Forsvaret: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
Rettet faktuelle oplysning af hjv. Vi er DD 10000 aktive hjv soldater i dk
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 34: Linje 34:
|aktiv = 20.165 ansatte (1. januar 2017)<ref>[http://forpers.dk/hr/Pages/Antalansatte.aspx Forsvaret: Antal ansatte]</ref><br>4286 værnepligtige (2015)<ref>[http://forpers.dk/hr/Pages/Vaernepligtige.aspx Forsvaret.dk: Værnepligtige]</ref>
|aktiv = 20.165 ansatte (1. januar 2017)<ref>[http://forpers.dk/hr/Pages/Antalansatte.aspx Forsvaret: Antal ansatte]</ref><br>4286 værnepligtige (2015)<ref>[http://forpers.dk/hr/Pages/Vaernepligtige.aspx Forsvaret.dk: Værnepligtige]</ref>
|ranked = 85<ref>[http://www.globalfirepower.com/active-military-manpower.asp globalfirepower.com]</ref>
|ranked = 85<ref>[http://www.globalfirepower.com/active-military-manpower.asp globalfirepower.com]</ref>
|reserve = 12.000 + 48.000 frivillige i Hjemmeværnet
|reserve = 10.000 aktive frivillige i Hjemmeværnet
|udstationeret = 473 (21. januar 2015)<ref>[http://forsvaret.dk/HST/International%20Info/FN%20Missioner/Pages/default.aspx FN missioner med dansk deltagelse]</ref>
|udstationeret = 473 (21. januar 2015)<ref>[http://forsvaret.dk/HST/International%20Info/FN%20Missioner/Pages/default.aspx FN missioner med dansk deltagelse]</ref>
<!-- Økonomi -->
<!-- Økonomi -->
Linje 60: Linje 60:


Historisk har Danmark forholdt sig [[neutralitet|neutral]] under [[1. verdenskrig]] og i begyndelsen af [[2. verdenskrig]], men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at det ikke alene var en sikkerhed for landet. Efter [[den kolde krig]]s ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin fredsbevarende indsats.{{kilde mangler|dato=Uge 23, 2013}}
Historisk har Danmark forholdt sig [[neutralitet|neutral]] under [[1. verdenskrig]] og i begyndelsen af [[2. verdenskrig]], men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at det ikke alene var en sikkerhed for landet. Efter [[den kolde krig]]s ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin fredsbevarende indsats.{{kilde mangler|dato=Uge 23, 2013}}




== Historisk oversigt over det samlede forsvarsbudget<ref>[http://www.sipri.org/research/armaments/milex/milex_database Stockholm International Peace Research Institute - Military Expenditure Database]</ref> ==
== Historisk oversigt over det samlede forsvarsbudget<ref>[http://www.sipri.org/research/armaments/milex/milex_database Stockholm International Peace Research Institute - Military Expenditure Database]</ref> ==

Versionen fra 7. sep. 2017, 17:57

For det generelle begreb se forsvar og militær.
Forsvaret
Værn Hæren (HRN)
Søværnet (SVN)
Flyvevåbnet (FLV)
Hjemmeværnet (HJV)
Hovedkvarter Kuglegården
Lederskab
Øverstbefalende Dronning Margrethe II
Forsvarsminister Peter Christensen (Venstre)[1]
Forsvarschef General Bjørn I. Bisserup[2]
Militærstyrke
Militæralder 18-49 år
Værnepligt Ja
Til rådighed
for militærtjeneste		 1.088.751, alder 18-49 år (2011)
Egnet for
militærtjeneste		 955.168 (2005), alder 18-49 år (2011)
Personer, som når
militæralder pr. år		 43.073[3] (2011)
Aktive styrker 20.165 ansatte (1. januar 2017)[4]
4286 værnepligtige (2015)[5] (nr. 85[7])
Reservestyrker 10.000 aktive frivillige i Hjemmeværnet
Udstationerede styrker 473 (21. januar 2015)[6]
Økonomi
Budget 20 mia. kr. (2013)[8]
Procent af BNP 1,17%

Forsvaret er Kongeriget Danmarks væbnede styrker, der har ansvaret for det militære forsvar af riget. Forsvarschefen er i kraft af sin rolle som chef for Forsvarskommandoen øverstkommanderende, selv om den opgave de jure tilfalder Dronningen. Forsvaret er organiseret som en enhed under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog Folketinget, der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager ca. 21 mia. kr. (2011), svarende til 1,4% af bruttonationalproduktet (2011). Der er værnepligt for mænd i Danmark, og lige under 1 mio. danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret ca. 18.827 fastansatte.

Forsvaret omfatter følgende fire værn:

Ifølge forsvarsloven er Forsvarets formål at bidrage til at fremme fred og sikkerhed ved at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden under hensyntagen til menneskerettighederne.[kilde mangler] Det sker gennem en aktiv deltagelse i NATO-samarbejdet i form af konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af alliancens område. Forsvaret skal også deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver, dialog og samarbejde med lande uden for NATO med særlig vægt på Central- og Østeuropa. Kun i enkelte tilfælde – med Irakkrigen som det seneste – har Danmark deltaget i internationale operationer uden NATO-mandat.

Historisk har Danmark forholdt sig neutral under 1. verdenskrig og i begyndelsen af 2. verdenskrig, men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at det ikke alene var en sikkerhed for landet. Efter den kolde krigs ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin fredsbevarende indsats.[kilde mangler]

Historisk oversigt over det samlede forsvarsbudget[9]

År Procentdel af BNP Samlede udgifter
(Forsvarsministeriet)
i mio. DKK
1949 Data mangler 360
1950 1,7% 359
1951 2,1% 475
1952 2,7% 676
1953 3,4% 889
1954 3,2% 885
1955 3,2% 920
1956 3,0% 936
1957 3,1% 1.012
1958 2,9% 988
1959 2,6% 986
1960 2,7% 1.113
1961 1,6% 1.180
1962 3,0% 1.551
1963 3,0% 1.651
1964 2,8% 1.764
1965 2,8% 1.974
1966 2,6% 2.080
1967 2,6% 2.249
1968 2,7% 2.591
1969 2,4% 2.640
1970 2,4% 2.967
1971 2,4% 3.195
1972 2,2% 3.386
1973 2,0% 3.520
1974 2,2% 4.462
1975 2,4% 5.355
1976 2,2% 5.714
1977 2,2% 6.382
1978 2,3% 7.294
1979 2,3% 8.045
1980 2,4% 9.117
1981 2,4% 10.301
1982 2,4% 11.669
1983 2,4% 12.574
1984 2,2% 13.045
1985 2,1% 13.344
1986 1,9% 13.333
1987 2,0% 14.647
1988 2,1% 15.620
1989 2,0% 15.963
1990 2,0% 16.399
1991 2,0% 17.091
1992 1,9% 17.129
1993 1,9% 17.390
1994 1,8% 17.293
1995 1,7% 17.468
1996 1,7% 17.896
1997 1,6% 18.521
1998 1,6% 19.071
1999 1,6% 19.428
2000 1,5% 19.339
2001 1,6% 21.017
2002 1,5% 21.269
2003 1,5% 21.075
2004 1,5% 21.441
2005 1,3% 20.800
2006 1,4% 23.173
2007 1,3% 22.731
2008 1,4% 24.410
2009 1,4% 23.252
2010 1,4% 25.328
2011 1,4% 24.259
2012 1,4% 25.617
2013 1,3% 23.724
2014 1,3% 25.022
2015 1,05% 20.892 Forlig
2016 N/A 21.404 Forlig
2017 1,2% 21.187 Forlig
2018 N/A 20.603 Forlig

Organisation

Forsvarets organisation pr. 1. oktober 2014.[10]

Værnsfælles
Forsvarskommando
 
 
 
   
 
   
 
   
 
   
 
   
 
   
Operationer Koordination og
Udvikling 		Hærstaben Marinestaben Flyverstaben Arktisk
Kommando 		Specialoperations-
kommandoen

Internationale engagementer efter 2. verdenskrig

Hæren


Søværnet


Flyvevåbnet


Hjemmeværnet

  • Personbeskyttelsesdetachement Bashra, Irak (2006) - hovedsageligt SSR
  • Personbeskyttelsesdetachement Baghdad, Irak (2007)
  • Bevogtningsdelingen, Helmand, Afghanistan (2009-2011)
  • Bevogtningsdelingen, Kosovo (2011-2013)
  • Rådgivningshold til landbrug, Helmand, Afghanistan (2013-2014)
  • Instruktører - Operation Inherent Resolve, Irak (2016-2017)
  • Bevogtningsdelingen, Mali (2017)


Se også

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ "Officielt: Peter Christensen bliver ny forsvarsminister". Politiko. Hentet 30. september 2015.
  2. ^ Kommandooverdragelse 2017-1-10
  3. ^ Statistiske oplysninger oktober 2014
  4. ^ Forsvaret: Antal ansatte
  5. ^ Forsvaret.dk: Værnepligtige
  6. ^ FN missioner med dansk deltagelse
  7. ^ globalfirepower.com
  8. ^ Årsrapport 2013
  9. ^ Stockholm International Peace Research Institute - Military Expenditure Database
  10. ^ http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Documents/V%C3%A6rnsf%C3%A6lles%20Forsvarskommando.pdf
  11. ^ Officiel afslutning på den danske indsats i Afghanistan
  12. ^ a b c Det Maritime Danmark: Søværnets korvetter sendes på pension
  13. ^ a b c d e natmus.dk Flåden efter 1945
  14. ^ folketinget.dk: Notat vedr. bearbejdning af erfaringer fra den danske deltagelse i Kosovo-konflikten
  15. ^ THETIS i FN World Food Programme - Efterskrift
  16. ^ forsvaret.dk Danmark overgiver ledelsen af TF150 til Tyskland
  17. ^ Søværnets Taktiske Stab skal lede international flådestyrke
  18. ^ ABSALON sejler til Afrikas Horn
  19. ^ ABSALON genindtræder i dag i NATO’s antipiraterioperation
  20. ^ Forsvaret.dk: Fregatten Iver Huitfeldt på vej mod Adenbugten
  21. ^ Forsvaret.dk: Skiftedag i operation ud for Syrien
  22. ^ fmn.dk: Dansk skibsbidrag har afhentet kemiske stoffer fra Libyen
  23. ^ Afsnit "S-55 i Congo" s. 101-112 i Alex Schou Jensen: "Sikorsky & Eskadrille 722", 2009, Veterania, ISBN 978-87-89792-55-2
  24. ^ a b Side 5 i Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden forsvaret.dk, 2006
  25. ^ FTK: Helikoptere på sidste mission i Irak
  26. ^ Forsvaret.dk: Fennec flyves til Afghanistan
  27. ^ HOK: Om ISAF
  28. ^ Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret.dk d. 31. oktober 2011
  29. ^ forceweekly: 14 dage mere med operation Ocean Shield
  30. ^ forsvaret.dk: Pirater får ikke frit spil
  31. ^ Forsvaret.dk: Klar til indsats i Mali
  32. ^ Politiken (26. september 2014). "Thorning bekræfter: Danske kampfly skal bombe i Irak".
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Forsvaret&oldid=9223465"