Senmoderne samfund: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
adskillelse af teoretikere på den ene side og kritikere af samfundsudviklingen på den anden; sproglig tilretning
Linje 1: Linje 1:
'''Det senmoderne samfund''' er et [[sociologi]]sk begreb, som forsøger at beskrive det nuværende [[samfund]], hvor industrien spiller en aftagende rolle til fordel for tjenesteydelser (serviceydelser). At beskrive samtiden er yderst kompliceret, idet kun fremtiden kan vise, hvilke tendenser, som vil komme til at præge fremtiden. Det senmoderne samfund kaldes også informationssamfundet, risikosamfundet. Det er imidlertid ikke blot det postindustrielle samfund. Den engelske sociolog [[Anthony Giddens]] mener, at begrebet blandt andet dækker over forhold som: [[Globalisering]], opbrud i de traditionelle værdier ([[aftraditionalisering]]), [[individualisering]], at alle livsområder er præget af valg og refleksivitet, øgede menneskeskabte risici.
'''Det senmoderne samfund''' er et [[sociologi]]sk begreb, som forsøger at beskrive det nuværende [[samfund]], hvor [[industri]]en spiller en aftagende rolle til fordel for [[tjeneste]]ydelser (serviceydelser). At beskrive samtiden er yderst kompliceret, idet kun [[fremtiden]] kan vise, hvilke tendenser som vil komme til at præge fremtiden. Det senmoderne samfund kaldes også [[informationssamfund]]et eller [[risikosamfundet]]. Det er imidlertid ikke blot det postindustrielle samfund. Den engelske sociolog [[Anthony Giddens]] mener, at begrebet blandt andet dækker over forhold som: [[Globalisering]], opbrud i de traditionelle værdier ([[aftraditionalisering]]), [[individualisering]], at alle livsområder er præget af valg og refleksivitet, samt øgede menneskeskabte risici.


Førende teoretikere er, foruden Anthony Giddens, [[Ulrich Beck]] og [[Thomas Ziehe]]. En fremtrædende kritiker af Senmoderne samfund er [[Henrik Jensen (forfatter)|Henrik Jensen]].
Førende teoretikere indenfor denne tankegang er, foruden Anthony Giddens, [[Ulrich Beck]] og [[Thomas Ziehe]].

De nævnte udviklingstræk har givet anledning til modreaktioner fra personer og befolkningsgrupper, der tager afstand fra udviklingen og ønsker en tilbagevenden til tidligere forhold. I [[Danmark]] er en af kritikerne af moderniseringens udviklingstræk [[historiker]]en og [[debattør]]en [[Henrik Jensen (forfatter)|Henrik Jensen]].<ref>[https://www.information.dk/2000/03/konservative-reaktion ''Den konservative reaktion''. Artikel i Dagbladet Information 9. marts 2000.]</ref>


==Etymologi==
==Etymologi==
Begrebet er udviklet af flere [[sociologi|sociologer]] og der er ikke en entydig definition af begrebet. Når [[Anthony Giddens]] karakteriserer vor tid som senmoderne, lægger han vægt på, at [[tradition]], [[autoritet]]er og [[religion]] ikke længere giver svaret på de store spørgsmål, hvorfor mennesket sættes i valgsituationer mellem en række beslutninger, som honorerer de samfundsmæssige krav om [[Social mobilitet|mobilitet]] og [[omstillingsevne]]. De senmoderne værdier er medvirkende til at skabe grundlaget for den [[ontologi (filosofi)|ontologiske]] sikkerhed, som er afgørende for udviklingen af en positiv [[Identitet#Personlig identitet|selvidentitet]].<ref>se fx Giddens, Anthony (1995), s. 49 ff</ref>
Begrebet er udviklet af flere [[sociologi|sociologer]], og der er ikke en entydig definition af begrebet. Når [[Anthony Giddens]] karakteriserer vor tid som senmoderne, lægger han vægt på, at [[tradition]], [[autoritet]]er og [[religion]] ikke længere giver svaret på de store spørgsmål, hvorfor mennesket sættes i valgsituationer mellem en række beslutninger, som honorerer de samfundsmæssige krav om [[Social mobilitet|mobilitet]] og [[omstillingsevne]]. De senmoderne værdier er medvirkende til at skabe grundlaget for den [[ontologi (filosofi)|ontologiske]] sikkerhed, som er afgørende for udviklingen af en positiv [[Identitet#Personlig identitet|selvidentitet]].<ref>se fx Giddens, Anthony (1995), s. 49 ff</ref>
Andre sociologer, der har forholdt sig til begrebet eller dets relevans er [[Niklas Luhmann]], [[Ulrich Beck]] og [[Thomas Ziehe]].{{kilde mangler|dato=juni 2017}}
Andre sociologer, der har forholdt sig til begrebet eller dets relevans er [[Niklas Luhmann]], Ulrich Beck og Thomas Ziehe.{{kilde mangler|dato=juni 2017}}


