Københavns Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Indbyggertal justeret pr. 1.1.2017
Våben SVG
Linje 4: Linje 4:
| map= [[Fil:map DK København.PNG|250px|Lokalisering af Københavns Kommune]]
| map= [[Fil:map DK København.PNG|250px|Lokalisering af Københavns Kommune]]
| Navn= Københavns Kommune
| Navn= Københavns Kommune
| Våben = Coat of arms of Copenhagen.svg
| Kommunesæde= København
| Kommunesæde= København
| Kommunekode= 101
| Kommunekode= 101

Versionen fra 9. apr. 2017, 01:41

Koordinater: 55°41′23.899″N 12°33′46.318″Ø / 55.68997194°N 12.56286611°Ø / 55.68997194; 12.56286611

Københavns Kommune
Lokalisering af Københavns Kommune
Kommunesæde København
Kommunekode 101
Region Hovedstaden
Areal 86,20 km²
Indbyggere 653.664 pr. 2023
Befolkningstæthed 7.583 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester Frank Jensen
Borgmesterparti Socialdemokraterne
Hjemmeside www.kk.dk/
DigDag digdag.dk,
digdag.dk,
digdag.dk Rediger på Wikidata
Københavns Rådhus

Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune. Den omfatter den centrale del af landets hovedstad, København, inklusive store dele af Amager, men eksklusive Frederiksberg.

Efter årtier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere år oplevet en stor befolkningstilvækst. Det forventes, at befolkningstilvæksten vil fortsætte frem mod 2027, hvor der ifølge fremskrivningerne vil være 665.000 indbyggere.[1] Kommunen beskæftiger i alt 40.129 ansatte[2] og er dermed landets næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgået af staten. Det samlede budget er på 47,2 mia. kr. (2013).

I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har mistet sin amtslige status. Statslige opgaver i Københavns Kommune varetages af Statsforvaltningen Hovedstaden.

Erhvervsliv

Københavns Kommune er centrum for storbyen København, der udgør det primære økonomiske centrum i Danmark, og landets eneste internationale storby. I Københavns Kommune ligger en række af de større danske selskaber, herunder fx A. P. Møller, Danske Bank, FLSmidth, Lundbeck, TDC og Carlsberg.

Københavns Kommunes erhvervsliv er bygget op om en højt specialiseret arbejdsstyrke og om kommunens centrale beliggendhed.

Københavns Kommune blev i 2010 placeret som nummer 83 ud af 96 i Dansk Industris index over erhversklima[3], fik i 2010 kommunen til at sætte et mål om, at stige ti pladser for hver efterfølgende måling. I de følgende to år blev placeringen forbedret, så kommunen i 2012 fik en placering som nummer 70.[4] I en tilsvarende undersøgelse i Børsen er kommunen blevet placeret som nummer henholdsvis 8 og 16 i 2010 og 2011.[5]

I forbindelse med de blandede evalueringer, har man fra Københavns Kommune taget initiativ til Copenhagen Business Task Force, der med Leif Beck Fallesen i spidsen er kommet med 77 konkrete anbefalinger til at sikre et bedre erhvervsliv i kommunen [6]

Bydele

Bydelene i Københavns Kommune:
A: Indre By
B: Christianshavn
C: Indre Østerbro
D: Ydre Østerbro
E: Indre Nørrebro
F: Ydre Nørrebro
G: Bispebjerg
H: Vanløse
I: Brønshøj-Husum
J: Vesterbro
K: Kongens Enghave
L: Valby
M: Vestamager
N: Sundbyvester
O: Sundbyøster

Københavns kommune er administrativt opdelt i 10 bydele: Amager Vest, Amager Øst, Nordvestkvarteret-Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Valby, Vanløse, Vesterbro-Kongens Enghave og Østerbro. Dette er resultatet af en reduktion fra 15 bydele, som blev gennemført fra 2006 til 2008. I Indre By, der også omfatter Christianshavn, er dog oprettet to lokaludvalg. Det samme gælder i Vesterbro/Kongens Enghave.

Den administrative opdeling adskiller sig fra den funktionelle opdeling, hvor man i daglig tale opererer man med en lidt anden opdeling, der inkluderer Brønshøj, Christianshavn, Indre By, Nørrebro, Sundby, Valby, Vanløse, Vesterbro og Østerbro. Sundby ligger på Amager, Christianshavn mellem Amager og Sjælland, og de resterende bydele ligger alle på Sjælland.

