Ringvej: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 233: Linje 233:
|Hedensted
|Hedensted
|2,4
|2,4
|-
|Jylland
|[[Vestre Ringvej (Stouby)|Vestre Ringvej]]
|align="center"|
|Stouby
|
|-
|-
|Jylland
|Jylland

Versionen fra 10. sep. 2017, 22:35

Den tyske hovedstad Berlin har en ringvej af motorvejsstandard.

En ringvej er en hel- eller halv-cirkelformet hovedfærdselsåre beregnet til at føre større mængder biltrafik uden om et bycentrum. En ringvej kan være beliggende uden for byens egentlige bebyggelse eller indenfor og tættere på bycentrum.

Dele af ringveje kan være sekundærruter.

Danske betegnelser

Flere danske storbyer har mere end én ringvej, og de er så nummereret efter afstanden til centrum. Ring 1 (O1) er således vejen tættest på byens centrum. I byer med to ringveje benyttes nogle gange betegnelserne indre ringvej og ydre ringvej. I Århus kaldes den inderste ring ofte Ringgaden, mens den ydre kaldes Ringvejen.

Danske ringveje

De fleste større danske byer har en eller flere ringveje. Nyere anlagte ringveje er oftest anlagt som såkaldt facadeløse veje, dvs. at nærliggende bebyggelse har udkørsel til andre veje og ikke til ringvejen.

København

København har fire ringveje, hvoraf dele af de to yderste er af motorvejsstandard og derfor går under betegnelsen motorringvej. De dele, der har motorvejsstanddard, kaldes Motorring 3 og Motorring 4. Der var tidligere planlagt to andre motorringe i den indre by, men disse planer er senere blevet opgivet. Der eksisterer dog en ringvej Ring 2 (O2) i København, som indkredser de centrale brokvarterer undtaget Amager. Navnet for motorring 3 og 4 er dog bevaret.[1]

Århus

Århus har officielt to færdige ringveje, mens en tredje er undervejs. Byens første og inderste ringgade Ring 1 er en del af samlet byplanlægninger fra 1898 af arkitekt Hack Kampmann og 1919 af ingeniør A. Klixbull. Gaden er linjeført som en præcis bue omkring de indre bydele. Anlæggelsesperioden strækker sig fra starten af det 20. århundrede til sidst i 1930'erne op til Anden Verdenskrig. Gaden blev bygget i etaper, og med forskellige underlag, fra i starten med chaussébelagt, 6 meter bred vejbane og 2 grusbelagte fortove - til i dag at være en delvis seks-sporet, delvis fire-sporet asfalteret boulevard, med bred beplantet midte og cykelsti og fortov.[2][3] Den nordlige motorringvej om Århus består af Djurslandmotorvejen, færdigbygget i efteråret 2010, med tilslutning til Østjyske Motorvej i det nye Motorvejskryds Århus Nord.[4] Århus Kommune har herudover planer om en ny vej startende fra Østjydske Motorvej og fortsættende syd om Tranbjerg og Mårslet til Oddervej ved Beder.[5] Denne vej vil sammen ved Djurslandsmotorvejen og Østjyske Motorvej danne en samlet tredje ring.

Odense

Odense har tre ringveje, hvoraf kun en er fuldendt hele vejen rundt om centrum. I 2006 åbnede Fyns Amt Ring 3 på østsiden af byen,[6] og denne er via Motorvejskryds Odense tilsluttet Fynske Motorvej, der fungerer som ringvej syd om byen. På samme tidspunkt forlængede amtet Ring 2 gennem byens nordvestlige forstæder.[7] Odense Kommune har besluttet at færdiggøre Ring 2 ved opførsel af Kanalforbindelsen over Odense Kanal, som blev åbnet i 2014.[8] Der er ikke foretaget lokalplanmæssige arealreservationer til en forlængelse af Ring 3 nord og vest om byen.

