dokumenter/trinbraet_i_laurbjerg_01_01_pdf.pdf COWI-rapport for etablering af Trinbræt i [[Laurbjerg]]] (Hentet 07-12-2012)</ref> Overhøjde er betegnelse på en forskel i højden, af de to skinner, der etableres i sving. Den minimale [[radius]] i en jernbanekurve 600 m<ref name="radius">[http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-spor/jernbanespor-1953.pdf Kurveradius på jernbaner - Jernbanespor af P.H. Bendtsen(s.1)] (Hentet 08-12-2012)</ref>.
Ud over dette bruges overgangskurven som en rampe for overhøjden, der etableres for undgå [[centrifugalkraft]]ens virke på passagererne.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Klassisk_mekanik_og_kvantefysik/centrifugalkraft Den store danske - Centrifugalkraft] (Hentet 07-12-2012)</ref><ref>[http://www.favrskov.dk/dokumenter/trinbraet_i_laurbjerg_01_01_pdf.pdf COWI-rapport for etablering af Trinbræt i [[Laurbjerg]]] (Hentet 07-12-2012)</ref> Overhøjde er betegnelse på en forskel i højden af de to skinner, der etableres i sving. Den minimale [[radius]] i en jernbanekurve 600 meter<ref name="radius">[http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-spor/jernbanespor-1953.pdf Kurveradius på jernbaner - Jernbanespor af P.H. Bendtsen(s.1)] (Hentet 08-12-2012)</ref>.


==== Sporskifter ====
==== Sporskifter ====
[[File:Sporskifte 2.png|thumb|Eksempel på højre afvigende spor]]
[[File:Sporskifte 2.png|thumb|Eksempel på højre afvigende spor.]]
[[Sporskifte]]r er betegnelsen på det<ref>[http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spskanv.htm Modelbaneteknik.dk] (Hentet 07-12-2012)</ref>, der gør det muligt [[Tog|jernbanekøretøjer]] at tage forskellige ruter i spornettet. Der findes tre overordnede [[sporskifte|sporskifter]]<ref name="bane-14-2.pdf"/> - krydsningssporskifte (hel eller halv), højre afvigende og venstre afvigende sporskifte.<br />
[[Sporskifte]]r<ref>[http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spskanv.htm Modelbaneteknik.dk] (Hentet 07-12-2012)</ref> gør det muligt for [[Tog|jernbanekøretøjer]] at følge forskellige ruter i spornettet. Der findes tre overordnede typer af [[sporskifte|sporskifter]]<ref name="bane-14-2.pdf"/>: Krydsningssporskifte (hel eller halv), højre afvigende og venstre afvigende sporskifte.<br />
Sporskiftet er opbygget at en række forskellige tilpassede [[Jernbanespor|skinnestykker]] og en [[mekanisme]], der muliggør at sporskiftet fastholdes i den ene eller anden stilling.<br />
Sporskiftet er opbygget at en række forskellige tilpassede [[Jernbanespor|skinnestykker]] og en [[mekanisme]], der muliggør, at sporskiftet fastholdes i den ene eller anden stilling.<br />
Sporskiftet kan sættes til at toget følger stamsporet eller følger en afvigende gren. Det benyttes bl.a. på vigespor, som ligges på en enkeltsporet jernbane.<br />
Sporskiftet kan sættes, så toget følger stamsporet, eller så det følger en afvigende gren. Dette benyttes på vigespor på enkeltsporede jernbaner.<br />
Et [[sporskifte]] kan både være lokalt, centralt eller fjernstyret. En centralbetjent styres fra eksempelvis stationens [[sikringsanlæg]], mens [[fjernstyring]] sker fra et centralt sted, hvor banen overvågning og [[Tog|jernbanekøretøjerne]] guides.<ref name="bane-14-2.pdf">[http://www.bane.dk/db/filarkiv/4943/BN1-14-2_010308.pdf Banenorm BN1-14-2 - Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer] (Hentet 08-12-2012)</ref><br />
Et [[sporskifte]] kan både være lokalt, centralt eller fjernstyret. Et centralbetjent sporskifte styres fra eksempelvis stationens [[sikringsanlæg]], mens [[fjernstyring]] sker fra et centralt sted, hvorfra banen overvåges, og [[Tog|jernbanekøretøjerne]] guides.<ref name="bane-14-2.pdf">[http://www.bane.dk/db/filarkiv/4943/BN1-14-2_010308.pdf Banenorm BN1-14-2 - Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer] (Hentet 08-12-2012)</ref><br />


