Øresundsforbindelsen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m stilret
Linje 197: Linje 197:
| align=right| 422.222
| align=right| 422.222
| align=right| 6.918.277
| align=right| 6.918.277
|-
| 2015
| align=right| 33.999
| align=right| 6.314.046
| align=right| 203.779
| align=right| 46.812
| align=right| 448.792
| align=right| 7.047.428
|-
| 2016
| align=right| 36.103
| align=right| 6.648.689
| align=right| 222.340
| align=right| 52.630
| align=right| 464.024
| align=right| 7.423.786
|}
|}



Versionen fra 12. aug. 2017, 00:06

Øresundsforbindelsen
Øresundsbroen fra nordøst
Officielt navn "Øresundsbron" (blanding af dansk og svensk)
Bærer Forbindelsen består af en skråstagsbro med kombineret firesporet motorvej og derunder tosporet jernbane, og en 4 km lang tunnel.
Krydser Øresund mellem Danmark og Sverige
Drevet af Øresundsbro Konsortiet
Karakteristika
Materiale Beton (Tunnel, piller og pyloner)
Stål (brofag og skråstag)
Største spænd 490 meter
Historie
Åbningsdato 1. juli 2000
Statistik
Afgift Ja

Øresundsforbindelsen, indviet 1. juli 2000, er en fast kombineret bro- og tunnelforbindelse mellem Danmark og Sverige, nærmere bestemt Amager og Skåne. Forbindelsen består af Øresundstunnelen mellem Amager (ved Kastrup syd for København) og den kunstige ø Peberholm (syd for Saltholm) samt Øresundsbroen, en kombineret bjælkebro og skråstagsbro mellem Peberholm og Lernacken (syd for Malmø) i Skåne. Forbindelsen består af en motorvej og et dobbelt jernbanespor. Forbindelsens totale længde er 15,9 km.

Satellitbillede af Øresundsforbindelsen
Nedkørslen til Øresundstunnlen

Historie

I 1936 blev en Øresundsbro med jernbane, vej og cykelsti designet af bl.a Kampsax og Højgaard & Schultz til en formodet pris på 152 mio. kr.[1]

Navnet

Øresundsbro Konsortiet anvender selv det registrede varemærke Øresundsbron, et hybridnavn, der kombinerer det danske Ø med den svenske stavning bron (broen). Det skal symbolisere den fælles dansk-svenske forbindelse. I officiel retskrivning (og i normalt dansk hverdagssprog[kilde mangler]) er det korrekte navn Øresundsbroen.[2] Da der er tale om en kombineret tunnel og bro, bruges også betegnelsen Øresundsforbindelsen.

Øresundstunnelen

Øresundstunnelen – også kaldet Drogdentunnelen – udgør den vestlige del af Øresundsforbindelsen mellem Amager (ved Kastrup) og den kunstige ø Peberholm (syd for Saltholm). Den er totalt 4.050 meter lang og består af en 3.510 meter lang sænketunnel under Drogden, samt to portalbygninger på hver 270 meter. Tunnelen er udført med to jernbanerør, to motorvejsrør og et service- og flugtvejsrør. Den er bygget af 20 elementer, der hver måler 176m × 38,8m × 8,6m, vejer 55.000 ton, og er de største præfabrikerede tunnelelementer i verden.

Bro- og tunnelkonstruktionen

Højbroen ved solnedgang
Pyloner

Broen er tegnet af arkitekt, MAA Georg K. S. Rotne.[3] Selve brokonstruktionen er en 7,85 km lang skråstagsbro, en type bro man også kender fra Farøbroen. Broen strækker sig fra tunnelens opkørsel på den 4,05 km lange kunstige ø Peberholm lidt syd for øen Saltholm og til Lernacken lidt syd for Malmø. 2,5 km af selve broen ligger i Danmark, mens de resterende 5,35 km befinder sig i Sverige.

Spandet uden bropiller er med 490 meter løsthængende bro med 57 meter mellem vej og havoverflade en af verdens største. De højeste bropiller rager 203,5 meter op over Øresund. Selv om det meste af skibstrafikken i det meget trafikerede Øresund går hen over Drogden-strædet, hvorunder tunnelen løber, er det alligevel muligt for endog meget store skibe at passere under selve broen. Tunnelkonstruktionen er 4.050 meter lang, hvoraf 3.510 meter er decideret tunnel, mens der i hver tilkørselsende er 270 meter tunnelnedkørsel. Tunnelen består af fire separate rør, i tunnelen løber jernbanen i samme niveau som vejene, mens de to jernbanespor løber under de fire vejspor på broen.

Broen er lettere buet, i stedet for lige, primært af æstetiske årsager.[4]

Økonomiske forhold

Øresundsforbindelsen ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som igen ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-danska Broförbindelsen (SVEDAB) AB. Sidstnævnte ejes af den svenske stat (Näringsdepartementet) igennem Vägverket og Banverket (50 pct. hver), mens A/S Øresund ejes 100 pct. af Sund & Bælt, som igen ejes af den danske stat (Transportministeriet).

