Jesu disciple

Jesu disciple, også senere kaldet De 12 apostle (af græsk: Ἀπόστολος, apóstolos, egentlig "udsending") er en titel, der specielt bruges om de tolv som Jesus iflg. evangelierne udsendte for at forkynde hans lære.

	Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.
Matt 10,1-4

I Markusevangeliet og Matthæusevangeliet nævnes:

• Simon Peter
• Jakob den Ældre, Zebedæus' søn
• Johannes
• Andreas
• Filip
• Bartholomæus
• Matthæus
• Thomas
• Jakob den Yngre, Alfæus' søn
• Thaddæus
• Simon Zelotes
• Judas Iskariot

Lukasevangeliet nævner Judas, Jakobs søn, men ikke Thaddæus; af den grund er det en udbredt opfattelse, at der er tale om den samme person.

Efter korsfæstelsen døde Judas Iskariot, og de resterende apostle udvalgte (ved lodtrækning) Matthias som ny apostel.

I Thomas-evangeliet benævnes en anden Judas som "tvillingen Judas" (Didymos Judas), sådan at han kan skelnes fra Judas Iskariot.

Paulus bruger ordet apostel om sig selv, eksempelvis i Romerbrevet, og i praksis er det mere almindeligt at betragte ham som den nye tolvte apostel end Matthias.

Disciplene var Jesu venner. Jesus vidste godt selv at de lavede fejl, men han var stadig venner med dem lige meget hvad de gjorde.

Hvis du læser Bibelen læser du at Jesus var meget sammen med syndere. Dette gjorde ham ikke til en synder. Jesus lavede aldrig noget forkert i hele hans liv.

Hold mund tak

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jesu disciple

Spire Denne artikel om et emne fra Det Nye Testamente er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.