Have: Forskelle mellem versioner
Clsc (diskussion | bidrag) m rettet formuleringer |
Clsc (diskussion | bidrag) m →Havedyrkning: småtterier |
||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
{| |
{|align="left" |
||
| |
| |
||
|----- |
|----- |
||
| Linje 48: | Linje 48: | ||
<small>Skematisk fremstilling af spændvidden mellem polerne natur og kultur.</small> |
<small>Skematisk fremstilling af spændvidden mellem polerne natur og kultur.</small> |
||
|} |
|} |
||
[[Havekunst]]ens historie viser mange løsninger på balancen mellem natur og kultur. Bevægelsen er først gået mod mere kultur med et klimaks i barokhaverne (fx [[Vaux-le-Vicomte]]). Senere har naturen vundet mere indpas med en foreløbig slutsituation i form af [[naturnær have]] og [[permakultur]] (fx den projekterede have ved [[Ground zero]]-mindesmærket). |
[[Havekunst]]ens historie viser mange løsninger på balancen mellem natur og kultur. Bevægelsen er først gået mod mere kultur med et klimaks i barokhaverne (fx [[Vaux-le-Vicomte]]). Senere har naturen vundet mere indpas med en foreløbig slutsituation i form af [[naturnær have]] og [[permakultur]] (fx den projekterede have ved [[Ground zero]]-mindesmærket). |
||
{{søsterlinks |
{{søsterlinks |
||
|emne=Have |
|emne=Have |
||
| Linje 55: | Linje 57: | ||
}} |
}} |
||
Ofte kan professionel hjælp være nødvendig i anlægsfasen eller i en renoveringsfase. Dette |
Ofte kan professionel hjælp være nødvendig i anlægsfasen eller i en renoveringsfase. Dette varetages f.eks. af en [[gartner]] eller [[anlægsgartner]]. Dels skal haven tilpasses kundens ønsker, dels skal den fungere under [[natur]]ens vilkår, og endelig skal den vise det dyrkede præg. |
||
"Som [[musiker]]ne er nødvendige for [[komponist]]en, sådan er gartnerne nødvendige for [[havearkitekt]]en". (Gartnertidende II, 1956) |
"Som [[musiker]]ne er nødvendige for [[komponist]]en, sådan er gartnerne nødvendige for [[havearkitekt]]en". (Gartnertidende II, 1956) |
||
Versionen fra 4. aug. 2017, 17:40
Ordet have betyder "det hegnede". Tidligere blev det samme ord også brugt om
En have er et afgrænset område beregnet til et bestemt formål. Ordet er fra en tid, da landskabet ikke var indhegnet, som det er i dag. Kreaturerne var enten tøjrede eller under opsyn af en hyrde. Markerne var hegnede frem til høsten. Derefter "opgav man ævred" (hegningen) og brugte kæppene som pindebrænde.
I nutidens forstand er det altså afgrænsningen ("hegnet"), der gør haven til en have. Dette hegn kan tjene flere formål, f.eks. et hegn, der på én gang markerer territoriegrænserne og skærmer jordstykket mod vinden.
Haver kan dyrkes og indrettes på mange måder. Skik og brug eller forskellige bestemmelser kan dog betyde at der er begrænsede muligheder for at gøre noget anderledes end naboerne. I haver kan man finde flere elementer, f.eks.:
- Bed, Specialbed
- Hegn
- Forhave
- Kompostbunke (eller -beholder)
- Køkkenhave
- Plæne
- Prydbusk
- Prydtræ
- Redskabsrum
- Sandkasse
- Skærehave
- Sommerblomst
- Staude
- Stedsegrøn plante
- Stenbed
- Sti
- Terrasse
- Havedam
- Havenisse
Havedyrkning
Havedyrkning er en grænseadfærd: På den ene side beskæftiger man sig med naturen og skal have indsigt i dens virkemåder. På den anden side er havekunst "kultur" (dyrkning). Haver er simpelt hen dyrket natur.
Skematisk fremstilling af spændvidden mellem polerne natur og kultur.Havekunstens historie viser mange løsninger på balancen mellem natur og kultur. Bevægelsen er først gået mod mere kultur med et klimaks i barokhaverne (fx Vaux-le-Vicomte). Senere har naturen vundet mere indpas med en foreløbig slutsituation i form af naturnær have og permakultur (fx den projekterede have ved Ground zero-mindesmærket).
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Ofte kan professionel hjælp være nødvendig i anlægsfasen eller i en renoveringsfase. Dette varetages f.eks. af en gartner eller anlægsgartner. Dels skal haven tilpasses kundens ønsker, dels skal den fungere under naturens vilkår, og endelig skal den vise det dyrkede præg.
"Som musikerne er nødvendige for komponisten, sådan er gartnerne nødvendige for havearkitekten". (Gartnertidende II, 1956)