Elbil: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Se også: Tilføjet brintbiler
Linje 59: Linje 59:


=== Hope Whisper (1981-1986) ===
=== Hope Whisper (1981-1986) ===
Hope Whisper var det første danske forsøg på fremstilling af en elbil. Virksomheden bag produktionen, Whisper Electronic Car A/S, det senere [[Hope Motor A/S]], var beliggende i [[Hadsund]], ledet af det tidligere folketingsmedlem for [[Fremskridtspartiet]]<ref>{{cite journal|publisher=[[Ekstra Bladet]]|date=1992-01-04|pages=1. sektion, side 13}}</ref> [[Thure Barsøe-Carnfeldt]], der fra starten havde visioner om at afsætte 60.000 biler til USA og Afrika.<ref name=berling1>Berlingske Tidende, 30.06.1991, 2. sektion, Magasin, side 16</ref> Drømmen om at producere elbiler i større skala, led et alvorligt knæk, da første version, Hope Whisper W1, blev introducerede i Forum i København. Under æresrunden, hvor også daværende statsminister [[Poul Schlüter]], verdenspressen og 3.000 gæster overværende seancen, forulykkede bilen, da den ramte ind i cykelbanens barriere og gik i stykker efter en køretur på få meter.<ref>Politiken, 16.11.1985, 3. Sektion, side 5</ref> Den pinlige premiere, hvor føreren, en træt ingeniør der havde arbejdet på bilen hele natten og var faldet i søvn inden i bilen, kørte efter sammenstødet en runde på cykelbanen – idet han holdt fast i vognens dør. Billederne gik verden rundt på alverdens stationer og i aviser, hvor en af avisoverskrifterne dagen efter var ”No Hope”.<ref>Berlingske Tidende 13.01.1994</ref> Bilen kan i dag ses på Danmarks Tekniske Museum. Ifølge føreren var han ikke faldet i søvn, men bilen havde været dækket af et lagen så hans øjne var [[Stav (synet)|mørkevante]], og da det blev trukket af og [[stopklods]] fjernet, blitzede pressefotograferne løs og blændede føreren så han ikke kunne se noget.<ref>"[http://play.tv2.dk/programmer/dokumentar/serier/vi-elsker-biler/groenne-biler-99616/ Vi elsker biler]", afsnit 6. [[TV 2|TV2]], 2014</ref>
Hope Whisper var det første danske forsøg på fremstilling af en elbil. Virksomheden bag produktionen, Whisper Electronic Car A/S, det senere [[Hope Motor A/S]], var beliggende i [[Hadsund]], ledet af det tidligere folketingsmedlem for [[Fremskridtspartiet]]<ref>{{cite journal|publisher=[[Ekstra Bladet]]|date=1992-01-04|pages=1. sektion, side 13}}</ref> [[Thure Barsøe-Carnfeldt]], der fra starten havde visioner om at afsætte 60.000 biler til USA og Afrika.<ref name=berling1>Berlingske Tidende, 30.06.1991, 2. sektion, Magasin, side 16</ref> Drømmen om at producere elbiler i større skala, led et alvorligt knæk, da første version, Hope Whisper W1, blev introducerede i Forum i København. Under æresrunden, hvor også daværende statsminister [[Poul Schlüter]], verdenspressen og 3.000 gæster overværende seancen, forulykkede bilen, da den ramte ind i cykelbanens barriere og gik i stykker efter en køretur på få meter.<ref>Politiken, 16.11.1985, 3. Sektion, side 5</ref> Den pinlige premiere, hvor føreren, en træt ingeniør der havde arbejdet på bilen hele natten og var faldet i søvn inden i bilen, kørte efter sammenstødet en runde på cykelbanen – idet han holdt fast i vognens dør. Billederne gik verden rundt på alverdens stationer og i aviser, hvor en af avisoverskrifterne dagen efter var ”No Hope”.<ref>Berlingske Tidende 13.01.1994</ref> Bilen kan i dag ses på Danmarks Tekniske Museum. Ifølge føreren var han ikke faldet i søvn, men bilen havde været dækket af et lagen så hans øjne var [[Stav (synet)|mørkevante]], og da det blev trukket af og [[bremsesko]] fjernet, blitzede pressefotograferne løs og blændede føreren så han ikke kunne se noget.<ref>"[http://play.tv2.dk/programmer/dokumentar/serier/vi-elsker-biler/groenne-biler-99616/ Vi elsker biler]", afsnit 6. [[TV 2|TV2]], 2014</ref>