==== Detektorer ====
==== Detektorer ====
I de seneste 70 år har såkaldte defektsøgende-[[Sensor|detektorer]] været anvendt for at undgå [[Ulykke]]r på jernbanenettet. Der benyttes både [[Teknologi]]er som [[infrarød stråling|infrarødt]] lys, [[Laser|laserskanninger]] og endda [[ultralyd]]-skanning. Dette er bl.a. én af grundene til at jernbanetransport anses at være noget af den sikreste form for [[landtransport]].<ref>[http://www.railwatch.org.uk/backtrack/rw94/rw094p06.pdf Ifølge denne artikel er jernbanen det sikreste, når der regnes pr. kørt km og kørt time, mens flytrafik stadig er sikrest pr. km. (engelsk)] (Hentet 07-12-2012)</ref><br />
I de seneste 70 år har såkaldte defektsøgende-[[Sensor|detektorer]] været anvendt for at undgå [[ulykke]]r på jernbanenettet. Der benyttes både [[teknologi]]er som [[infrarød stråling|infrarødt]] lys, [[Laser|laserscanninger]] og endda [[ultralyd]]-scanning. Dette er én af grundene til, at jernbanetransport anses at være blandt de sikreste former for [[landtransport]].<ref>[http://www.railwatch.org.uk/backtrack/rw94/rw094p06.pdf Ifølge denne artikel er jernbanen det sikreste, når der regnes pr. kørt km og kørt time, mens flytrafik stadig er sikrest pr. km. (engelsk)] (Hentet 07-12-2012)</ref><br />


=== Signalering ===
=== Signalering ===
{{uddybende|Jernbanesignal}}
{{uddybende|Jernbanesignal}}
'''Jernbanesignalering''' benyttes som et system til at kontrollere [[tog|togtrafikken]] og hindre sammenstød. Uden [[Signal]]ering er toge meget modtagelige for kollisioner, da togene opererer ved meget høje hastigheder. Dette gør lokomotivførerens reaktionshastighed underordnet, da han umulig vil kunne nå at standse toget.<br />
'''Jernbanesignalering''' benyttes til at kontrollere [[tog|togtrafikken]] og hindre sammenstød. Uden [[signal]]ering er tog meget udsatte for kollisioner på grund af de højre kørehastigheder. Lokomotivførerens reaktionshastighed er for lang til, at han i mange situationer kan nå at standse toget.<br />
De mest almindelige form for signalering er [[lys|lyssignaler]]. Signallysene anvendes i de tre kendte farver fra biltrafikken, rød, gul og grøn. ''[[Rød]]'' betyder stop, ''[[gul]]'' betyder kør forsigtigt og ''[[grøn]]'' betyder kør.<br />
Den mest almindelige form for signalering er [[lys|lyssignaler]]. Signallysene anvendes i de tre kendte farver fra biltrafikken, rød, gul og grøn. ''[[Rød]]'' betyder stop. ''[[Gul]]'' betyder kør forsigtigt. ''[[Grøn]]'' betyder kør.<br />
Langs banen er der ydermere placeret en række skilte, der oplyser om hastighedsgrænser, afstande o.lign. Skiltene kan eksempelvis være placeret op imod en station eller [[jernbaneoverskæring]].<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbane_generelt/jernbane/Jernbaneteknik/Jernbaneteknik_-_signaler Jernbaneteknik - Signaler (Den Store Danske)] (Hentet 09-12-2012)</ref>
Desuden er der langs banen placeret en række skilte, der oplyser om hastighedsgrænser og afstande. Skiltene kan eksempelvis være placeret nær en station eller [[jernbaneoverskæring]].<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbane_generelt/jernbane/Jernbaneteknik/Jernbaneteknik_-_signaler Jernbaneteknik - Signaler (Den Store Danske)] (Hentet 09-12-2012)</ref>


=== Elektrificering ===
=== Elektrificering ===
[[Fil:Århus hovedbane 5.jpg|thumbnail|Perron på [[Aarhus Hovedbanegård]]]]{{uddybende| Elektrificering}}
[[Fil:Århus hovedbane 5.jpg|thumbnail|Perron på [[Aarhus Hovedbanegård]].]]{{uddybende| Elektrificering}}
Det elektriske system der leverer energi til toget, så det kan fungere uden [[Motor|forbrændingsmotor]] ombord. Denne løsning giver lavere driftsomkostninger, men kræver større [[anlæg (konstruktion)|anlæg]]sinvesteringer langs jernbanen. I [[Danmark]] er det københavnske [[S-tog]]'s net 100 % [[Elektrificering|elektrificeret]], mens det kun er fjernbanen [[København]]([[Øresundsbroen]])-[[Padborg]] der er elektrificeret. Dog er [[Kystbanen]] i [[København]] også elektrificeret, men regnes ikke som en fjernbane.<br />
Et elektrisk system leverer energi til toget, så det kan fungere uden [[Motor|forbrændingsmotor]]. Denne løsning giver lavere driftsomkostninger, men kræver større [[anlæg (konstruktion)|anlæg]]sinvesteringer langs jernbanen. I [[Danmark]] er det københavnske [[S-tog|S-togs]]-net 100 % [[Elektrificering|elektrificeret]], mens det kun er fjernbanen [[København]]([[Øresundsbroen]])-[[Padborg]], der er elektrificeret. Dog er [[Kystbanen]] i [[København]] også elektrificeret, men regnes ikke som en fjernbane.<br />
Elektrificering af en jernbane kan enten udføres som [[luftledning]]er, som er det mest almindelige, men også som en tredje skinne. Ulempen ved denne er dog, at den høje [[spænding]] kommer i nærheden er menneske, med en stor farerisiko.<br />
Elektrificering kan enten bestå af [[luftledning]]er, som er det mest almindelige, eller som en tredje skinne. Ulempen en tredje skinne er, faren for ulykker, hvis mennesker kommer i berøring med skinnen med den høje [[spænding]].<br />
Det danske net er etableret med 25.000 [[Volt|V]], 50 [[Hz]] [[vekselstrøm]].
Det danske net er etableret med 25.000 [[Volt|V]], 50 [[Hz]] [[vekselstrøm]].


