Nyborg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Rmir2 (diskussion | bidrag)
95.108 edits
m sprogret
Opdateret tekst
Linje 44: Linje 44:
}}
}}
{{harflertydig}}
{{harflertydig}}
'''Nyborg''' er en [[købstad]] på [[Fyn]] med {{vis indbyggere DK|450-10509}}. Byen ligger ved [[Storebælt]] og er forbundet med [[Sjælland]] via [[Storebæltsbroen|Storebæltsforbindelsen]]. Den ligger i [[Nyborg Kommune]] og hører til [[Region Syddanmark]].
[[Nyborg]] er en købstad på Fyn med 17.192 indbyggere (2017). Byen ligger ved [[Storebælt]] og er forbundet med Sjælland via [[Storebæltsforbindelsen|Storebæltsbroen]]. Nyborg Kommune hører til [[Region Syddanmark]]. 


[[Nyborg Slot]], der er [[Norden]]s ældste [[borg|kongeborg]] fra [[1170]], ligger i byen, og kirken er fra [[1300-tallet]]. Byen er hjemsted for Danmarks ældste friluftsteater, [[Nyborg Voldspil]]. Indbyggere i Nyborg kaldes for nyborgensere.
[[Nyborg Slot (museum)|Nyborg Slot]], der er Nordens ældste kongeborg fra 1170, ligger i byen. Byens kirke, [[Nyborg Vor Frue Kirke]], er fra 1300-tallet. Byen er hjemsted for Danmarks ældste friluftsteater, [[Nyborg Voldspil]]. Indbyggere i Nyborg kaldes for nyborgensere.


== Historie ==
== Historie ==


=== Oprindelse ===
=== Oprindelse ===
Det ældste Nyborg synes at have ligget på ''Helgetoften'' nord for [[Nyborg Slot]] – i dag nær [[Nyborg Sygehus]]. På dette sted blev en kirke opført o. år [[1175]] som anneks til [[Hjulby Kirke]], [[Nyborg sogn]], og byen har nok haft sammenhæng med anlæggelse af ''Nyborg Slot'' på samme tid. Bydelen afbrændtes imidlertid i [[1534]] under [[Grevens Fejde]] og forsvandt. I 1200-årene voksede byen imidlertid på holmene øst for slottet. Den stående kirke østligst i byen antages at være påbegyndt i 1300-årene, dateret arkitektonisk, og var stadig under opførelse i 1400-årenes begyndelse. Imidlertid var kirken på Helgetoften indtil førnævnte brand stadig byens sogne- og hovedkirke, selvom begge dog endnu var annekser til Hjulby kirke.<ref>(Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, I, s. 96 og 147ff)</ref>
Det ældste [[Nyborg]] synes at have ligget på Helgetoften nord for [[Nyborg Slot]] – i dag nær Nyborg Sygehus. På dette sted blev en kirke opført o. år 1175 som anneks til [[Hjulby Kirke]], Nyborg sogn, og byen har nok haft sammenhæng med anlæggelse af [[Nyborg Slot]] på samme tid. Bydelen afbrændtes imidlertid i 1534 under [[Grevens Fejde]] og forsvandt. I 1200-årene voksede byen imidlertid på holmene øst for slottet. Den stående kirke østligst i byen antages at være påbegyndt i 1300-årene, dateret arkitektonisk, og var stadig under opførelse i 1400-årenes begyndelse. Imidlertid var kirken på Helgetoften indtil førnævnte brand stadig byens sogne- og hovedkirke, selvom begge dog endnu var annekser til [[Hjulby Kirke|Hjulby kirke]].


Byen antages at være anlagt på to småholme i bunden af [[Nyborg Fjord]], hvor Ladegårdsåen oprindeligt løb ud. Holmene benævnes ”Slotsholmen”, der udover selve slotsholmen afgrænses af ''Torvet'', ''Korsgade'' og ''Vestervoldgade'', og ”kirkeholmen”, der dækkes af et øvre ''Adelgade'', ''Gammel Torv'', kirken og ''Baggersgade''. Herimellem skal ligge ”fylden”, bestående af [[dynd]]- og [[tørv]]eaflejringer samt [[fyldlag]], der slører de oprindelige terrænforhold. <ref>(Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, I, s. 26, 56 og 93).
Byen antages at være anlagt på to småholme i bunden af [[Nyborg Fjord]], hvor [[Ladegårdsåen]] oprindeligt løb ud. Holmene benævnes ”Slotsholmen”, der udover selve slotsholmen afgrænses af Torvet, Korsgade og Vestervoldgade, og ”kirkeholmen”, der dækkes af et øvre Adelgade, Gammel Torv, kirken og Baggersgade. Imellem holmene ligger fyld, bestående af dynd- og tørveaflejringer samt fyldlag, der slører de oprindelige terrænforhold.
(Tekst fra: Karl Brix Zinglersen, OBM 7844 Mellemgade 7-9 Nyborg, bygherrerapport fra Odense Bys Museer)</ref>


=== Middelalderen ===
=== Middelalderen ===


Nyborg fik sine første privilegier af [[Valdemar Sejr]], og de bekræftedes og udvidedes senere, således blandt andet 1292, 1299, 1320, 1435, 1446, 1523 og 1648; dens stadsret blev givet den [[1. juni]] [[1271]] af [[Erik Klipping]]. Slottets centrale beliggenhed i riget gjorde, at der ofte blev holdt hof der i længere tid, adelsmænd begyndte selv at opføre bygninger, den var fra tidlig tid overfartsstedet fra [[Korsør]] til Fyn, og hundrede år efter byens anlæggelse indtog den allerede den fremragende plads, som den beholdt i lang tid i middelalderen, idet den fra midten af det 13. århundrede hyppigere og hyppigere blev samlingsstedet for de store rigsmøder, der holdtes mellem kongen og stormændene for at forhandle om rigets sager, og som efter 1282 gik over til at blive en fast statsinstitution med lovgivende og dømmende myndighed, senere benævnt [[Danehof]], der skulle afholdes hvert år; fra 1284 fastsloges det, at møderne skulle holdes i Nyborg og på [[Trinitatis]] søndag, hvilket senere dog forandredes til [[Sankthans]] dag. Skønt disse flere gange gentagne bestemmelser både om deres årlige tilbagevenden og om mødestedet ikke blev overholdte, er dog de fleste og vigtigste møder blevne holdte i Nyborg. Det er usikkert, om [[kong Abel]]s forordning af 1251, et tillæg til [[Jyske Lov]], er fremkommen på et møde i Nyborg. I begyndelsen af 1256 holdtes det bekendte møde på Gammel Kirkes kirkegård her, hvor [[Christoffer 1.|Christoffer I]] modtog ærkebispen [[Jakob Erlandsen]] og bisperne med udråbet: "Sent komme Studedriverne!", da de kom fra det til samme tid af ærkebispen berammede Vejlemøde. På mødet 1269 gaves [[Ribe]] stadsret, på mødet 1276 valgtes [[Erik Menved]] til tronfølger. Den 29. juli 1282 bekræftede Erik Klipping her de løfter, han havde givet stormændene, og som danne det første led i [[håndfæstning]]ernes række. I 1284 fastsloges som nævnt på et møde her Nyborg som mødested for de senere forsamlinger. På mødet 1286 blev hertug [[Valdemar 4. af Slesvig|Valdemar IV af Sønderjylland]] løsladt af fangenskabet, og følgende års møde anerkendte ham som rigsforstander og dronningens medformynder, lige som det erklærede kongemorderne for fredløse. I 1326 udstedte den til konge udråbte [[Valdemar 3.|Valdemar V af Sønderjylland]] sin håndfæstning her; ligeledes var det i Nyborg 1376, at [[Oluf 2.|kong Oluf]] udstedte sin håndfæstning, og på Danehoffet 1386 måtte dronning [[Margrethe 1.|Margrethe I]] overlade [[Sønderjylland]] til grev [[Gerhard 6. af Holsten|Gerhard VI]]. Med [[Kalmarunionen]] mistede Danehofferne deres betydning, det sidste afholdtes i Nyborg i 1413, da rigskansleren bisp Peder Jensen af Roskilde fradømte Gerhards sønner besiddelsen af hertugdømmet; senere afløstes de af [[herredag]]ene. Foruden disse møder var slottet skueplads for mange andre begivenheder: kongerne udstedte hyppig vigtige breve herfra. Hertug Valdemar V. af Sønderjylland holdtes fangen her 1346 af de holstenske grever. 1525 foreslog rigsrådet kongen at tage slottet til fast residens.<ref name="Trap 1899 607">[http://runeberg.org/trap/3-3/0659.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 607]</ref>
[[Nyborg]] fik sine første privilegier af [[Valdemar Sejr]], og de bekræftes og udvides senere i [[1292]], [[1299]], [[1320]], [[1435]], [[1446]], [[1523]] og [[1648]]; dens [[stadsret]] blev givet den [[1. juni|1. juni 1271]] af [[Erik Klipping]]. Slottets centrale beliggenhed i riget gjorde, at der ofte blev holdt hof der i længere tid, adelsmænd begyndte selv at opføre bygninger, den var fra tidlig tid overfartsstedet fra [[Korsør]] til [[Fyn]], og hundrede år efter byens anlæggelse indtog den allerede den fremragende plads, som den beholdt i lang tid i middelalderen, idet den fra midten af det [[13. århundrede]] hyppigere og hyppigere blev samlingsstedet for de store rigsmøder, der holdtes mellem kongen og stormændene for at forhandle om rigets sager, og som efter [[1282]] gik over til at blive en fast statsinstitution med lovgivende og dømmende myndighed, senere kaldet [[Danehof]], der skulle afholdes hvert år; fra [[1284]] fastsloges det, at møderne skulle holdes i Nyborg og på [[Trinitatis]] søndag, hvilket senere dog forandredes til Sankthans dag. Selvom disse flere gange gentagne bestemmelser både om deres årlige tilbagevenden og om mødestedet ikke blev overholdt, er dog de fleste og vigtigste møder blevet holdt i Nyborg. Det er usikkert, om [[Abel af Danmark|kong Abels]] forordning af [[1251]], et tillæg til [[Jyske Lov]], er fremkommen på et møde i Nyborg. I begyndelsen af 1256 holdes det bekendte møde på Gammel Kirkes kirkegård her, hvor Christoffer I modtog ærkebispen [[Jakob Erlandsen]] og bisperne med udråbet: "Sent komme Studedriverne!", da de kom fra det til samme tid af ærkebispen berammede Vejlemøde. På mødet [[1269]] gives [[Ribe]] stadsret, på mødet [[1276]] valgtes [[Erik Menved]] til tronfølger. Den 29. juli [[1282]] bekræftede [[Erik Klipping]] her de løfter, han havde givet stormændene, og der dannes det første led i håndfæstningernes række. I [[1284]] fastsloges som nævnt på et møde her Nyborg som mødested for de senere forsamlinger. På mødet 1286 blev hertug [[Valdemar 3.|Valdemar IV]] af [[Sønderjylland]] løsladt af fangenskab, og følgende års møde anerkendes han som rigsforstander og dronningens medformynder, lige som det erklærede kongemorderne for fredløse. I 1326 udstedte den til konge udråbte Valdemar V af Sønderjylland sin håndfæstning her; ligeledes var det i Nyborg [[1376]], at kong Oluf udstedte sin håndfæstning, og på Danehoffet [[1386]] måtte dronning [[Margrete 1.|Margrethe I]] overlade Sønderjylland til grev Gerhard VI. Med Kalmarunionen mistede Danehofferne deres betydning, det sidste afholdtes i Nyborg i [[1413]], da rigskansleren bisp Peder Jensen af [[Roskilde]] fradømte Gerhards sønner besiddelsen af hertugdømmet; senere afløstes de af herredagene. Foruden disse møder var slottet skueplads for mange andre begivenheder: kongerne udstedte hyppigt vigtige breve herfra. Hertug Valdemar V. af [[Sønderjylland]] blev holdt til fange her 1346 af de holstenske grever. [[1525]] foreslog rigsrådet kongen at tage slottet til fast residens


