Mahogni (tømmer): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Tilføjet to billeder
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Swietenia macrophylla wood.jpg|thumb|310px|Snit gennem tømmer fra "Hondurasmahogni", som er et andet ord for [[Bredbladet Mahogni|bredbladet mahogni]].]]
[[Fil:Swietenia macrophylla wood.jpg|thumb|310px|Snit gennem tømmer fra "Hondurasmahogni", som er et andet ord for [[Bredbladet Mahogni|bredbladet mahogni]].]]
[[Fil:Khaya-Mahagoni.JPG|thumb|310px|Snit gennem Afrikansk Mahogni (Khaya)]]
Udtrykket '''mahogni''' bruges om flere forskellige typer af mørkt og hårdt [[tømmer]] fra tropiske træer. Navnet dækker generelt det tømmer, der kommer fra arter af de tre nærtstående slægter: Swietenia, Khaya og Entandrophragma
Udtrykket '''mahogni''' bruges om flere forskellige typer af mørkt og hårdt [[tømmer]] fra tropiske træer. Navnet dækker generelt det tømmer, der kommer fra arter af de tre nærtstående slægter: Swietenia, Khaya og Entandrophragma


Linje 23: Linje 24:


== Anvendelse ==
== Anvendelse ==
[[Fil:Stol,_senempire,_1820-tal_-_Hallwylska_museet_-_108533.tif|thumb|310px|Svensk empirestol fra 1820'erne, udført i fineret og massivt Mahogni]]
Mahogni anvendes i mange sammenhænge, blandt andet til møbler og gulve. Da mahogni er [[tonetræ]], benyttes det af [[instrumentbygger]]e, som ønsker en varm, rund og klangfuld lyd. [[Gibson]]s [[Gibson Les Paul|Les Paul]]-guitarmodeller er fx bygget af mahogni, ligesom mange trommer og [[akustisk]]e [[strengeinstrument]]er bygges af mahogni. Mahogni er også populært til bådebygning, både som skrog, overbygning og indretning (aptering) på finere lystbåde.
Mahogni anvendes i mange sammenhænge, blandt andet til møbler og gulve. Da mahogni er [[tonetræ]], benyttes det af [[instrumentbygger]]e, som ønsker en varm, rund og klangfuld lyd. [[Gibson]]s [[Gibson Les Paul|Les Paul]]-guitarmodeller er fx bygget af mahogni, ligesom mange trommer og [[akustisk]]e [[strengeinstrument]]er bygges af mahogni. Mahogni er også populært til bådebygning, både som skrog, overbygning og indretning (aptering) på finere lystbåde.



Versionen fra 19. apr. 2017, 12:48

Snit gennem tømmer fra "Hondurasmahogni", som er et andet ord for bredbladet mahogni.
Snit gennem Afrikansk Mahogni (Khaya)

Udtrykket mahogni bruges om flere forskellige typer af mørkt og hårdt tømmer fra tropiske træer. Navnet dækker generelt det tømmer, der kommer fra arter af de tre nærtstående slægter: Swietenia, Khaya og Entandrophragma

Oprindeligt drejede det sig kun om træ fra arter af slægten Mahogni. Den oprindelige og ”ægte” mahogni er træ fra Swietenia mahagony, kaldet Cubansk Mahogni. Denne art er tæt på at uddø, og har siden 1942 været underlagt eksportforbud og forhandles ikke mere. Træ fra Swietenia macrophylla, som også går under navnene Amerikansk mahogni Hondurasmahogni og Bredbladet Mahogni, har derfor været af stor betydning. Den tredje art, hvis ved betegnes som oprindeligt mahogni, er Swietenia humilis, også kaldet Stillehavnsmahogni. Alle tre arter er opført på CITES liste over truede træarter, og dermed omfattet af handelsrestriktioner og kvoter for hugst og eksport.

Navnet dækker også tømmer fra arter af den afrikanske slægt Khaya (der er nært beslægtet med Swietenia), som så får betegnelsen "Afrikansk mahogni".

Entandrophragma forhandles under artsnavnene, men ofte med ordet "mahogni" vedhæftet, som det f.eks. bruges om træ fra Entandrophragma utile, der bliver til Sipo, Sipo mahogni eller Utile (på engelsk). Det gælder også Entandrophragma cylindricum, som kaldes Sapelli eller Sapele.

Derudover går omkring 50 slægter med mere end 1000 arter under navnet ”mahogni” i handlen, hvoraf den Fillipinske mahogni er bedst kendt. Disse tømmersorter er ikke ægte mahogni.

Forekomst

Amerikansk mahogni (Swietenia) vokser naturligt i Mellem- og Sydamerika fra Mexico til Panama, og fra Peru over Venezuela til Brasilien, samt på de Vestindiske Øer. [1] Både Swietenia mahagoni og Swietenia macrophylla blev introduceret I flere Asiatiske lande da restriktioner blev indført for den amerikanske mahognieksport i 1990’erne. Begge arter dyrkes nu i plantager i blandt andet Indien, Bangladesh, Indonesien og Fiji, således at den primære forsyning af ægte mahogni i dag stammer fra disse plantager.