Geografi

[7] Kommunen omkranser Frederiksberg Kommune og grænsen til omliggende kommuner går syd for grunden til det tidligere Tuborg Bryggeri, videre ad Tuborgvej, Emdrup Sø, Utterslev Mose, Husum, Kagsmosen ved Motorring 3, Langs Harrestrup Å til Damhussøen, igen langs Harrestrup Å til rensningsanlægget ved Kalvebod Strand. På Amager går grænsen ca fra Kalvebod Bro tværs over Kalvebod Fælled til Tårnby, hvorefter grænsen snor sig ad en række mindre veje for til sidst at ende lige syd for Kastrup Fort.

Kommunens styrelse

Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune er med sine 55 medlemmer Danmarks største – og benævnes Københavns Borgerrepræsentation. Som den eneste danske kommune benævnes kommunens øverste politiske og administrative leder overborgmester. Lederne af kommunens seks forvaltninger benævnes borgmestre. Sammen med overborgmesteren udgør disse syv kommunens økonomiudvalg.

Siden januar 1998 har kommunen haft mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Det betød, at det hidtidige magistratsstyre blev erstattet af et udvalgsbaseret styre, som man kender det fra landets øvrige kommuner. Mellemformstyret indebærer, at de enkelte fagudvalg kan træffe beslutninger på deres områder, hvilket giver mulighed for en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.

Kommunen styres efter Styrelsesloven samt Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune af 12. juni 1997, der senest blev ændret den 15. maj 2008.[8]

Borgerrepræsentationens 55 medlemmer er til valg ved kommunalvalget hvert fjerde år. Det seneste kommunalvalg fandt sted den 19. november 2013. Efter kommunalvalget fik Borgerrepræsentationen følgende fordeling:

(Sorteret efter antal mandater. Ved mandatlighed; i alfabetisk orden)

Overordnede sager besluttes i Borgerrepræsentationen, mens mindre sager behandles i kommunens syv stående udvalg, der ledes af hver sin borgmester. Det vigtigste er økonomiudvalget, hvis formand er overborgmesteren. Herunder en liste over de syv udvalg med den nuværende borgmester:

(I tilfældig rækkefølge)

Formænd for Københavns Borgerrepræsentation

Se liste her.

Borgmestre

Uddybende artikel: Borgmestre i Københavns Kommune.

Magistratens borgmestre 1847-1998

Se Københavns Overpræsidium for en liste over overpræsidenter i København.

Magistratens 1. Afdeling

Ressort: Skoleforvaltningen, kulturelle sager, biblioteker og sager om næringsvæsen m.v. Borgmesteren kaldtes: Skole- og kulturborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1856 1862 Stephan Linnemann
1863 1873 Lars Christian Larsen De Nationalliberale
1873 1897 Hans Nicolai Hansen Højre
1897 1917 Theodor Dybdal Uden for partierne (konservativ)
1917 1940 Ernst Kaper Det Konservative Folkeparti
1940 1951 Alfred Bindslev Det Konservative Folkeparti
1951 1970 Ove Weikop Det Konservative Folkeparti
1970 1978 Børge A. Schmidt Socialdemokratiet
1978 1985 Bent Nebelong Det Konservative Folkeparti
1986 1994 Tom Ahlberg SF
1994 1997 Jens Johansen SF

Magistratens 2. Afdeling

Ressort: Afdelingen varetog indtil 1938 administrationen af byens finanser, og posten som borgmester blev populært kaldet Finansborgmesteren. Fra 1938 administrerede afdelingen byens sygehuse, og borgmesteren kaldtes derfor Hospitalsborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1858 1860 Johan Peter Holmer
1860 1873 Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft
1873 1875 Johan Frederik Schlegel
1875 1883 Carl Emil Fenger De Nationalliberale
1883 1903 Ludvig Christian Borup Højre
1903 1924 Jens Jensen Socialdemokratiet
1924 1938 Peder Hedebol Socialdemokratiet
1938 1962 Julius C. Hansen Socialdemokratiet
1962 1974 Edel Saunte Socialdemokratiet
1974 1981 Niels Alsing Andersen Socialdemokratiet
1981 1992 Jørgen Frederiksen Socialdemokratiet
1992 1997 Lars Engberg Socialdemokratiet

