Legoland Billund Resort: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Fjernede Kategori:LEGO; Tilføjede Kategori:Legoland ved hjælp af Hotcat
Besøgstal 2016
Linje 17: Linje 17:
| tidligere_navn =
| tidligere_navn =
| sæson = Marts – oktober
| sæson = Marts – oktober
| besøgende = 1.700.000<ref>[http://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2017/attraktionslisten_top_300.pdf VisitDenmarks Attraktionsliste 2016 - Top 300]. [[VisitDenmark]]. Hentet 15/7-2017</ref>
| besøgende = 1.700.000
| besøgende_år = 2014
| besøgende_år = 2017
| areal_m2 = 140.000
| areal_m2 = 140.000
| antal_forlystelser = 40
| antal_forlystelser = 40
Linje 101: Linje 101:


== Referencer ==
== Referencer ==
{{Reflist}}
{{Reflist|2}}


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 15. jul. 2017, 20:44

Legoland Billund Resort
Hovedindgangen
Generelle informationer
Sted Danmark Billund, Danmark
Tema LEGO
Ejer Merlin Entertainments
Indviet 7. juni 1968; 55 år siden (1968-06-07)
Sæson Marts – oktober
Besøgende 1.700.000[1] (2017)
Areal 140.000
Forlystelser
Antal 40
Rutsjebaner 2
I vand 2
Andet
Websted www.legoland.dk
Oversigtskort
Legoland ligger i Danmark
Legoland
Legoland
Legolands placering i Danmark.

Legoland Billund Resort er en dansk forlystelsespark i Billund med fokus på LEGO og Legoklodser. Parken åbnede 7. juni 1968 som den første Legoland-park. Med 1,7 mio. besøgende i 2012 og over 50 mio. besøgende siden åbningen er den største danske turistattraktion udenfor København.

Parken er især kendt for området Miniland, hvor millioner af Legoklodser er blevet brugt til at genskabe kendte steder. Derudover er der forskellige legepladser, temaområder og en række forlystelser, hvor Legoklodserne ofte indgår på forskellig vis.

Historie

Det første Legoland blev bygget ved siden af Legofabrikken, der blev grundlagt af Ole Kirk Christiansen i 1949. Hans søn, Godtfred Kirk Christiansen, overtog familievirksomheden i 1958 ved sin fars død, og kun to år efter købte han sine tre brødre ud. I 1960'erne besluttede Godtfred Kirk Christiansen at åbne et Legoland som reklame for sin legetøjsvirksomhed. Parken blev en succes fra starten i 1968 og er siden blevet udvidet løbende med mange originale attraktioner og nye temaområder.

Legoland Billund Resort er i dag den mest besøgte danske turistattraktion udenfor København, hvor kun Tivoli og Dyrehavsbakken når højere.[2] Der er desuden bygget fem andre Legoland-parker rundt om i verdenen: Legoland Windsor i 1996, Legoland California i 1999, Legoland Deutschland i 2002, Legoland Florida Resort i 2011 og Legoland Malaysia Resort i 2012. I 2005 solgte LEGO parkerne til det britiske selskab Merlin Entertainments Group, som Kirkbi (holdingselskab og pengetank for LEGO) er medejer af. LEGO og Kirk-familien, som ejer LEGO, købte ved samme lejlighed nemlig 30 procent af aktierne i selskabet. Kædens 6 parker (2015) omsatte for 1,9 mia. kroner (1. halvår 2015).[3]

18. august 2012 måtte Legoland Billund lukke portene for yderligere gæster af sikkerhedsmæssige hensyn: også for flere, der havde købt billetter i forvejen. Det var første gang i Legolands historie at parken måtte lukke for yderligere besøg. Den dag afholdt Legoland Familie Open Air Koncert med bl.a. Rasmus Seebach og Outlandish.[4] 19. juli 2016 måtte man igen lukke portene fordi parken var fyldt op. Denne gang var årsagen en kombination af højsæson, og at det var den første varme sommerdag i en periode.[5]

I 2019 forventes en planlagt enkeltsporet jernbane færdigbygget imellem Billund og Jelling med stop ved både Legoland og Billund Lufthavn.[6]