== Urbanisering ==
== Urbanisering ==
Det senmoderne samfund kan karakteriseres som præget af store [[by]]er, hvis [[indbygger]]e er beskæftiget i [[serviceerhverv]]. [[Industrialiseringen]] er for længst gennemført, og den igangværende [[it|it-revolution]] ændrer samfundet radikalt. Mange af det senmoderne menneskes relationer er handelsrelationer, som er baseret på nytteværdi-overvejelser. I det senmoderne samfund kommer en ny [[socialkarakter]], det [[udefrastyrede menneske]]. Som navnet antyder, er det meget fokuseret på omgivelserne, som det spejler sig i, det kaldes [[refleksivitet]]. Det giver et individualiseret menneske, som er omstillingsparat, fleksibelt og uden faste værdier. Disse egenskaber er efterspurgte i det senmoderne samfund. Urbaniseringen kan siges at være, når folk fra landet flytter til byer for at arbejde og leve.
Det senmoderne samfund kan karakteriseres som præget af store [[by]]er, hvis [[indbygger]]e er beskæftiget i [[serviceerhverv]]. Der er altså tidligere blevet gennemført en [urbanisering]], hvor folk fra landet er flyttet til byer for at arbejde og leve. [[Industrialiseringen]] er for længst fuldført, og den igangværende [[it|it-revolution]] ændrer samfundet radikalt. Mange af det senmoderne menneskes relationer er handelsrelationer, som er baseret på [[nytte]]værdi-overvejelser. I det senmoderne samfund kommer en ny [[socialkarakter]], det [[udefrastyrede menneske]]. Som navnet antyder, er det meget fokuseret på omgivelserne, som det spejler sig i, det kaldes [[refleksivitet]]. Det giver et individualiseret menneske, som er omstillingsparat, fleksibelt og uden faste værdier. Disse egenskaber er efterspurgte i det senmoderne samfund.


== Globalisering ==
== Globalisering ==
I senmoderniteten opstår begrebet [[globalisering]], konsekvenserne af dette er meget omfangsrige, men kan kort beskrives som grænseoverskridende processer, som er betinget af en teknologisk udvikling og en voksende frisættelse af [[markedskræfter]]ne. Det betyder verdensomspændende sociale relationer, international afhængighed og øget handel, men også et udvisket alders- og kønshieraki, som bygger på [[ligestillingsideologi]] og kvalifikationer.
I senmoderniteten opstår begrebet [[globalisering]]. Konsekvenserne heraf er meget omfangsrige, men kan kort beskrives som grænseoverskridende processer, som er betinget af en teknologisk udvikling og en voksende frisættelse af [[markedskræfter]]ne. Det betyder verdensomspændende sociale relationer, international afhængighed og øget [[handel]], men også et udvisket alders- og kønshieraki, som bygger på [[ligestillingsideologi]] og kvalifikationer.


