Smørrebrød: Forskelle mellem versioner
Johannes V. Jensen |
→Smørrebrød i digtekunsten: Wessels digt er fjernet. Vær venlig ikke at lægge det på igen. |
||
Linje 68: | Linje 68: | ||
== Smørrebrød i kulturen == |
== Smørrebrød i kulturen == |
||
=== Smørrebrød i digtekunsten === |
=== Smørrebrød i digtekunsten === |
||
Da smørrebrød er en integreret del af dansk kultur, er det naturligvis også blevet lovprist, f.eks. |
Da smørrebrød er en integreret del af dansk kultur, er det naturligvis også blevet lovprist, f.eks. : ''At Smørrebrød er ikke Mad'' |
||
: ''At Smørrebrød er ikke Mad'' |
|||
: ''og Kierlighed er ikke Had'' |
: ''og Kierlighed er ikke Had'' |
||
: ''Det er for Tiden hvad jeg veed'' |
: ''Det er for Tiden hvad jeg veed'' |
Versionen fra 31. jul. 2017, 09:54
Smørrebrød er brødskiver, der er smurt med smør, fedt eller margarine og belagt med pålæg som ost, leverpostej eller pølse. De udgør et måltid eller en del af et. Ordet kommer af smør og brød[1].
Smørrebrødets dækker behovet for at spise uden for hjemmet. Allerede i oldtiden var det nødvendigt for hyrder, agerdyrkere og jægere, der midt på dagen kunne være langt væk fra bopladsen, at supplere tidens to hovedmåltider med en bid brød[2] med flere mellemmåltider af madder, der kan betegnes med det moderne ord smørrebrød.
Det er der ikke noget særligt dansk i. Særligt dansk er det pyntede og højt belagte festsmørrebrød, der blev udviklet sidst i 1800-tallet, og som noget af det første fra det danske køkken er blevet kendt uden for landets grænser[3].
Smørrebrødskategorier
Festsmørrebrødet
Det højtbelagte smørrebrød blev opfundet i 1880'erne, hvor små smørrebrødsrestauranter dukkede op i København. Det ældste kendte menukort med smørrebrød er fra den fornemme og store restaurant Nimb i Tivoli fra 1883.
En af dem, der gjorde dansk smørrebrød kendt over den ganske verden, var vinhandler og restauratør Oskar Davidsen. Han blev berømt for sin smørrebrødsseddel på 140 cm med op til 190 varianter. 5. generation i Oscar Davidsen leder en frokostrestaurant opkaldt efter hans mor Ida Davidsen, som fortsat er i køkkenet.
Højtbelagt smørrebrød købes i smørrebrødsforretninger og serveres i hjemmene. Eller serveres på restauranter eller ved officielle frokoster eller middage.
Frokostsmørrebrød
Smørrebrød laves i mere eller mindre ekstravagant udgave i hverdagen og til firma- og private frokoster (jul, påske og pinse).
Håndmad og klapsammen
Hvor højt belagt smørrebrød og frokostsmørrebrød normalt spises med kniv og gaffel, spises håndmadder uden service og er velegnet til madpakker. Her er der visse pålægstyper, der er upraktiske.
En børnevenlig udgave af håndmadder er to skiver brød med pålæg mellem skiverne, en klapsammenmad. Ikke at forveksle med sandwich.
Klassikere
Forskellige klassiske varianter af smørrebrød har navne:[4]
- Dyrlægens natmad, et stykke smurt mørkt rugbrød, toppet med leverpostej, en skive saltkød og et stykke sky, som er dekoreret med rå løgringe og have-karse.[5]
- Røget ål med røræg, røget ål på mørkt rugbrød, toppet med røræg, urter og en skive citron.
- Leverpostej, lun grovhakket leverpostej på mørkt rugbrød, toppet med bacon og sauterede svampe. Ligeledes kan man også tilsætte salat og syltede agurker.
- Roastbeef, tynde skiver roastbeef på rugbrød, toppet med remoulade, som er dekoreret med revet peberrod og sprøde stegte løg.
- Flæskesteg, tynde skiver flæskesteg på rugbrød, toppet med rødkål og en skive appelsin.
- Rullepølse, rullepølse på rugbrød, en stiv kødgelé, løg, tomater og persille.
- Tatar, oksetatar på mørkt rugbrød, salt og peber, toppet med rå løgringe, revet peberrod og en rå æggeblomme.
- Røget laks, skiver af koldrøget laks på hvidt brød, toppet med rejer og dekoreret med en skive citron og frisk dild.
- Stjerneskud, på smurt toast, et stykke dampet hvid fisk på den ene halvdel, et stykke stegt paneret rødspætte på den anden. På toppen er der rejer, som er dekoreret med mayonnaise, agurkesalat, kaviar eller stenbiderrogn og en citronskive.[6]
- Sol over Gudhjem, smurt rugbrød, røgede sildefileter, purløg eller løg, evt. radiser og en rå æggeblomme. Navnet er relateret til byen Gudhjem på Bornholm.
