Hormon: Forskelle mellem versioner
→Hormontyper: oversigten forbedret |
kilde: Gyldendals fremmedordbog |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
[[File:1802 Examples of Amine Peptide Protein and Steroid Hormone Structure.jpg|thumb|00px|Fire typer hormoner]] |
[[File:1802 Examples of Amine Peptide Protein and Steroid Hormone Structure.jpg|thumb|00px|Fire typer hormoner]] |
||
'''Hormoner''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: '' |
'''Hormoner''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''Hormon'': stimulerende, igangsættende) er [[signalstof]]fer fra kirtler i [[kroppen]]. De udløser forskellige reaktioner. Begrebet "hormon" blev først defineret af den [[england|engelske]] [[fysiolog]] [[Ernest Henry Starling]] i [[1905]]. |
||
Hormonernes [[sekretion]] kontrolleres ofte af [[feedback#Feedback i naturen|feedback]]-systemer. Vores hormoner er [[steroid]]er eller aminosyrederivater ([[aminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er). |
Hormonernes [[sekretion]] kontrolleres ofte af [[feedback#Feedback i naturen|feedback]]-systemer. Vores hormoner er [[steroid]]er eller aminosyrederivater ([[aminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er). |
||
De dannes |
De dannes i kroppen i [[endokrine system|endokrine celler]], i endokrine kirtler eller i [[parakrine]] celler. Hormoner sendes fra endokrine kirtler via blodbanen til cellerne over længere afstande. Derimod sendes parakrine celler over korte afstander og ikke med blodet. |
||
[[Bugspytkirtlen]] er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet [[insulin]]. Der er to endokrine kirtler i hjernen: [[hypothalamus]] og [[hypofysen]]. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen. |
[[Bugspytkirtlen]] er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet [[insulin]]. Der er to endokrine kirtler i hjernen: [[hypothalamus]] og [[hypofysen]]. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen. |
||
Linje 15: | Linje 15: | ||
== Hormontyper == |
== Hormontyper == |
||
Der findes to overordnede typer hormoner: |
Der findes to overordnede typer hormoner. Den måde, et hormon er bygget på, er væsentlig for, hvordan det fungerer i kroppen: |
||
⚫ | |||
Den måde, et hormon er bygget på, er væsentlig for, hvordan det fungerer i kroppen: |
|||
⚫ | |||
*Steroidhormoner er [[hydrofob]]e og derfor [[lipofil]]e. De kan derfor let trænge gennem [[cellemembran]]en, både på den endokrine celle, hvori hormonet dannes, og i modtagecellen. |
*Steroidhormoner er [[hydrofob]]e og derfor [[lipofil]]e. De kan derfor let trænge gennem [[cellemembran]]en, både på den endokrine celle, hvori hormonet dannes, og i modtagecellen. |
||
Linje 25: | Linje 25: | ||
De [[hydrofil]]e hormoner kan ikke trænge gennem en cellemembran. De bliver udskilt fra [[vesikel|vesikler]] i den endokrine celle og kommunikerer med modtagecellen via [[receptor]]er på cellemembranen i [[signaltransduktion]], se også [[G-protein-koblede receptorer]], [[GPCR]].<ref>[http://www.rndsystems.com/molecule_group.aspx?g=3086 Peptide Hormone G Protein-Coupled Receptors. R&D systems]</ref>. |
De [[hydrofil]]e hormoner kan ikke trænge gennem en cellemembran. De bliver udskilt fra [[vesikel|vesikler]] i den endokrine celle og kommunikerer med modtagecellen via [[receptor]]er på cellemembranen i [[signaltransduktion]], se også [[G-protein-koblede receptorer]], [[GPCR]].<ref>[http://www.rndsystems.com/molecule_group.aspx?g=3086 Peptide Hormone G Protein-Coupled Receptors. R&D systems]</ref>. |
||
Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og gør deres biokemiske virkning, er de hydrofile |
Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og gør deres biokemiske virkning, er de hydrofile nødt til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når [[receptor]]erne stimuleres, udsender de en [[second messenger]] [[:en:cAMP|cAMP]] eller [[:en:cGMP|cGMP]], som fører signalet fra hormonet videre til fx [[cellekerne]]n. |
||
== Se også== |
== Se også== |
Versionen fra 25. jun. 2017, 14:00
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (juli 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer fra kirtler i kroppen. De udløser forskellige reaktioner. Begrebet "hormon" blev først defineret af den engelske fysiolog Ernest Henry Starling i 1905.
Hormonernes sekretion kontrolleres ofte af feedback-systemer. Vores hormoner er steroider eller aminosyrederivater (aminosyrer, peptider eller proteiner).
De dannes i kroppen i endokrine celler, i endokrine kirtler eller i parakrine celler. Hormoner sendes fra endokrine kirtler via blodbanen til cellerne over længere afstande. Derimod sendes parakrine celler over korte afstander og ikke med blodet.
Bugspytkirtlen er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet insulin. Der er to endokrine kirtler i hjernen: hypothalamus og hypofysen. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen.
Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden dels via blodkar i hypofysens forlap, dels via hypofysens baglap gennem centralnervesystemet. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem både blodbanen og nervesystemet.
Hormontyper
Der findes to overordnede typer hormoner. Den måde, et hormon er bygget på, er væsentlig for, hvordan det fungerer i kroppen:
- Steroidhormoner og aminosyrederivathormoner, som igen inddeles i aminosyrer, peptider eller proteiner, alt efter antallet af aminosyrer i hormonet. Dertil kommer lipidhormoner, eicosanoider.
- Steroidhormoner er hydrofobe og derfor lipofile. De kan derfor let trænge gennem cellemembranen, både på den endokrine celle, hvori hormonet dannes, og i modtagecellen.
De hydrofile hormoner kan ikke trænge gennem en cellemembran. De bliver udskilt fra vesikler i den endokrine celle og kommunikerer med modtagecellen via receptorer på cellemembranen i signaltransduktion, se også G-protein-koblede receptorer, GPCR.[1].
Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og gør deres biokemiske virkning, er de hydrofile nødt til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når receptorerne stimuleres, udsender de en second messenger cAMP eller cGMP, som fører signalet fra hormonet videre til fx cellekernen.
Se også
Eksterne links og henvisninger
Hormoner og endokrine kirtler |
---|
Hypothalamus: GnRH - TRH - CRH - GHRH - somatostatin - dopamin | Neurohypofysen: vasopressin - oxytocin | Adenohypofysen: GH - ACTH - TSH - LH - FSH - prolaktin - MSH - endorfiner - lipotropin Koglekirtelen (Epifysen): Melatonin Skjoldbruskkirtelen: T3 og T4 - calcitonin | Biskjoldbruskkirtelen (Parathyreoidea): PTH | Binyremarven: adrenalin - noradrenalin | Binyrebarken: aldosteron - kortisol - DHEA | Bukspyttkirtelen: glukagon- insulin - somatostatin | Ægstokken: østradiol - progesteron - inhibin - aktivin | Testikkelen: testosteron - AMH - inhibin | Nyren: renin - EPO - calcitriol - prostaglandin | Hjertets forkammer: ANP Mavesækken: gastrin | Tolvfingertarmen: CCK - GIP - sekretin - motilin - VIP | Ileum: enteroglukagon | Lever: IGF-1 Moderkagen: hCG - HPL - østrogen - progesteron Fedtvæv: leptin - adiponectin - resistin | Muskelvæv: irisin |