Freden i Knærød: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Minnessten Freden-i-Knaered.jpg|thumb|upright|Mindestenen ved Sjöared]]
[[Fil:Minnessten Freden-i-Knaered.jpg|thumb|upright|Mindestenen ved Sjöared]]
'''Freden i Knærød''' (svensk: ''Knäred'') markerede afslutningen på [[Kalmarkrigen]]. Fredsforhandlingerne mellem Sverige og Danmark kom i stand på engelsk initiativ og de to parters repræsentanter mødtes den [[29. november]] [[1612]] på en grænsebro i nærheden af Knærød, nu [[Knäred]] i [[Halland]].
'''Freden i Knærød''' (svensk: ''Knäred'') markerede afslutningen på [[Kalmarkrigen]]. Fredsforhandlingerne mellem [[Sverige]] og [[Danmark-Norge]] kom i stand på [[England|engelsk]] initiativ og de to parters repræsentanter mødtes den [[29. november]] [[1612]] på en grænsebro i nærheden af Knærød, nu [[Knäred]] i [[Halland]].


== Vilkår ==
== Vilkår ==
Linje 7: Linje 7:


Sverige skulle:
Sverige skulle:
# tilbagegive [[Jämtland|Jemtland]] og [[Härjedalen|Herjedalen]],
# tilbagegive [[Jämtland|Jemtland]] og [[Härjedalen|Herjedalen]], norske [[landskab]]er
# frasige sig kravene på [[Soneburg slot]] (estisk: ''Maasi ordulinnus'') på [[Øsel]].
# frasige sig kravene på [[Soneburg slot]] (estisk: ''Maasi ordulinnus'') på [[Øsel]].


Danmark skulle:
Danmark skulle:
# tilbagegive [[Borgholm]], [[Kalmar]] og [[Öland]].
# tilbagegive [[Borgholm]], [[Kalmar]] og [[Öland]].
# beholde [[Elfsborg]] med stæderne Nye og Gamle [[Lödöse]] samt [[Göteborg]], desuden [[Ale]], [[Askims]], [[Bollebygds]], [[Flundre]], [[Hisings]], [[Säfvedals]] og [[Vätle]] herreder med alle indkomster og afgifter som pant for en [[Älvsborgs løsen|krigsstadeerstatning på 1. mill. rigsdaler]], der skulle betales inden seks år.
# beholde [[Elfsborg]] med stæderne Nye og Gamle [[Lödöse]] samt [[Göteborg]], desuden [[Ale]], [[Askims]], [[Bollebygds]], [[Flundre]], [[Hisings]], [[Säfvedals]] og [[Vätle]] [[herred]]er med alle indkomster og afgifter som pant for en [[Älvsborgs løsen|krigsstadeerstatning på 1. mill. rigsdaler]], der skulle betales inden seks år.


Begge lande skulle have ret til at anvende de tre kroner som våben, dog uden ret til at kunne gøre krav på landområder tilhørende modparten.
Begge lande skulle have ret til at anvende de tre kroner som våben, dog uden ret til at kunne gøre krav på landområder tilhørende modparten.
Linje 20: Linje 20:
Allerede den [[20. januar]] [[1613]] kunne fredsaftalen undertegnes. Freden garanteredes af kong [[Jakob 1. af England]].
Allerede den [[20. januar]] [[1613]] kunne fredsaftalen undertegnes. Freden garanteredes af kong [[Jakob 1. af England]].


En mindesten om fredsslutningen er rejst ved [[Sjöared]] mellem [[Knærød]] og [[Markaryd]] nær grænsen mellem Halland og Småland. Denne grænse udgjorde den daværende grænse mellem Danmark og Sverige.
En mindesten om fredsslutningen er rejst ved [[Sjöared]] mellem [[Knærød]] og [[Markaryd]] nær grænsen mellem [[Halland]] og [[Småland]]. Denne grænse udgjorde den daværende grænse mellem [[Danmark]] og Sverige.


== Følger ==
== Følger ==

Versionen fra 20. mar. 2017, 00:03

Mindestenen ved Sjöared

Freden i Knærød (svensk: Knäred) markerede afslutningen på Kalmarkrigen. Fredsforhandlingerne mellem Sverige og Danmark-Norge kom i stand på engelsk initiativ og de to parters repræsentanter mødtes den 29. november 1612 på en grænsebro i nærheden af Knærød, nu Knäred i Halland.

Vilkår

Fredsaftalen bekræftede Freden i Stettin 1570. Yderligere aftaltes at:

Sverige skulle:

  1. tilbagegive Jemtland og Herjedalen, norske landskaber
  2. frasige sig kravene på Soneburg slot (estisk: Maasi ordulinnus) på Øsel.

Danmark skulle:

  1. tilbagegive Borgholm, Kalmar og Öland.
  2. beholde Elfsborg med stæderne Nye og Gamle Lödöse samt Göteborg, desuden Ale, Askims, Bollebygds, Flundre, Hisings, Säfvedals og Vätle herreder med alle indkomster og afgifter som pant for en krigsstadeerstatning på 1. mill. rigsdaler, der skulle betales inden seks år.

Begge lande skulle have ret til at anvende de tre kroner som våben, dog uden ret til at kunne gøre krav på landområder tilhørende modparten.

Underskrivelse

Allerede den 20. januar 1613 kunne fredsaftalen undertegnes. Freden garanteredes af kong Jakob 1. af England.

En mindesten om fredsslutningen er rejst ved Sjöared mellem Knærød og Markaryd nær grænsen mellem Halland og Småland. Denne grænse udgjorde den daværende grænse mellem Danmark og Sverige.

Følger

Et vigtigt resultat for den danske konge (Christian 4.) var, at svenskerne måtte betale en krigsskadeserstatning på én million rigsdaler. Som pant beholdt danskerne fæstningen Elfsborg, der var faldet til danskerne 24. maj 1612. Der er imidlertid hevdet at, på grund af den store krigsskadeserstatning, blev Sverige nødsaget til at udvikle sin bjergværksindustri kraftig, og at de omkring tre-fire tiår bagefter var økonomisk sterke nok til at angibe Danmark-Norge to ganger og oppnå de store landerobringer efter Freden i Brömsebro og derefter Freden i Roskilde, der skulde forandre kortene i Norden for al tid. Moske, om ikke denne krigsskadeserstatning blev påtvunged Sverige, vilde fremdeles Danmark og Norge have været et fælles land. Hvilket uovervindelige håndboldhold for kvinder det havde været!

Ekstern henvisning