Magistratens 3. Afdeling

Ressort: Afdelingen havde med byens sociale forhold at gøre, hvoraf navnet på borgmesteren var Socialborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1847 1869 Johan Peter Holm
1869 1891 Harald August Valdemar Knudsen
1891 1909 Hugo Adolph Jacobi
1910 1917 Carl Frederik Mozart Lehmann
1917 1938 Viggo Christensen Socialdemokratiet
1956 1962 Urban Hansen Socialdemokratiet
1962 1976 Børge H.G. Jensen Socialdemokratiet
1976 1989 Pelle Jarmer Socialdemokratiet
1989 1997 Winnie Larsen-Jensen Socialdemokratiet

Magistratens 4. Afdeling

Ressort: Afdelingen varetog hvad man kunne kalde tekniske funktioner og infrastruktur, veje, parker, og kirkegårde samt byplanlægning. Borgmesteren kaldtes undertiden Teknikborgmesteren eller Byplanborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1858 1885 Eduard Diderik Ehlers
1885 1903 Christian Krarup Øllgaard
1904 1917 Jacob Marstrand Det Radikale Venstre
1917 1925 H.C.V. Møller Det Konservative Folkeparti
1925 1938 P.J. Pedersen Socialdemokratiet
1938 1946 Arne Sundbo Socialdemokratiet
1946 1954 Johannes Hansen Danmarks Kommunistiske Parti
1954 1962 Lauritz Estrup Det Konservative Folkeparti
1962 1978 Alfred Wassard Jørgensen Det Konservative Folkeparti
1978 1986 Villo Sigurdsson Venstresocialisterne
1986 1989 Gunna Starck Venstresocialisterne
1990 1992 Lars Engberg Socialdemokratiet
1992 1993 Peter Martinussen Socialdemokratiet
1994 1997 Bente Frost Venstre

Magistratens 5. Afdeling

I 1917 kom Magistratens 5. Afdeling til. Ressort: Afdelingen administrerede bl.a. Københavns Sporveje og senere byens miljø, borgmesteren kaldtes oprindeligt Sporvejsborgmesteren eller Trafikborgmesteren, senere Miljøborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1917 1919 Christian S. Christiansen Socialdemokratiet
1919 1936 Anthon Andersen Socialdemokratiet
1936 1943 Oluf Andersen Socialdemokratiet
1943 1946 Hans Peter Sørensen Socialdemokratiet
1946 1954 Arne Sundbo Socialdemokratiet
1954 1962 Ingvard Dahl Socialdemokratiet
1962 1970 Willy Brauer SF
23. april 1970 8. juli 1970 Arne Guttermann Det Radikale Venstre
1970 1978 Lilly Helveg Petersen Det Radikale Venstre
1978 1981 Ivan Hansen Danmarks Kommunistiske Parti
1982 1997 Charlotte Ammundsen SF

Magistratens 6. Afdeling

I 1978 blev Magistratens 6. Afdeling oprettet. Ressort: Afdelingen varetog bl.a. bolig- og ejendomsfunktioner. Borgmesteren kaldtes undertiden Rådhusborgmesteren.

Fra Til Borgmester Parti
1978 1997 Hans Thustrup Hansen Det Konservative Folkeparti

Øvrige borgmestre 1998-2005

Borgmestrene og deres resortområder efter nedlæggelsen af magistraten i 1998.

Økonomiforvaltningen (Overborgmestre)

A. Nærmest svarende til Overborgmesterens Afdeling og med Overborgmesteren som formand.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 24. oktober 2004 Jens Kramer Mikkelsen Socialdemokratiet
27. oktober 2004 31. december 2005 Lars Engberg Socialdemokratiet

Kultur- og Fritidsforvaltningen

B. Bestod af dele af Magistratens 1. og 6. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 31. december 2001 Hans Thustrup Hansen Det Konservative Folkeparti
1. januar 2002 31. december 2005 Martin Geertsen Venstre

Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen

C. Bestod af dele af Magistratens 1. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 31. december 2005 Per Bregengaard Enhedslisten

Sundhedsforvaltningen

D. Bestod af af Magistratens 2. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 31. december 2001 Peter Martinussen Socialdemokratiet
1. januar 2002 31. december 2005 Inger Marie Bruun-Vierø Det Radikale Venstre