=== Stationer ===
=== Stationer ===
{{uddybende| Jernbanestation}}
{{uddybende| Jernbanestation}}
En '''jernbanestation''' (eller [[Togekspeditionssted]]) er et sted, hvor tog standser og kan samle [[Passager]]er op. På de større danske stationer, er der mulighed for at købe billetter på et betjent [[Billetsalgssted|billetsalg]]. Dog sker det meste vha. [[billetautomat]]er. En mindre station eller holdested betegnes som et ''[[trinbræt]]''.
Togene standser og samler [[passager]]er op på jernbanestationerne. På de større danske stationer kan man købe billetter i kiosker eller betjente billetudsalg. Ellers benyttes billetautomater. Mindre stationer eller holdesteder betegnes som ''[[trinbræt]]''.


== Jernbanevirksomhed ==
== Jernbanevirksomhed ==
=== Drift ===
=== Drift ===
Siden starten af 1980'erne har der været en tendens, til at splitte [[jernbaneselskab]]erne op, således at [[togoperatør]]erne (det rullende materiel) og [[Banedanmark|jernbaneinfrastrukturforvaltere]] (jernbanen) blev til to separate [[virksomhed]]er.
Siden starten af 1980'erne har der været en tendens til at splitte [[jernbaneselskab|jernbaneselskaber]] op, så [[togoperatør]]erne (det rullende materiel) og [[Banedanmark|jernbaneinfrastrukturforvaltere]] (jernbanen) er blevet til to separate [[virksomhed]]er.


I Danmark forvaltes de [[stat]]sejede jernbaner af [[Banedanmark]], under [[Transportministeriet]], hvilket blev bestemt ved [[Lov (jura)|lov]] af [[18. maj]] [[1998]]<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=87475&exp=1 Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Banestyrelsen m.v. og lov om styrelsen af DSB m.v. samt om ophævelse af lov om DSB Rederi A/S - Retsinformation.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref>, der udskilte jernbaneforvaltningen fra [[DSB]] til [[Banestyrelsen]] ''(nuværende [[Banedanmark]])''. DSB blev således fra den dag udelukkende en togoperatør. Dette er samtidig et krav fra den [[Europæiske Union]], der har gjort at enhver togoperatør har adgang til at byde på [[licitation]]en, når baner udbydes. Den [[England|engelske]] virksomhed [[Arriva]] er et eksempel på dette.
I Danmark forvaltes de [[stat]]sejede jernbaner af [[Banedanmark]], under [[Transportministeriet]], hvilket blev bestemt ved [[Lov (jura)|lov]] af [[18. maj]] [[1998]]<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=87475&exp=1 Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Banestyrelsen m.v. og lov om styrelsen af DSB m.v. samt om ophævelse af lov om DSB Rederi A/S - Retsinformation.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref>. Det år udskiltes jernbaneforvaltningen fra [[DSB]] til [[Banestyrelsen]] ''(nuværende [[Banedanmark]])''. DSB blev således fra den dag udelukkende en togoperatør. Dette er samtidig et krav fra den [[Europæiske Union]] for, at enhver togoperatør kan byde, når banedrift udbydes i [[licitation]]. Den [[England|engelske]] virksomhed [[Arriva]] er et eksempel på dette.


=== Økonomi ===
=== Økonomi ===
Den vigtigste indtægtskilde hos et jernbaneselskab, er billetindtægterne for persontransport eller forsendelsesgebyr ved godstransport. Der findes mange rabatter, såsom månedskort, klippekort, der gør det mere attraktivt at rejse meget med tog. I efteråret 2012 blev det såkaldte [[rejsekort]] udbredt til alle danske togstrækninger.<ref>[http://ing.dk/artikel/130494-nu-kan-du-betale-togbilletten-med-rejsekort-i-hele-landet Nu kan du betale togbilletten med rejsekort i hele landet - Ing.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref> Rejsekort gør det muligt at opnå rabattrin, jo mere der rejses.
Den vigtigste indtægtskilde hos et jernbaneselskab er billetindtægterne for persontransport eller forsendelsesgebyr ved godstransport. Der findes mange rabatter, såsom månedskort, klippekort, der gør det mere attraktivt at rejse meget med tog. I efteråret 2012 blev det såkaldte [[rejsekort]] udbredt til alle danske togstrækninger.<ref>[http://ing.dk/artikel/130494-nu-kan-du-betale-togbilletten-med-rejsekort-i-hele-landet Nu kan du betale togbilletten med rejsekort i hele landet - Ing.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref> Rejsekort gør det muligt at opnå rabattrin, jo mere der rejses.