På trods af den katastrofale start, fortsatte arbejdet med at videreudvikle bilen, og en ny version blev typegodkendt under navnet Hope Whisper II. Men fejlslagne forsøg på at finde kapital til start af produktion af elbilen i blandt andet USA, satte i sidste ende en stopper for det elektriske eventyr. Ugen efter det endelige stop, modtog selskabet et kontraktforslag om et partnerskab på det japanske marked fra selskabet Mitsubishi i Japan. Der blev ifølge Thure Barsøe-Carnfeldt fremstillet 32 prototyper til en pris på i alt 29,5 millioner kroner.<ref>Danske opfindere lige så gode, Nordjyske.dk, 10.11.2005</ref>. En af de mindre pengemænd bag elbilsprojektet var [[Klaus Riskær Pedersen]]. Investorene tabte 5 millioner kroner og var ikke i stand til at følge med da aktiekapitalen blev udvidet.{{kilde mangler|dato=Uge 17, 2011}} I alt blev der produceret 14, men kun indregistreret 4 eksemplarer af Hope Whisper og bilen kom aldrig i serieproduktion. På Teknisk Museum står der en indreg. Whisper 1. <ref>Eksotiske ideer om elbiler uden større succes, Politiken, 03.09.1998, 1. sektion, side 11</ref>
På trods af den katastrofale start, fortsatte arbejdet med at videreudvikle bilen, og en ny version blev typegodkendt under navnet Hope Whisper II. Men fejlslagne forsøg på at finde kapital til start af produktion af elbilen i blandt andet USA, satte i sidste ende en stopper for det elektriske eventyr. Ugen efter det endelige stop, modtog selskabet et kontraktforslag om et partnerskab på det japanske marked fra selskabet Mitsubishi i Japan. Der blev ifølge Thure Barsøe-Carnfeldt fremstillet 32 prototyper til en pris på i alt 29,5 millioner kroner.<ref>Danske opfindere lige så gode, Nordjyske.dk, 10.11.2005</ref>. En af de mindre pengemænd bag elbilsprojektet var [[Klaus Riskær Pedersen]]. Investorene tabte 5 millioner kroner og var ikke i stand til at følge med da aktiekapitalen blev udvidet.{{kilde mangler|dato=Uge 17, 2011}} I alt blev der produceret 14, men kun indregistreret 4 eksemplarer af Hope Whisper og bilen kom aldrig i serieproduktion. På Teknisk Museum står der en indreg. Whisper 1. <ref>Eksotiske ideer om elbiler uden større succes, Politiken, 03.09.1998, 1. sektion, side 11</ref>

Versionen fra 30. mar. 2017, 03:59

Thomas Edison med sin 1914 Detroit Electric Model 47.

En elbil (forkortelse af elektrisk bil) er en bil, der kører på elektricitet, og som derfor er meget støjsvag. Elbilen har en elmotor i modsætningen til traditionelle biler forbrændingsmotorer. I næsten alle tilfælde drives den elektriske motor af batterier, som er forbundet med motoren. Den udleder ikke emissioner, udover hvad elproduktionen forårsager. Det vil sige, at hvis en elbils strøm er fra vedvarende energi (vindmøller, solceller osv.), udleder den ingen CO2. En bil, der delvis kører på el, kaldes en Hybridbil og anses ikke for at være en ren elbil.

Foreningenerne Dansk Elbil Komite, Dansk Elbil Alliance og FDEL har i mange år arbejdet for at udbrede kendskab til og anvendelse af elbiler.