Områder

Legoredo Town med karrusel.
I umiddelbar tilknytning findes aktiviteten minibådene, hvor børn kan sejle rundt mellem bygningsværker og monumenter som Kronborg, Akropolis og Frihedsgudinden. Af andre aktiviteter kan nævnes Legotop, hvor man kan se Legoland fra oven, Lego Safari, Kålormen, Monorail, Legotog og Trafikskolen.
  • Duploland, der oprindelig var Fabuland, er stedet for de mindste med legeland og aktiviteter i børnestørrelse. Områder er udformet som en by, børnene kan lege i med huse med trapper, rutsjebaner og falske biler ind imellem, der giver rigelige muligheder for rollespil og interaktiv leg. Af aktiviteter kan nævnes Duplo Express, der ser ud som et tog lavet af Duploklodser, og Duplo Fly.
  • Imagination Zone byder bl.a. på en 600 sæder stor 4D-biograf med specialeffekter og skiftende forestillinger. Der er også en Atlantis-ekspedition med et akvarium med over 800 havdyr.
  • Legoredo Town er et westernområde med westernby, guldmine og indianerlejr med tilhørende cowboys og indianerhøvding. Området omfatter forlystelserne Western Ride og vandrutsjebanen Lego Canoe, der går gennem et bjergområde. Her fandtes tidligere også forlystelserne "Minetoget" og "Timerride", men de måtte vige til fordel for et spøgelseshus.
  • Piratland har sørøvere som tema. Her kan man bl.a. sejle forbi guvernørens fort ind i piraternes hemmelige huler, hale sig op i et fyrtårn til fyrmesteren eller hvirle rundt i store sørøverbaljer, til man bliver svimmel, samt fornøje sig med bl.a at vinde bamser og bolde i Pirate Games.
  • Knights' Kingdom dækker bl.a. over en middelalderborg med indbygget dragerutsjebane, der først fører roligt forbi forskellige tableauer bygget i Lego, og som siden slutter af med en hurtig tur udenfor. En anden attraktion er vikinge-vandrutsjebanen Vikings River Splash.
  • Adventure Land byder på jungletema med bl.a. eventyrsti og mere vilde forlystelser som rutsjebanen X-treme Racers. Her finder man også templet, hvor de besøgende er udstyret med laserpistoler til at skyde efter bevægelige mål i 11 forskellige scener med temaer fra det gamle Egypten. En mere nutidig attraktion er Falck Fire Brigade, hvor familier kan forsøge sig som brandfolk.
  • Polar Land byder på Polar X-Plorer, som er Legolands hidtil største og hurtigste forlystelse, og så byder det nye land også på Polar Pilot School (tidligere Power Builder). Desuden er det muligt at se på levende pingviner.
  • Ninjago World byder på Ninjago the ride, der er en dark ride med ninjago som tema, samt andre aktiviteter der har Ninjago som tema.

Underholdning

I løbet af en sæson er der jævnt hen forskellige koncerter, arrangementer og temadage med f.eks. Star Wars, Falck og børneværter fra DR Ramasjang. I sommertiden er der daglige shows med stuntmen på en miniborg, hvor de medvirkende er sikre på indtil flere dukkerter i voldgraven. På udvalgte dage marcherer Legoland Billund Garden gennem parken for fuld musik. Og ind imellem kan de besøgende være heldige at støde på folk klædt ud som prinsesse, drage eller legofigurer.

Besøgstal

År 1968 2007 2011 2012
Besøgende 625.000 [7] 1.600.000 1.700.000 [8] 1.700.000 [9]

Andre udvalgte tal

  • Besøgende siden åbningen (1968): Den 4. juli 2012 kl. 11.30 blev Victor Nesgaard på 9 år fra Give gæst nr. 50 million. [10]
  • Areal: 140.000 m²
  • Antal Legoklodser: 65 mio.[11] heraf over 20 mio. i Miniland[12]
  • Årlig kørselslængde for minibiler, tog og fly: Over 117.000 km
  • Årlig sejllængde for miniskibe: ca. 12.000 sømil
  • Antal miniskibe: 32
  • Største model 1974-2014: Mount Rushmore (1,5 mio. LEGO klodser og 40.000 DUPLO klodser)[13]
  • Største model 2015: Luke Skywalkers X-wing Starfighter er bygget af mere end 5 millioner legoklodser. Den er 3 m høj, har et vingefang på 13 m og vejer mere end 20 ton.[14]

Referencer

  1. ^ VisitDenmarks Attraktionsliste 2016 - Top 300. VisitDenmark. Hentet 15/7-2017
  2. ^ "Attraktionslisten 2013" (PDF). VisitDenmark. Hentet 2014-09-21.
  3. ^ 30.07. 2015: JP.dk: Legoland giver glædessug i maven hos britiske ejere
  4. ^ Et presset Legoland lukkede porten - TV 2 Nyhederne
  5. ^ Legoland er proppet: Lukker for gæster af Peter Friis Mikkelsen. dr.dk, 19. juli 2016.
  6. ^ Ny bane til Billund
  7. ^ Presse Kit 2012
  8. ^ 2012:LEGOLAND runder 50 millioner gæster
  9. ^ 21 mio. besøgte Danmarks største turistmål
  10. ^ 4. juli 2012 PRESSEMEDDELELSE LEGOLAND runder 50 millioner gæster
  11. ^ Vidste du, at der er brugt 65 millioner LEGO® klodser til at bygge alle modellerne i LEGOLAND?
  12. ^ Miniland i Legoland Billund
  13. ^ Velkommen i Legoland Billund Pressekit 2013
  14. ^ Årets nyhed 2015: Fra en fjern fjern galakse...

Eksterne henvisninger