- Pariserbøf, smørristet brød, hakkebøf, løg, æggeblomme, pickles, peberrod, kapers og rødbeder.
- Sardiner, på toast med citron, serveres på jævnere frokostrestauranter i dåsen. Finere privathjem har en speciel sardinvogn af plet. Journalist og forfatter Jacob Ludvigsen havde familien Nyrops trehjulede sardinvogn i sin samling.
Pålæg
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit (Pålæg)., hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.
Der kan anvendes mange typer pålæg, som tilpasses brødtypen. Selv om smørrebrød er "typisk" dansk og betegnes som nationalret[1], findes der store varianter og kombinationer af pålæg og pynt/garniture i Danmark. Økonomiske vilkår har indflydelse på mængde og udvalg af pålæg.
Typisk pålæg:
- Skaldyr: rejer, hummer
- Fisk: sild, gravad laks eller røget laks, røget ål, torskerogn, makrelsalat
- Æg: hårdkogt i skiver eller halve, røræg, rå æggeblommer
- Kødpålæg: paté, sylte
- Sødt: Nutella, pålægschokolade, marmelade, marmelade, honning, puddersukker
- Skiveskåret: steg, rullepølse, roastbeef, skinke, tunge, hamburgerryg, spegepølse
- Frugt og grønt: frugtpålæg (figen), kartofler, have-karse, urter, citron, agurker (også syltede agurker), peberrod, rødkål, tomater, persille, dild, radiser, kapers, rødbeder
- Lunt: leverpostej, frikadeller, æbleflæsk
- Ost: smøreoste, oste i skiver, brie osv.
Drikkevarer:
Garniture
- Surt: Asier, syltede rødbeder
- Frugt og grønt: agurker, tomater, purløg, løgringe, ristede løg, revet peberrod, citronskiver
- Salater: Italiensk salat, peberrodssalat, agurkesalat
Smørrebrød i kulturen
Smørrebrød i digtekunsten
Da smørrebrød er en integreret del af dansk kultur, er det naturligvis også blevet lovprist, f.eks. : At Smørrebrød er ikke Mad
- og Kierlighed er ikke Had
- Det er for Tiden hvad jeg veed
- Om Smørrebrød og Kierlighed
Johannes V Jensens digt Frokosten beskriver fire stykker med øl og snaps.[7]
Smørrebrød på frimærker
Som en hyldest til den danske madkultur udgav Post Danmark pr 1. juni 2012 en serie på 4 frimærker med temaet højt belagt smørrebrød.[8][9] På hvert motiv ses et enkelt stykke smørrebrød set ovenfra. Serien er designet af Peter Dam og har flg. titler:
- Et stykke med æg med rejer
- Et stykke med rullepølse
- En lækker kartoffelmad
- Et stykke med roastbeef
Fodnoter
- ^ a b Ordbog over det danske sprog. Opslag på Smørrebrød.
- ^ Indtil slutningen af middelalderen var det almindelige europæiske måltidsmønster to hovedmåltider (davre tidligt og nadver sent) kombineret med mellemmåltider. Se Bühlmann & Svendrup 1993 s. 10
- ^ Opslag smørrebrød i Fakstorp & Boyhus 1998
- ^ "Danish Food Culture", Copenhagen Portal. Retrieved 7 December 2011.
- ^ "Dyrlægens natmad", Den Store Danske. Skabelon:Da icon Retrieved 7 December 2011
- ^ "Stjerneskud", Den Store Danske. Retrieved 7 December 2011.
- ^ Bergholts opskrifter: Fire stykker blomstrende smørrebrød — Johannes V. Jensen: Ved Frokosten (Uddrag af Johannes V. Jensens ‘Ved Frokosten’, Digte, 1906.)
- ^ Frimærkeåret 2012 side 6. Udgivet af Post Danmark. Hentet 10. august 2012.
- ^ Hauge, Bodil (2012-06-17). "Nu er der smørrebrød på frimærket". Politiken. Hentet 2012-08-10.
{{cite web}}
: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i:|publisher=
(hjælp)
Bibliografi
- Bühlmann, René; Svendrup, Torben (1993), Brød og kager - træk af spisevanernes historie, København: Forlaget Fremad, ISBN 87-557-1828-0
- Fakstorp, Jørgen; Boyhus, Else-Marie, red. (1998), Gastronomisk Leksikon, Nordisk Forlag, ISBN 87-00-20284-3
Anden litteratur
- Troelsø, Ole (2012), Smørrebrød i Danmark - Stederne, stykkerne og historien, København: Forlaget Lucullus, ISBN 9788799551606