Elbiler

Elbiler bruger elektricitet lagret på batterier i stedet for benzin eller diesel. Problemet ved en elbil er først og fremmest rækkevidden, der er begrænset pr. opladning. En god ting ved elbiler er at de ikke udleder CO2 fra udstødningen. Det eneste sted der bliver udledt CO2 er fra elkraftværker, hvis den brugte elektricitet kommer herfra. Når elektriciteten kommer fra alternative energikilder som vindkraft eller solpaneler, udledes der ingen CO2. En elbil har meget ringe motorstøj. Der findes en række forskellige elbiler, fra helt små bybiler til racerbiler. Ved Silkeborgmotorvejens åbning i September 2016 forsøgte 404 elbiler at sætte verdensrekord i kortegekørsel.[1]

Fordele og ulemper

Der er en række fordele for den enkelte billist forbundet med at køre elbil fordelt på miljø, økonomi og køreoplevelse[2]:

Miljø

Fordele

  • Der er ingen lokal forurening, da elbiler ikke har udstødning, hvorfor elbilen ikke udleder eksempelvis CO2
  • Energieffektiviteten er omtrent 300% bedre i elbiler end i diesel- og benzinbiler
  • Der er næsten ingen støj forbundet med elbiler, specielt til gavn for folk der arbejder eller bor i tæt trafikerende områder
  • Selvom strømmen til elbiler produceres på kulkraftværker, udledes der væsentlig mindre CO2 end hvis man kørte i eksempelvis en diesel bil
  • Med tiden vil al elektricitet komme fra vindmøller og tilsvarende alternative energikilder [3]
  • Opladningen af elbiler foregår ofte om natten, hvor strøm fra vindmøllerne ikke udleder CO2
  • På sigt kan noget af den opladede strøm fra elbiler gå tilbage i elnettet i spidssituationer

Ulemper

  • Hvis elektriciteten produceres på fx kulkraftværker, udledes der stadig CO2

Økonomi

Samfundsøkonomi er omdiskuteret; en beregning viser en manglende indtægt til statskassen på 94.000kr, mens andre beregninger viser 165.000kr.[4][5]

For privatøkonomi er der bl.a følgende aspekter:

Fordele

  • Lavere omkostninger til service og vedligeholdelse, da der er færre sliddele end i traditionelle biler
  • Afgiften indfases og er derfor ikke fuld før 2020
  • Gratis parkering og opladning i nogle danske byer
  • Lavere forsikringspræmier
  • Lavere omkostninger til energi
  • Bremseenergi genbruges i nogle modeller

Ulemper

  • Usikker teknologi
  • Batterierne er meget dyre
  • Usikkerhed om fx gensalgspris
  • Kortere rækkevidde end traditionelle biler
  • Høj anskaffelsespris

Køreoplevelse

Fordele

  • Næsten ingen motorstøj
  • Letkørt og komfortabel
  • Hurtig acceleration
  • Generelt hurtigere acceleration end traditionelle biler af tilsvarende størrelse

Dansk producerede elbiler

Jensen Elektrovogn (1940-1943)

Jensen Elektrovognen blev fremstillet af Edwin Karl Jensen i et firma han etablerede ved navn: Jensen Motor Co. For at skaffe materialer til fremstilling af disse el-køretøjer var firmaet nødt til at samarbejder med tyskerne som på den tid havde besat Danmark, hvilket Edwin også fik en dom for efter krigen [6], men hvilket også førte til at modstandbevægelsen bombede fabrikken. Så vidt vides findes der ikke flere eksemplarer tilbage af disse Jensen Elektrovogne som var udført enten med lad eller lukket kasse og med hhv. en eller to bagaksler.[6]

Hope Whisper (1981-1986)

Hope Whisper var det første danske forsøg på fremstilling af en elbil. Virksomheden bag produktionen, Whisper Electronic Car A/S, det senere Hope Motor A/S, var beliggende i Hadsund, ledet af det tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet[7] Thure Barsøe-Carnfeldt, der fra starten havde visioner om at afsætte 60.000 biler til USA og Afrika.[8] Drømmen om at producere elbiler i større skala, led et alvorligt knæk, da første version, Hope Whisper W1, blev introducerede i Forum i København. Under æresrunden, hvor også daværende statsminister Poul Schlüter, verdenspressen og 3.000 gæster overværende seancen, forulykkede bilen, da den ramte ind i cykelbanens barriere og gik i stykker efter en køretur på få meter.[9] Den pinlige premiere, hvor føreren, en træt ingeniør der havde arbejdet på bilen hele natten og var faldet i søvn inden i bilen, kørte efter sammenstødet en runde på cykelbanen – idet han holdt fast i vognens dør. Billederne gik verden rundt på alverdens stationer og i aviser, hvor en af avisoverskrifterne dagen efter var ”No Hope”.[10] Bilen kan i dag ses på Danmarks Tekniske Museum. Ifølge føreren var han ikke faldet i søvn, men bilen havde været dækket af et lagen så hans øjne var mørkevante, og da det blev trukket af og bremsesko fjernet, blitzede pressefotograferne løs og blændede føreren så han ikke kunne se noget.[11]

På trods af den katastrofale start, fortsatte arbejdet med at videreudvikle bilen, og en ny version blev typegodkendt under navnet Hope Whisper II. Men fejlslagne forsøg på at finde kapital til start af produktion af elbilen i blandt andet USA, satte i sidste ende en stopper for det elektriske eventyr. Ugen efter det endelige stop, modtog selskabet et kontraktforslag om et partnerskab på det japanske marked fra selskabet Mitsubishi i Japan. Der blev ifølge Thure Barsøe-Carnfeldt fremstillet 32 prototyper til en pris på i alt 29,5 millioner kroner.[12]. En af de mindre pengemænd bag elbilsprojektet var Klaus Riskær Pedersen. Investorene tabte 5 millioner kroner og var ikke i stand til at følge med da aktiekapitalen blev udvidet.[kilde mangler] I alt blev der produceret 14, men kun indregistreret 4 eksemplarer af Hope Whisper og bilen kom aldrig i serieproduktion. På Teknisk Museum står der en indreg. Whisper 1. [13] Der findes stadig en Whisper II som er indregistreret og ejet af Andreas Grønbjerg[14]

M-Car (1981-?)

M-Car lavet af Merrilds Maskinfabrik, var en lille elektrisk bil til nærtransport specielt velegnet til intern kørsel internt i store virksomheder, dog med mulighed for at få den indregistreret så den kunne køre på offentlig vej. Opbygningen var enten med lad eller kasse og der kunne sidde to personer i det lille køretøj. Flere danske virksomheder tog den lille transporter til sig som bl.a. Lego, DSB, Danfoss [15]

Ellerten (1985-1993)

Ellerten er også kendt under navnene U36, Mini-El og Mini-El City.

Ellerten er en dansk el-bil opfundet og udviklet af ingeniør Steen Volmer Jensen, som præsenterede U36 på biludstillingen i Bella Centeret i 1985, der på tidspunktet var prissat til 27.450 kr.[16]. Prototypen blev udviklet med støtte fra teknologistyrelsen. I officiel forstand var og er Ellerten ikke en rigtig el-bil, men en elkøretøj eller en eldrevet kabinescooter på tre hjul, hvor der var plads til en voksen og et barn eller noget bagage. Ellerten blev således indregistreret som en motorcykel og ikke en bil. I den almindelige forståelse, opfattes Ellerten som en bil, hvorfor den tages med i denne gennemgang. Steen Volmer Jensen ide var således ikke at skabe et alternativ til den traditionelle bil, men et supplement. Ellerten var således mere bygget som et alternativ til en scooter eller et buskort. Ellerten var god til små ture i nærområdet[17] Bag produktionen af Ellerten lå således en tankegang om, at mere end 80% af befolkningen har under 15 km til og fra arbejde, og mere end 90% af alle der anvender bilen til at komme på arbejde kører alene. Bilen var i en lang periode, det mest solgte el-køretøj i verden.

Efter fremvisningen i 1985, gik der to år før produktionen af Mini-El blev igangsat. I perioden 1987-1993 har en række danske virksomheder stået bag produktionen. I alt blev der produceret 4.070 Ellerter, hvoraf 1.500-1.700 blev solgt i Danmark. Resten blev hovedsagelig eksporteret til Schweiz[18] [19]Da produktionen er på sit højeste er der ca. 70 medarbejdere tilknyttet og 10-12 biler produceres dagligt.

