Mausoleet i Halikarnassos: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 9. aug. 2017, 12:55

Statue fra mausoleet i Halikarnassos, normalt identificeret som Mausolos (British Museum).

Mausoleet, som det ser ud i dag midt i turistbyen Bodrum.

Mausoleet i Halikarnassos var et gravmonument i Halikarnassos, der blev opført 356 f.Kr.-353 f.Kr. Det blev bygget af satrappen Mausolos af Karien som gravmæle til ham selv og hans hustru Artemisia 2. af Karien. Ordet "mausoleum" er en afledning af "Mausolos". ^[1] Mausoleet i Halikarnassos var et af verdens syv underværker.

Gravmælet

Komplekset, der var bygget i jonisk stil (Mausolos' rige lå i Jonien), var sin tids største gravmonument og omtales af Plinius den Ældre. Arkitekterne hed Pytheos og Satyros, og den skulpturelle udsmykning var lavet af mestre som Skopas, Leoarches, Bryaxis og Timotheos, der på hver sin side af bygningen skulle udføre den plastiske udsmykning. Den bestod dels af store dyrefigurer og kolossalstatuer af krigere i græsk og persisk dragt, dels af fire relieffriser, hvoraf den ene viste en amazonekamp. Mausoleet overlevede i adskillige århundreder, men en række jordskælv omkring år 1400 ødelagde det, hvorefter johannitterne i 1402 og 1522 benyttede materialerne til en befæstning i nærheden, Bodrum Borg, rejst til værn mod Tamerlan og tyrkerne. De sørgelige rester blev herefter dækket med jord. I 1846 blev en del på stedet fundne sager sendt til British Museum. I 1852 blev ruinen udgravet af den engelske arkæolog Charles Thomas Newton, som havde lokaliseret den ved hjælp af Plinius' beskrivelser. Det samlede udbytte kom til London. Den plastiske udsmykning er for størstedelen ødelagt. Bevarede er dog Artemisias og Mausolos’ statuer. Navnlig den sidste, der har måttet samles af mange brudstykker, er et særdeles godt og karakterfuldt arbejde. Endvidere er bevaret adskillige stykker af friserne, hvilke man har søgt — og ikke uden en vis sandsynlighed — at henføre til bestemte af de nævnte kunstnere.

Mausoleet blev endnu grundigere undersøgt i 1966-1977, da professor Kristian Jeppesen fra Aarhus Universitet lavede en tilbundsgående undersøgelse, der mundede ud i et seksbindsværk om kong Mausolos' gravmæle. ^[2]

I dag er der ikke meget tilbage af mausoleet, men nogle af de overlevende figurer kan ses på British Museum.

Størrelse

Samlet højde: næsten 50 meter
Længde: 38 meter
Bredde: 32 meter ^[3]

Noter

^ http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mausoleum
^ http://www.carlsbergfondet.dk/en/Research-Activities/Research-Projects/Other-Research-Projects/Poul_Pedersen_The_Danish_Halikarnassos_Project
^ Hans Gregersen, Verdens syv underværker, ISBN 87-00-48676-0, side 40

Litteratur

Jean-Pierre Thiollet, Bodream, Anagramme Ed., 2010, ISBN 978-2-35035-279-4

Eksterne lænker

Læs mere om mausoleet i Halikarnassos

Om udgravningerne

Koordinater: 37°02′16″N 27°25′27″Ø / 37.03778°N 27.42417°Ø / 37.03778; 27.42417

[1] ttp://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mausoleum

[2] ttp://www.carlsbergfondet.dk/en/Research-Activities/Research-Projects/Other-Research-Projects/Poul_Pedersen_The_Danish_Halikarnassos_Project