Nyborg havde i middelalderen flere [[gilde]]r, således et [[Sankt Knuds Gilde]], et [[Sankt Gertruds Gilde]] og et [[Jomfru Marie Kalende Gilde]], og, i byen og i landsognet, 4 kirker, nemlig den omkring 1175 opførte Gammel Kirke eller Helge Kirke i Helgetofte (afbrændt 1534 i Grevens Fejde), [[Hjulby Kirke]] (nedbrudt 1555; af sten fra Gammel- og Hjulby kirker opførtes 1604 et kapel på Assistenskirkegården, hvilket ødelagdes 1659 af de svenske og 1665 helt blev sløjfet, da fæstningsværkerne udvidedes), slotskirken, i hvilken efter reformationen indtil 1659 blev holdt gudstjeneste for kongerne, lensmændene og slotsbetjentene af byens sognepræst, og Frue Kirke, byens sognekirke.<ref name="Trap 1899 607"/>
Nyborg havde i middelalderen flere gilder, således et Sankt Knuds Gilde, et Sankt Gertruds Gilde og et Jomfru Marie Kalende Gilde, og, i byen og i landsognet, 4 kirker, nemlig den omkring [[1175]] opførte Gammel Kirke eller Helge Kirke i Helgetofte (afbrændt 1534 i Grevens Fejde), [[Hjulby Kirke]] (nedbrudt 1555; af sten fra Gammel- og Hjulby kirker opførtes [[1604]] et kapel på Assistenskirkegården, hvilket ødelagde [[1659]] af de svenske og [[1665]] helt blev sløjfet, da fæstningsværkerne udvidedes), slotskirken, i hvilken efter reformationen indtil 1659 blev holdt gudstjeneste for kongerne, lensmændene og slotsbetjentene af byens sognepræst, og Frue Kirke, byens sognekirke.


Mærkeligt nok fik Nyborg aldrig noget virkeligt kloster. Ganske vist stod der i den senere middelalder på hjørnet af Adelgade og Korsbrødregade en Korsbrødregård (Sankt Hans Gård), men denne var blot en slags filial af [[Antvorskov Kloster]], den havde hverken egen kirke eller alle de for et Johanniterkloster nødvendige bygninger, og den beboedes sikkert kun af få munke, der ikke udgjorde noget selvstændigt konvent. / Med Reformationen ophørte sikkert munkelivet her, men Antvorskov beholdt vedblivende gården og havde en foged på den. Da der 1560 indsattes en tolder i Nyborg (tidligere blev tolden af de skibe, som løb gennem Bæltet, oppebåret af byfogden), fik denne anvist bolig i Korsbrødregården, og fra nu af benyttedes indtil 1742, da en [[toldbod]] opførtes uden for Strandporten, gårdens kælder til opbevaring af toldgods.<ref name="Trap 1899 607"/> Huset har været 28 alen langt fra vest mod øst, 12 alen bredt og opført af røde [[munkesten]] i [[munkeskifte]]. Kælderen er dækket af 2 rader [[spidsbue]]de [[krydshvælv]]ingsfag, 6 Fag i hver Række; de hvile i Rummets Midte paa 5 murede Piller (om Kælderen er fra ca. 1441 eller noget ældre, kan ikke sikkert afgøres). Fra østenden af kælderen fører en døråbning ind til kælderen under nabohuset.<ref name="Trap 1899 609">[http://runeberg.org/trap/3-3/0661.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 609]</ref>
Mærkeligt nok fik Nyborg aldrig noget virkeligt kloster. Ganske vist stod der i den senere middelalder på hjørnet af Adelgade og Korsbrødregade en Korsbrødregård (Sankt Hans Gård), men denne var blot en slags filial af [[Antvorskov Kloster]], den havde hverken egen kirke eller alle de for et Johanniterkloster nødvendige bygninger, og den beboedes sikkert kun af få munke, der ikke udgjorde noget selvstændigt konvent. Med [[Reformationen i Danmark|Reformationen]] ophørte sikkert munkelivet her, men Antvorskov beholdt vedblivende gården og havde en foged på den. Da der [[1560]] blev indsat en tolder i Nyborg (tidligere blev tolden af de skibe, som løb gennem Bæltet, oppebåret af byfogden), fik denne anvist bolig i Korsbrødregården, og fra nu af benyttedes indtil [[1742]], da en toldbod opførtes uden for Strandporten, gårdens kælder til opbevaring af toldgods. Huset har været 28 alen langt fra vest mod øst, 12 alen bredt og opført af røde munkesten i munkeskifte. Kælderen er dækket af 2 rader spidsbuede krydshvælvingsfag, 6 Fag i hver Række; de hvile i Rummets Midte paa 5 murede Piller (om Kælderen er fra ca. [[1441]] eller noget ældre, kan ikke sikkert afgøres). Fra østenden af kælderen fører en døråbning ind til kælderen under nabohuset.


Af ildebrande i middelalderen nævnes en i 1448, der ødelagde det meste af byen, så at regeringen efter sigende tilstod den skattefrihed for 40 år.
Af ildebrande i middelalderen nævnes en i år [[1448]], der ødelagde det meste af byen, så at regeringen efter sigende tilstod den skattefrihed for 40 år.