El Trans A/S (1987-1988)

I det der ikke kan opnås finansiering gennem industrien eller institutionelle investorer, må der rejses kapital på anden vis. For at samle kapital til produktionen af Mini-El går 3000 private anpartshavere således sammen med et lokalt pengeinstitut i Randers og rejser ca. 90 milioner kr. imod at de kan købe et eksemplar af Ellerten til en fordelagtig pris. Med dette beløb er det muligt at starte en serieproduktion, med en forventet dimension på 5.000-15.000 køretøjer pr.år. Forhandlernettet udvides løbende, hvilket gør det muligt for sjællænderne at erhverve sig ellerten i 1988. Tophastigheden er i denne version 40 km/t. Mini-El lever dog ikke op til den lovede driftssikkerhed i de leverede modeller. Et af de største problemer er batterierne, der ikke leverede den lovede rækkevidde, hvorfor bilerne må tilbagekaldes for at foretage de nødvendige konstruktionsændringer.[20] Da El Trans A/S går konkurs taber de private investorer og pengeinstituttet ca. 50 mio. kr.[21]

El Trans 89 (1989-1991)

I andet forsøg træder nye investorer til og skyder kapital i et nyt selskab El Trans 89, der er begynder serieproduktionen af en opdateret version af Ellerten kaldet Mini-El City. Aktiekapitalen er på 28 millioner kr. I den forbedrede model er der bl.a. nyudviklede elektriske systemer, der skal imødegå de tidligere problemer med Mini-El. er blevet totalt gennemarbejdet og bygges med nyudviklede mekaniske og elektriske systemer. Der installeres ligeledes en ny motor, som gør det muligt at accelerere hurtigere og køre op til 50 km/t. Den nye model skaber lidt eksport til et antal europæiske lande, herunder specielt Tyskland, Østrig og Schweiz men salget og den nye model lever ikke op til forventningerne og El Trans 89 går konkurs i 1991 [22] [23]

CityCom A/S (1992-1993)

I det tredje forsøg produceres en forbedret udgave af Mini-El City, der har en række forbedringer som bedre ruder, bedre ventilation og et batterivarmesystem, som gør at rækkevidden om vinteren ved lave temperaturer er længere. Virksomheden leverer cabriolet udgaven til de olympiske lege i Barcelona i 1992. Prisen for en Ellert i 1992 anslås at ligge på ca. 45.000 kr. [24] [25] Virksomheden går dog konkurs i 1993.

Produktionen flytter til Tyskland (1995-)

I 1995 flyttes produktionen til Tyskland, hvor Ellerten i dag fremstilles i mindre oplag[26]. Produktionen varetages af CityCom AG

Der peges på flere grunde til, at Ellerten ikke blev en større succes. En afgørende faktor var at rækkevidden var for lille, en anden dårlig affjedring og indeklima der resulterede i at der i kabinen var meget varmt om sommeren og koldt om vinteren. Yderligere kan prisen på 40.000 tænkes at have udgjort en købsbarrierer[8]

På trods af at Ellerten fik en enestående eksponering som røg- og støjfri official- og kameravogn på atletikstadion under OL i Barcelona, blev ellerten aldrig en salgssucces.

Ellerten gik også under navnene "Knallert med låg"[27], "Den elektriske snegl”, "Det trehjulede badekar", "Det lydløse badekar" [28], "Strømsneglen" og "Plasticpotten"[29]

Kewet El-Jet (1991-1998)

Ophavsmanden bag Kewet er den danske fabrikant og automekaniker Knud Erik Westergaard. De første serieproducerede eksemplarer af Kewet El-Jet udgår fra fabrikken Kewet Industri i Hadsund i 1991 og koster 68.300 kr.[30] Kewet producerer desuden også varevognen CitiVan (udviklet i samarbejde med Fredericia kommune) i fra slutningen af 1996, der koster ca. 130.000 kr.[31], Det menes at der blev lavet i alt 12stk Kewet Citivan, men kun 8 blev samlet, og pt. er der kun en indregistreret i danmark ejet af Andreas Grønbjerg [32] Kewet El-Jet havde inden lanceringen opnået en crash-test godkendelse hos TNO i Holland,og i øvrigt modtaget en dansk designpris[33] Kewet er designet af Kjærulff Design.[34]

Forventningerne til bilen er fra producentens side høje, hvor der estimeres med et salg inden for fem-syv år på 35.000 biler årligt.[35]