[3] Hans Gregersen, Verdens syv underværker, ISBN 87-00-48676-0, side 40

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Mausoleum of Halicarnassus.jpg|thumb|300px|En [[rekonstruktion]] af Mausoleet i Halikarnassos.]]
+[[Fil:Mausoleum of Halicarnassus.jpg|thumb|300px|En [[rekonstruktion]] af mausoleet i Halikarnassos.]]
-[[Fil:Maussollos.JPG|thumb|Statue fra mausoleet i Halikarnssaos, normalt identificeret som Mausolos ([[British Museum]])]]
+[[Fil:Maussollos.JPG|thumb|Statue fra mausoleet i Halikarnassos, normalt identificeret som [[Mausolos]] ([[British Museum]]).]]
-[[Fil:P4270588.JPG|thumb|Mausoleet som det ser ud i dag midt i turistbyen [[Bodrum]].]]
+[[Fil:P4270588.JPG|thumb|Mausoleet, som det ser ud i dag midt i turistbyen [[Bodrum]].]]
-'''Mausoleet i Halikarnassos''' var et gravmonument i [[Halikarnassos]], der blev opført [[356 f.Kr.]]-[[353 f.Kr.]] Det blev bygget af [[satrap]]pen [[Mausolos]] af [[Karien]] som gravmæle til ham selv og hans hustru [[Artemisia 2. af Karien]]. Navnet, [[mausoleum]], er en afledning af Mausolos. Mausoleet i Halikarnassos var et af [[Verdens syv underværker]].
+'''Mausoleet i Halikarnassos''' var et gravmonument i Halikarnassos, der blev opført [[356 f.Kr.]]-[[353 f.Kr.]] Det blev bygget af [[satrap]]pen [[Mausolos]] af [[Karien]] som gravmæle til ham selv og hans hustru [[Artemisia 2. af Karien]]. Ordet "[[mausoleum]]" er en afledning af "Mausolos". <ref>http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mausoleum</ref> Mausoleet i Halikarnassos var et af [[verdens syv underværker]].
+== Gravmælet ==
-Komplekset, der var bygget i [[jonisk orden|jonisk]] stil (Mausolos' rige lå i [[Jonien]]), var sin tids største gravmonument og omtales af [[Plinius den Ældre]]. [[Arkitekt]]erne hed [[Pytheos]] og [[Satyros]], og den skulpturelle udsmykning var lavet af mestre som [[Skopas]], [[Leoarches]] og [[Bryaxis]] og [[Timotheos]], der på hver side af bygningen skulle udføre den [[formende kunst|plastiske udsmykning]]. Den bestod dels af store dyrefigurer og kolossalstatuer af krigere i [[Grækenland|græsk]] og [[Iran|persisk]] dragt, dels af fire relief[[frise]]r, hvoraf den ene viste en [[Amazone|amazonekamp]]. Mausoleet overlevede i adskillige århundreder, men en række [[jordskælv]] omkring år [[1400]] ødelagde det, hvorefter [[Johanniterordenen|johannitterne]] i 1402 og 1522 benyttede materialerne til en befæstning i nærheden, [[Bodrum Borg]], mod [[Timur Lenk|Tamerlan]] og tyrkerne. De sørgelige rester blev herefter dækket med jord. 1846 blev en del på stedet fundne sager sendt til [[British Museum]]. I [[1852]] blev ruinen udgravet af den engelske [[arkæolog]] [[Charles Thomas Newton]], som havde lokaliseret den ved hjælp af Plinius' beskrivelser. Det samlede udbytte kom til London. Den plastiske udsmykning er for størstedelen ødelagt. Bevarede er dog Artemisias og Mausollos’ statuer. Navnlig den sidste, der har måttet samles af mange brudstykker, er et særdeles godt og karakterfuldt arbejde. Endvidere er bevaret adskillige stykker af friserne, hvilke man har søgt — og ikke uden en vis sandsynlighed — at henføre til bestemte af de nævnte kunstnere.
