Ontologi (filosofi): Forskelle mellem versioner
Flertydige WL: essens → essens (filosofi) |
Gecko (diskussion | bidrag) opstrammer |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
'''Ontologi''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] ''on ''(''ὤν'')'','' = "værende", ''logia ''(λογία) = "læren om") betegner inden for [[Filosofi|filosofien]] studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer. |
'''Ontologi''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] ''on ''(''ὤν'')'','' = "værende", ''logia ''(λογία) = "læren om") betegner inden for [[Filosofi|filosofien]] studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer. |
||
[[Aristoteles]] betragtes som |
[[Aristoteles]] betragtes som ontologiens fader. [[Præsokratikerne]], [[Demokrit]] og [[Platon]] gjorde sig ontologiske betragtninger, men det var Aristoteles, der introducerede ontologi som den disciplin, der studerer væren qua væren. |
||
| ⚫ | Inden for [[videnskabsteori]]en taler man om et fags ontologi, dvs de grundlæggende antagelser om fagets genstandsfelt. I denne forbindelse taler man eksempelvis om [[ontologisk reduktion]], der dels kan handle om at forsimple et specifik fags [[genstandsfelt]], og dels kan handle om, hvorvidt et fags genstandsfelt kan inkludere eller eliminere andre fags genstandsfelter. Det klassiske eksempel på sidstnævnte er den berømte ambition om [[enhedsvidenskab]], hvor enheden forsøges etableret gennem ideen om en fælles ontologi – et genstandfelt for alle videnskaber. Således har man tænkt, at man kunne reducere [[socialvidenskab]] til [[psykologi]], psykologi til [[biologi]], biologi til [[fysik]] og på denne måde gøre fysikkens genstandsfelt til alle videnskabers fælles ontologi. |
||
Ontologi som begreb bruges i mange forskellige sammenhænge. I forbindelse med [[religion]] har man bl.a. brugt begrebet, når [[Gud (monoteistisk)|Gud]]s eksistens skulle bevises, jf. [[det ontologiske gudsbevis]]. |
|||
| ⚫ | Inden for [[videnskabsteori]]en taler man om et fags ontologi, dvs de grundlæggende antagelser om fagets genstandsfelt. I denne forbindelse taler man eksempelvis om ontologisk reduktion, der dels kan handle om at forsimple et specifik fags genstandsfelt, og dels kan handle om, hvorvidt et fags genstandsfelt kan inkludere eller eliminere andre fags genstandsfelter. Det klassiske eksempel på sidstnævnte er den berømte ambition om enhedsvidenskab, hvor enheden forsøges etableret gennem ideen om en fælles ontologi – et genstandfelt for alle videnskaber. Således har man tænkt, at man kunne reducere [[socialvidenskab]] til [[psykologi]], psykologi til [[biologi]], biologi til [[fysik]] og på denne måde gøre fysikkens genstandsfelt til alle videnskabers fælles ontologi. |
||
Af filosoffer, som har bidraget til denne disciplin, kan fx nævnes: [[Parmenides]], [[Platon]], [[Aristoteles]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]], [[Immanuel Kant]], [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel]], [[Edmund Husserl]], [[Martin Heidegger]], [[Jean-Paul Sartre]], [[Alfred North Whitehead]], [[Peter Frederick Strawson]], [[Thomas Nagel]] og [[Barry Smith]]. |
Af filosoffer, som har bidraget til denne disciplin, kan fx nævnes: [[Parmenides]], [[Platon]], [[Aristoteles]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]], [[Immanuel Kant]], [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel]], [[Edmund Husserl]], [[Martin Heidegger]], [[Jean-Paul Sartre]], [[Alfred North Whitehead]], [[Peter Frederick Strawson]], [[Thomas Nagel]] og [[Barry Smith]]. |
||
== Se også == |
|||
* [[Epistemologi]] |
|||
== Ekstern henvisning == |
== Ekstern henvisning == |
||
Versionen fra 25. jul. 2017, 02:07
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Denne artikel omhandler ontologi indenfor filosofi. Opslagsordet har også en anden betydning, se Ontologi (datalogi).
Ontologi (fra græsk on (ὤν), = "værende", logia (λογία) = "læren om") betegner inden for filosofien studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
Aristoteles betragtes som ontologiens fader. Præsokratikerne, Demokrit og Platon gjorde sig ontologiske betragtninger, men det var Aristoteles, der introducerede ontologi som den disciplin, der studerer væren qua væren.
Inden for videnskabsteorien taler man om et fags ontologi, dvs de grundlæggende antagelser om fagets genstandsfelt. I denne forbindelse taler man eksempelvis om ontologisk reduktion, der dels kan handle om at forsimple et specifik fags genstandsfelt, og dels kan handle om, hvorvidt et fags genstandsfelt kan inkludere eller eliminere andre fags genstandsfelter. Det klassiske eksempel på sidstnævnte er den berømte ambition om enhedsvidenskab, hvor enheden forsøges etableret gennem ideen om en fælles ontologi – et genstandfelt for alle videnskaber. Således har man tænkt, at man kunne reducere socialvidenskab til psykologi, psykologi til biologi, biologi til fysik og på denne måde gøre fysikkens genstandsfelt til alle videnskabers fælles ontologi.
Af filosoffer, som har bidraget til denne disciplin, kan fx nævnes: Parmenides, Platon, Aristoteles, Gottfried Wilhelm Leibniz, Immanuel Kant, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Edmund Husserl, Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre, Alfred North Whitehead, Peter Frederick Strawson, Thomas Nagel og Barry Smith.