Et resultat af globaliseringen er det [[multikulturalisme|multikulturelle samfund]], skabt ved omfattende indvandring af folk med en anden kultur end det land, de indvandrer til. I stedet for at tilpasse sig samfundet danner indvandrerne ghettoer og fastholder eget sprog og kultur. Resultatet er, at samfundet falder fra hinanden, opløses i minoriteter og at demokrati bliver en umulighed. "Det multikulturelle samfund er i sin konsekvens et babelstårn."<ref>Jensen, s. 212</ref> I takt med, at indvandringen vokser, forsøger indvandrerne at gennemtvinge modtagerlandets omstilling til indvandrerkulturen frem for omvendt. Allerede i 1974 erklærede den algeriske præsident [[Houari Boumedienne]] på [[FN]]s generalforsamling: "''En dag vil millioner af mænd forlade denne planets sydlige halvkugle for at skylle ind over den nordlige. Men ikke som venner. De vil skylle ind for at erobre, og de vil erobre ved at befolke den med deres børn. Sejren vil komme til os fra vores kvinders skød.''"<ref name="Jens212">Jensen, s. 210</ref> Denne udvikling understøttes, ifølge forfatteren Henrik Jensen, af "nyttige, vestlige idioter".<ref name="Jens212"/> En norsk mullah, Krekar, erklærede i 2006: "''Vi vinder over Vesten - vi forandrer ''jer'', ikke omvendt - for muslimske kvinder føder 3,5 børn hver, vestlige kun 1,4 så i 2050 vil 30% af den europæiske befolkning være muslimsk. Det er logik for burhøns.''"<ref name="Jens212"/>
Et resultat af globaliseringen er det [[multikulturalisme|multikulturelle samfund]], skabt ved omfattende indvandring af folk med en anden kultur end det land, de indvandrer til. I stedet for at tilpasse sig samfundet danner indvandrerne ghettoer og fastholder eget sprog og kultur. Resultatet er, at samfundet falder fra hinanden, opløses i minoriteter og at demokrati bliver en umulighed. "Det multikulturelle samfund er i sin konsekvens et babelstårn."<ref>Jensen, s. 212</ref> I takt med, at indvandringen vokser, forsøger indvandrerne at gennemtvinge modtagerlandets omstilling til indvandrerkulturen frem for omvendt. Allerede i 1974 erklærede den algeriske præsident [[Houari Boumedienne]] på [[FN]]s generalforsamling: "''En dag vil millioner af mænd forlade denne planets sydlige halvkugle for at skylle ind over den nordlige. Men ikke som venner. De vil skylle ind for at erobre, og de vil erobre ved at befolke den med deres børn. Sejren vil komme til os fra vores kvinders skød.''"<ref name="Jens212">Jensen, s. 210</ref> Denne udvikling understøttes, ifølge forfatteren Henrik Jensen, af "nyttige, vestlige idioter".<ref name="Jens212"/> En norsk mullah, Krekar, erklærede i 2006: "''Vi vinder over Vesten - vi forandrer ''jer'', ikke omvendt - for muslimske kvinder føder 3,5 børn hver, vestlige kun 1,4 så i 2050 vil 30% af den europæiske befolkning være muslimsk. Det er logik for burhøns.''"<ref name="Jens212"/>
Linje 19: Linje 21:


== Risikosamfund ==
== Risikosamfund ==
Den internationale afhængighed sætter [[nationalstaten]] under pres, hvilket styrker [[nationalisme]]n. Men den internationale afhængighed skaber også risici, som er uforudsete og som ikke kan påvirkes af det enkelte individ eller den enkelte stat, dette kaldes [[risikosamfundet]].
Den internationale afhængighed sætter [[nationalstaten]] under pres, hvilket styrker [[nationalisme]]n. Men den internationale afhængighed skaber også risici, som er uforudsete og som ikke kan påvirkes af det enkelte individ eller den enkelte stat, dette kaldes risikosamfundet.


Risikosamfundet er også, at man må rådspørge sig hos eksperter, som man ikke kender (såkaldte [[ansigtsløse relationer]]). Da man ikke kender konsekvenserne af sine valg, skaber det usikkerhed. Det udefrastyrede menneske ser globaliseringen og risikosamfundet som muligheder, mens mere traditionelt tænkende ser dem som farlige udfordringer. Det skaber polarisering mellem dem, som vælger at tage udfordringen op, og dem, som ikke gør. Familiens betydning bliver mindre, nogle af dens funktioner er overtaget af den udviklede [[velfærdsstat]].
Risikosamfundet er også, at man må rådspørge sig hos eksperter, som man ikke kender (såkaldte [[ansigtsløse relationer]]). Da man ikke kender konsekvenserne af sine valg, skaber det usikkerhed. Det udefrastyrede menneske ser globaliseringen og risikosamfundet som muligheder, mens mere traditionelt tænkende ser dem som farlige udfordringer. Det skaber polarisering mellem dem, som vælger at tage udfordringen op, og dem, som ikke gør. Familiens betydning bliver mindre, nogle af dens funktioner er overtaget af den udviklede [[velfærdsstat]].