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

E. Bestod af den tidligere Magistratens 3. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 2001 Winnie Larsen-Jensen Socialdemokratiet
1. januar 2002 2005 Bo Asmus Kjeldgaard SF

Bygge- og Teknikforvaltningen

F. Bestod af af Magistratens 4. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 31. december 2005 Søren Pind Venstre

Miljø- og Forsyningsforvaltningen

G. Bestod af Magistratens 5. Afdeling.

Fra Til Borgmester Parti
1. januar 1998 31. december 2001 Bo Asmus Kjeldgaard SF
1. januar 2002 31. december 2005 Winnie Berndson Socialdemokratiet

Magistratens borgmestre 1660-1857

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


(komplet fra 1660 indtil ca. 1770).[11]
Viceborgmestre er angivet ved indrykning i punktopstillingen

1500-tallet

1600-tallet

1700-tallet

    • 1703-1722 Johan Bertram Ernst (død 1722), politimester
  • 1705-1710 Oluf Rømer (død 1710), politimester
  • 1705-1717 Anders Jacobsen (død 1717), assessor i Højesteret
  • 1710-1736 Johan Eichel (1666-1736)
  • 1710-1713 Johannes Christensen Meller (død 1724), blev derefter præsident
  • 1714-1729 Christian Berregaard (1683-1750)
    • 1717-1718 Jacob Sidenborg, assessor i Højesteret
    • 1718-1725 Nicolai Wivet (død 1725)
    • 1723-1731 Johan Poul Brandt (død 1731)
    • 1723-1725 Johan Philip Ratechen, politimester
    • 1726-1731 Hans Himmerich, politimester
  • 1726-1744 Rasmus Byssing (1668-1744)
  • 1728-1748 Peter Ramshardt (død 1748)
  • 1728-1729 Michel Worm (1704-1743), amtmand i Norge
  • 1731-1764 Erik Torm (død 1764), politimester
    • 1731-1731 Edvard Wium (død 1731)
  • 1731-1733 Lorentz Fisker (1684-1757), assessor i Højesteret
  • 1743-1761 Enevold de Falsen (1686-1761), assessor i Højesteret
    • ?-1745 Niels Hendriksen (død 1745)
    • 1745-1752 Peder Helt (død 1752), assessor i Højesteret
    • 1748-1758 Anthon Raff (død 1758)
  • 1749-1772 Johan Christian Schrødersee (1706-1772)
  • 1749-1771 Herman Henrik Kønnemann (død 1771)
  • 1750-1765 Herman Lengerken Kløcker (1706-1765), assessor i Højesteret
  • 1771-1771 Tycho Rothe (indsat af Struensee 3. april 1771, men forlod selv posten efter et par måneder)
  • 1771-1772 Matthiesen (indsat af Struensee 3. april 1771, men afskediget 1. oktober 1772)
  • 1771-1772 Johan Peter Suhr (indsat af Struensee 3. april 1771, men fra 1. oktober degraderet til viceborgmester)
    • 1772-? Johan Peter Suhr (se ovenfor)
  • 1771-1772 Matthias Lunding (indsat af Struensee 3. april 1771, men fra 1. oktober degraderet til viceborgmester)
    • 1772-? Matthias Lunding (se ovenfor)
    • 1773-1781 Johan Frederik Holmsted (-1781)
  • 1788-1793 Christian Fædder (1712-1793), politimester

1800-tallet

Stadens 32 mænd

Uddybende Uddybende artikel: Stadens 32 mænd

Stadens 32 mænd eller Københavns 32 mænd var en unik forsamling af respekterede borgere og handelsmænd, der efter de københavnske borgeres krav blev nedsat til at styre København ved enevældens oprettelse i 1660. Fordelen ved at sidde som en af de 32 mænd var, at man kunne få foretræde for kongen.

Forsamlingen blev i 1840 afløst af Københavns Borgerrepræsentation.

Forvaltningshistorie

København har altid indtaget en særstilling i dansk politisk historie, og først relativt sent har byen fået en styreform, der kan kaldes demokratisk. Samtidig er byens nuværende mellemformstyre endnu nutildags unikt i Danmark, idet borgmesterposterne ikke kun besættes af det politiske flertal, men afspejler en konstitueringsaftale partierne imellem.