[[Grevens Fejde]] fik stor betydning for byen. Da borgerne her var [[Christian 2.|Christian II]] hengivne, var det let for grev Christoffers tropper at overrumple byen ved borgmesteren Rasmus Rostokkers hjælp i august 1534, hvorpå de efter nogen tids belejring fik slottet indtaget, som de beholdt indtil efter [[Slaget ved Øksnebjerg]] i juni 1535, da [[Johan Rantzau]] besatte Bbyen og snart efter også fik slottet i sin magt. Under [[lübeck]]ernes belejring var den nordlige del af byen bleven afbrændt, og den blev ikke genopbygget, hvorimod staden efter krigen udvidedes mod øst om [[Nyenstad]] (den senere Østergade) og Skippergade, samtidig med at den på grund af stedets vigtighed omgaves med volde med bastioner og grave. Disse fæstningsværker, der i årenes løb kostede uhyre summer, havde fra begyndelsen omtrent det Omfang, de beholdt til fæstningens nedlæggelse i 1869, om end de senere bleve forbedrede under [[Christian 4.|Christian IV]], da blandt andet nord- og vestfronten forstærkedes og Strandporten opførtes, [[Frederik 3.|Frederik III]] (både før og efter Svenskekrigen, Landporten opførtes; en tredje port, Svendborgporten, anlagdes efter 1660) og [[Frederik 4.|Frederik IV]].<ref name="Trap 1899 609"/>
[[Grevens Fejde]] fik stor betydning for byen. Da borgerne her var [[Christian 2.|Christian II]] hengivne, var det let for grev Christoffers tropper at overrumple byen ved borgmesteren Rasmus Rostokkers hjælp i august [[1534]], hvorpå de efter nogen tids belejring fik slottet indtaget, som de beholdt indtil efter [[Slaget ved Øksnebjerg]] i juni [[1535]], da [[Johan Rantzau]] besatte byen og snart efter også fik slottet i sin magt. Under lübeckernes belejring var den nordlige del af byen blevet afbrændt, og den blev ikke genopbygget, hvorimod staden efter krigen udvidedes mod øst om Nyenstad (den senere Østergade) og Skippergade, samtidig med at den på grund af stedets vigtighed omgives med volde med bastioner og grave. Disse fæstningsværker, der i årenes løb kostede uhyre summer, havde fra begyndelsen omtrent det omfang, de beholdt til fæstningens nedlæggelse i [[1869]], om end de senere blev forbedrede under [[Christian 4.|Christian IV]], da blandt andet nord- og vestfronten forstærkedes og Strandporten opførtes, [[Frederik 3.|Frederik III]] (både før og efter [[Svenskekrigene|Svenskekrigen]], Landporten opførtes; en tredje port, Svendborgporten, anlagdes efter [[1660]]) og [[Frederik 4.|Frederik IV]].


=== Renæssancen ===
=== Renæssancen ===


Efter Grevens Fejde arbejdede Nyborg sig hurtig igen i vejret. Den havde fra tidlig tid været det almindelige overfartssted fra Korsør til Fyn, og dens gunstige beliggenhed og gode, naturlige havn gjorde, at den blomstrede op ved sin handel og skibsfart; ligeledes havde byen stor fordel af, at flere og flere skibe foretrak Storebælt for Øresund til gennemsejling og betalte strømtolden i Nyborg For at påse, at denne strømtold betaltes, blev der fra 1560 stationeret et Vagtskib ved Nyborg, som først inddroges 1857 ved Sundtoldens Ophævelse (tidligere var kun Gennemsejlingen gennem Øresund tilladt. I en handelstraktat med England af 20. januar 1490 blev det udtrykkelig fastsat, at et engelsk skib kun i yderste nød måtte gå igennem Storebælt i stedet for Øresund; ved vagtskibets stationering må dette påbud være hævet). Under krigen 1643—45 var byens velstand så stor, at den kunne forstrække kongen med penge. Men da kom Svenskekrigen 1658 — 60, der blev skæbnesvanger for Nyborg som for Fyns andre byer og ødelagde den for lange tider. Man havde næppe fuldendt de udbedringer af fæstningen, som Frederik III havde påbudt, da Karl Gustav kom til Fyn og besatte Nyborg 31. januar 1658 uden modstand; kun Peder Jensen Bredal forsvarede sig tappert med sine 4 i fjorden indefrosne skibe og fik dem til sidst varpede ud og førte til København. De svenske holdt nu byen besat næsten i to år, benyttede den som våbenplads og forstærkede befæstningen. Først efter, at den danske og de allieredes hære under generalerne Schack og Eberstein havde forenet sig ved Odense og slået de svenske ved Nyborg 14. november 1659, måtte de dagen efter rømme fæstningen. Men byen havde lidt frygteligt;: dens handelsflåde var ødelagt og slottet molesteret, mange huse og gårde vare afbrudte, og der herskede en sådan fattigdom, at indbyggerne fritoges for skatter og byrder, undtagen told og indkvartering, helt i de første 8 år og halvt i de næste 16 år.<ref name="Trap 1899 609"/>
Efter [[Grevens Fejde]] arbejdede [[Nyborg]] sig hurtig igen i vejret. Den havde fra tidlig tid været det almindelige overfartssted fra [[Korsør]] til [[Fyn]], og dens gunstige beliggenhed og gode, naturlige havn gjorde, at den blomstrede op ved sin handel og skibsfart; ligeledes havde byen stor fordel af, at flere og flere skibe foretrak [[Storebælt]] for [[Øresund]] til gennemsejling og betalte strømtolden i Nyborg. For at påse, at denne strømtold betaltes, blev der fra [[1560]] stationeret et Vagtskib ved Nyborg, som først inddroges i [[1857]] ved Sundtoldens ophævelse (tidligere var kun gennemsejlingen gennem Øresund tilladt. I en handelstraktat med England af [[20. januar]] [[1490]] blev det udtrykkelig fastsat, at et engelsk skib kun i yderste nød måtte gå igennem [[Storebælt]] i stedet for [[Øresund]]; ved vagtskibets stationering må dette påbud være hævet). Under krigen [[1643]]—45 var byens velstand så stor, at den kunne forstrække kongen med penge. Men da kom [[Svenskekrigene|Svenskekrigen]] [[1658]] — 60, der blev skæbnesvanger for Nyborg som for Fyns andre byer og ødelagde den for lange tider. Man havde næppe fuldendt de udbedringer af fæstningen, som [[Frederik 3.|Frederik III]] havde påbudt, da Karl Gustav kom til Fyn og besatte Nyborg [[31. januar]] [[1658]] uden modstand; kun Peder Jensen Bredal forsvarede sig tappert med sine 4 i fjorden indefrosne skibe og fik dem til sidst varpede ud og førte til [[København]]. De svenske holdt nu byen besat næsten i to år, benyttede den som våbenplads og forstærkede befæstningen. Først efter, at den danske og de allieredes hære under generalerne Schack og Eberstein havde forenet sig ved [[Odense]] og slået de svenske ved Nyborg [[14. november]] [[1659]], måtte de dagen efter rømme fæstningen. Men byen havde lidt frygteligt; dens handelsflåde var ødelagt og slottet molesteret, mange huse og gårde vare afbrudte, og der herskede en sådan fattigdom, at indbyggerne fritoges for skatter og byrder, undtagen told og indkvartering, helt i de første 8 år og halvt i de næste 16 år.

'''Reformationshovedstad'''

Nyborg havde en central rolle, da [[Reformationen]] kom til Danmark. [[Reformationen i Danmark|Reformationen]] handlede om religion og gudssyn, men bagved lå et kompliceret spil om magten i Danmark. Religionen blev brugt som brik af de centrale spillere, der på kryds og tværs i de kongelige familier og på tværs af landegrænser bekæmpede eller indgik alliancer med hinanden. Reformationen blev indført med fast kongelig hånd af kong [[Christian 3.|Christian 3]]. i [[1536]].

Nyborg var dengang kongens [[residensstad]] – her havde nogle af reformationsspillets centrale aktører deres hovedkvarter – først [[Christian 2.|Christian 2]]., som siden tabte borgerkrigen til sin fætter, [[Christian 3.|Christian 3]]., der også valgte Nyborg som sit hjem, og udbyggede både slot og by. [[Christian 3.|Christian 3]]. var [[Martin Luther]]<nowiki/>s solide støtte livet igennem, og Danmark blev landet, hvor reformationen blev gennemført mest konsekvent. Det var i Nyborg magten skulle iscenesættes og både slot og by blev omskabt til reformationens verdslige højborg og hovedstad.


=== Under enevælden ===
=== Under enevælden ===
[[Fil:Nyborg Rådhus.JPG|thumb|Nyborg Rådhus var en af de bygninger som branden i 1796 gik ud over.]]
[[Fil:Nyborg Rådhus.JPG|thumb|Nyborg Rådhus var en af de bygninger som branden i 1796 gik ud over.]]


