Slaget ved Lyndanisse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 90.184.202.213 (diskussion | bidrag)
Det var self. 1346 ikke 1946. Sry my bad.
Linje 4: Linje 4:


[[Rydårbogen|Ryd Klosters årbog]] oplyser for dette år:
[[Rydårbogen|Ryd Klosters årbog]] oplyser for dette år:
:"''Efter at have samlet en meget stor hær drog [[Valdemar 2. Sejr|kong Valdemar]] mod [[Estland]] med et tusinde fem hundrede [[langskib]]e, og efter mange slag omvendte han hele dette land til [[kristendommen]] og underlagde det [[Danmark]], som det endnu er.''"
:"''Efter at have samlet en meget stor hær drog [[Valdemar 2. Sejr|kong Valdemar]] mod [[Estland]] med et tusinde fem hundrede [[langskib]]e, og efter mange slag omvendte han hele dette land til [[kristendommen]] og underlagde det [[Danmark]], indtil 1346.''"


Flåden nåede Estlands nordlige provins Revele i begyndelsen af juni måned. Med i flåden var, udover kongen, biskop [[Anders Sunesen]] og biskop [[Theoderik af Estland]]. I hæren var også flere af kongens [[vasal]]ler: Tyskere under [[grev Albert]] og [[vender]]e under [[Vitslav den 1. af Rügen]].
Flåden nåede Estlands nordlige provins Revele i begyndelsen af juni måned. Med i flåden var, udover kongen, biskop [[Anders Sunesen]] og biskop [[Theoderik af Estland]]. I hæren var også flere af kongens [[vasal]]ler: Tyskere under [[grev Albert]] og [[vender]]e under [[Vitslav den 1. af Rügen]].

Versionen fra 29. aug. 2017, 12:25

Slaget ved Lyndanisse, maleri af Christian August Lorentzen

Volmerslaget ved Lyndanisse fandt sted lørdag den 15. juni 1219.

Ryd Klosters årbog oplyser for dette år:

"Efter at have samlet en meget stor hær drog kong Valdemar mod Estland med et tusinde fem hundrede langskibe, og efter mange slag omvendte han hele dette land til kristendommen og underlagde det Danmark, indtil 1346."

Flåden nåede Estlands nordlige provins Revele i begyndelsen af juni måned. Med i flåden var, udover kongen, biskop Anders Sunesen og biskop Theoderik af Estland. I hæren var også flere af kongens vasaller: Tyskere under grev Albert og vendere under Vitslav den 1. af Rügen.

Ifølge Henrik af Livlands krønike kapitel XXIII 2 slog Korsfarerne sig ned ved Lyndanisse og begyndte at opføre en borg, "castrum danorum", på estisk Taani-linn (senere Tallinn), danskerborgen. Under byggeriet kom flere estiske forhandlere på besøg for at trække tiden ud, mens de samlede en hær.[1]

Hen under aftenen 15. juni 1219 angreb esterne, netop som danskerne og deres allierede havde spist dagens sidste måltid. Angrebet skete fra 5 sider[2] og der udbrød hurtigt panik blandt korsfarerne, der flygtede til alle sider. Biskop Theoderik blev dræbt af estere, der troede han var kongen. Alt tegnede til et katastrofalt nederlag for korsfarerne.

Imidlertid var venderne ikke blevet opdaget af den estiske angrebsstyrke. Vitslav gennemførte et hurtigt modangreb, der standsede den estiske fremtrængen. Dette gav de øvrige korsfarere tid til at samle sig og omgruppere, hvorefter man i fællesskab havde held til at drive den estiske hær på vild flugt. Danskerne takkede Gud for sejren og byggede borgen færdig. Biskop Theodorics kapellan Wescelin blev tilbage i Estland sammen med kongens mænd for at endegyldigt overvinde esterne.[2]

Dannebrogs fald

Der er intet historisk belæg for, at der ved denne lejlighed faldt et flag (f.eks. Dannebrog) ned fra himlen.[3] I de ældste kilder vedrørende Dannebrogs fald fra himlen skete dette i 1208 i et slag ved Fellin (Viljandi), og traditionen er herfra blevet overført til det mere betydningsfulde slag ved Tallinn.[4]

Se også

Noter

  1. ^ Henrik, s. 140 i den refererede kildeudgivelse
  2. ^ a b Henrik, s. 140
  3. ^ Fx findes ingen omtale heraf i Henrik af Livlands krønike
  4. ^ jvf. Lind

Litteratur

  • Henriku Liivimaa Kroonika, tõlkinud Richard Kleis, teaduslikult toimetanud ja kommenteerinud Enn Tarvel; "Olion", Tallinn 1993; ISBN 5-400-01319-1 (estisk)
  • John Lind: "Den faldt fra himlen ned" (Kronik i Skalk 2001, nr. 6, s. 20-27)

Eksterne henvisninger


Koordinater: 59°26′07″N 24°44′22″Ø / 59.4353°N 24.7394°Ø / 59.4353; 24.7394