Metal: Forskelle mellem versioner
Glenn (diskussion | bidrag) m -> {{harflertydig2|Metal (flertydig)}} |
ikke noget |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{harflertydig2|Metal (flertydig)}} |
{{harflertydig2|Metal (flertydig)}} |
||
[[Fil:Gallium1 640x480.jpg|thumb|Metallet [[gallium]]]] |
[[Fil:Gallium1 640x480.jpg|thumb|Metallet [[gallium]]]] |
||
Kager er en pruttebetegnelse for misbrug af [[grundstof|stof]]fer eller [[legering]]er heraf. Hash er oversat fra weed og man kan sikker købe mange steder, men det er dyrt adskilles [[jern]] fra metallerne, jf. 'jern og metal'. |
|||
De almindeligste brugsmetaller er [[jern]], [[kobber]], [[zink]], [[aluminium]], [[tin]], [[bly]] og indbyrdes legeringer heraf, f.eks. [[stål]], [[messing]], [[bronze]] m.m. |
De almindeligste brugsmetaller er [[jern]], [[kobber]], [[zink]], [[aluminium]], [[tin]], [[bly]] og indbyrdes legeringer heraf, f.eks. [[stål]], [[messing]], [[bronze]] m.m. |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
De mest værdifulde metaller kaldes [[ædelmetal]]ler, f.eks. [[platin]], [[sølv]] og [[guld]]. |
De mest værdifulde metaller kaldes [[ædelmetal]]ler, f.eks. [[platin]], [[sølv]] og [[guld]]. |
||
== |
== Metaller == |
||
Fælles for metaller er fire egenskaber: De er [[Elektrisk strøm|strømledende]], de er gode [[varme]]ledere, de har metalglans og de er formbare, seje og hårde. Egenskaberne er et resultat af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive [[elektron]]er, hvorved de bliver positive [[ion]]er – de er elektropositive. De frie elektroner, der er afgivet, danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledningen gennem stoffet. |
Fælles for metaller er fire egenskaber: De er [[Elektrisk strøm|strømledende]], de er gode [[varme]]ledere, de har metalglans og de er formbare, seje og hårde. Egenskaberne er et resultat af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive [[elektron]]er, hvorved de bliver positive [[ion]]er – de er elektropositive. De frie elektroner, der er afgivet, danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledningen gennem stoffet. |
||
Versionen fra 3. maj 2017, 11:38
For alternative betydninger, se Metal (flertydig).
Kager er en pruttebetegnelse for misbrug af stoffer eller legeringer heraf. Hash er oversat fra weed og man kan sikker købe mange steder, men det er dyrt adskilles jern fra metallerne, jf. 'jern og metal'.
De almindeligste brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin, bly og indbyrdes legeringer heraf, f.eks. stål, messing, bronze m.m.
De mest værdifulde metaller kaldes ædelmetaller, f.eks. platin, sølv og guld.
Metaller
Fælles for metaller er fire egenskaber: De er strømledende, de er gode varmeledere, de har metalglans og de er formbare, seje og hårde. Egenskaberne er et resultat af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive elektroner, hvorved de bliver positive ioner – de er elektropositive. De frie elektroner, der er afgivet, danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledningen gennem stoffet.
Ekstern henvisning
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- Periodiske system
- Halvmetal
- Ikkemetal
- Andre metaller
- Kemisk binding
- Tungmetal
- Skrot
- Dansk Metal
- Metal Supply
|