Kewet El-Jet leveres igennem årerne i fem forskellige personbils versioner, dog alle med en længde på 2,4 meter og en bredde på 1,4 meter – og er således en lille bil. Teknologien udvikles løbende og Kewet El-Jet går fra at kunne køre 25 km på en opladning til i senere versioner at kunne tilbagelægge 100 km, afhængig af at temperaturen er over 20 grader. For at holde produktionsomkostningerne nede vælges en billig teknologi,som fx en jævnstrømsmotor og blybatterier.[33] Bilen drives af en syv hk eldrevenmotor, der giver en tophastighed på 70 km/t, der i de senere versioner forøges til 80 km/t. Selv i de tidlige versioner var bilen udstyret med stereoradio, kassettebåndoptager og elvarme i bagruden. En opladning fra tomme batterier varede ca. 6-8 timer.[36] I nogle af de senere generationer udfases gearstangen og koblingspedalen til et automatgear, der betjenes via en knap, der gør det muligt at skifte mellem at køre fremad og bakke.[37]Fælles for versionerne er, at der er plads til to personer og to kasser øl i bagagerummet.[38]Accelerationen ligger omkring 0-50 km/t på 10 sekunder[39]I de nyere versioner stiger prisen på El-Jetten inkl. batteriet fra 68.300 til 110.000 kr. den tid hvor Kewet produceres kommer antallet af biler ikke i nærheden af de visioner der startede projektet. Kewet El-Jet er således fra starten i 1991 til konkursen i 1998 produceret i 1000 eksemplarer (600 i Danmark, 400 i Tyskland), langt fra 35.000 biler der oprindeligt var visionen. Yderligere er det fortrinsvis kommuner og el-selskaberne der erhverver elbilen i Danmark. Bilen eksporteres i øvrigt til 22 lande.[40] [31][41]

I året 1999 overtages resterne af Kewet, herunder produktionsrettighederne af det norske Kollega bil (det senere Elbil Norge) for lidt over 100.000 kr.[42] efter Knud Erik Westergaard af egen lomme har brugt i omegnen af 25 millioner kroner på at udvikle Kewet El-Jet.[26]

Af kendte personer der har kørt i bilen kan nævnes Nordkoreas tidligere leder Kim Il-sung i 1992 [43] samt den danske sanger Dario Campeotto[44]

Udenlandske producenter af elbiler

Think City

Afgiftsstruktur for elbiler i Danmark

Indtil og med 2015 har der ikke været registreringsafgift på nye elbiler i Danmark, men blot 25% moms. Fra 1. januar 2016 eksisterer følgende afgiftssystem[45] :

Afgifter for nye elbiler i Danmark
Loft 0,8mio kr[M 1] 2016 2017 2018 2019 2020
Over loft
Under loft 20% 40% 65% 90% 100%
  1. ^ Bilens afgift ved fuldt indfasede regler beregnes, og der sættes et loft på 0,8 mio. kr.

Skatteministeriet havde beregnet et indtægtstab på 450-650 mio kr for alle elbiler, men konsulenter vurderede at beløbet var mindst 330 mio kr for højt, og at det reelle provenutab er væsentligt lavere.[46][47][48]

Tesla anser afgiftspålæggelsen som et salgsophør af deres biler i Danmark.[49]

Elbilinfrastruktur

Better Place Danmark

Better Pace's batteriskiftestation på Fyn

Det statsejede energiselskab DONG underskrev i marts 2008 et letter of intent, hvorefter DONG deltog i opbygningen af den danske afdeling af det israelsk ejede virksomhed Better Place. DONG blev medejer af det danske selskab Better Place A/S og investerede 160.000.000 USD i selskabet[50].

Det viste sig imidlertid vanskeligt at realisere målene om opbygning af en omfattende infrastruktur, og efter at DONG i efteråret 2012 ikke ville investere yderligere i selskabet, indgav det danske selskab Better Place A/S i maj 2013 konkursbegæring[51][52].

I Portugal, som også deltager i Better Place, er man gået et skridt videre, idet staten har underskrevet aftale med bilproducenten Nissan-Renault om at fremme elbiler i Portugal. Fra år 2011 vil 1/5 af den portugisiske stats bilindkøb være "zero-emission" biler,[kilde mangler] og portugisiske forbrugere og virksomheder vil fra år 2010 få skattemæssige fordele ved at skifte til elbiler. Der oprettes et net i Portugal på 1300 ladestationer. Elbilerne i Portugal skal blandt andet leveres af Nissan, som har forpligtet sig til at udvikle en elbil med en batteri-rækkevidde på 160 kilometer.

