Jævndøgn: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 22. mar. 2017, 20:06

Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.^[1] Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden.^[2] Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid^[3] (kaldet forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller martsjævndøgn som global betegnelse) og 22.-23. september^[3] (kaldet efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller septemberjævndøgn som global betegnelse).

De to tidspunkter hvor solens position er længst fra jævndøgn, kaldes solhverv.

Et jævndøgn kan også lidt mere teknisk beskrives som værende det præcise, globale tidspunkt, hvor Solens centrum set fra Jorden passerer himlens ækvator og dermed har deklinationen 0 grader.

Jævndøgnspunkterne er de punkter på himmelkuglen, hvor ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Forårspunktet (i Vædderen) har rektascensionen 0 timer, og efterårspunktet (i Jomfruen) 12 timer.

Det er almindeligt at sige, at sommerhalvåret starter ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret starter ved efterårsjævndøgn. Bemærk, at sommerhalvåret dermed starter ved martsjævndøgn på den nordlige halvkugle og ved septemberjævndøgn på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret på den nordlige halvkugle efter denne definition for tiden er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er elliptisk, og at vi er i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er fjernest fra Solen. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere i den del af banen, og derfor varer sommer-"halvåret" længere tid på den nordlige halvkugle end på den sydlige.

Tid

Forårsjævndøgn
år	marts	klokken
2008	20.	06:48
2009	20.	12:44
2010	20.	18:32
2011	21.	00:21
2012	20.	06:14
2013	20.	12:02
2014	20.	17:57
2015	20.	23:45
2016	20.	05:30
2017	20.	11:29
2018	20.	17:15
2019	20.	22:58
2020	20.	04:50

Efterårsjævndøgn
år	september	klokken
2008	22.	17:44
2009	22.	23:19
2010	23.	05:09
2011	23.	11:05
2012	22.	16:49
2013	22.	22:44
2014	23.	04:29
2015	23.	10:21
2016	22.	16:21
2017	22.	22:02
2018	23.	03:54
2019	23.	09:50
2020	22.	15:31

Se også

Antarktis, Arktis, breddekreds, datolinjen, lyse nætter, længdekreds, meridian, Nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, Sydpolen, vendekreds, Ækvator

Referencer

^ "equinox (astronomy) -- Encyclopedia Britannica". Hentet 2014-03-20.
^ Forårsjævndøgn: Myte om den første forårsdag punkteret | National Geographic
^ ^a ^b "Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn tirsdag – DMI". Hentet 20. marts 2014.

Andre kilder/henvisninger

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har artikler om jævndøgn
Københavns Universitets Almanak Skriv- og rejsekalender 2014, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 978-87-17-04363-3

[1] "equinox (astronomy) -- Encyclopedia Britannica". Hentet 2014-03-20.

[2] Forårsjævndøgn: Myte om den første forårsdag punkteret | National Geographic

[:0-3] "Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn tirsdag – DMI". Hentet 20. marts 2014.

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 '''Jævndøgn''' er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over [[Ækvator]].<ref>{{Cite web|url = http://global.britannica.com/EBchecked/topic/190797/equinox|title = equinox (astronomy) -- Encyclopedia Britannica|accessdate = 2014-03-20}}</ref> Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er [[nat]] og [[dag]] astronomisk set omtrent lige lange overalt på [[Jorden]].<ref>[http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/foraarsjaevndoegn-myte-om-den-foerste-foraarsdag-punkteret Forårsjævndøgn: Myte om den første forårsdag punkteret | National Geographic]</ref> Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid<ref name=":0">{{Cite web|url = http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2012/dag-og-nat-lige-lange-loerdag-jaevndoegn-tirsdag/|title = Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn tirsdag – DMI|accessdate = 20. marts 2014}}</ref> (kaldet ''forårsjævndøgn'' på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller ''martsjævndøgn'' som global betegnelse) og 22.-23. september<ref name=":0" /> (kaldet ''efterårsjævndøgn'' på den nordlige halvkugle og ''forårsjævndøgn'' på den sydlige halvkugle, eller ''septemberjævndøgn'' som global betegnelse).
-De to tidspunkter hvor solens position er længst fra ækvator, i mellem jævndøgn, kaldes [[solhverv]].
+De to tidspunkter hvor solens position er længst fra jævndøgn, kaldes [[solhverv]].
 Et jævndøgn kan også lidt mere teknisk beskrives som værende det præcise, globale tidspunkt, hvor [[Solen]]s centrum set fra Jorden passerer [[himlens ækvator]] og dermed har [[deklination (astronomi)|deklinationen]] 0 grader.