Forskel mellem versioner af "Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen"

Spring til navigation Spring til søgning
småret
m (retter trykfejl)
(småret)
'''Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen''' er en [[styrelse]], hvis opgaver bl.a. er at håndhæve den danske [[Konkurrenceloven|konkurrencelovgivning]] og vejlede om almindelige forbrugerspørgsmål. Den blev etableret i [[Økonomi- og Erhvervsministeriet]] den [[19. august]] [[2010]] som en [[fusion (jura)|fusion]] af Konkurrencestyrelsen (tidligere Monopoltilsynet) og Forbrugerstyrelsen<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/08/19/140550.htm Brian Mikkelsen lægger styrelser sammen] [[DR]], 19. august 2010</ref>. Direktør er Jakob Hald. Fra 3. oktober 2011 har den hørt under [[Erhvervs- og Vækstministeriet]] (siden november 2016 blot Erhvervsministeriet).
 
Styrelsen er beliggendeligger i [[Valby]] og beskæftiger cirkaca. 250 medarbejdere.<ref>[http://www.kfst.dk/Om-os/Organisation Organisation. Fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. Hentet 25. marts 2017.]</ref>
 
== Historisk baggrund ==
 
Danmark vedtog i 1937 en "Lov om prisaftaler", der markerede starten påindledte den danske indsats mod [[kartel]]ler og andre former for konkurrencebegrænsning. Med denneden fulgte oprettelsen af Priskontrolrådet, hvortil karteller og monopoler havde tilmeldingspligt. Rådet kunne gribe ind overfor "urimelige priser".<ref>Hubert Buch-Hansen: ''Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv''. Gyldendal Business, 2016. S. 49-50.</ref> I 1949 blev nedsat en "trustkommission" med en række eksperter, der skulle belyse konkurrenceforholdene i dansk erhvervsliv.<ref>[https://tidsskrift.dk/index.php/nationaloekonomisktidsskrift/article/view/24406/46884 ''Trustkommissionen 1949-59''. Artikel af Søren Gammelgård i Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 115, 1977.]</ref> Den barslede i 1953 med en betænkning, der blev baggrund for Monopolloven, som Folketinget vedtog i 1955, hvorved Monopoltilsynet blev oprettet. Monopolloven forbød ikke konkurrencebegrænsende aftaler, men sigtede på at forhindre misbrug af dem.<ref>Hubert Buch-Hansen: ''Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv''. Gyldendal Business, 2016. S. 53.</ref> Monopolloven fungerede frem til 1990, hvor den blev afløst af Konkurrenceloven. Efter vedtagelsen af [[Fællesakten]] i 1986 og oprettelsen af EU's indre marked begyndte EU-Kommissionen at spille en langt mere fremtrædende rolle i overvågningen af konkurrenceforholdene i EU. Fra 1990'erne og frem begyndte man således i EU at straffe karteller langt hårdere end tidligere.<ref>Hubert Buch-Hansen: ''Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv''. Gyldendal Business, 2016. S. 55.</ref>
 
I 1997 blev ny lovgivning vedtaget, som fundamentalt ændrede de danske myndigheders tilgang til konkurrencebegrænsning. Med denne lov blev aftaler, der begrænser konkurrencen, som udgangspunkt forbudt. Baggrunden var bl.a., at en rapport fra [[OECD]] i 1993 havde kritiseret det høje danske prisniveau og konkurrenceforholdene i Danmark. Samtidig var der en stigende disharmoni mellem EU's konkurrenceregler og de tilsvarende danske. Med 1997-loven skiftede Monopoltilsynet navn til Konkurrencestyrelsen og fik en ny direktør. Styrelsen ændrede hermed fundamentalt karakter og fik en betydeligt skarpere profil end tidligere.<ref>Hubert Buch-Hansen: ''Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv''. Gyldendal Business, 2016. S. 59.</ref> Myndigheden har siden fået tilført nye beføjelser i arbejdet med at optrevle konkurrencebegrænsende optræden, ligesom sanktionerne for karteldeltagere gradvis er blevet skærpet, senest i forbindelse med en lovændring i 2013.<ref>Hubert Buch-Hansen: ''Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv''. Gyldendal Business, 2016. S. 60.</ref>
Anonym bruger

Navigationsmenu