Demokratiske parti (USA): Forskelle mellem versioner

Demokratiske parti
*Democratic Party*
Demokratiske parti ; Democratic Party
Partiformand	Tom Perez
Gruppeleder i Senatet:	Chuck Schumer
Gruppeleder i Huset:	Nancy Pelosi; Steny Hoyer
Grundlagt	1792 (historisk); 1824 (moderne)
Hovedkontor	430 South Capitol Street SE; Washington, D.C.; 20003
Pladser i Senatet:	46 / 100
Pladser i Repræsentanternes hus:	194 / 435
Politisk ideologi	Amerikansk progressiv liberalisme; Socialliberalisme
Politisk placering	Centrum til Centrum-venstre
Partifarve(r)	Blå (uofficielt)
Website	www.democrats.org

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 18. aug. 2017, 14:20

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under Andrew Jackson i 1820'erne, men dets rødder kan spores tilbage til Thomas Jefferson og det Demokratisk-republikanske parti. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af Storbritanniens Konservative.

Efter midtvejsvalget i 2006 har partiet flertallet i den 110. Kongres. Det har direkte flertal i Repræsentanternes Hus og i Senatet har den demokratiske koalition (der inkluderer to uafhængige senatorer) ligeledes et flertal. Demokraterne har kontrollen i flest delstatsparlamenter og besætter endvidere flest guvernørposter.

Siden 1896 har demokraterne været det mest venstreorienterede (am: liberal) af de to store partier.^{[kilde mangler]} Franklin D. Roosevelts arbejderklassevenlige, aktivistiske filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans New Deal kontrollerede regeringsførelsen helt ind i 1960'erne. 1960'ernes borgerrettighedsbevægelse, som på trods af modstand fra dets sydstatsfløj blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.

Ideologisk basis

De dominerende holdninger i Det demokratiske parti er siden 1930'erne generelt blevet anset som liberale.^{[kilde mangler]} Man skal her være opmærksom på, at liberalisme generelt har en anden betydning i USA ift. udenfor (se amerikansk liberalisme), men i en international kontekst bliver Demokraternes synspunkter dog også ofte set som liberale.^{[kilde mangler]} Partiets politiske standpunkter har deres rødder i den såkaldte progressive bevægelse i USA fra starten af det 20. århundrede og desuden i tankerne fra sådanne intellektuelle som John Dewey.

Partiet er fortaler for de fleste demokratiske frihedsrettigheder, sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og den fri næringsdrivelse, hvis værste konsekvenser dog skal modereres af regeringens indblanden. Partiet mener, at regeringen skal forsøge at forhindre fattigdom og social uretfærdighed, også selvom det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i samfundet og et progressivt skattesystem for at sikre finansieringen.

Ethvert givent partis principper og værdier er svære at definere, og generelt behøver de ikke at gælde for alle medlemmer.^{[kilde mangler]} Hos Demokraterne, som er et meget bredt dækkende parti, kan et medlem således også sagtens være uenig med partiet i et eller flere af partiets "officielle" standpunkter. Disse standpunkter repræsenterer de holdninger, et flertal af de delegerede på det nationale konvent – ofte under indflydelse af årets nominerede præsidentkandidat – har vedtaget.

Demokratiske præsidenter siden det moderne partis grundlæggelse i 1824

Se også

Republikanske parti (USA)

Eksterne links

Det Demokratiske Partis officielle hjemmeside

Spire

Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 38°53′03″N 77°00′33″V / 38.8843°N 77.0091°V / 38.8843; -77.0091

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{POV|dato=juni 2013}}
 {{kilder|dato=Uge 22, 2013}}
+{{forældet|Artiklen er flere valg bagud}}
 {{Politisk parti |
 partinavn_dansk = Demokratiske parti|
@@ Linje 44: / Linje 45: @@
 Efter [[midtvejsvalg]]et i 2006 har partiet flertallet i den 110. [[Kongressen (USA)|Kongres]]. Det har direkte flertal i [[Repræsentanternes Hus]] og i [[Senatet (USA)|Senatet]] har den demokratiske koalition (der inkluderer to uafhængige senatorer) ligeledes et flertal. Demokraterne har kontrollen i flest delstatsparlamenter og besætter endvidere flest guvernørposter.
-Siden 1896 har demokraterne været det mest [[venstreorienteret|venstreorienterede]] (am: liberal) af de to store partier.{{kilde mangler|dato=Uge 22, 2013}} [[Franklin D. Roosevelt]]s [[arbejderklasse]]venlige, [[Aktivisme|aktivistiske]] filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans [[New Deal]] kontrollerede regeringsførelsen helt ind i [[1960'erne]]. 1960'ernes [[borgerrettighedsbevægelse]], som på trods af modstand fra dets [[Sydstaterne|sydstatsfløj]] blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.
+Siden 1896 har demokraterne været det mest [[venstreorienteret|venstreorienterede]] (am: liberal) af de to store partier.{{kilde mangler|dato=Uge 22, 2013}} [[Franklin D. Roosevelt]]s [[arbejderklasse]]venlige, [[Aktivisme|aktivistiske]] filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans [[New Deal]] kontrollerede regeringsførelsen helt ind i [[1960'erne]]. 1960'ernes [[Borgerrettighedsbevægelsen|borgerrettighedsbevægelse]], som på trods af modstand fra dets [[Sydstaterne|sydstatsfløj]] blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.
 == Ideologisk basis ==