Stater kan vælge at give tilskud til togoperatører, da jernbanetransport har [[eksternalitet]]er end andre typer af landtransport. Hvis et jernbaneselskab er statsejet, ligesom [[DSB]], kan staten - med respekt for EU-reglerne - vælge at give støtte til gengæld for øget produktion.
Stater kan vælge at give tilskud til togoperatører, da jernbanetransport har [[eksternalitet]]er end andre typer af landtransport. Hvis et jernbaneselskab er statsejet, ligesom [[DSB]], kan staten - med respekt for EU-reglerne - vælge at give støtte til gengæld for øget produktion.
Linje 140: Linje 138:
Jernbanetransport er en af de sikreste former for landtransport.<ref>[http://www.bts.gov/publications/national_transportation_statistics/html/table_02_01.html National Transportation Statistics. Table 2-1: Transportation Fatalities by Mode U.S. Bureau of Transportation Statistics(2010)] (Hentet 09-12-2012)</ref> Tog kan køre med meget høj [[hastighed]] og er tunge, hvorfor der kræves en lang [[bremselængde]]. Vægten besværliggør en [[afsporing]].
Jernbanetransport er en af de sikreste former for landtransport.<ref>[http://www.bts.gov/publications/national_transportation_statistics/html/table_02_01.html National Transportation Statistics. Table 2-1: Transportation Fatalities by Mode U.S. Bureau of Transportation Statistics(2010)] (Hentet 09-12-2012)</ref> Tog kan køre med meget høj [[hastighed]] og er tunge, hvorfor der kræves en lang [[bremselængde]]. Vægten besværliggør en [[afsporing]].


De mulige ulykker omfatter afsporing (afvige fra sporet), en kollision med andet tog eller sammenstød med en bil ved en jernbaneoverskæring eller personpåkørsel. Den sidstnævnte tegner sig for størstedelen (47 %)<ref>[http://www.hcl.dk/da/jernbane/statistik/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Luftfart%202011/Rapporter/Statistik/Jernbanestatistik%202009.ashx HAVARIKOMMISSIONENS STATISTIK FOR JERNBANEOMRÅDET 2009] (Hentet 09-12-2012)</ref> af alle danske ulykker i 2009.
De mulige ulykker omfatter afsporing, kollision med et andet tog eller sammenstød med en bil ved en jernbaneoverskæring eller personpåkørsel. Sidstnævnte tegner sig for størstedelen (47 %)<ref>[http://www.hcl.dk/da/jernbane/statistik/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Luftfart%202011/Rapporter/Statistik/Jernbanestatistik%202009.ashx HAVARIKOMMISSIONENS STATISTIK FOR JERNBANEOMRÅDET 2009] (Hentet 09-12-2012)</ref> af alle danske ulykker i 2009.


De vigtigste sikkerhedsforanstaltninger er togsignaler og automatiske bomanlæg, der advarer bilister og fodgængere om fare. Hvis lokomotivføreren observerer en fare, bruges togets meget højlydte horn. [[Banedanmark]] er netop nu i gang med at højne sikkerheden på det danske banenet, ved bl.a. at nedlægge overkørsler.<ref>[http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=15903 Jernbaneoverkørsler - Banedanmark.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref><br />
De vigtigste sikkerhedsforanstaltninger er togsignaler og automatiske bomanlæg, der advarer bilister og fodgængere om fare. Hvis lokomotivføreren observerer en fare, bruges togets meget høje horn. [[Banedanmark]] er netop nu i gang med at højne sikkerheden på det danske banenet. Blandt andet nedlægges farlige overkørsler.<ref>[http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=15903 Jernbaneoverkørsler - Banedanmark.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref><br />
På højhastighedsbaner (eksempelvis det japanske magnettog [[Shinkansen]] og det tyske [[InterCityExpress|ICE]]) findes ingen overkørsler, hvorved risikoen for kollisioner begrænses.
På højhastighedsbaner (eksempelvis det japanske magnettog [[Shinkansen]] og det tyske [[InterCityExpress|ICE]]) findes ingen overkørsler, hvorved risikoen for kollisioner begrænses.


== Se også ==
== Se også ==
* [[Danske jernbaner]]
* [[Danske jernbaner]].


== Noter ==
== Noter ==

Versionen fra 14. mar. 2017, 15:38

For alternative betydninger, se Bane.
DSB litra ET (Øresundstog) i Malmö.
Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande.

En jernbane er en type af transport, der foregår på en specialdesignet skinnevej til transport af passagerer og gods med tog.