Ved reskript af 8. november 1661 fik byen privilegium som [[stabelstad]], "at Nyborg kunde komme i forrige Velstand igen". Men der gik en lang årrække. 1672 havde byen 1160 indbyggere. I det 18. århundrede skaffede den sig efterhånden atter en handelsflåde, men det gik langsomt under de trykkende forhold. I 1769 havde den 1.451 indbyggere. Dertil kom byernes almindelige plage, ildebrandene. Den 2. august 1796 blev byen ramt af en brand. Den voldsomste brand var dog den, der begyndte ved Adelgade om aftenen 11. september 1797 og varede til næste dag. Det meste af Kongegade, hele Mellem- og Nørregade med mellemliggende stræder samt de to sider af torvet med [[Nyborg Rådhus]] gik op i luer; 143 gårde brændte, omtrent det halve af byen. Til hjælp for de brandlidte indkom der fra hele landet store gaver, kongen gav 20.000 rigsdaler, hvoraf de 12.000 udrededes af Fonden ad usus publicos<ref name="Trap 1899 609"/>, og de brandlidte fik konsumtionsfrihed for et år, lige som det tillodes byen at forhøje kanal- og bropengene for 36 år. Ved genopbyggelsen vandt vel byen en del, idet gaderne reguleredes og gjordes bredere, men meget af byens karakteristik forsvandt med de snævre, bugtede gader og de gamle bindingsværkshuse.<ref name="Trap 1899 610">[http://runeberg.org/trap/3-3/0662.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 610]</ref>
[[Nyborg Rådhus]] var en af de bygninger som branden i [[1796]] gik ud over. Ved reskript af [[8. november]] [[1661]] fik byen privilegium som [[stabelstad]], "at Nyborg kunde komme i forrige Velstand igen". Men der gik en lang årrække. [[1672]] havde byen [[1160]] indbyggere. I det [[18. århundrede]] skaffede den sig efterhånden atter en handelsflåde, men det gik langsomt under de trykkende forhold. I [[1769]] havde den 1.451 indbyggere. Dertil kom byernes almindelige plage, ildebrandene. Den [[2. august|2. augus]]<nowiki/>t [[1796]] blev byen ramt af en brand. Den voldsomste brand var dog den, der begyndte ved Adelgade om aftenen [[11. september]] [[1797]] og varede til næste dag. Det meste af Kongegade, hele Mellem- og Nørregade med mellemliggende stræder samt de to sider af torvet med Nyborg Rådhus gik op i luer; 143 gårde brændte, omtrent det halve af byen. Til hjælp for de brandlidte indkom der fra hele landet store gaver, kongen gav 20.000 [[rigsdaler]], hvoraf de 12.000 udrededes af Fonden ad usus publicos, og de brandlidte fik konsumtionsfrihed for et år, lige som det tillodes byen at forhøje kanal- og bropengene for 36 år. Ved genopbyggelsen vandt vel byen en del, idet gaderne reguleredes og gjordes bredere, men meget af byens karakteristik forsvandt med de snævre, bugtede gader og de gamle bindingsværkshuse.


En lille episode af byens nyere historie må endnu omtales, nemlig spaniernes kortvarige besøg 9.—11. august. 1808, da de med en styrke af omkring 1.500 mand under anførsel af general, Marquis de la Romana bemægtigede sig fæstningen, hvorefter de to dage senere indskibede sig på engelske skibe og vendte tilbage til Spanien. Da de ikke havde plads på skibene til deres heste, slog de dem ihjel; nogle af dem blev dog indfangne og benyttede til forbedring at den indenlandske hesterace.<ref name="Trap 1899 610"/>
En lille episode af byens nyere historie må endnu omtales, nemlig spaniernes kortvarige besøg 9.—11. august. [[1808]], da de med en styrke af omkring 1.500 mand under anførsel af general, Marquis de la Romana bemægtigede sig fæstningen, hvorefter de to dage senere indskibede sig på engelske skibe og vendte tilbage til [[Spanien]]. Da de ikke havde plads på skibene til deres heste, slog de dem ihjel; nogle af dem blev dog indfanget og benyttede til forbedring at den indenlandske hesterace.


En stadig hæmsko for byens udvidelse var fæstningen, som blev opretholdt indtil 1869 (dog med en kort afbrydelse fra 1764 til 1770). Efter dens nedlæggelse og fæstningsterrænets sløjfning er byen taget meget til, og handel og skibsfart er voksede stærkt ved havnens udvidelse og de store jernbaneanlæg. Også den store trafik over Bæltet har gavnet den meget. Den regelmæssige overfart fra Korsør, der først indrettedes 1634, besørgedes i begyndelsen af byens magistrat, derefter af et eget færgelav, som ophævedes 1856, da overfarten overtoges af postvæsenet. Også garnisonen, der indtil 1842 kun bestod af et kompagni infanteri, men da kom til at bestå af det nyoprettede 3. jægerkorps og 1865 forøgedes med 7. og 1867 med 25. bataljon, bidrager sit til byens velstand og præg.<ref name="Trap 1899 610"/>
En stadig hæmsko for byens udvidelse var fæstningen, som blev opretholdt indtil 1869 (dog med en kort afbrydelse fra [[1764]] til [[1770]]). Efter dens nedlæggelse og fæstningsterrænets sløjfning er byen taget meget til, og handel og skibsfart er voksede stærkt ved havnens udvidelse og de store jernbaneanlæg. Også den store trafik over Bæltet har gavnet den meget. Den regelmæssige overfart fra [[Korsør]], der først indrettedes [[1634]], besørges i begyndelsen af byens magistrat, derefter af eget færgelav, som ophæves [[1856]], da overfarten overtoges af postvæsenet. Også garnisonen, der indtil [[1842]] kun bestod af et kompagni infanteri, men da kom til at bestå af det nyoprettede 3. jægerkorps og 1865 forøgedes med 7. og 1867 med 25. bataljon, bidrager sit til byens velstand og præg.


Byen har haft en latinskole. Den havde lokale i en bygning tæt nord for kirken. Efter reformationen blev den ifølge kongelig befaling af 1555 udvidet og ombygget; 1642 blev den sammenbygget med det ved kirken stående klokketårn. Bygningen blev benyttet af skolen indtil 1809, da denne fik en ny bygning på hjørnet af Konge- og Slotsgade (den gamle bygning ved kirken solgtes 1815 og blev af kirkeinspektionen, der havde købt den, nedreven ved kirkens sidste restauration 1870—71, for at kirken kunne komme til at ligge friere). Latinskolen nedlagdes 30. september 1839 (ifølge kongelig reskript af 28. september 1838), hvorefter bygningen overdroges kommunen til realskole.<ref name="Trap 1899 610"/>
Byen har haft en latinskole. Den havde lokale i en bygning tæt nord for kirken. Efter [[reformationen]] blev den ifølge kongelig befaling af [[1555]] udvidet og ombygget; [[1642]] blev den sammenbygget med det ved kirken stående klokketårn. Bygningen blev benyttet af skolen indtil 1809, da denne fik en ny bygning på hjørnet af Konge- og Slotsgade (den gamle bygning ved kirken blev solgt [[1815]] og blev af kirkeinspektionen, der havde købt den, nedreven ved kirkens sidste restauration [[1870]]—71, for at kirken kunne komme til at ligge friere). Latinskolen nedlægges [[30. september]] [[1839]] (ifølge kongelig reskript af [[28. september]] [[1838]]), hvorefter bygningen overdroges kommunen til realskole.


=== Den tidlige industrialisering ===
=== Den tidlige industrialisering ===


Nyborgs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 3.059 i 1850, 3.565 i 1855, 3.802 i 1860, 4.812 i 1870, 5.402 i 1880, 6.049 i 1890, 7.790 i 1901, 7.922 i 1906 og 8.470 i 1911.<ref name="DS 1911 4f">Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f</ref>
Nyborgs befolkning var stigende i slutningen af [[1800-tallet]] og i begyndelsen af [[1900-tallet]]: 3.059 i [[1850]], 3.565 i [[1855]], 3.802 i [[1860]], 4.812 i [[1870]], 5.402 i [[1880]], 6.049 i [[1890]], 7.790 i [[1901]], 7.922 i [[1906]] og 8.470 i [[1911]].


Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes ved århundredeskiftet: 1 skibsbyggeri, 3 ølbryggerier, 1 jernstøberi, 1 dampvæveri, 1 tobaksfabrik, 1 svineslagteri, 1 pølsefabrik, 2 dampvæverier, 1 kalkbrænderi, 1 cikorietørreri, 1 dampvaskeri, 1 ostefabrik, 1 eddike- og sennepsfabrik, DSBs maskinværksted, 1 damp-, vejr- og vandmølle, 3 garverier, 2 dampbagerier, 2 farverier, 1 uldspinderi, 2 bogtrykkerier m.m.<ref name="Trap 1899 604">[http://runeberg.org/trap/3-3/0656.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 604]</ref>
Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes ved århundredeskiftet: 1 skibsbyggeri, 3 ølbryggerier, 1 jernstøberi, 1 dampvæveri, 1 tobaksfabrik, 1 svineslagteri, 1 pølsefabrik, 2 dampvæverier, 1 kalkbrænderi, 1 cikorietørreri, 1 dampvaskeri, 1 ostefabrik, 1 eddike- og sennepsfabrik, DSBs maskinværksted, 1 damp-, vejr- og vandmølle, 3 garverier, 2 dampbagerier, 2 farverier, 1 uldspinderi, 2 bogtrykkerier m.m.


I Nyborg blev ved århundredeskiftet udgivet 2 aviser: "Nyborg Avis" og "Nyborg Dagblad".<ref name="Trap 1899 604"/>
I Nyborg blev ved århundredeskiftet udgivet 2 aviser: "Nyborg Avis" og "Nyborg Dagblad".