+Komplekset, der var bygget i [[jonisk orden|jonisk]] stil (Mausolos' rige lå i [[Jonien]]), var sin tids største gravmonument og omtales af [[Plinius den Ældre]]. [[Arkitekt]]erne hed [[Pytheos]] og [[Satyros]], og den skulpturelle udsmykning var lavet af mestre som [[Skopas]], [[Leoarches]], [[Bryaxis]] og [[Timotheos]], der på hver sin side af bygningen skulle udføre den [[formende kunst|plastiske udsmykning]]. Den bestod dels af store dyrefigurer og kolossalstatuer af krigere i [[Grækenland|græsk]] og [[Iran|persisk]] dragt, dels af fire relief[[frise]]r, hvoraf den ene viste en [[Amazone|amazonekamp]]. Mausoleet overlevede i adskillige århundreder, men en række [[jordskælv]] omkring år [[1400]] ødelagde det, hvorefter [[Johanniterordenen|johannitterne]] i [[1402]] og [[1522]] benyttede materialerne til en befæstning i nærheden, [[Bodrum Borg]], rejst til værn mod [[Timur Lenk|Tamerlan]] og tyrkerne. De sørgelige rester blev herefter dækket med jord. I [[1846]] blev en del på stedet fundne sager sendt til [[British Museum]]. I [[1852]] blev [[ruin]]en udgravet af den engelske [[arkæolog]] [[Charles Thomas Newton]], som havde lokaliseret den ved hjælp af Plinius' beskrivelser. Det samlede udbytte kom til [[London]]. Den plastiske udsmykning er for størstedelen ødelagt. Bevarede er dog Artemisias og Mausolos’ statuer. Navnlig den sidste, der har måttet samles af mange brudstykker, er et særdeles godt og karakterfuldt arbejde. Endvidere er bevaret adskillige stykker af friserne, hvilke man har søgt — og ikke uden en vis sandsynlighed — at henføre til bestemte af de nævnte kunstnere.
+Mausoleet blev endnu grundigere undersøgt i [[1966]]-[[1977]], da professor [[Kristian Jeppesen]] fra [[Aarhus Universitet]] lavede en tilbundsgående undersøgelse, der mundede ud i et seksbindsværk om kong Mausolos' gravmæle. <ref>http://www.carlsbergfondet.dk/en/Research-Activities/Research-Projects/Other-Research-Projects/Poul_Pedersen_The_Danish_Halikarnassos_Project</ref>
-[[Fil:Mausoleion i Halikarnassos.jpg|thumb|left|En kunstners forestilling af hvordan Mausoleet i Halikarnassos har set ud - fra [[Salmonsens konversationsleksikon]], anden udgave.]]
-Mausoleet blev endnu grundigere undersøgt i [[1966]]-[[1977]], da professor [[Kristian Jeppesen]] fra [[Aarhus Universitet]] lavede en tilbundsgående undersøgelse, der mundede ud i et seksbindsværk om kong Mausolos' gravmæle.
 I dag er der ikke meget tilbage af mausoleet, men nogle af de overlevende figurer kan ses på British Museum.
 == Størrelse ==
 * Samlet højde: næsten 50 meter
 * Længde: 38 meter
-* Bredde: 32 meter<ref>Hans Gregersen, ''Verdens syv underværker'', ISBN 87-00-48676-0, side 40</ref>
+* Bredde: 32 meter <ref>Hans Gregersen, ''Verdens syv underværker'', ISBN 87-00-48676-0, side 40</ref>
+== Noter ==
+{{Reflist}}
+[[Fil:Mausoleion i Halikarnassos.jpg|thumb|left|En kunstners forestilling af hvordan mausoleet i Halikarnassos har set ud - fra [[Salmonsens konversationsleksikon]], anden udgave.]]
 == Litteratur ==
-* [[Jean-Pierre Thiollet]], ''Bodream'', Anagramme Ed., 2010, ISBN 978-2-35035-279-4.
+[[Jean-Pierre Thiollet]], ''Bodream'', Anagramme Ed., 2010, ISBN 978-2-35035-279-4
-== Reference ==
-{{Reflist}}
+== Eksterne lænker ==
-[http://www.awow.org/index2.php?id=54&mainid=7/ Læs mere om Mausoleet i Halikarnassos]
+[http://www.awow.org/index2.php?id=54&mainid=7/ Læs mere om mausoleet i Halikarnassos]
+[http://videnskab.dk/kultur-samfund/mausoleet-i-halikarnassos-vidunderet-der-blev-jaevnet Om udgravningerne]
 {{Verdens syv underværker}}
 {{Commonskat|Mausoleum at Halicarnassus}}