I modsætning til biltransport er skinnekøretøjernes retning bestemt af de baner, de kører på. Sporene består af to parallelle stålskinner monteret på sveller, hvorpå det rullende materiel, normalt udstyret med metalhjul, bevæger sig på.
Den ældste jernbane er dateret til det 6. århundrede f.Kr., hvor de gamle grækere anlagde en jernbane. Definitionen på de ældste jernbaner er meget mere simple, end dem vi kender i dag. De bestod ikke nødvendigvis af jernskinner, men var en metode til at retningsbestemme et køretøj og lede det af et spor, det ikke kunne afvige fra.

Fra den smalle landtange, der forbinder Korinthbugten med Den Saroniske Bugt i Grækenland, kendes Diolkos[1]-sporet, der tjente til at mindske transporttiden til søs mellem de to bugter. Banen var placeret nogenlunde samme sted som den nuværende sejlkanal mellem bugterne. Bådene kunne transporteres over land via en 6 kilometer lang bane bestående af to smalle riller hugget ned i kalksten. Vognene blev skubbet af slaver. Banen eksisterede i 600 år [2].

Jernbanetransporten opblomstrende i forbindelse med englændernes udvikling af dampmaskinen i det 18. og 19. århundrede. Damplokomotivet gjorde det muligt at køre over længere distancer, end hvis vogne skulle trækkes af heste eller mennesker. Dette var en vigtig brik i den industrielle revolution.
Jernbanen ses som en af de vigtigste teknologiske opfindelser i den 19. århundredes Europa. I Danmark bruges der 1.435 mm sporvidde (også kaldet normalspor). Over 60 % af alle jernbaner i verden er anlagt med denne sporvidde[3].

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Jernbanens historie

Tiden før damp

I slutningen af middelalderen, begyndte de første primitive jernbaner til brug ved minedrift at blive introduceret i Europa. I domkirken i den tyske by Freiburg findes en glasmosaik, der viser disse baner.[4] I 1515 skrev Cardinal Matthäus Lang om et tog ved slottet Hohensalzburg i Østrig. Vognene blev trukket af dyr eller mennesker og kørte på træskinner. Ruten eksisterer stadigvæk, men i opdateret og renoveret form, som en af de ældste eksisterende baner i verden.

I 1550 anvendtes smalsporsjernbaner med træskinner mange steder i miner i Europa. I 1600-tallet brugtes "træ"-jernbaner til at fragte kul fra minerne til kanalerne i Storbritannien[5]

Dampalderen

Udviklingen af dampmaskinen under den industrielle revolution i Storbritannien gav ideer til mobile dampmaskiner, som kunne trække tog. I 1769 tog James Watt [6] patent på en dampmaskine. Denne maskine arbejdede med lave damptryk og fyldte så meget, at den var uegnet til togdrift. I 1804[7] blev det første dampdrevne tog demonstreret af Richard Trevithick. Dette togs dampmaskine arbejdede med højt damptryk.

Edward Pease stod bag den første jernbane, der gik mellem Stockton og Darlington i England. Oprindeligt var tanken, at heste skulle trække vognene, men inden banen var færdig, var der givet tilladelse til at bruge dampmaskiner. Edward Pease dannede sammen med bl.a. George Stephenson et firma, der skulle bygge damplokomotiver. Det første lokomotiv var klar i september 1825. Da Jernbanen officielt blev indviet den 27. september var mødt en stor folkemængde mødt op for at se damplokomotivet. Toget tilbagelagde en strækning på cirka 12 kilometer på to timer. Det første tog bestod af 36 vogne med både gods og passagerer[8]. I 1846 kom det første damplokomotiv til Danmark og kørte på strækningen mellem København og Roskilde (fra 1847). Lokomotivet var bygget i England og fik navnet Odin. I perioden 1846-47 fik Danmark yderligere fire lokomotiver af samme type.

Først i 1862 kom der damplokomotiver til Jylland. De kørte mellem Århus og Randers og var af typen Canada-lokomotiv opkaldt efter den engelske fabrik, som leverede 20 lokomotiver i alt. Der blev kørt med damplokomotiver i Danmark op til 1970, hvor normal kørsel med damplokomotiver ophørte[9].

Elektrificering

Elektrificering er betegnelsen for jernbanestrækninger udstyret med kørestrømsanlæg (køreledninger eller strømskinner). Der kan også være tale om trækkraftenheder med strømaftagere og elmotorer (normalt bygges materiellet dog som elmateriel). Elektriske trækkraftenheder, som også inkluderer en diesel- eller gasmotor, omtales som hybridmateriel, og er anvendes i stigende omfang[kilde mangler] for at spare miljøet for forurening.[10]. Elektrisk trækkraft blev opfundet i 1800-tallet, men jernbanenettet i de fleste lande er kun delvist eller slet ikke elektrificeret[11].

De første forsøg med at elektrificere et lokomotiv blev udført af den skotske opfinder Robert Davidson i 1837[11], som konstruerede en batteri-dreven vogn, hvis topfart kun var 6,4 kilometer i timen.

Senere opfandt Davidson endnu et elektrisk tog, der blev udstillet på den Kongelige Skotske Kunstudstilling i 1841[11].

