Besselfunktion: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: sync commonscat med egenskab P373
Eftersyn OK
Linje 1: Linje 1:
{{eftersyn|dato=maj 2012}}

Inden for [[matematik]] er en '''Besselfunktion''' en løsning til [[differentialligning]]en
Inden for [[matematik]] er en '''Besselfunktion''' en løsning til [[differentialligning]]en
:<math>\frac{d^2 u}{dx^2} + \frac{1}{x} \frac{du}{dx} + \left(1 - \frac{\alpha^2}{x^2}\right)u = 0</math>.
:<math>\frac{d^2 u}{dx^2} + \frac{1}{x} \frac{du}{dx} + \left(1 - \frac{\alpha^2}{x^2}\right)u = 0</math>.

Versionen fra 13. jun. 2017, 10:11

Inden for matematik er en Besselfunktion en løsning til differentialligningen

.

Udtrykket kommer når man kigger på den radielle deling af Laplaces ligning i et polært koordinatsystem.

Funktionen er opkaldt efter Friedrich Wilhelm Bessel, men blev først beskrevet af Daniel Bernoulli.

Definition

Besselfunktioner af første grad defineres ved :

.

Differentialligningen har to lineært uafhængige løsninger og derfor også besselfunktioner af anden grad:

.

er ikke begrænset når , hvilket gør at man ofte kan se bort fra denne løsning af fysiske årsager.

Sfæriske besselfuntioner

I samarbejde med med Laplaces ligning i sfæriske koordinater kommer et lignende udtryk for den radielle del:

Denne har de sfæriske besselfunktioner som løsninger.