Den samlede pris for hele forbindelsen inklusive motorvejs- og jernbanetilslutning på land blev i år 2000 udregnet til 30,1 milliarder kroner. Det anslås, at broen vil have finansieret sig selv i år 2035.

I Sverige er der bygget en ny jernbanetilslutning, Citytunneln, i perioden 2005-2010, til en pris på 8 milliarder danske kroner, men Citytunneln er ikke økonomisk forbundet med selve Øresundsforbindelsen, idet Citytunneln er betalt af Trafikverket, Skåne län, Malmø kommune og EU.

Trafik

Betalingsanlæg
Broen set fra syd-vest.
Broen set fra nord-vest.

Der kørte i gennemsnit ca. 17.000 køretøjer over broen i døgnet i det første halvår af 2007, hvilket er en stigning på 19 procent sammenlignet med 2006. Antallet af togpassagerer voksede i samme periode med hele 25 procent til 4,3 millioner togpassagerer. I 2012 var dette tal næsten 11 mio. Fjerntog og Øresundstog bruger forbindelsen.

I 2007 foreslog den svenske trafikforsker Anders Olshov, at man bør overveje en udvidelse af Øresundsbroen eller at bygge endnu en bro mellem Danmark og Sverige (Helsingborg-Helsingør), idet prognoser viser, at broens kapacitet inden for en 10-årig tidshorisont vil være utilstrækkelig.[5] Iflg. Øresundsbro Konsortiet er der allerede fra 2012 risiko for køer mellem kl. 8 og 9 om morgenen for trafikken fra Sverige til København.[6] Når Femern Bælt-forbindelsen står færdig i 2018, forventer trafikforsker Alex Landex, at en ny Øresundstunnel mellem Helsingør og Helsingborg kan komme på tegnebrættet. Han begrunder det især med, at kapaciteten til tog i myldretiden vil blive for lille.[7] I 2012 havde Alex Landex udtalelser vist sig at holde stik, idet godstrafikken over Øresund var blevet en flaskehals. Dette betyder yderligere at Danmark får sværere ved at leve op til sine visioner om mere miljøvenlig transport, da godstog forurener mindre end lastbiler.[8]

Trafikdata[9]
År MC Personbiler Biler 6-9m Busser Lastbiler I alt
2001 24.330 2.660.807 74.505 37.745 153.485 2.950.872
2002 25.868 3.106.318 73.942 41.433 180.803 3.428.364
2003 26.881 3.418.382 86.477 41.294 208.402 3.781.436
2004 33.615 3.908.014 94.232 58.270 230.546 4.324.677
2005 29.878 4.499.640 109.631 56.480 269.164 4.964.793
2006 32.387 5.203.178 143.609 55.510 307.909 5.742.593
2007 38.376 5.674.513 161.807 52.339 314.590 6.745.968
2008 35.012 6.502.882 161.386 47.979 341.106 7.088.365
2009 33.845 6.565.023 164.025 42.742 298.071 7.103.706
2010 31.254 6.499.956 172.573 44.523 328.295 7.076.601
2011 29.672 6.375.075 180.655 44.651 358.104 6.988.157
2012 27.187 6.148.107 180.037 41.564 368.921 6.765.816
2013 32.438 6.028.040 182.605 40.935 401.389 6.685.407
2014 34.087 6.217.111 194.495 50.362 422.222 6.918.277
2015 33.999 6.314.046 203.779 46.812 448.792 7.047.428
2016 36.103 6.648.689 222.340 52.630 464.024 7.423.786

Noter

  1. ^ Marstrand, Vilhelm. "Det store vej- og broprojekt" side 143-155 Ingeniøren, 14 Marts 1936. Tilgået: 28 December 2014.
  2. ^ Dansk Sprognævn
  3. ^ "Motivering for medaljemodtagelse - Eckersberg Medaillen". Akademiraadet. Hentet 2. oktober 2015.
  4. ^ Spørg Scientariet: Er Øresundsbroen kun buet af æstetiske grunde? | Ingeniøren
  5. ^ Politiken.dk, 18. juli 2008 – Øresundsbro er snart for smal
  6. ^ jp.dk, 27. februar 2008 – Kø på Øresundsbroen om få år
  7. ^ Børsen, 11. juli 2008 – Eksperter: Ny Øresundstunnel nødvendig
  8. ^ Passagerer blokerer for gods over Øresund dr.dk
  9. ^ Kilde: Øresundsbroen | Trafikstatistik, hentet 20. november 2015

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 55°36′31″N 12°43′57″Ø / 55.60861°N 12.73250°Ø / 55.60861; 12.73250