Det var dog først i 1879, det første elektriske passagertogslokomotiv blev introduceret. Werner von Siemens skabte ud fra Davidsons tegninger et elektrisk lokomotiv med en 2,2 kilowatt motor. Med hjælp fra en tredje skinne, der forsynede motoren med strøm, viste dette lokomotiv sig at være ganske effektivt. I løbet af dens fire måneders virkeperiode transporteredes over 90.000 passagerer[11].

Diverse benævnelser for jernbaner

Sporveje

Uddybende Uddybende artikel: Sporvogn

En sporvej befærdes af sporvognes, en togtype, der typisk anvendes i tættere bebyggede områder. Sporvognens mindre dimensioner gør, at Accelerationsevnen typisk er bedre end hos mange andre togtypers [kilde mangler]. Desuden har sporvogne typisk væsentligt mindre kurveradius end andre former for jernbanemateriel. Det gør sporvogne bedre egnede at benytte på vejnettet i byområder. Sporveje kan etableres nedsænket i vejbanen, men også i sit eget tracé. Den første sporvogn begyndte at køre i New York i 1832 og blev trukket af heste. I Danmark har vi haft sporvogne i følgende byer:

Letbane

Uddybende Uddybende artikel: Letbane

En Letbane er et nyere ord for sporvej, hvor sporvogne både kan køre i fælles spor med bilerne såvel som i eget tracé. En letbane kører ofte over længere afstande[kilde mangler]. Danmarks fire største byer har anlæg i drift, under konstruktion og/eller påtænker letbaneprojekter, hvor Aarhus - efter København med Metroen - er kommet længst.

Undergrundsbane

En undergrundsbane er en jernbane beliggende under jordens overflade og gadeplan. Undergrundsbaner forekommer især i storbyområder, hvor trafikken i almindelighed er så stor, at en fysisk adskillelse er hensigtsmæssig både for at sikre, at toget kan komme uhindret frem og for at sikre mod påkørsel af gående og kørende. Trapper, rullende trapper og/eller elevatorer fører fra stationernes underjordiske perron op til gadeplan.

Industribane

Ved industribaner forstås baner, hvis formål alene er at opfylde industrielle transportformål. Industribaner er ofte helt adskilte fra det "normale" jernbanenet og behøver derfor ikke at opfylde almindelige betingelser til sporvidde, kurveradier og lignende. Roebanerne på Lolland var eksempler på industribaner I Danmark. Herhjemme findes stadig enkelte industribaner i drift.[kilde mangler]

Infrastruktur

Anlæg under danske forhold

Uddybende Uddybende artikel: Ekspropriation

Jernbanerne blev altid placeret i forbindelse med lavtliggende områder og tog ikke hensyn til den private ejendomsret. I den danske grundlov fastslås, at: ”Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”[12] Derfor kunne staten, mod fuld erstatning, tvinge lodsejeren til at afgive sin jord til almenvellet ’’(den brede befolkning)’’, hvis en vedtaget lov krævede anlæg af banen. [13] Paragraf anvendes ved anlæg ikke alene jernbaner, men også veje, motorveje og militære anlæg.

Sporteknik

Uddybende Uddybende artikler: Jernbanespor, Sporvidde og Sporskifte

Jernbanespor består af to parallelle stålskinner fastgjort på sveller, der tidligere var af træ, men i dag næsten udelukkende af beton. Svellerne sørger for, at skinnerne er placeret i en permanent bredde – ’’også kaldet sporvidde’’. Mellem hver svelle er der en fast afstand på 62,5 centimeter. [14]
Den mest udbredte sporvidde ’’(afstanden mellem indersiden af skinnerne)’’ har en historisk forklaring, da den svarer til sporvidden på den første jernbane mellem Stockton og Darlington af englænderen George Stephenson til 1.435 mm[15]. Sporvidder over 1.435 mm betegnes bredspor, mens smalspor har smallere sporvidde end normalsporet.

Standardmål i Danmark

BaneDanmark, Den danske banemyndighed, fastsætter normer for mål på det danske jernbanenet. En illustration af de brugte begreber ses nedenfor til højre. I nedenstående skema ses et udpluk af de utallige mål, som normen foreskriver:

Illustration af perroner, sporskifte, sporvidde, svellevidde og afstanden mellem to spor.
Navn Mål Beskrivelse
Sporvidde 1.435 mm[3] Afstanden mellem indersiden af de to parallelle skinner.
Svelleafstand 625 mm[14] Afstanden mellem hver svelle.
Tracévidde ved hastighed <160 km/t min. 4 m[16] Afstanden mellem to rette spor
Tracévidde ved hastighed 160-200 km/t min. 4,15 m[16]
Tracévidde ved hastighed 200-250 km/t min. 4,5 m[16]
Sikkerhedszone på en station min. 1,35 m bredt[17]
Opholdsareal på en station min. 2 m bredt
Mindste radius i en jernbanekurve 600 m[18]

Kurver

Kurver på jernbanestrækninger anlægges som cirkelbuer, med overgangskurver mellem det rette spor og kurven for at undgå pludselige ryk[19], som ellers vil opstå under et retningsskift.
Ud over dette bruges overgangskurven som en rampe for overhøjden, der etableres for undgå centrifugalkraftens virke på passagererne.[20][21] Overhøjde er betegnelse på en forskel i højden af de to skinner, der etableres i sving. Den minimale radius i en jernbanekurve 600 meter[18].