Versionen fra 16. jun. 2017, 17:15

Det senmoderne samfund er et sociologisk begreb, som forsøger at beskrive det nuværende samfund, hvor industrien spiller en aftagende rolle til fordel for tjenesteydelser (serviceydelser). At beskrive samtiden er yderst kompliceret, idet kun fremtiden kan vise, hvilke tendenser som vil komme til at præge fremtiden. Det senmoderne samfund kaldes også informationssamfundet eller risikosamfundet. Det er imidlertid ikke blot det postindustrielle samfund. Den engelske sociolog Anthony Giddens mener, at begrebet blandt andet dækker over forhold som: Globalisering, opbrud i de traditionelle værdier (aftraditionalisering), individualisering, at alle livsområder er præget af valg og refleksivitet, samt øgede menneskeskabte risici.

Førende teoretikere indenfor denne tankegang er, foruden Anthony Giddens, Ulrich Beck og Thomas Ziehe.

De nævnte udviklingstræk har givet anledning til modreaktioner fra personer og befolkningsgrupper, der tager afstand fra udviklingen og ønsker en tilbagevenden til tidligere forhold. I Danmark er en af kritikerne af moderniseringens udviklingstræk historikeren og debattøren Henrik Jensen.[1]

Etymologi

Begrebet er udviklet af flere sociologer, og der er ikke en entydig definition af begrebet. Når Anthony Giddens karakteriserer vor tid som senmoderne, lægger han vægt på, at tradition, autoriteter og religion ikke længere giver svaret på de store spørgsmål, hvorfor mennesket sættes i valgsituationer mellem en række beslutninger, som honorerer de samfundsmæssige krav om mobilitet og omstillingsevne. De senmoderne værdier er medvirkende til at skabe grundlaget for den ontologiske sikkerhed, som er afgørende for udviklingen af en positiv selvidentitet.[2] Andre sociologer, der har forholdt sig til begrebet eller dets relevans er Niklas Luhmann, Ulrich Beck og Thomas Ziehe.[kilde mangler]

Urbanisering

Det senmoderne samfund kan karakteriseres som præget af store byer, hvis indbyggere er beskæftiget i serviceerhverv. Der er altså tidligere blevet gennemført en [urbanisering]], hvor folk fra landet er flyttet til byer for at arbejde og leve. Industrialiseringen er for længst fuldført, og den igangværende it-revolution ændrer samfundet radikalt. Mange af det senmoderne menneskes relationer er handelsrelationer, som er baseret på nytteværdi-overvejelser. I det senmoderne samfund kommer en ny socialkarakter, det udefrastyrede menneske. Som navnet antyder, er det meget fokuseret på omgivelserne, som det spejler sig i, det kaldes refleksivitet. Det giver et individualiseret menneske, som er omstillingsparat, fleksibelt og uden faste værdier. Disse egenskaber er efterspurgte i det senmoderne samfund.

Globalisering

I senmoderniteten opstår begrebet globalisering. Konsekvenserne heraf er meget omfangsrige, men kan kort beskrives som grænseoverskridende processer, som er betinget af en teknologisk udvikling og en voksende frisættelse af markedskræfterne. Det betyder verdensomspændende sociale relationer, international afhængighed og øget handel, men også et udvisket alders- og kønshieraki, som bygger på ligestillingsideologi og kvalifikationer.

Et resultat af globaliseringen er det multikulturelle samfund, skabt ved omfattende indvandring af folk med en anden kultur end det land, de indvandrer til. I stedet for at tilpasse sig samfundet danner indvandrerne ghettoer og fastholder eget sprog og kultur. Resultatet er, at samfundet falder fra hinanden, opløses i minoriteter og at demokrati bliver en umulighed. "Det multikulturelle samfund er i sin konsekvens et babelstårn."[3] I takt med, at indvandringen vokser, forsøger indvandrerne at gennemtvinge modtagerlandets omstilling til indvandrerkulturen frem for omvendt. Allerede i 1974 erklærede den algeriske præsident Houari BoumedienneFNs generalforsamling: "En dag vil millioner af mænd forlade denne planets sydlige halvkugle for at skylle ind over den nordlige. Men ikke som venner. De vil skylle ind for at erobre, og de vil erobre ved at befolke den med deres børn. Sejren vil komme til os fra vores kvinders skød."[4] Denne udvikling understøttes, ifølge forfatteren Henrik Jensen, af "nyttige, vestlige idioter".[4] En norsk mullah, Krekar, erklærede i 2006: "Vi vinder over Vesten - vi forandrer jer, ikke omvendt - for muslimske kvinder føder 3,5 børn hver, vestlige kun 1,4 så i 2050 vil 30% af den europæiske befolkning være muslimsk. Det er logik for burhøns."[4]

Aftraditionalisering og individualisering

Hvor Jean-Jacques Rousseau i bogen "Samfundspagten" beskrev forholdet mellem samfundsfællesskabet og individet som en stiltiende aftale, hvor individet giver afkald på sin ubetingede frihed og indgår en forpligtelse til at respektere og overholde de love og regler, som samfundet hviler på[5], så er princippet i det senmoderne samfund, at denne samfundspagt er opsagt. Konsekvenserne er vidtgående: i et sådant samfund indtræder der "en relativisering af moralen, vi går fra moral til ‘etikker‘ og derfra til ‘hvordan det føles‘. Den globaliserede verden er uordentlig, længe før den bliver kaotisk. Hvor nomos - loven - rådede, indtræder anomi - normopløsning", skrev Henrik Jensen i bogen"Det ordentlige menneske"[6] og fortsætter: "Anomi er en tilstand, der opstår, når muren eroderer eller ligefrem kollapser, og der ikke længere er faste moralske sigtepunkter til at afgrænse, lede og fastholde menneskers og gruppers handlinger i den sociale helheds interesse."[7] Resultatet bliver det, han kalder "moderne barbarer"[8] kendetegnede af ansvarsløshed[9], korruption[10], anarki[11], åbenlyst snylteri på det offentlige baseret på "rettighedskulturen"[12] og psykopatisk adfærd[13] fx at stjæle biler, køre cyklister ned og bestjæle dem[14], hvilket bliver accepteret eller bagatelliseret.

Risikosamfund

Den internationale afhængighed sætter nationalstaten under pres, hvilket styrker nationalismen. Men den internationale afhængighed skaber også risici, som er uforudsete og som ikke kan påvirkes af det enkelte individ eller den enkelte stat, dette kaldes risikosamfundet.

Risikosamfundet er også, at man må rådspørge sig hos eksperter, som man ikke kender (såkaldte ansigtsløse relationer). Da man ikke kender konsekvenserne af sine valg, skaber det usikkerhed. Det udefrastyrede menneske ser globaliseringen og risikosamfundet som muligheder, mens mere traditionelt tænkende ser dem som farlige udfordringer. Det skaber polarisering mellem dem, som vælger at tage udfordringen op, og dem, som ikke gør. Familiens betydning bliver mindre, nogle af dens funktioner er overtaget af den udviklede velfærdsstat.

Referencer

  1. ^ Den konservative reaktion. Artikel i Dagbladet Information 9. marts 2000.
  2. ^ se fx Giddens, Anthony (1995), s. 49 ff
  3. ^ Jensen, s. 212
  4. ^ a b c Jensen, s. 210
  5. ^ Jean-Jacques Rousseau, s. 83-85
  6. ^ Jensen, s. 171
  7. ^ Jensen, s. 175
  8. ^ Jensen, s. 176
  9. ^ Jensen, s. 197
  10. ^ Jensen, s. 198f
  11. ^ Jensen, s. 143ff
  12. ^ Jensen, s. 105
  13. ^ Jensen, s. 142
  14. ^ Jensen, s. 154

Litteratur

Dansksproget eller oversat til dansk

  • *Beck, Ulrich(1999): Risikosamfundet: på vej mod en ny modernitet. – Hans Reitzel
  • Giddens Anthony (1995): Sociologi – en kort, men kritisk introduktion, Kbh.
  • Giddens, Anthony (2000): Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-moderniteten, Hans Reitzel (Kbh.).
  • Giddens, Anthony (2001): Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzel, Kbh.
  • Habermas, Jürgen (1981): Strategie des kommunikativen Handelns, Frankfurt a.M
  • Jensen, Henrik: Det ordentlige menneske; Kristeligt Dagblads Forlag A/S 2009; ISBN 978-87-7467-0407

Fremmedsproget

Eksterne henvisninger