Afrikansk mahogni (Khaya) vokser i tropisk Vestafrika fra Liberia i vest over Elfenbenskysten, Ghana, Nigeria og Cameroun i øst til Angola i syd. Andre Khaya-arter vokser i Østafrika, Uganda og Tanzania. Afrikansk mahogni er ikke listet på CITES, men på UICN Red List er træet listet som sårbart træ.[2]

Egenskaber, udseende og holdbarhed

Amerikansk mahogni (Swietenia) har gode styrkeegenskaber og meget lidt svind, god varighed og meget gode bearbejdningsegenskaber. På grund af disse egenskaber, såvel som et smukt udseende, er den amerikanske mahogni ofte blevet brugt til snedkerarbejde. Træet har en middeldensitet på 500 kg/m3, hvilket er noget lettere end Cubansk mahogni. Densiteten er ca. 20% lavere en eg og teaks, og har dermed også lavere styrketal.[3] Mahogni er stærkt i forhold til sin vægt, og derudover meget stabilt når først det er tørt.[4] Holdbarheden er klassificeret som klasse 2 ifølge den europæiske norm EN350. Den har en høj modstandsdygtighed mod trænedbrydende svampe og en holdbarhed (levetid) i det fri på mellem 10 og 25 år uden behandling.[5]

Farven ved ophugning kan variere fra en svag rød-gul farve til en mørkere rød-brun, men i mødet med lys og luft skifter farven efterhånden. Veddets tekstur er ofte finere og mere ensartet end i den Afrikanske Mahogni.[6]

Afrikansk mahogni (Khaya) er i reglen en lettere, mere grovporet og med en livligere struktur end Amerikansk mahogni. Veddet har en let lyserød farve når det først skæres op, som snart bliver til en mørkere rødbrun. Radialsnittet har ofte en stribet udseende. Veddets middeldensitet i absolut tør tilstand er 490 kg/m3. Densiteten er ca. 20% lavere end egens, og dermed også styrken.[7] Holdbarheden er klassificeret som klasse 3 ifølge den europæiske norm EN350. Det er moderat modstandsdygtigt mod trænedbrydende svampe og har en holdbarhed (levetid) i det fri på mellem 10 og 15 år uden behandling.[8]

Anvendelse

Svensk empirestol fra 1820'erne, udført i fineret og massivt Mahogni

Mahogni anvendes i mange sammenhænge, blandt andet til møbler og gulve. Da mahogni er tonetræ, benyttes det af instrumentbyggere, som ønsker en varm, rund og klangfuld lyd. Gibsons Les Paul-guitarmodeller er fx bygget af mahogni, ligesom mange trommer og akustiske strengeinstrumenter bygges af mahogni. Mahogni er også populært til bådebygning, både som skrog, overbygning og indretning (aptering) på finere lystbåde.

Inden for møbeldesign er mahogni en af de mest kostbare sorter. I Danmark har man siden det 17. århundrede importeret eksotiske træsorter fra fjerne verdensegne, og i det 18. og 19. århundrede var mahogni det foretrukne møbelmateriale.[9] Møbelarkitekt Kaare Klint og snedkermester Rud. Rasmussen havde en forkærlighed for cubamahogni, hvilket resulterede i kostbare møbler for den bedre stillede del af borgerskabet. Da der i 1942 blev nedlagt eksportforbud mod cubamahogni, findes der i dag relativt få møbler i cubamahogni. De mahognimøbler, der eksisterer er ofte fint forarbejdet og i fornem kvalitet. Møbler i mahogni er ofte mørke og ”tunge” i designet, og kan stadig i dag betegnes som ”borgerskabets møbler”.[10]

Noter

  1. ^ Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 128-129
  2. ^ Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 108-109
  3. ^ Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 128-129
  4. ^ Bishop, Peter: 100 Woods. A Guide to Popular Timbers of the World, The Crowood Press Ltd, Marlborough, Storbritannien, 1999, s. 30-31
  5. ^ http://www.trae.dk/sporgsmal/hvor-lang-tid-kan-azobe-og-mahogni-holde/
  6. ^ Bishop, Peter: 100 Woods. A Guide to Popular Timbers of the World, The Crowood Press Ltd, Marlborough, Storbritannien, 1999, s. 30-31
  7. ^ Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 108-109
  8. ^ http://www.trae.dk/sporgsmal/hvor-lang-tid-kan-azobe-og-mahogni-holde/
  9. ^ Ulla Houkjær: Skuffer, skabe og skrin. Hjemmets opbevaringsmøbler før og nu, Designmuseum Danmark 2014
  10. ^ Klaus Petersen & Per H. Hansen: Den Store Danske Møbelguide, Lindhardt og Ringhoff 2015, s. 372