Sporskifter

Eksempel på højre afvigende spor.

Sporskifter[22] gør det muligt for jernbanekøretøjer at følge forskellige ruter i spornettet. Der findes tre overordnede typer af sporskifter[23]: Krydsningssporskifte (hel eller halv), højre afvigende og venstre afvigende sporskifte.
Sporskiftet er opbygget at en række forskellige tilpassede skinnestykker og en mekanisme, der muliggør, at sporskiftet fastholdes i den ene eller anden stilling.
Sporskiftet kan sættes, så toget følger stamsporet, eller så det følger en afvigende gren. Dette benyttes på vigespor på enkeltsporede jernbaner.
Et sporskifte kan både være lokalt, centralt eller fjernstyret. Et centralbetjent sporskifte styres fra eksempelvis stationens sikringsanlæg, mens fjernstyring sker fra et centralt sted, hvorfra banen overvåges, og jernbanekøretøjerne guides.[23]

Detektorer

I de seneste 70 år har såkaldte defektsøgende-detektorer været anvendt for at undgå ulykker på jernbanenettet. Der benyttes både teknologier som infrarødt lys, laserscanninger og endda ultralyd-scanning. Dette er én af grundene til, at jernbanetransport anses at være blandt de sikreste former for landtransport.[24]

Signalering

Uddybende Uddybende artikel: Jernbanesignal

Jernbanesignalering benyttes til at kontrollere togtrafikken og hindre sammenstød. Uden signalering er tog meget udsatte for kollisioner på grund af de højre kørehastigheder. Lokomotivførerens reaktionshastighed er for lang til, at han i mange situationer kan nå at standse toget.
Den mest almindelige form for signalering er lyssignaler. Signallysene anvendes i de tre kendte farver fra biltrafikken, rød, gul og grøn. Rød betyder stop. Gul betyder kør forsigtigt. Grøn betyder kør.
Desuden er der langs banen placeret en række skilte, der oplyser om hastighedsgrænser og afstande. Skiltene kan eksempelvis være placeret nær en station eller jernbaneoverskæring.[25]

Elektrificering

Perron på Aarhus Hovedbanegård.
Uddybende Uddybende artikel: Elektrificering

Et elektrisk system leverer energi til toget, så det kan fungere uden forbrændingsmotor. Denne løsning giver lavere driftsomkostninger, men kræver større anlægsinvesteringer langs jernbanen. I Danmark er det københavnske S-togs-net 100 % elektrificeret, mens det kun er fjernbanen København(Øresundsbroen)-Padborg, der er elektrificeret. Dog er Kystbanen i København også elektrificeret, men regnes ikke som en fjernbane.
Elektrificering kan enten bestå af luftledninger, som er det mest almindelige, eller som en tredje skinne. Ulempen en tredje skinne er, faren for ulykker, hvis mennesker kommer i berøring med skinnen med den høje spænding.
Det danske net er etableret med 25.000 V, 50 Hz vekselstrøm.

Stationer

Uddybende Uddybende artikel: Jernbanestation

Togene standser og samler passagerer op på jernbanestationerne. På de større danske stationer kan man købe billetter i kiosker eller betjente billetudsalg. Ellers benyttes billetautomater. Mindre stationer eller holdesteder betegnes som trinbræt.

Jernbanevirksomhed

Drift

Siden starten af 1980'erne har der været en tendens til at splitte jernbaneselskaber op, så togoperatørerne (det rullende materiel) og jernbaneinfrastrukturforvaltere (jernbanen) er blevet til to separate virksomheder.

I Danmark forvaltes de statsejede jernbaner af Banedanmark, under Transportministeriet, hvilket blev bestemt ved lov af 18. maj 1998[26]. Det år udskiltes jernbaneforvaltningen fra DSB til Banestyrelsen (nuværende Banedanmark). DSB blev således fra den dag udelukkende en togoperatør. Dette er samtidig et krav fra den Europæiske Union for, at enhver togoperatør kan byde, når banedrift udbydes i licitation. Den engelske virksomhed Arriva er et eksempel på dette.

Økonomi

Den vigtigste indtægtskilde hos et jernbaneselskab er billetindtægterne for persontransport eller forsendelsesgebyr ved godstransport. Der findes mange rabatter, såsom månedskort, klippekort, der gør det mere attraktivt at rejse meget med tog. I efteråret 2012 blev det såkaldte rejsekort udbredt til alle danske togstrækninger.[27] Rejsekort gør det muligt at opnå rabattrin, jo mere der rejses.