Clever

Clever er en virksomhed, hvis kernekompetence er leasing af elbiler samt opbygning af ladestandere heril. Virksomheden er resultatet af en strategisk alliance mellem biludlejningsfirmaet Sixt Danmark A/S samt energiselskaberne SEAS-NVE og Syd Energi. De tre selskaber har i alt indskudt 30 mio. kr. i ChoosEV's danske aktiviteter, hvor de to energiselskaber ejerandel udgør 37,5 pct. af aktierne mens Sixt Danmark A/S ejerandel er på 25 pct. Det er således værd at bemærke, at alliancen udgøres af en repræsentant fra bilindustrien og to energiselskaber, der bl.a. kan levere strømmen til elbilerne.

I elbilsløsningen satses der indledningsvis på leasing/fleet-management til offentlige institutioner og virksomheder. Produktet blev udbudt i sidste kvartal af 2009, hvor de første erhvervskunder kunne gøre brug af tilbuddet. Private forbrugere kan også gøre brug af pakkeløsningen.

I lighed med Better Place, er det Clever's ambition at være markedsleder inden for opbygning og drift af infrastruktur til elbiler i Danmark. Men i modsætning til Better Places forretningskoncept, satser Clever på en samlet pakkeløsning der i sin første udformning – Clever version 1.0 – inkluderer alle elementer af driften. Udover leasing af elbil og batteri, inkluderer det: Opsætning af dansk designet ladestander på brugerens adresse, samt en række serviceydelser som fx lokal værkstedservice.[53] Til forskel fra Better Place's løsning, indgår der ikke batteriskiftestationer i planerne for udbygningen af elbilinfrastrukturen.

Clever oplyser, at der foruden de 70 offentlige ladestandere her i 2012 findes 25 stk. Clever "Quick Charge" hurtig ladestandere rundt omkring i Danmark. Clever anbefaler i 2012 følgende bilmodeller: Peugeot iOn, Renault Zoe, Nissan LEAF, Renault Kangoo, Citroën Berlingo Electrique, Mitsubishi iMiEV, Citroën C-Zero, Opel Ampera, Toyota Prius, Renault Fluence, Citroën C1 Electric, Tesla Roadster og Tesla S, der på en fuld opladning oplyses at kunne køre 130-450 km.[54]

Who Killed the Electric Car?

EV1- bilen i Who Killed the Electric Car?

Who Killed the Electric Car? er en film der handler om, hvordan bilfabrikanter, olieselskaber og forbrugerne tilsammen dræbte den elektriske bil, som ellers var opfundet, udviklet og masseproduceret i USA, Californien i slutningen af 90'erne[55]. Den elektriske bil hed EV1 (Electric Vehicle one) og var kulminationen på udviklingen af en elbil, hvor de forgående modeller hed Sunraycer og Impact. Bilen blev udviklet af 400 teknikere for General Motors (GM). EV1s kunne gå fra nul til 90 km/t på under 8 sek. og nå hastigheder på over 120 km /t. Salgsprisen for en EV1 var USD 33.995, men det var kun muligt at lease bilen, hvilket kostede USD 399 pr. måned. I Saturn forretninger var det muligt at prøvekøre bilen [56].