I Nyborg blev afholdt årligt 5 markeder: 2 i marts med heste og kvæg, 1 i juni med heste, 1 i oktober med heste, kvæg og får, og 1 i november med kvæg og får. Torvedag hver onsdag og lørdag.; 1., 3. og i indtræffende tilfælde også 5. lørdag i hver måned Torvedag med levende kreaturer.<ref name="Trap 1899 604"/>
I Nyborg blev afholdt årligt 5 markeder: 2 i marts med heste og kvæg, 1 i juni med heste, 1 i oktober med heste, kvæg og får, og 1 i november med kvæg og får. Torvedag hver onsdag og lørdag.; 1., 3. og i indtræffende tilfælde også 5. lørdag i hver måned Torvedag med levende kreaturer. 


Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 1.564 levede af immateriel virksomhed (deraf 677 militære), 1.887 af håndværk og industri, 905 af handel og omsætning, 203 af søfart, 122 af fiskeri, 43 af gartneri, 78 af jordbrug, 1.028 af forskellig daglejervirksomhed, 173 af deres midler, 42 nød almisse, og 4 var i fængsel.<ref name="Trap 1899 604"/> Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.922, heraf ernærede 1.137 sig ved immateriel virksomhed, 184 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 203 ved fiskeri, 3.002 ved håndværk og industri, 1.048 ved handel med mere, 1.672 ved samfærdsel, 320 var aftægtsfolk, 256 levede af offentlig understøttelse og 100 af anden eller uangiven virksomhed.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 15</ref>
Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i [[1890]]: 1.564 levede af immateriel virksomhed (deraf 677 militære), 1.887 af håndværk og industri, 905 af handel og omsætning, 203 af søfart, 122 af fiskeri, 43 af gartneri, 78 af jordbrug, 1.028 af forskellig daglejervirksomhed, 173 af deres midler, 42 nød almisse, og 4 var i fængsel.[8] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.922, heraf ernærede 1.137 sig ved immateriel virksomhed, 184 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 203 ved fiskeri, 3.002 ved håndværk og industri, 1.048 ved handel med mere, 1.672 ved samfærdsel, 320 var aftægtsfolk, 256 levede af offentlig understøttelse og 100 af anden eller uangiven virksomhed.


=== Mellemkrigstiden ===
=== Mellemkrigstiden ===
Linje 253: Linje 258:
=== Nyere tid ===
=== Nyere tid ===


Den 20. februar 1970 besluttede Nyborg Kommune, at der skulle etableres et ca. 1 km² stort boligkvarter i Nyborg. Dette skulle være mellem [[Juelsbergskoven]] og [[Teglværkskoven]]. Området blev døbt "Skovparken". Skovparken er beliggende mellem førnævnte skove, med store fælles græsarealer og nær strand. Området er, blandt andet på grund af dette, især populært blandt børnefamilier. Udstykningen blev anset som værende et af Danmarks bedst gennemtænkte:
Den [[20. februar]] [[1970]] besluttede [[Nyborg Kommune]], at der skulle etableres et ca. 1 km² stort boligkvarter i Nyborg. Dette skulle være mellem Juelsbergskoven og [[Teglværksskoven|Teglværkskoven]]. Området blev døbt "Skovparken". Skovparken er beliggende mellem førnævnte skove, med store fælles græsarealer og nær strand. Området er, blandt andet på grund af dette, især populært blandt børnefamilier. Udstykningen blev anset som værende et af Danmarks bedst gennemtænkte:


''"De mange gangstier til skole, institutioner og indkøbssteder, og ikke mindst de store fællesarealer, der er mellem bebyggelserne fik mange til at udtrykke, at udstykningen var Danmarks bedst gennemtænkte."''<ref>"Skovparkens Historie", linje 4: http://www.grf-skovparken.dk/page1.php</ref>
"De mange gangstier til skole (NB: ikke længere eksisterende), institutioner og indkøbssteder, og ikke mindst de store fællesarealer, der er mellem bebyggelserne fik mange til at udtrykke, at udstykningen var Danmarks bedst gennemtænkte."


Skovparken består af cirka 725 boligenheder<ref>"Skovparkens Historie", linje 6: http://www.grf-skovparken.dk/page1.php</ref>, opdelt i seks vænger. Disse er, fra syd til nord: Egernvænget, Harevænget, Hjortevænget, Grævlingevænget, Rådyrvænget og Mårvænget.
Skovparken består af cirka 725 boligenheder, opdelt i seks vænger. Disse er, fra syd til nord: Egernvænget, Harevænget, Hjortevænget, Grævlingevænget, Rådyrvænget og Mårvænget.


== Erhverv ==
== Erhverv ==
Nyborg har flere små og mellemstore virksomheder. I den centrale del af byen er der butikker og caféer mm. Blandt det største og mest kendt virksomheder med hovedsæde i Nyborg er fødevareproducenten [[Daloon|Daloon A/S]], [[Ekokem|Ekokem A/S]] (tidligere kendt som Kommunekemi) og det firstjernede [[Hotel Nyborg Strand]].
Nyborg har flere små og mellemstore virksomheder. I den centrale del af byen er der butikker og caféer mm. Blandt de største og mest kendt virksomheder med hovedsæde i Nyborg er fødevareproducenten [[Daloon]] A/S, [[Ekokem]] A/S (tidligere kendt som [[Kommunekemi]]) og det firstjernede [[Hotel Nyborg Strand]].


== Kultur ==
== Kultur ==
[[Image:Denmark-Nyborg-Mads Lerches Gaard town museum.jpg|thumb|Bymuseet [[Borgmestergården (Nyborg)|Borgmestergården]] i [[Mads Lerches Gård]].]]
[[Image:Denmark-Nyborg-Mads Lerches Gaard town museum.jpg|thumb|Bymuseet [[Borgmestergården (Nyborg)|Borgmestergården]] i [[Mads Lerches Gård]].]]
[[File:Vor_Frue_Kirke_Nyborg2.JPG|thumb|[[Nyborg Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirke]] er en [[basilika]]kirke uden øvre vinduer, en ''pseudobasilika'']]
[[File:Vor_Frue_Kirke_Nyborg2.JPG|thumb|[[Nyborg Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirke]] er en [[basilika]]kirke uden øvre vinduer, en ''pseudobasilika'']]
Nyborg har flere gågader med [[detailhandel]] og spisesteder i den gamle bydel tæt på [[Nyborg Rådhus|rådhuset]]. Desuden rummer byen to museer, der begge er en del af [[Østfyns Museer]]; bymuseet [[Borgmestergården (Nyborg)|Borgmestergården]] har til huse i [[Mads Lerches Gård]] i Slotsgade. Bygningen, der er opført i 1601, er en af de ældste i bygninger i byen. Desuden findes museet [[Nyborg Slot (museum)|Nyborg Slot]] på slottet af samme navn. I flere år har museet afholdt [[middelaldermarked]] på borgterrænet i juli måned under navnet Danehof, hvilket har fået karakter af en byfest, idet flere af de centrale gader har været afspærret til boder og optrin. I 2014 satte markedet rekord med knap 45.000 gæster.<ref>28. juli 2014 [http://www.danmarksrigeshjerte.dk/nyheder/2014/det-stoerste-danehof-indtil-nu/ Det største Danehof indtil nu]. danmarksrigeshjerte.dk. Hentet 18/8-2014</ref>
Nyborg har flere gågader med detailhandel og spisesteder i den gamle bydel tæt på rådhuset. Desuden rummer byen to museer, der begge er en del af [[Østfyns Museer]]; bymuseet [[Borgmestergården (Nyborg)|Borgmestergården]] har til huse i [[Mads Lerches Gård]] i Slotsgade. Bygningen, der er opført i [[1601]], er en af de ældste i bygninger i byen. Desuden findes museet [[Nyborg Slot (museum)|Nyborg Slot]] på slottet af samme navn. I flere år har museet afholdt middelaldermarked på borgterrænet i [[juli]] måned under navnet [[Danehof]], hvilket har fået karakter af en byfest, idet flere af de centrale gader har været afspærret til boder og optrin. I [[2014]] satte markedet rekord med knap 45.000 gæster.


Nyborgs biograf, Kino Vino, viser et hav af premierefilm, men kan også så meget andet. Kinoen har også vinbar, tapas, brætspil, kaffe og en pladesamling, hvor du kan vælge din yndlings plade ud til pladespilleren. 
[[Nyborg Kino]] har i mange år fungeret som trækplaster for store dele af Østfyn.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Der har været afholdt koncert med [[Søren Huss]] i Kino<ref>"Huss gav intimkoncert i sin hjemby", Fyens Stifstidende: http://www.fyens.dk/article/1799648:Nyborg--Huss-gav-intimkoncert-i-sin-hjemby</ref> samt en række andre arrangementer. Nyborg Kino har siden januar 1995 været forpagtet af [[Helge Christiansen]], hvor han tiltrådte fra en stilling som biografleder i [[Ishøj Bio]].<ref>[http://www.nyborgkino.dk/ShowCrmNews.aspx?urlId=2 Om Nyborg Kino]</ref>


[[Nyborg Voldspil]] blev grundlagt i 1939 og er dermed Danmarks ældste [[friluftsspil]]. [[Teater|Teatret]] spiller hvert år på voldterrænet ved slottet.
[[Nyborg Voldspil]] blev grundlagt i [[1939]] og er dermed Danmarks ældste friluftsspil. Teatret spiller hvert år på voldterrænet ved slottet.