Stater kan vælge at give tilskud til togoperatører, da jernbanetransport har eksternaliteter end andre typer af landtransport. Hvis et jernbaneselskab er statsejet, ligesom DSB, kan staten - med respekt for EU-reglerne - vælge at give støtte til gengæld for øget produktion.

Sikkerhed

På trods af, at jernbanedrift er en af de sikreste transportformer, forekommer uheld.

Jernbanetransport er en af de sikreste former for landtransport.[28] Tog kan køre med meget høj hastighed og er tunge, hvorfor der kræves en lang bremselængde. Vægten besværliggør en afsporing.

De mulige ulykker omfatter afsporing, kollision med et andet tog eller sammenstød med en bil ved en jernbaneoverskæring eller personpåkørsel. Sidstnævnte tegner sig for størstedelen (47 %)[29] af alle danske ulykker i 2009.

De vigtigste sikkerhedsforanstaltninger er togsignaler og automatiske bomanlæg, der advarer bilister og fodgængere om fare. Hvis lokomotivføreren observerer en fare, bruges togets meget høje horn. Banedanmark er netop nu i gang med at højne sikkerheden på det danske banenet. Blandt andet nedlægges farlige overkørsler.[30]
På højhastighedsbaner (eksempelvis det japanske magnettog Shinkansen og det tyske ICE) findes ingen overkørsler, hvorved risikoen for kollisioner begrænses.

Se også

Noter

  1. ^ Lewis, M. J. T. (2001), "Railways in the Greek and Roman world", in Guy, A.; Rees, J. (PDF), Early Railways. A Selection of Papers from the First International Early Railways Conference, pp. 8–19 (10–15) (Hentet 30-11-2012)
  2. ^ www.sciencenews.gr (Hentet 10-12-2012)
  3. ^ a b Viden Om – DR2 (Hentet 04-12-2012)
  4. ^ [ The Grand Experiment: The Birth of the Railway Age 1820-1845 Ian Allan Publishing.] (Hentet 11-12-2012)
  5. ^ [Georgius Agricola (1913). De re metallica. ISBN 0-486-60006-8](Hentet 10-12-2012)
  6. ^ James Watt opfinder dampmaskinen | Fakta 1924 | Bagklogskab.dk (Hentet 10-12-2012)
  7. ^ inventors.about.com (Hentet 10-12-2012)
  8. ^ www.toptop.dk (Hentet 10-12-2012)
  9. ^ www.denstoredanske.dk (Hentet 10-12-2012)
  10. ^ Nyt spansk hurtigtog skifter snildt mellem el og diesel - Ing.dk. Hentet 10-12-2012
  11. ^ a b c d Hvad er et elektrisk tog - Wisegeek.com (engelsk). Hentet 10-12-2012
  12. ^ Den Danske Grundlov § 73 stk. 1. (Hentet 04-12-2012)
  13. ^ Ekspropriation til brug for infrastrukturelle anlæg (Hentet 04-12-2012)
  14. ^ a b Video fra anlægsarbejde - Banedanmark (Hentet 07-12-2012)
  15. ^ Sporvidde (Hentet 07-12-2012)
  16. ^ a b c Banenorm BN1-154-2 - Sporafstand og frispormærker (Hentet 08-12-2012)
  17. ^ Banenorm BN1-9-2 - Sikkerheds- og opholdszoner på perroner (Hentet 08-12-2012)
  18. ^ a b Kurveradius på jernbaner - Jernbanespor af P.H. Bendtsen(s.1) (Hentet 08-12-2012)
  19. ^ Sporskiftet.dk - Wiki: Overgangskurver (Hentet 08-12-2012)
  20. ^ Den store danske - Centrifugalkraft (Hentet 07-12-2012)
  21. ^ COWI-rapport for etablering af Trinbræt i Laurbjerg (Hentet 07-12-2012)
  22. ^ Modelbaneteknik.dk (Hentet 07-12-2012)
  23. ^ a b Banenorm BN1-14-2 - Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer (Hentet 08-12-2012)
  24. ^ Ifølge denne artikel er jernbanen det sikreste, når der regnes pr. kørt km og kørt time, mens flytrafik stadig er sikrest pr. km. (engelsk) (Hentet 07-12-2012)
  25. ^ Jernbaneteknik - Signaler (Den Store Danske) (Hentet 09-12-2012)
  26. ^ Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Banestyrelsen m.v. og lov om styrelsen af DSB m.v. samt om ophævelse af lov om DSB Rederi A/S - Retsinformation.dk (Hentet 09-12-2012)
  27. ^ Nu kan du betale togbilletten med rejsekort i hele landet - Ing.dk (Hentet 09-12-2012)
  28. ^ National Transportation Statistics. Table 2-1: Transportation Fatalities by Mode U.S. Bureau of Transportation Statistics(2010) (Hentet 09-12-2012)
  29. ^ HAVARIKOMMISSIONENS STATISTIK FOR JERNBANEOMRÅDET 2009 (Hentet 09-12-2012)
  30. ^ Jernbaneoverkørsler - Banedanmark.dk (Hentet 09-12-2012)

Eksterne links

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jernbane&oldid=8960936"