Galleri

Se også

Noter og referencer

  1. ^ http://www.msn.com/da-dk/biler/bilnyt%20og%20trafiknyt/rekord-404-elbiler-p%C3%A5-stribe/
  2. ^ Dansk Elbil Komite
  3. ^ "Dissekeret - LCA af elbiler" NEWS FROM VATTENFALL, 2015
  4. ^ Elbil-organisation kritiserer beregninger over tab - Økonomi - LIVE
  5. ^ Elbiler vil koste staten milliarder - Politiken.dk
  6. ^ a b Kjær, Jørgen. Danske bilbyggere. s. 6. ISBN 978-87-91427-32-9.
  7. ^ . Ekstra Bladet. 1992-01-04: 1. sektion, side 13. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp); Manglende eller tom |title= (hjælp)
  8. ^ a b Berlingske Tidende, 30.06.1991, 2. sektion, Magasin, side 16
  9. ^ Politiken, 16.11.1985, 3. Sektion, side 5
  10. ^ Berlingske Tidende 13.01.1994
  11. ^ "Vi elsker biler", afsnit 6. TV2, 2014
  12. ^ Danske opfindere lige så gode, Nordjyske.dk, 10.11.2005
  13. ^ Eksotiske ideer om elbiler uden større succes, Politiken, 03.09.1998, 1. sektion, side 11
  14. ^ Andreas Grønbjerg
  15. ^ Bogen "Danske bilbyggere | ISBN 978-87-91427-32-9 | Side 37
  16. ^ Opfindelsen, der kom for sent: Berlingske Tidende, 12.08.2007, 5.Sektion, Bilen, side 20
  17. ^ Berlingske Tidende, 30.06.1991, 2.sektion, Magasin, side 1
  18. ^ Politiken, 12.01.1994, Penge, side 8
  19. ^ Alle gode gange tre, Berlingske Tidende, 13.01.1994, BIL, Side 6
  20. ^ Ikke flere danske Ellerter: Berlingske Tidende, 22.12.1994, 4. sektion, Bilen, Side 5
  21. ^ Ritzaus Bureau, 21.06.1991
  22. ^ Berlingske Tidende, 09.06.1990, 2. sektion, Erhverv, side 3
  23. ^ Berlingske Tidende, 22.12.1994, 4. sektion, Bilen, side 5
  24. ^ Berlingske Tidende, 01.04.1993, 4.sektion, side 9
  25. ^ Berlingske Tidende, 08.03.1992, 2._sektion, Magasin, Side 15
  26. ^ a b En strøm af danske fiaskoer, Stiften.dk, 20.08.2005
  27. ^ Politiken, 12.10.1987, 2. sektion, Side 3
  28. ^ Ellertens far på banen igen, Politiken, 06.09.1998, PS, side 3
  29. ^ Ellerten lever!, Vejle Amts Folkeblad, 09.05.2005
  30. ^ B.T, 03.06.1991
  31. ^ a b Næsten som at køre i en rigtig bil: Politiken, 18.09.1996, Erhvervsmagasin, side 4
  32. ^ Andreas Grønbjerg
  33. ^ a b Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Elbiler i Danmark – sammenfattende rapport, 2005, miljøprojekt nr. 1006 2005
  34. ^ www.kjaerulff-design.dk
  35. ^ Berlingske Tidende, 27.09.1990, 4._sektion
  36. ^ B.T 05.06.1991, 1._sektion, side 8)
  37. ^ Berlingske Tidende, 08.04.1993, BIL, side 7
  38. ^ To personer og to kasser øl: Politiken, 16.04.1995, 1. sektion, side 2
  39. ^ Berlingske Tidende, 06.05.1993, 4._sektion, side 3
  40. ^ Fyld tanken for tyve kroner, Aktuelt, 19.02.1997, side 14
  41. ^ Politiken, 11.12.1999, Kultur, side 16
  42. ^ Jyllands-Posten, 20.02.1999, Erhverv og økonomi, side 3
  43. ^ Berlingske Tidende, 10.10.1992, 3.sektion, Erhverv, side 2
  44. ^ B.T., 07.12.1991, 2.sektion, side 3
  45. ^ Aftale mellem regeringen (V) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler. Skatteministeriet, 9 Oktober 2015
  46. ^ Kolby, Mads. Elbilsforhandlinger foregår på forkert grundlag Berlingske Tidende, 9 Oktober 2015
  47. ^ Elbilsafgift fra Copenhagen Economics , 5 Oktober 2015
  48. ^ Svar fra Skatteministeriet , 8 Oktober 2015
  49. ^ Svansø, Vibeke Lyngklip. Tesla: Afgiftsaftale er en afvikling af elbiler i Danmark Berlingske Tidende, 9 Oktober 2015
  50. ^ Danish power co halts Better Place investments, 24.1.2013
  51. ^ Better Place Danmark A/S indgiver konkursbegæring - BetterPlace.com, 26. maj 2013
  52. ^ Elbilfirmaet Better Place Danmark giver op - DR.dk, 26. maj 2013
  53. ^ Elbil | Elbiler | miljøvenlige el biler til private og erhverv
  54. ^ Billig biludlejning – nem og hurtig online booking | Sixt Biludlejning
  55. ^ Who Killed the Electric Car? (2006)
  56. ^ Bilen der stadig er en drøm, Information, 10.01.1998, 1. sektion, Side 11

Eksterne henvisninger

Se Wiktionarys definition på ordet: