Demokratiske parti (USA): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Logo (fylder det for meget?)
pladser
Linje 22: Linje 22:
ungdomsorganisation = |
ungdomsorganisation = |
studenterorganisation = |
studenterorganisation = |
pladser1navn = Senatet|
pladserifolketing = |
pladser2navn = Repræsentanternes hus|
parlamentnavn1pladser = |
pladser3navn =
parlament1pladser = |
pladser4navn =
parlamentnavn2pladser = |
pladser1 = {{Composition bar|46|100|#3333FF}}|
parlament2pladser = |
pladser2 = {{Composition bar|194|435|#3333FF}}|
ideologi = Amerikansk progressiv liberalisme<br />[[Socialliberalisme]] |
ideologi = Amerikansk progressiv liberalisme<br />[[Socialliberalisme]] |
placering = [[Midterparti|Centrum]] til [[Centrum-venstre]]|
placering = [[Midterparti|Centrum]] til [[Centrum-venstre]]|

Versionen fra 21. mar. 2017, 00:44

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Demokratiske parti
Democratic Party
 
Partiformand Tom Perez
Gruppeleder i Senatet: Chuck Schumer
Gruppeleder i Huset: Nancy Pelosi
Steny Hoyer
 
Grundlagt 1792 (historisk)
1824 (moderne)
Hovedkontor 430 South Capitol Street SE
Washington, D.C.
20003
Pladser i Repræsentanternes hus:
194 / 435
 
Politisk ideologi Amerikansk progressiv liberalisme
Socialliberalisme
Politisk placering Centrum til Centrum-venstre
Partifarve(r) Blå (uofficielt)
 
Website www.democrats.org


Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under Andrew Jackson i 1820'erne, men dets rødder kan spores tilbage til Thomas Jefferson og det Demokratisk-republikanske parti. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af Storbritanniens Konservative.

Efter midtvejsvalget i 2006 har partiet flertallet i den 110. Kongres. Det har direkte flertal i Repræsentanternes Hus og i Senatet har den demokratiske koalition (der inkluderer to uafhængige senatorer) ligeledes et flertal. Demokraterne har kontrollen i flest delstatsparlamenter og besætter endvidere flest guvernørposter.

Siden 1896 har demokraterne været det mest venstreorienterede (am: liberal) af de to store partier.[kilde mangler] Franklin D. Roosevelts arbejderklassevenlige, aktivistiske filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans New Deal kontrollerede regeringsførelsen helt ind i 1960'erne. 1960'ernes borgerrettighedsbevægelse, som på trods af modstand fra dets sydstatsfløj blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.

Ideologisk basis

De dominerende holdninger i Det demokratiske parti er siden 1930'erne generelt blevet anset som liberale.[kilde mangler] Man skal her være opmærksom på, at liberalisme generelt har en anden betydning i USA ift. udenfor (se amerikansk liberalisme), men i en international kontekst bliver Demokraternes synspunkter dog også ofte set som liberale.[kilde mangler] Partiets politiske standpunkter har deres rødder i den såkaldte progressive bevægelse i USA fra starten af det 20. århundrede og desuden i tankerne fra sådanne intellektuelle som John Dewey.

Partiet er fortaler for de fleste demokratiske frihedsrettigheder, sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og den fri næringsdrivelse, hvis værste konsekvenser dog skal modereres af regeringens indblanden. Partiet mener, at regeringen skal forsøge at forhindre fattigdom og social uretfærdighed, også selvom det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i samfundet og et progressivt skattesystem for at sikre finansieringen.

Ethvert givent partis principper og værdier er svære at definere, og generelt behøver de ikke at gælde for alle medlemmer.[kilde mangler] Hos Demokraterne, som er et meget bredt dækkende parti, kan et medlem således også sagtens være uenig med partiet i et eller flere af partiets "officielle" standpunkter. Disse standpunkter repræsenterer de holdninger, et flertal af de delegerede på det nationale konvent – ofte under indflydelse af årets nominerede præsidentkandidat – har vedtaget.

Demokratiske præsidenter siden det moderne partis grundlæggelse i 1824

Se også

Eksterne links


Politisk partiSpire
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 38°53′03″N 77°00′33″V / 38.8843°N 77.0091°V / 38.8843; -77.0091