Dalia Grybauskaitė: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Europa-Kommissionsformand
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
Linje 12: Linje 12:
| title = Who will be the next leader of Europe?
| title = Who will be the next leader of Europe?
| publisher = [[The Independent]]
| publisher = [[The Independent]]
| date = 8 June 2014
| date = 8. juni 2014
| url = http://www.independent.co.uk/news/world/europe/who-will-be-the-next-leader-of-europe-9507179.html
| url = http://www.independent.co.uk/news/world/europe/who-will-be-the-next-leader-of-europe-9507179.html
}}</ref>
}}</ref>

Versionen fra 2. jun. 2017, 11:42

Grybauskaitė, 2010.

Dalia Grybauskaitė (født 1. marts 1956 i Vilnius, Litauiske SSR, Sovjetunionen) er en litauisk politiker og landets nuværende præsident. Fra 2004 til 2009 var hun Europa-kommissær for finansiel programmering og budget. Tidligere var hun Litauens finansminister.

Grybauskaitė blev uddannet i økonomi fra Universitetet i Leningrad i det daværende Sovjetunionen i 1983. I 1988 tog hun en doktorgrad i økonomi ved Moscow Academy of Public Sciences. Senere har hun studeret ved Georgetown University i Washington DC. Efter en kort periode som institutleder blev Grybauskaitė i 1990 tilknyttet statsministerens kontor i hjemlandet Litauen. Hun arbejdede fra 1991 til 1993 med europæisk integration i departementet for internationale økonomiske forbindelser. Hun var i 1993 Litauens chefforhandler vedrørende landets frihandelsaftale med EU. Fra 1994 var hun ligeledes chefforhandler i forbindelse med optagelsesforhandlingerne med EU. Hun var fra 1996 til 1999 Litauens ambassadør til USA. Da hun vendte hjem til Litauen, blev hun vicefinansminister. I 2000 blev hun viceudenrigsminister, og fra 2001 til 2004 var hun finansminister.

I forbindelse med Litauens medlemskab af EU 1. maj 2004 blev Grybauskaitė udnævnt til landets første EU-kommissær. I første omgang var hun kommissær for undervisning og kultur under Romano Prodi, men da José Manuel Barrosos kommission tiltrådte i november samme år, blev hun kommissær for finansiel programmering og budget.

26. februar 2009 offentliggjorde Grybauskaitė sit kandidatur til præsidentvalget 17. maj. Hun vandt valget med 68,21 % af de afgivne stemmer[1] og blev landets første kvindelige præsident. I 2013 blev hun tildeldt Karlsprisen.[2]

I 2014 var hun nævnt som mulig kandidat til posten som Europa-Kommissionsformand.[3]

Kilder

  1. ^ Resultater hos Litauens valgkommission (engelsk)
  2. ^ Karlspreis 2013 (tysk)
  3. ^ Jane Merrick (8. juni 2014). "Who will be the next leader of Europe?". The Independent.

Eksterne henvisninger

LitauenSpire
Denne biografiske artikel om en litauer, eller en person født i Litauen, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi