David Hume: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 17: Linje 17:
|fagområde = [[Epistemologi]]
|fagområde = [[Epistemologi]]
|inspirationer =
|inspirationer =
|påvirket = [[Adam Smith]]<br />[[Ludwig Wittgenstein]]
|påvirket = [[Adam Smith]] [[Ludwig Wittgenstein]] [[Alfred North Whitehead]]
|betydningsfulde idéer = [[Naturalistisk fejlslutning]]
|betydningsfulde idéer = [[Naturalistisk fejlslutning]]
}}
}}

Versionen fra 21. jul. 2017, 02:52

David Hume
Vestlig filosofi
18. Århundrede
Portrætmaleri af David Hume (1766)
af Allan Ramsay (17131784).
Hænger på National Gallery of Scotland.
Personlig information
Født 26. april 1711
Edinburgh, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død 25. august 1776 (65 år)
Edinburgh, Storbritannien Rediger på Wikidata
Gravsted Old Calton Cemetery Rediger på Wikidata
Far Joseph Hume, 10. af Ninewells Rediger på Wikidata
Mor Katherine Falconer Rediger på Wikidata
Søskende John Hume, 11. af Ninewells Rediger på Wikidata
Ægtefælle Blev aldrig gift Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of Edinburgh Rediger på Wikidata
Medlem af The Select Society[1],
Royal Society of Edinburgh,
The Poker Club[2] Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, bibliotekar, økonom, historiker, forfatter, filosof Rediger på Wikidata
Fagområde Epistemologi
Arbejdsgiver Ambassade du Royaume-Uni en France (1763-1766), Advocates Library (1752-1757) Rediger på Wikidata
Arbejdssted Skotland Rediger på Wikidata
Kendte værker En undersøgelse af den menneskelige forstand, En undersøgelse af moralens principper, En afhandling om den menneskelige natur, Englands historie Rediger på Wikidata
Skole/tradition Empirismen
Påvirket af Francis Hutcheson, George Berkeley, Isaac Newton, John Locke Rediger på Wikidata
Har påvirket Adam Smith Ludwig Wittgenstein Alfred North Whitehead
Betydningsfulde idéer Naturalistisk fejlslutning
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

David Hume (26. april 171125. august 1776) var en skotsk filosof og historiker. Han var empirist, dvs. han mente at al sand erkendelse om verden kom fra erfaringen. Det vises i eksemplet om Det gyldne bjerg. Ved at undersøge erkendelsen, nåede han dog frem til, at en sådan ikke er mulig, og hans projekt endte i skepticisme. Blandt andet er han kendt for at vise, at kausalitetsprincippet ikke er rationelt begrundet, da en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning aldrig kan bevises.

Hume er berømt for sit billardeksempel. Hvis vi støder en billardkugle hen mod en anden billardkugle, der ligger stille, så forventer vi, at den anden kugle vil bevæge sig, når den rammes af den første kugle. Vi har set det mange gange før, og det er blevet en vane. Det vi erfarer, er en kæde af begivenheder, der følger efter hinanden i tid, og ikke en årsag.

Hume opstillede også det såkaldte induktionsproblem, som i nogen grad følger af den foregående diskussion af kausalitetsprincippet: Blot fordi en begivenhed er fulgt efter en anden et stort antal gange, kan man ikke antage, at den også vil ske i fremtiden. Hvis denne tese er rigtig, giver det selvsagt naturvidenskaben store problemer. En lignende formulering ses i falsifikationisme.

Hume formulerede et 3. centralt problem, som diskuteres den dag i dag. Det er problemet om at slutte fra er til bør. Mange filosoffer prøver at udlede normative udsagn om, hvad mennesket bør gøre, på baggrund af det deskriptive udsagn om, hvordan verden faktisk ser ud. Men der er ingen logisk forbindelse mellem normative og deskriptive udsagn, hvorfor Hume mener, at denne type slutninger er ugyldige. Der er tale om en naturalistisk fejlslutning. Den nutidige sprogfilosof John Searle har søgt at vise, at det faktisk er muligt at udlede normative konklusioner fra deskriptive præmisser, mens andre giver Hume ret i, at moralske bud aldrig vil kunne udledes af rent deskriptive udsagn.

Inden for bevidsthedsfilsofien er Hume kendt for sin bundle theory, der afviser, at der centralt i bevidstheden skulle være et jeg eller ego (A Treatise on Human Nature).

Berømte citater

"Dersom vi tager et arbejde i vor hånd (...), lad os da spørge: Indeholder det en abstrakt udredning om størrelse eller tal? Nej. Indeholder det en empirisk undersøgelse angående fakta? Nej. Kast det da i flammerne, thi det kan ikke indeholde noget andet end sofistik og bedrageri".[3]

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ (Kilde: Citat fra G. Aspelin: "Tankens veje : en oversigt over filosofiens udvikling"

Se også

Søsterprojekter med yderligere information: