Palladium (filmselskab): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Bot: Tilføj navn uden parentes som argument til ekstern henvisning-skabelon
m →‎Kilder: fjern danskefilm navn - forkert link
Linje 25: Linje 25:


== Kilder ==
== Kilder ==
{{danskefilm navn|8007|Palladium}}
* [http://www.virk-info.dk/Virk-P/Palladium.htm Palladium hos Virk-info.dk]
* [http://www.virk-info.dk/Virk-P/Palladium.htm Palladium hos Virk-info.dk]
* [http://www.palladium.dk/ Palladiums hjemmeside]
* [http://www.palladium.dk/ Palladiums hjemmeside]

Versionen fra 22. mar. 2017, 00:15

For alternative betydninger, se Palladium (flertydig).

A/S Palladium er et dansk filmselskab.

Historie

Selskabet blev oprettet i Sverige i 1919 af Skandinavisk Filmcentral med Lars Björck som leder og ejer. Han købte i Danmark Dania Biofilms atelier på Hellerupvej 72 og Kinografens atelier på Strandparksvej 36-38, begge i Hellerup.

Den danske del af Palladium blev i 1921 overtaget af danskerne Svend Nielsen og Lau Lauritzen sen. Nielsen havde i 1917 været filmoperatør i Stockholm og var året efter blevet inspektør i Palladium-biografen i samme by. Fra 1920 var han direktør i selskabet. Lauritzen havde indtil da været lystspils-instruktør i selskabet.

Det nye firma fik kontor, et mindre atelier samt kopieringsfasiliteter på Katrinevej 10 i Hellerup. I 1922 overtog det også atelieret på Strandparksvej. I 1933 blev Palladium omdannet til et aktieselskab med en aktiekapital på 500.000 kr.

Firmaet åbnede 18. januar 1938 Palladium-biografen i Industribygningen, tegnet af Ernst Kühn, med 1.347 pladser og eneste teater i Norden med kinoorgel installeret. Palladiums atelierer blev 31. marts 1944 schalburgteret, men genopbygget året efter.

Direktør Svend Nielsens bror - Tage Nielsen - stod som producent og økonomisk interessent for en lang række af selskabets film i 30èrne og 40èrne. Tage Nielsen drev desuden udlejningsselskabet Filmcentralen Palladium.

Den 3. juni 1958 indtrådte Preben Philipsen og Henning Karmark som direktører i Palladium og blev bestyrelsesmedlemmer sammen med Svend Nielsen og fik dermed ejerskab over aktierne i Palladium. Den 3. juli samme år døde Svend Nielsen, hvorefter hans bror Tage Nielsen anlagde sag mod selskabet og vandt i Højesteret, som slog fast, at Tage Nielsens forkøbsret var gældende. Denne forkøbsret havde været Tage Nielsens betingelse for at stille økonomiske garantier for nogle af selskabets film. Han overtog derefter aktierne i Palladium.

I 1976 stoppede Palladium filmproduktionen, men drev biografen i København indtil 1979, hvor den blev solgt til Nordisk Film. Ligeledes blev biograferne Triangel Teatret, Husum Bio og Platan Biografen afhændet dette år. På dette tidspunkt var Frederik Sundram direktør.

Selskabet eksisterer stadig; nu på adressen Halfdansgade 10 på Islands Brygge.

Produktion

I årene 1920-33 var Nielsen og Lauritzen ansvarlige for indspilningen af bl.a. 36 Fy og Bi-film. Svend Nielsen samarbejdede med bl.a. følgende instruktører: A.W. Sandberg, Jon Iversen, Alice O'Fredericks, Lau Lauritzen jun., Svend Methling og Peer Guldbrandsen.

I 1970'erne stod Palladium bl.a. for de kendte sengekantsfilm.

Kilder