I de tidligste tider var byens særstatus udmøntet i, at den tilhørte kirken. Byen var en gave fra Valdemar 1. den Store til biskop Absalon. Dette forhold varede ved indtil 1416, hvor Erik 7. af Pommern fik byen til eje. Omend begrebet borgmester nævnes fra midten af 1300-tallet, og hovedstadens første stadsret (etableret i 1524) rummede lokale beføjelser, var den almindelige borgers indflydelse på bystyret meget beskeden.

Nye privilegier

Belejringen af København i 1660 under Svenskekrigene ændrede byens position. Som følge af byens succesfulde modstand mod svenskerne opnåede byen fra kong Frederik 3. nye privilegier, der varede ved indtil 1840.

Magistraten bestod af 3-4 borgmestre og et skiftende antal (normalt 6-8) rådmænd, som alle var kongevalgte. Den borgmester, som var formand for magistraten, havde titlen præsident, fra 1747 overpræsident.

Byens nye privilegier bestod i, at borgerskabet sammen med magistraten fik ret til at vælge 32 borgere blandt byens velstående købmænd, som i fællesskab med magistraten skulle varetage byens anliggender (se Stadens 32 mænd).

Borgerrepræsentationen etableres

Denne styreform varede ved indtil 1840, hvor kong Christian 8. udstedte en ny forordning om kommunalbestyrelsen i København. Denne ordning lagde grundlaget for et mere moderne bystyre. Den 32 mand store forsamling, der med tiden var blevet selvsupplerende, blev afløst af en folkevalgt borgerrepræsentation på 36 medlemmer.

Men der var ikke tale om almindelig valgret. Valgret og valgbarhed var betinget af borgerskab og skattebetaling og for halvdelens vedkommende desuden af ejendomsbesiddelse. Blot 1,6% af hovedstadens indbyggere havde således valgret ved det første valg i 1840.

Magistraten bestod af en overpræsident og tre borgmestre samt seks rådmænd. Kongen udpegede overpræsidenten og borgmestrene, mens rådmændene fremover blev valgt af borgerrepræsentationen. Stadig var borgerrepræsentationens indflydelse dog meget hæmmet; ikke mindst fordi de stridigheder, der måtte opstå mellem borgerrepræsentationen og magistraten, blev afgjort af kongens centrale forvaltningsorgan, det Danske Kancelli, der typisk bakkede magistraten op.

Kommunernes ret til selvstyre blev slået fast med Grundloven (1849), hvilket også påvirkede København. Beslutningskompetencen lå i fællesskab hos magistraten og borgerrepræsentationen, og magtfordelingen mellem de to var uforandret fra 1857 indtil 1938.

Borgerrepræsentationens status over for magistraten blev afklaret i 1857. Magten blev forskudt i retning af borgerrepræsentationen, der overtog nogle resortområder fra gamle direktioner og kommissioner. Samtidig skulle magistratens medlemmer nu fremover vælges af borgerrepræsentationen og efterfølgende stadfæstes af kongen. Den nye magistrat var sammensat af fire borgmestre, der blev valgt for livstid, og fire rådmænd, der blev valgt for seks år ad gangen. Overpræsidenten, der fremdeles blev kongeligt udpeget, var fortsat formand for magistraten.

Gruppen af kommunale valgberettigede blev gradvist udvidet i mere demokratisk retning. Det skete i 1861, 1865 og i 1908. Samtidig blev kommunens areal tredoblet, da den indlemmede kvartererne i Sundbyerne, Valby og Brønshøj m.fl. i 1902. Som en konsekvens af dette blev borgerrepræsentationen i 1902 udvidet til 42 medlemmer og i 1913 til 55, hvilket er det antal, forsamlingen stadig har. Efterhånden som de politiske partier opstod, begyndte borgmestrene ikke kun at optræde som embedsmænd, men som politikere. I 1903 erobrede Socialdemokratiet med Jens Jensen i spidsen finansforvaltningen (Magistratens 2. Afdeling) og dermed reelt magten i byen.

Magistratsstyret betød, at magten stadig lå i mange kommissioner, udvalg og bestyrelser, og helt op til nutiden har disse vellønnede poster været lige så politisk attraktive som selve borgmesterposterne. Det har bl.a. gennem tiden været bestyrelsesposter i Københavns Havn, Københavns Frihavn, Ny Carlsberg Glyptotek, Ørestadsselskabet, Kommunekemi, Københavns Energi, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Byfornyelsesselskabet København, R98, Thorvaldsens Museum, Kommunernes Lønningsnævn, kommunale boligselskaber etc.

