Metal: Forskelle mellem versioner
panda |
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Glenn, fjerner ændringer fra 188.180.68.62 (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{harflertydig2|Metal (flertydig)}} |
{{harflertydig2|Metal (flertydig)}} |
||
[[Fil:Gallium1 640x480.jpg|thumb|Metallet [[gallium]]]] |
[[Fil:Gallium1 640x480.jpg|thumb|Metallet [[gallium]]]] |
||
'''Metal''' er en fællesbetegnelse for metalliske [[grundstof]]fer eller [[legering]]er heraf. I daglig tale inden for jernbranchen adskilles [[jern]] fra metallerne, jf. 'jern og metal'. |
|||
De almindeligste brugsmetaller er [[jern]], [[kobber]], [[zink]], [[aluminium]], [[tin]], [[bly]] og indbyrdes legeringer heraf, f.eks. [[stål]], [[messing]], [[bronze]] m.m. |
|||
De mest værdifulde metaller kaldes [[ædelmetal]]ler, f.eks. [[platin]], [[sølv]] og [[guld]]. |
De mest værdifulde metaller kaldes [[ædelmetal]]ler, f.eks. [[platin]], [[sølv]] og [[guld]]. |
||
== |
== Metallers egenskaber == |
||
Fælles for metaller er fire egenskaber: De er [[Elektrisk strøm|strømledende]], de er gode [[varme]]ledere, de har metalglans og de er formbare, seje og hårde. Egenskaberne er et resultat af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive [[elektron]]er, hvorved de bliver positive [[ion]]er – de er elektropositive. De frie elektroner, der er afgivet, danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledningen gennem stoffet. |
Fælles for metaller er fire egenskaber: De er [[Elektrisk strøm|strømledende]], de er gode [[varme]]ledere, de har metalglans og de er formbare, seje og hårde. Egenskaberne er et resultat af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive [[elektron]]er, hvorved de bliver positive [[ion]]er – de er elektropositive. De frie elektroner, der er afgivet, danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledningen gennem stoffet. |
||
Versionen fra 3. maj 2017, 11:41
For alternative betydninger, se Metal (flertydig).
Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf. I daglig tale inden for jernbranchen adskilles jern fra metallerne, jf. 'jern og metal'.
De almindeligste brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin, bly og indbyrdes legeringer heraf, f.eks. stål, messing, bronze m.m.
De mest værdifulde metaller kaldes ædelmetaller, f.eks. platin, sølv og guld.
Metallers egenskaber
Fælles for metaller er fire egenskaber: De er strømledende, de er gode varmeledere, de har metalglans og de er formbare, seje og hårde. Egenskaberne er et resultat af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Metaller har en tendens til at afgive elektroner, hvorved de bliver positive ioner – de er elektropositive. De frie elektroner, der er afgivet, danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledningen gennem stoffet.
Ekstern henvisning
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |