Maiensäss: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Kategori tilføjet
m Kategorier tilføjet
Linje 9: Linje 9:
Husene/hytterne består mestendels af to rum, med et køkken/alrum som man træder ind i, og en stue eller et kammer som tilstødende rum. Staldene består som oftest med et loftsområde til opbevaring af hø. Samtidigt havde man anordninger sammentømret af lægter ude ved markerne, så høsten og høet ikke skulle transportes så langt.
Husene/hytterne består mestendels af to rum, med et køkken/alrum som man træder ind i, og en stue eller et kammer som tilstødende rum. Staldene består som oftest med et loftsområde til opbevaring af hø. Samtidigt havde man anordninger sammentømret af lægter ude ved markerne, så høsten og høet ikke skulle transportes så langt.
[[Kategori:østrigsk kultur]]
[[Kategori:østrigsk kultur]]
[[Kategori:Schweizisk kultur]]
[[Kategori:Alperne]]
[[Kategori:Vorarlberg]]
[[Kategori:Tyrol (region)]]
[[Kategori:Graubünden]]
[[Kategori:Wallis]]

Versionen fra 1. jun. 2017, 13:26

Maiensäss (også kaldet Maiensäß, Maisäss/Maisäß, Maien, Vorsäss/Vorsäß, Niederleger og Unterstafel) er en landbrugsform, som er helt særlig i dele af Alperne. Det er et afskovet område med hytter og stalde. Hver mark/eng består af mindst ét lille hus/hytte og en stald. Samlet har det landsbymæssig karakter, især dem med egen kirke. En Maiensäss ligger under trægrænsen i cirka 1200 til 1600 meters højde. Maiensäss hører især til i de schweiziske kantoner Graubünden og Wallis i det vestlige Tyrol og i Vorarlberg.

Oprindelse og former

Ordet er første gang dokumenteret i 1380 i Vorarlberg. I Schweiz er det dokumenteret i formen meiensess i 1540.

Matschwitz om sommeren

Maiensäss er unik i kulturlandskabsmæssig sammenhæng og er opstået i forbindelse med et slags trevangsbrug, hvor man, til forskel fra den traditionelle form, flyttede hele gårdens drift til højereliggende områder. Det er både personel og materiel, der blev trukket med op på Maiensäss, og mælkeprodukterne fremstillet dér frem for på hovedgården, hvor man tilbragte vintermånederne. Som navnet antyder, foretog man skiftet omkring maj måned.

Husene/hytterne består mestendels af to rum, med et køkken/alrum som man træder ind i, og en stue eller et kammer som tilstødende rum. Staldene består som oftest med et loftsområde til opbevaring af hø. Samtidigt havde man anordninger sammentømret af lægter ude ved markerne, så høsten og høet ikke skulle transportes så langt.