Kristianiagade: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Oversat fra engelsk
 
Jeg har rettet at der bor 61 alumner på G.A. Hagemanns kollegium, og ikke 62
Linje 15: Linje 15:
[[Domus Medica]], tidligere kendt som Det Classenske Palæ, er et tidligere palæ, der blev opført af et medlem af Classen-familien. Bygningen fra 1906 var den sidste af sin slags til at blive opført i København, og med 98 værelser er det også en af de største. Det fik sit nuværende navn, da det blev overtaget af Lægeforeningen i 1948, efter at deres tidligere hovedkvarter i [[Amaliegade]] var blevet ødelagt under krigen.
[[Domus Medica]], tidligere kendt som Det Classenske Palæ, er et tidligere palæ, der blev opført af et medlem af Classen-familien. Bygningen fra 1906 var den sidste af sin slags til at blive opført i København, og med 98 værelser er det også en af de største. Det fik sit nuværende navn, da det blev overtaget af Lægeforeningen i 1948, efter at deres tidligere hovedkvarter i [[Amaliegade]] var blevet ødelagt under krigen.


[[G.A. Hagemanns Kollegium]] er et kollegium, der blev stiftet af [[Gustav Adolph Hagemann]] i 1908. Bygningen, der blev tegnet af [[Albert Jensen]], tilbyder boliger til 62 studerende, hvoraf mindst to trediedele skal være fra [[Danmarks Tekniske Universitet]].
[[G.A. Hagemanns Kollegium]] er et kollegium, der blev stiftet af [[Gustav Adolph Hagemann]] i 1908. Bygningen, der blev tegnet af [[Albert Jensen]], tilbyder boliger til 61 studerende, hvoraf mindst to trediedele skal være fra [[Danmarks Tekniske Universitet]].


Bygningen med spiret på hjørnet af Stavangergade (Stavangergade 6) blev opført i 1907 efter tegninger af [[Philip Smidth]]. Han har også tegnet flere andre bygninger i området.
Bygningen med spiret på hjørnet af Stavangergade (Stavangergade 6) blev opført i 1907 efter tegninger af [[Philip Smidth]]. Han har også tegnet flere andre bygninger i området.

Versionen fra 16. apr. 2017, 16:31

Kristianiagade set fra Fridtjof Nansens Plads.

Kristianiagade er en gade på Østerbro i København, der går fra et kryds med Dag Hammarskjölds Allé, Stockholmsgade og Oslo Plads til et kryds med Strandboulevarden og Fridtjof Nansens Plads. På den østlige side af gaden ligger der en række etageejendomme bygget til det bedre borgerskab, heriblandt Domus Medica der nu huser Lægeforeningen. På den vestlige side ligger der hovedsageligt villaer fra slutningen af 1800-tallet, hvoraf flere nu fungerer som ambassader.

Historie

Omtrent hvor krydset mellem Kristianiagade og Bergensgade ligger i dag lå tidligere Grønlands Lynette, der anlagdes på et tidspunkt før 1728 som en del af Københavns Fortifikation. Det var et lukket udenværk med en foranliggende tør grav, der lå udfor Østerports ravelin. Efter opgivelsen af fortifikationen overgik en stor del af det øvrige fæstningsområde til Københavns Kommune i 1870, men ikke Grønlands Lynette der i stedet blev en del af Kastellets Glacis, der blev benyttet som øvelsesplads af Ingeniørtropperne. Lynetten blev sløjfet i 1896, da området blev bebygget.[1]

De fleste gader i området fik navne efter norske byer og landskaber. Kristianiagade er således opkaldt efter Kristiania, det daværende navn for Oslo. Andre gader i området med norske navne omfatter Bergensgade (efter Bergen), Stavangergade (efter Stavanger), Trondhjemsgade og Trondhjems Plads (efter Trondheim), Hardangergade (efter Hardanger) og Mandalsgade (efter Mandal).

Bygninger og beboere

G.A. Hagemanns Kollegium.

Den ældste bygning i området er det tidligere Blindeinstituttet, der blev opført i historicistisk stil efter tegninger af Ferdinand Meldahl i 1858. Bygningen ligger på den vestlige side af den nuværende gade men et stykke under gadeplan, da den ligger hvor graven foran Grønlands Lynette førhen var. Bygningen huser nu en børneinstitution.[2]

De fleste andre bygninger på den vestlige side af gaden er villaer fra 1890'erne og 1901'erne. Villaen i nr. 1 er fra 1896 og blev tegnet af Andreas Clemmensen.[3] Otto Mønsteds villa i nr. 5 blev tegnet af Vilhelm Dahlerup. Magasin du Nords medgrundlægger Emil Vetts villa ved siden af i nr. 7 blev opført i 1898 efter tegninger af Johan Schrøder. Nr. 5 og 7 huser nu den russiske ambassade. Den egyptiske ambassade holder til i villaen i nr. 19, og den spanske ambassade i villaen i nr. 21. Sidstnævnte er fra 1908 og blev tegnet af Emanuel Monberg.

Domus Medica, tidligere kendt som Det Classenske Palæ, er et tidligere palæ, der blev opført af et medlem af Classen-familien. Bygningen fra 1906 var den sidste af sin slags til at blive opført i København, og med 98 værelser er det også en af de største. Det fik sit nuværende navn, da det blev overtaget af Lægeforeningen i 1948, efter at deres tidligere hovedkvarter i Amaliegade var blevet ødelagt under krigen.

G.A. Hagemanns Kollegium er et kollegium, der blev stiftet af Gustav Adolph Hagemann i 1908. Bygningen, der blev tegnet af Albert Jensen, tilbyder boliger til 61 studerende, hvoraf mindst to trediedele skal være fra Danmarks Tekniske Universitet.

Bygningen med spiret på hjørnet af Stavangergade (Stavangergade 6) blev opført i 1907 efter tegninger af Philip Smidth. Han har også tegnet flere andre bygninger i området.

Noter

  1. ^ Befæstningsleksikon 1600-1870, Selskabet for Københavns Historie. Sidst kontrolleret 26. november 2016.
  2. ^ "De bastionære fæstninger 1600-1870". Selskabet for Københavns Historie. Hentet 6. november 2015.
  3. ^ "København, Kristianiagade 1". Selskabet for Københavns Historie. Hentet 29. juni 2016.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 55°41′42″N 12°35′16″Ø / 55.69487°N 12.58764°Ø / 55.69487; 12.58764