=== Sport ===
=== Sport ===
Linje 276: Linje 281:
[[Nyborg Gymnastik- og Idrætsforening|NG&IFs]] Klubbens bedste herrehold i fodbold har haft en tilværelse som "elevatorhold" mellem [[Serie 1 (DBU Fyn)|Serie 1]] og [[Fynsserien (fodbold)|Fynsserien]] og har hjemmebane på [[Nyborg Idrætspark]]. Idrætsparken har plads til cirka 2.500 tilskuere.
[[Nyborg Gymnastik- og Idrætsforening|NG&IFs]] Klubbens bedste herrehold i fodbold har haft en tilværelse som "elevatorhold" mellem [[Serie 1 (DBU Fyn)|Serie 1]] og [[Fynsserien (fodbold)|Fynsserien]] og har hjemmebane på [[Nyborg Idrætspark]]. Idrætsparken har plads til cirka 2.500 tilskuere.


SUS Nyborg, er en sammenslutning mellem Nyborg G&IF Håndbold og SUS Håndbold fra Ullerslev. I sidste sæson{{hvilken?|dato=2014}} rykkede holdet op fra 2. division til 1. division.
SUS Nyborg, er en sammenslutning mellem Nyborg G&IF Håndbold og SUS Håndbold fra Ullerslev.


== Venskabsbyer ==
== Venskabsbyer ==

Versionen fra 19. maj 2017, 08:43

Nyborg
Købstadsvåben Herredsvåben

Nyborg Slot og voldgraven
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte"
Borgmester Kenneth Muhs
Region Region Syddanmark
Kommune Nyborg Kommune
Grundlagt 1200-tallet
Postnr. 5800 Nyborg
Demografi
Nyborg by 17.900[1] (2023)
Kommunen 32.262[1] (2023)
 - Areal 276,24 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.nyborg.dk
Oversigtskort
Nyborg ligger i Region Syddanmark
Nyborg
Nyborg
Nyborgs beliggenhed

For alternative betydninger, se Nyborg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nyborg)

Nyborg er en købstad på Fyn med 17.192 indbyggere (2017). Byen ligger ved Storebælt og er forbundet med Sjælland via Storebæltsbroen. Nyborg Kommune hører til Region Syddanmark. 

Nyborg Slot, der er Nordens ældste kongeborg fra 1170, ligger i byen. Byens kirke, Nyborg Vor Frue Kirke, er fra 1300-tallet. Byen er hjemsted for Danmarks ældste friluftsteater, Nyborg Voldspil. Indbyggere i Nyborg kaldes for nyborgensere.

Historie

Oprindelse

Det ældste Nyborg synes at have ligget på Helgetoften nord for Nyborg Slot – i dag nær Nyborg Sygehus. På dette sted blev en kirke opført o. år 1175 som anneks til Hjulby Kirke, Nyborg sogn, og byen har nok haft sammenhæng med anlæggelse af Nyborg Slot på samme tid. Bydelen afbrændtes imidlertid i 1534 under Grevens Fejde og forsvandt. I 1200-årene voksede byen imidlertid på holmene øst for slottet. Den stående kirke østligst i byen antages at være påbegyndt i 1300-årene, dateret arkitektonisk, og var stadig under opførelse i 1400-årenes begyndelse. Imidlertid var kirken på Helgetoften indtil førnævnte brand stadig byens sogne- og hovedkirke, selvom begge dog endnu var annekser til Hjulby kirke.

Byen antages at være anlagt på to småholme i bunden af Nyborg Fjord, hvor Ladegårdsåen oprindeligt løb ud. Holmene benævnes ”Slotsholmen”, der udover selve slotsholmen afgrænses af Torvet, Korsgade og Vestervoldgade, og ”kirkeholmen”, der dækkes af et øvre Adelgade, Gammel Torv, kirken og Baggersgade. Imellem holmene ligger fyld, bestående af dynd- og tørveaflejringer samt fyldlag, der slører de oprindelige terrænforhold.

Middelalderen

Nyborg fik sine første privilegier af Valdemar Sejr, og de bekræftes og udvides senere i 1292, 1299, 1320, 1435, 1446, 1523 og 1648; dens stadsret blev givet den 1. juni 1271 af Erik Klipping. Slottets centrale beliggenhed i riget gjorde, at der ofte blev holdt hof der i længere tid, adelsmænd begyndte selv at opføre bygninger, den var fra tidlig tid overfartsstedet fra Korsør til Fyn, og hundrede år efter byens anlæggelse indtog den allerede den fremragende plads, som den beholdt i lang tid i middelalderen, idet den fra midten af det 13. århundrede hyppigere og hyppigere blev samlingsstedet for de store rigsmøder, der holdtes mellem kongen og stormændene for at forhandle om rigets sager, og som efter 1282 gik over til at blive en fast statsinstitution med lovgivende og dømmende myndighed, senere kaldet Danehof, der skulle afholdes hvert år; fra 1284 fastsloges det, at møderne skulle holdes i Nyborg og på Trinitatis søndag, hvilket senere dog forandredes til Sankthans dag. Selvom disse flere gange gentagne bestemmelser både om deres årlige tilbagevenden og om mødestedet ikke blev overholdt, er dog de fleste og vigtigste møder blevet holdt i Nyborg. Det er usikkert, om kong Abels forordning af 1251, et tillæg til Jyske Lov, er fremkommen på et møde i Nyborg. I begyndelsen af 1256 holdes det bekendte møde på Gammel Kirkes kirkegård her, hvor Christoffer I modtog ærkebispen Jakob Erlandsen og bisperne med udråbet: "Sent komme Studedriverne!", da de kom fra det til samme tid af ærkebispen berammede Vejlemøde. På mødet 1269 gives Ribe stadsret, på mødet 1276 valgtes Erik Menved til tronfølger. Den 29. juli 1282 bekræftede Erik Klipping her de løfter, han havde givet stormændene, og der dannes det første led i håndfæstningernes række. I 1284 fastsloges som nævnt på et møde her Nyborg som mødested for de senere forsamlinger. På mødet 1286 blev hertug Valdemar IV af Sønderjylland løsladt af fangenskab, og følgende års møde anerkendes han som rigsforstander og dronningens medformynder, lige som det erklærede kongemorderne for fredløse. I 1326 udstedte den til konge udråbte Valdemar V af Sønderjylland sin håndfæstning her; ligeledes var det i Nyborg 1376, at kong Oluf udstedte sin håndfæstning, og på Danehoffet 1386 måtte dronning Margrethe I overlade Sønderjylland til grev Gerhard VI. Med Kalmarunionen mistede Danehofferne deres betydning, det sidste afholdtes i Nyborg i 1413, da rigskansleren bisp Peder Jensen af Roskilde fradømte Gerhards sønner besiddelsen af hertugdømmet; senere afløstes de af herredagene. Foruden disse møder var slottet skueplads for mange andre begivenheder: kongerne udstedte hyppigt vigtige breve herfra. Hertug Valdemar V. af Sønderjylland blev holdt til fange her 1346 af de holstenske grever. 1525 foreslog rigsrådet kongen at tage slottet til fast residens

Nyborg havde i middelalderen flere gilder, således et Sankt Knuds Gilde, et Sankt Gertruds Gilde og et Jomfru Marie Kalende Gilde, og, i byen og i landsognet, 4 kirker, nemlig den omkring 1175 opførte Gammel Kirke eller Helge Kirke i Helgetofte (afbrændt 1534 i Grevens Fejde), Hjulby Kirke (nedbrudt 1555; af sten fra Gammel- og Hjulby kirker opførtes 1604 et kapel på Assistenskirkegården, hvilket ødelagde 1659 af de svenske og 1665 helt blev sløjfet, da fæstningsværkerne udvidedes), slotskirken, i hvilken efter reformationen indtil 1659 blev holdt gudstjeneste for kongerne, lensmændene og slotsbetjentene af byens sognepræst, og Frue Kirke, byens sognekirke.

Mærkeligt nok fik Nyborg aldrig noget virkeligt kloster. Ganske vist stod der i den senere middelalder på hjørnet af Adelgade og Korsbrødregade en Korsbrødregård (Sankt Hans Gård), men denne var blot en slags filial af Antvorskov Kloster, den havde hverken egen kirke eller alle de for et Johanniterkloster nødvendige bygninger, og den beboedes sikkert kun af få munke, der ikke udgjorde noget selvstændigt konvent. Med Reformationen ophørte sikkert munkelivet her, men Antvorskov beholdt vedblivende gården og havde en foged på den. Da der 1560 blev indsat en tolder i Nyborg (tidligere blev tolden af de skibe, som løb gennem Bæltet, oppebåret af byfogden), fik denne anvist bolig i Korsbrødregården, og fra nu af benyttedes indtil 1742, da en toldbod opførtes uden for Strandporten, gårdens kælder til opbevaring af toldgods. Huset har været 28 alen langt fra vest mod øst, 12 alen bredt og opført af røde munkesten i munkeskifte. Kælderen er dækket af 2 rader spidsbuede krydshvælvingsfag, 6 Fag i hver Række; de hvile i Rummets Midte paa 5 murede Piller (om Kælderen er fra ca. 1441 eller noget ældre, kan ikke sikkert afgøres). Fra østenden af kælderen fører en døråbning ind til kælderen under nabohuset.