Endelig demokratisering i 1938

Den egentlige demokratisering af kommunen skete først i 1938, hvor borgerrepræsentationen fik tillagt enerådig beslutningskompetence, mens magistraten fik den administrative myndighed og blev reduceret til forvaltningsapparat. Konsekvensen blev, at overpræsidenten udtrådte af magistraten, og formandskabet overgik til den valgte overborgmester (Viggo Christensen). I realiteten var overpræsidenten allerede da i mange år ikke blevet udpeget af kongen som sådan, men af Indenrigsministeriet, og overpræsidenten var typisk en embedsmand fra et ministerium.

Kommunalreformen (1970) påvirkede også Københavns Kommune. Reformen tilsagde, at København skulle opretholdes som én kommune, der fortsat var både primærkommune og amtskommune. Magistratsordningen blev der ikke pillet ved, og København blev derfor fortsat styret af to organer, hvor borgerrepræsentationen var den besluttende myndighed, mens magistraten var den udøvende myndighed. Medlemmer af magistraten, der i alt havde et antal af syv inklusive overborgmesteren, skulle vælges blandt borgerrepræsentationens medlemmer. Samtidig blev rådmændene afskaffet.

Magistratsstyret fortsatte indtil 1998, hvor styrelsesloven blev ophævet. Erstatningen var det mellemformstyre, som kommunen stadig har. Det betyder, at kommunen stadig har en borgerrepræsentation på 55 medlemmer (inklusive de syv borgmestre). Den vælger et økonomiudvalg og seks stående udvalg, som opgaverne fordeles imellem. Overborgmesteren er formand for borgerrepræsentationen og økonomiudvalget. De seks borgmestre er formænd for deres respektive udvalg, og udvalgenes beslutninger udføres af tilsvarende forvaltninger.

Siden kommunens vokseværk i 1902 har det mange gange været foreslået at splitte byen op i mindre enheder. Forskellige skandaler, f.eks. KUC-sagen om misbrug af offentlige midler, dårlig revision og budgetoverskridelser har bl.a. ført til diskussioner om en opdeling af byen i mere borgernære enheder. I 1997-2001 blev der gennemført et forsøg med bydelsråd i fire bydele. Rådene varetog omkring 80% af de kommunale opgaver (ikke de amtslige).

I 2000 blev der derefter afholdt en vejledende folkeafstemning i kommunen om, hvorvidt lokalt bystyre skulle indføres. 33,6% stemte ja, 66,4% stemte nej, og stemmeprocenten var 70,5%. Kun i Valby var der et flertal for lokalt styre. Borgerrepræsentationen valgte på den baggrund at skrinlægge ideen om en opdeling af kommunen. Der bør tilføjes, at nogle af bydelsrådene, særligt det på Indre Østerbro, var præget af skandaler og stridigheder, hvilket gav et billede af rådenes arbejde som useriøst.

Kommunalreformen (2007) havde ikke nævneværdig effekt på Københavns Kommune. Eneste større ændring var, at Københavns Overpræsidium blev nedlagt med udgangen af 2006, og at Hovedstadens Sygehusfællesskab blev erstattet af Region Hovedstaden. Overborgmester Ritt Bjerregaard har offentligt tilkendegivet, at hun gerne så mellemformstyret erstattet af en flertalsstyre. VK-regeringen har dog ikke ønsket at reformere hovedstadens styre på dette punkt.

Seværdigheder

Referencer

  1. ^ Befolkningsfremskrivning 2013-2027
  2. ^ Københavns Kommune: Vedtaget budget 2013
  3. ^ DI – Lokalt Erhvervsklima 2010: København
  4. ^ Hele ranglisten - DI
  5. ^ http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/cmsmedia/2133_content_2_7705.pdf
  6. ^ Kan København blive en rigtig erhvervsby? - Økonomi | www.business.dk
  7. ^ Om størrelsen af København uden vandarealer af ferskvand fra 1.jan 2011 se http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp (tidligere var kun havvand fratrukket (havne, kanaler etc men efter 2011 også damme, søer, voldgrave etc)
  8. ^ Københavns Kommunes styrelsesvedtægt
  9. ^ http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp
  10. ^ Borgmestre
  11. ^ Nicolai Jonge, Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider, 1783. Online-udgave
  12. ^ a b c d [1] Om borgmestre

Eksterne henvisninger