Ændringer

Spring til navigation Spring til søgning
35 bytes fjernet ,  for 2 år siden
forsøgt er rettet til søgt
|betydningsfulde idéer = [[Naturalistisk fejlslutning]]
}}
'''David Hume''' ([[26. april]] [[1711]] – [[25. august]] [[1776]]) var en skotsk [[filosof]] og [[historiker]]. Han var tilhænger af [[empirisme (filosofi)|empirismen]], dvs. han mente at al sand erkendelse om verden kom fra erfaringen. DetteDet vises i eksemplet om [[Det gyldne bjerg]]. Ved at undersøge erkendelsen, nåede han dog frem til, at en sådan ikke er mulig, dvs.og hans projekt endte i [[skepticisme]]. Blandt andet er han kendt for at vise, at [[kausalitetsprincippet]] ikke er rationelt begrundet, da en nødvendig forbindelse mellem [[årsag]] og [[virkning]] aldrig kan bevises.
 
Hume er berømt for sit billardeksempel. Hvis vi støder en billardkugle hen mod en anden billardkugle, der ligger stille, så forventer vi, at den anden kugle vil bevæge sig, når den rammes af den første billardkuglekugle. Vi har set det mange gange før, og det er blevet en vane. Det vi erfarer, er en kæde af begivenheder, der følger efter hinanden i tid, og ikke en årsag imellem dem.
 
Hume fremstillede også det såkaldte [[Induktion (psykologi)|induktionsproblem]], som i nogen grad følger af den foregående diskussion af kausalitetsprincippet: Blot fordi en begivenhed er fulgt efter en anden et stort antal gange tidligere, kan man ikke antage, at detteden også vil ske i fremtiden. Hvis denne tese er rigtig, giver det selvsagt naturvidenskaben store problemer. En lignende formulering ses i [[falsifikationisme]].
 
EtHume tredjeformulerede et 3. centralt problem, formuleret af Hume, som diskuteres den dag i dag,. Det er problemet om at slutte fra ''er'' til ''bør.'' Mange filosoffer prøver at udlede [[Normativ|normative]] udsagn om, hvad mennesket bør gøre, på baggrund af det [[Deskriptiv|deskriptive]] udsagn om, hvordan verden rent faktisk ser ud. Men der er ingen logisk forbindelse mellem normative og deskriptive udsagn, hvorfor Hume mener, at denne type slutninger er ugyldige. Der er tale om en [[naturalistisk fejlslutning]]. Den nutidige sprogfilosof [[John Searle]] har forsøgtsøgt at vise, at det faktisk er muligt at udlede normative konklusioner fra deskriptive [[Præmis|præmisser]], mens andre giver Hume ret i, at moralske bud aldrig vil kunne udledes af rent deskriptive udsagn.
 
Inden for bevidsthedsfilsofien er Hume kendt for sin ''bundle theory'', der afviser, at der centralt i [[bevidsthed]]en skulle være et [[Id, jeg og overjeg|jeg]] eller [[ego]] (''A Treatise on Human Nature'').
Anonym bruger

Navigationsmenu