Af ildebrande i middelalderen nævnes en i år 1448, der ødelagde det meste af byen, så at regeringen efter sigende tilstod den skattefrihed for 40 år.

Grevens Fejde fik stor betydning for byen. Da borgerne her var Christian II hengivne, var det let for grev Christoffers tropper at overrumple byen ved borgmesteren Rasmus Rostokkers hjælp i august 1534, hvorpå de efter nogen tids belejring fik slottet indtaget, som de beholdt indtil efter Slaget ved Øksnebjerg i juni 1535, da Johan Rantzau besatte byen og snart efter også fik slottet i sin magt. Under lübeckernes belejring var den nordlige del af byen blevet afbrændt, og den blev ikke genopbygget, hvorimod staden efter krigen udvidedes mod øst om Nyenstad (den senere Østergade) og Skippergade, samtidig med at den på grund af stedets vigtighed omgives med volde med bastioner og grave. Disse fæstningsværker, der i årenes løb kostede uhyre summer, havde fra begyndelsen omtrent det omfang, de beholdt til fæstningens nedlæggelse i 1869, om end de senere blev forbedrede under Christian IV, da blandt andet nord- og vestfronten forstærkedes og Strandporten opførtes, Frederik III (både før og efter Svenskekrigen, Landporten opførtes; en tredje port, Svendborgporten, anlagdes efter 1660) og Frederik IV.

Renæssancen

Efter Grevens Fejde arbejdede Nyborg sig hurtig igen i vejret. Den havde fra tidlig tid været det almindelige overfartssted fra Korsør til Fyn, og dens gunstige beliggenhed og gode, naturlige havn gjorde, at den blomstrede op ved sin handel og skibsfart; ligeledes havde byen stor fordel af, at flere og flere skibe foretrak Storebælt for Øresund til gennemsejling og betalte strømtolden i Nyborg. For at påse, at denne strømtold betaltes, blev der fra 1560 stationeret et Vagtskib ved Nyborg, som først inddroges i 1857 ved Sundtoldens ophævelse (tidligere var kun gennemsejlingen gennem Øresund tilladt. I en handelstraktat med England af 20. januar 1490 blev det udtrykkelig fastsat, at et engelsk skib kun i yderste nød måtte gå igennem Storebælt i stedet for Øresund; ved vagtskibets stationering må dette påbud være hævet). Under krigen 1643—45 var byens velstand så stor, at den kunne forstrække kongen med penge. Men da kom Svenskekrigen 1658 — 60, der blev skæbnesvanger for Nyborg som for Fyns andre byer og ødelagde den for lange tider. Man havde næppe fuldendt de udbedringer af fæstningen, som Frederik III havde påbudt, da Karl Gustav kom til Fyn og besatte Nyborg 31. januar 1658 uden modstand; kun Peder Jensen Bredal forsvarede sig tappert med sine 4 i fjorden indefrosne skibe og fik dem til sidst varpede ud og førte til København. De svenske holdt nu byen besat næsten i to år, benyttede den som våbenplads og forstærkede befæstningen. Først efter, at den danske og de allieredes hære under generalerne Schack og Eberstein havde forenet sig ved Odense og slået de svenske ved Nyborg 14. november 1659, måtte de dagen efter rømme fæstningen. Men byen havde lidt frygteligt; dens handelsflåde var ødelagt og slottet molesteret, mange huse og gårde vare afbrudte, og der herskede en sådan fattigdom, at indbyggerne fritoges for skatter og byrder, undtagen told og indkvartering, helt i de første 8 år og halvt i de næste 16 år.

Reformationshovedstad

Nyborg havde en central rolle, da Reformationen kom til Danmark. Reformationen handlede om religion og gudssyn, men bagved lå et kompliceret spil om magten i Danmark. Religionen blev brugt som brik af de centrale spillere, der på kryds og tværs i de kongelige familier og på tværs af landegrænser bekæmpede eller indgik alliancer med hinanden. Reformationen blev indført med fast kongelig hånd af kong Christian 3. i 1536.

Nyborg var dengang kongens residensstad – her havde nogle af reformationsspillets centrale aktører deres hovedkvarter – først Christian 2., som siden tabte borgerkrigen til sin fætter, Christian 3., der også valgte Nyborg som sit hjem, og udbyggede både slot og by. Christian 3. var Martin Luthers solide støtte livet igennem, og Danmark blev landet, hvor reformationen blev gennemført mest konsekvent. Det var i Nyborg magten skulle iscenesættes og både slot og by blev omskabt til reformationens verdslige højborg og hovedstad.

Under enevælden

Nyborg Rådhus var en af de bygninger som branden i 1796 gik ud over.

Nyborg Rådhus var en af de bygninger som branden i 1796 gik ud over. Ved reskript af 8. november 1661 fik byen privilegium som stabelstad, "at Nyborg kunde komme i forrige Velstand igen". Men der gik en lang årrække. 1672 havde byen 1160 indbyggere. I det 18. århundrede skaffede den sig efterhånden atter en handelsflåde, men det gik langsomt under de trykkende forhold. I 1769 havde den 1.451 indbyggere. Dertil kom byernes almindelige plage, ildebrandene. Den 2. august 1796 blev byen ramt af en brand. Den voldsomste brand var dog den, der begyndte ved Adelgade om aftenen 11. september 1797 og varede til næste dag. Det meste af Kongegade, hele Mellem- og Nørregade med mellemliggende stræder samt de to sider af torvet med Nyborg Rådhus gik op i luer; 143 gårde brændte, omtrent det halve af byen. Til hjælp for de brandlidte indkom der fra hele landet store gaver, kongen gav 20.000 rigsdaler, hvoraf de 12.000 udrededes af Fonden ad usus publicos, og de brandlidte fik konsumtionsfrihed for et år, lige som det tillodes byen at forhøje kanal- og bropengene for 36 år. Ved genopbyggelsen vandt vel byen en del, idet gaderne reguleredes og gjordes bredere, men meget af byens karakteristik forsvandt med de snævre, bugtede gader og de gamle bindingsværkshuse.

En lille episode af byens nyere historie må endnu omtales, nemlig spaniernes kortvarige besøg 9.—11. august. 1808, da de med en styrke af omkring 1.500 mand under anførsel af general, Marquis de la Romana bemægtigede sig fæstningen, hvorefter de to dage senere indskibede sig på engelske skibe og vendte tilbage til Spanien. Da de ikke havde plads på skibene til deres heste, slog de dem ihjel; nogle af dem blev dog indfanget og benyttede til forbedring at den indenlandske hesterace.

En stadig hæmsko for byens udvidelse var fæstningen, som blev opretholdt indtil 1869 (dog med en kort afbrydelse fra 1764 til 1770). Efter dens nedlæggelse og fæstningsterrænets sløjfning er byen taget meget til, og handel og skibsfart er voksede stærkt ved havnens udvidelse og de store jernbaneanlæg. Også den store trafik over Bæltet har gavnet den meget. Den regelmæssige overfart fra Korsør, der først indrettedes 1634, besørges i begyndelsen af byens magistrat, derefter af eget færgelav, som ophæves 1856, da overfarten overtoges af postvæsenet. Også garnisonen, der indtil 1842 kun bestod af et kompagni infanteri, men da kom til at bestå af det nyoprettede 3. jægerkorps og 1865 forøgedes med 7. og 1867 med 25. bataljon, bidrager sit til byens velstand og præg.

Byen har haft en latinskole. Den havde lokale i en bygning tæt nord for kirken. Efter reformationen blev den ifølge kongelig befaling af 1555 udvidet og ombygget; 1642 blev den sammenbygget med det ved kirken stående klokketårn. Bygningen blev benyttet af skolen indtil 1809, da denne fik en ny bygning på hjørnet af Konge- og Slotsgade (den gamle bygning ved kirken blev solgt 1815 og blev af kirkeinspektionen, der havde købt den, nedreven ved kirkens sidste restauration 1870—71, for at kirken kunne komme til at ligge friere). Latinskolen nedlægges 30. september 1839 (ifølge kongelig reskript af 28. september 1838), hvorefter bygningen overdroges kommunen til realskole.

Den tidlige industrialisering

Nyborgs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 3.059 i 1850, 3.565 i 1855, 3.802 i 1860, 4.812 i 1870, 5.402 i 1880, 6.049 i 1890, 7.790 i 1901, 7.922 i 1906 og 8.470 i 1911.

Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes ved århundredeskiftet: 1 skibsbyggeri, 3 ølbryggerier, 1 jernstøberi, 1 dampvæveri, 1 tobaksfabrik, 1 svineslagteri, 1 pølsefabrik, 2 dampvæverier, 1 kalkbrænderi, 1 cikorietørreri, 1 dampvaskeri, 1 ostefabrik, 1 eddike- og sennepsfabrik, DSBs maskinværksted, 1 damp-, vejr- og vandmølle, 3 garverier, 2 dampbagerier, 2 farverier, 1 uldspinderi, 2 bogtrykkerier m.m.

I Nyborg blev ved århundredeskiftet udgivet 2 aviser: "Nyborg Avis" og "Nyborg Dagblad".

I Nyborg blev afholdt årligt 5 markeder: 2 i marts med heste og kvæg, 1 i juni med heste, 1 i oktober med heste, kvæg og får, og 1 i november med kvæg og får. Torvedag hver onsdag og lørdag.; 1., 3. og i indtræffende tilfælde også 5. lørdag i hver måned Torvedag med levende kreaturer. 

Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 1.564 levede af immateriel virksomhed (deraf 677 militære), 1.887 af håndværk og industri, 905 af handel og omsætning, 203 af søfart, 122 af fiskeri, 43 af gartneri, 78 af jordbrug, 1.028 af forskellig daglejervirksomhed, 173 af deres midler, 42 nød almisse, og 4 var i fængsel.[8] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.922, heraf ernærede 1.137 sig ved immateriel virksomhed, 184 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 203 ved fiskeri, 3.002 ved håndværk og industri, 1.048 ved handel med mere, 1.672 ved samfærdsel, 320 var aftægtsfolk, 256 levede af offentlig understøttelse og 100 af anden eller uangiven virksomhed.

Mellemkrigstiden

Gennem mellemkrigstiden var Nyborgs indbyggertal først voksende, siden stagnerende: i 1916 havde byen 8.646 indbyggere, i 1921 9.507 indbyggere[2], i 1925 9.836 indbyggere[3], i 1930 9.740 indbyggere[4], i 1935 9.479 indbyggere[5] og i 1940 8.994 indbyggere.[6] I Aunslev Sogn og Hjulby Sogn udviklede sig forstaden Dyrehavekvarteret.

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Nyborg købstad 8.646 9.507 9.836 9.740 9.479 8.994
Dyrehavekvarteret (Avnslev) 623 561 543 552 627 754
Dyrehavekvarteret (Hjulby) 133 155 164 154 189 201
Nyborg med forstæder 9.402 10.223 10.543 10.446 10.295 9.949

Ved folketællingen i 1930 havde Nyborg 9.740 indbyggere, heraf ernærede 942 sig ved immateriel virksomhed, 3.082 ved håndværk og industri, 1.096 ved handel mm, 2.026 ved samfærdsel, 328 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 655 ved husgerning, 1.441 var ude af erhverv og 170 havde ikke oplyst indkomstkilde.[7]

Næringsveje[8] Landbrug
m.v. 		Håndværk,
industri 		Handel og
omsætning 		Transport Immateriel
virksomhed 		Hus-
gerning 		Ude af
erhverv 		Uangivet I alt
Nyborg købstad 328 3.082 1.096 2.026 942 655 1.441 170 9.740
Dyrehavekvarteret (Avnslev) 13 91 100 115 78 57 84 19 552
Dyrehavekvarteret (Hjulby) 23 15 52 28 5 15 14 2 154
Nyborg med forstæder 364 3.188 1.248 2.169 1.025 727 1.539 191 10.446

Efterkrigstiden

Efter 2. verdenskrig fortsatte Nyborg sin befolkningsudvikling. I 1945 boede der 9.559 indbyggere i købstaden, i 1950 10.775 indbyggere, i 1955 11.316 indbyggere, i 1960 11.667 indbyggere[9] og i 1965 11.668 indbyggere.[10] Samtidig udviklede forstaden Dyrehavekvarteret sig, og forstadsområdet Pilshusekvarteret kom til, i Vindinge Sogn.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Nyborg købstad 9.559 10.775 11.316 11.667 11.668
Dyrehavekvarteret (Avnslev) 749 797 866 930 1.130
Dyrehavekvarteret (Hjulby) 208 229 267 251 253
Pilshusekvarteret - 334 406 529 637
Nyborg med forstæder 10.516 12.135 12.855 13.377 13.688

Nyere tid

Den 20. februar 1970 besluttede Nyborg Kommune, at der skulle etableres et ca. 1 km² stort boligkvarter i Nyborg. Dette skulle være mellem Juelsbergskoven og Teglværkskoven. Området blev døbt "Skovparken". Skovparken er beliggende mellem førnævnte skove, med store fælles græsarealer og nær strand. Området er, blandt andet på grund af dette, især populært blandt børnefamilier. Udstykningen blev anset som værende et af Danmarks bedst gennemtænkte:

"De mange gangstier til skole (NB: ikke længere eksisterende), institutioner og indkøbssteder, og ikke mindst de store fællesarealer, der er mellem bebyggelserne fik mange til at udtrykke, at udstykningen var Danmarks bedst gennemtænkte."

Skovparken består af cirka 725 boligenheder, opdelt i seks vænger. Disse er, fra syd til nord: Egernvænget, Harevænget, Hjortevænget, Grævlingevænget, Rådyrvænget og Mårvænget.

Erhverv

Nyborg har flere små og mellemstore virksomheder. I den centrale del af byen er der butikker og caféer mm. Blandt de største og mest kendt virksomheder med hovedsæde i Nyborg er fødevareproducenten Daloon A/S, Ekokem A/S (tidligere kendt som Kommunekemi) og det firstjernede Hotel Nyborg Strand.

Kultur

Bymuseet Borgmestergården i Mads Lerches Gård.
Vor Frue Kirke er en basilikakirke uden øvre vinduer, en pseudobasilika

Nyborg har flere gågader med detailhandel og spisesteder i den gamle bydel tæt på rådhuset. Desuden rummer byen to museer, der begge er en del af Østfyns Museer; bymuseet Borgmestergården har til huse i Mads Lerches Gård i Slotsgade. Bygningen, der er opført i 1601, er en af de ældste i bygninger i byen. Desuden findes museet Nyborg Slot på slottet af samme navn. I flere år har museet afholdt middelaldermarked på borgterrænet i juli måned under navnet Danehof, hvilket har fået karakter af en byfest, idet flere af de centrale gader har været afspærret til boder og optrin. I 2014 satte markedet rekord med knap 45.000 gæster.

Nyborgs biograf, Kino Vino, viser et hav af premierefilm, men kan også så meget andet. Kinoen har også vinbar, tapas, brætspil, kaffe og en pladesamling, hvor du kan vælge din yndlings plade ud til pladespilleren. 

Nyborg Voldspil blev grundlagt i 1939 og er dermed Danmarks ældste friluftsspil. Teatret spiller hvert år på voldterrænet ved slottet.

Sport

Nyborg er repræsenteret med mange forskellige foreninger. Den største aktive sportsforening er Nyborg G&IF. NG&IF blev stiftet som en gymnastikforening, men efterfølgende er der kommet en række andre sportsgrene til, bl.a fodbold, håndbold og bordtennis.

NG&IFs Klubbens bedste herrehold i fodbold har haft en tilværelse som "elevatorhold" mellem Serie 1 og Fynsserien og har hjemmebane på Nyborg Idrætspark. Idrætsparken har plads til cirka 2.500 tilskuere.

SUS Nyborg, er en sammenslutning mellem Nyborg G&IF Håndbold og SUS Håndbold fra Ullerslev.

Venskabsbyer

Kommunens engagement i venskabsbysamarbejdet ophørte formelt i 2008.[11]

Berømte bysbørn

Note: Erik Ballings far, Ejnar Balling, var præst i Nyborg Sogn. Han døbte Holger Juul Hansen.

Galleri

  • Den 40 meter lange byport Landporten
    Den 40 meter lange byport Landporten
  • Gadeparti fra Nyborg
    Gadeparti fra Nyborg
  • Nyborg Vold og Vor Frue Kirke
    Nyborg Vold og Vor Frue Kirke
  • Vandtårnet på Dronningens Bastion
    Vandtårnet på Dronningens Bastion
  • InterCity-tog på vej mod Nyborg fra Storebæltsbroen
    InterCity-tog på vej mod Nyborg fra Storebæltsbroen
  • Nyborg Slot
    Nyborg Slot
  • Slottet og slotssøen på postkort fra begyndelsen af 1900-tallet
    Slottet og slotssøen på postkort fra begyndelsen af 1900-tallet
  • Luftfoto fra syd-øst
    Luftfoto fra syd-øst

Se også

Noter

  1. ^ a b Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet BEF44
  2. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 64
  3. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  4. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 167
  5. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 167
  6. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 68
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 140
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 138 (Dyrehavekvarteret) og s. 140 (Nyborg)
  9. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 67
  10. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 127
  11. ^ Andreasen, Niels (8. november 2008). "Slut med venskabsbyer". Fyens Stiftstidende. Hentet 17. marts 2016.

Litteratur

  • Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, bd. 1, 1971.
  • Dahl, Bjørn Westerbeek: Vor kongelige fæstning Nyborg, 1995.

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nyborg&oldid=9072259"