Tyskertøs: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 1. aug. 2017, 23:19

Tyskertøs (tyskerpige, feltmadras, tyskerluder, syfilishoppe) er en nedsættende betegnelse for kvinder i Danmark og Norge, der under 2. verdenskrig indlod sig med soldater fra de tyske besættelsestropper. Pigerne var ofte voldsomt hadet som forrædere, kollaboratører og modstandere af modstandsbevægelsen, som i deres illegale aviser angreb dem på lige fod med værnemagere og stikkere – ofte ved navns- og adressenævnelse. Omkring 300 såkaldte tyskerpiger blev dømt i retsopgøret for angiveri som var det at give en myndighed besked om at nogen har begået en forbudt handling.

På trods af offentlighedens holdning gjorde hverken den tyske eller danske stat, den intime omgang mellem de danske piger og de tyske soldater, ulovligt.

En procentdel af den danske befolkning ville have pigerne henrettet, en femtedel ville have dem fængslet, men størstedelen mente at de skulle afmærkes som jøderne.

Det anslås, at der var mellem 40.000 - 60.000 tyskerpiger i Danmark^[1]. Ca. 5.500 registrerede børn blev født som resultat af disse forhold, men det anslås uofficielt at der var omkring 12.000, hvor af mange blev adopteret af danske familier. Børnene blev udpeget som horeunger eller tyskerunger.

Efter besættelsen blev pigerne chikaneret og offentligt ydmyget – ofte i form af offentlig udstilling, ved at blive klædt af og få klippet håret af. Fænomenet gik igen i de fleste tidligere besatte europæiske lande. Den almindelige holdning var ofte at pigerne var grimme, mindre begavede, løsagtige og halv prostituerede. Kvinder der sympatiserede med nazismen, blev ligesom mandlige nazister efter krigen, chikaneret^[2].

Referencer

Notater

Litteratur

The girls they left behind : An investigation into the various aspects of the German troops sexual relations with Danish subjects (1946) af Grethe Hartmann.
Det skal de ikke slippe godt fra (1999), af Ebba D. Drolshagen, på forlaget Schønberg, ISBN 87-570-1567-8.
Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør, af Anette Warring, på forlaget Gyldendal, ISBN 87-00-18184-6, (paperback) ISBN 87-00-36446-0
- Resume

Fiktion

Tyskertøs! (1990), af Kirsten Mejlhede Krog, på forlaget Gyldendal, ISBN 87-01-11472-7

Eksterne henvisninger

Foredrag

Hellmut Seifert Toftdahl: Det skulle jo gerne hedde sig.

[1] 12-årige piger havde sex med tyske soldater, Danmarks Radio, 5. juli 2006

[2] besaettelse-befrielse.dk Leksikon Tyskerpiger

[1]

[2]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Ryesgade, Aarhus, May 1945. The resistance rounds up collaborators, Cheering crowds celebrate..jpg|thumb| Frihedskæmpere fører under mængdens jublende tilslutning en tyskertøs til hovedkvarteret. Ryesgade, Aarhus. D. 5 Maj 1945]]
+[[Fil:Ryesgade, Aarhus, May 1945. The resistance rounds up collaborators, Cheering crowds celebrate..jpg|thumb| Frihedskæmpere fører under mængdens jublende tilslutning en tyskertøs til hovedkvarteret. Ryesgade, Aarhus. Den 5. Maj 1945]]
-'''Tyskertøs''' (også kaldt ''tyskerpige, feltmadras, tyskerluder, syfilishoppe'') er en nedsættende betegnelse givet til de piger i [[Danmark]] og [[Norge]], der under [[2. verdenskrig]] indgik i forhold med soldater fra de tyske besættelsestropper. Pigerne var ofte voldsomt hadet af andre danskere, som anså dem for [[forræder]]e, [[kollaboratør]]er, og modstandere af [[modstandsbevægelsen]], som i deres illegale aviser angreb dem på lige fod med [[værnemager]]e og [[stikker]]e – ofte ved navns- og adressenævnelse. Omkring 300 såkaldte tyskerpiger blev dømt i retsopgøret for angiveri som var det at give en myndighed besked om at nogen har begået en forbudt handling.
+'''Tyskertøs''' (''tyskerpige, feltmadras, tyskerluder, syfilishoppe'') er en nedsættende betegnelse for kvinder i [[Danmark]] og [[Norge]], der under [[2. verdenskrig]] indlod sig med soldater fra de tyske besættelsestropper. Pigerne var ofte voldsomt hadet som  [[forræder]]e, [[kollaboratør]]er og modstandere af [[modstandsbevægelsen]], som i deres illegale aviser angreb dem på lige fod med [[værnemager]]e og [[stikker]]e – ofte ved navns- og adressenævnelse. Omkring 300 såkaldte tyskerpiger blev dømt i retsopgøret for angiveri som var det at give en myndighed besked om at nogen har begået en forbudt handling.
 På trods af offentlighedens holdning gjorde hverken den tyske eller danske stat, den intime omgang mellem de danske piger og de tyske soldater, ulovligt.