Herning

Herning har en ringvej, der går rundt om byen. Øst for Herning fungerer Midtjyske Motorvej som en ringvej for nord-/sydgående trafik. Motorvejskryds Herning Syd forbinder Midtjyske Motorvej med Messemotorvejen der løber syd og vest om byen ud til Messecenter Herning. Disse to motorveje danner således en ring om byen, med forbindelse til alle større indfaldsveje. Messemotorvejen vest om Herning fra Snejbjerg og op forbi det nye supersygehus i Gødstrup til Sinding åbnede den 28. maj 2017, og lukkede det sidste hul, så der nu er motorvej og motortrafikvej omkring Herning.

Holstebro

Også Holstebro har i årtier haft en ringvej Ring 2, som dog kun løber halvvejs rundt om byen. Ud over at lede gennemgående trafik uden om bykernen hjælper ringvejen også med at fordele trafikken i selve byområdet grundet beliggenheden i byens udkanten. Således tjener ringvejen ikke kun som omfartsvej, men også som en hovedfærdselsåre i byområdet, hvilket selvfølgelig belaster trafikmængden.

Viborg

Viborg har to ringveje. Inderst i en halvcirkel ligger Indre Ringvej, der er anlagt 1939-61 med to-fire spor og allétræer. Vejen ledte oprindeligt landevejstrafikken uden om Viborg, men er i dag fordelingsvej for byens interne trafik. Yderst ligger ligeledes i en halvcirkel, Søndre Ringvej, Vestre Ringvej og Nordre Ringvej, der er opført i 1970'erne og 1990'erne, og som leder landevejstrafikken på rute 13, 16 og 26 uden om Viborg.

Næstved

Næstved har en ringvej der løber halvvejs rundt om byen, mens den anden er undervejs. Den ene ringvej Vestre Ringvej der åbnede i 1997 leder trafikken på primærrute 22 vest om byen, mens Østre Ringvej leder trafikken på primærrute 14 øst om, og den gennemgående trafik uden om bykernen, samt fordeler trafikken ud til de østlige og sydlige boligområder. Den anden ringvej Ring Øst åbnede den 20. december 2012.[9] og vil sammen med den kommende Ring Syd når den forvendes at åbne i 2017[10] vil den aflaste Østre Ringvej og den nordlig del af byens vejnet. Den nordlige ringvej Ring Nord leder den gennemkøre trafik på primærrute 54 uden om byen. Vejen er en 2+1 sporet motortrafikvej, og åbnede den 30. oktober 2016. Når den sidste ringvej åbner for trafik i 2017,vil Næstved have en fuldent ringvej rundt omkring byen.

Hillerød

Hillerød har en ringvej, der går rundt om byen. Isterødvejen (primærrute 19) der går øst for byen fungerer som ringvej for den nord-/sydgående trafik i øst, mens Hillerødmotorvejens forlængelse (primærrute 16) og (sekundærrute 267) går vest om byen og fungerer som ringvej for den nord-/sydgående trafik i vest. Motortrafikvejene danner en halv ring omkring byen, med forbindelse til alle større indfaldsveje. Overdrevsvejen (primærrute 6) er den sydligste del af ringvejen omkring Hillerød. Vejen er en hovedlandevej, og er med til at tage den trafik der skal ind til det sydlige Hillerød, og fra 2022 til det Nyt Hospital Nordsjælland der kommer til at ligge, i den kommende bydel Favrholm i det sydlige Hillerød.

Ringveje i Danmark

Cityring (Grenaa)
Landsdel Navn Nummer By Længde
Jylland Søndre Ringvej 55 Hirtshals 2,5
Jylland Ringvejen 190 Hjørring 8,6
Jylland Vestre Ringvej Vrå
Jylland Søndre Ringvej Sæby
Jylland Søndre Ringvej Løkken
Jylland Ring 1 O1 Brønderslev 1,7
Jylland Ring 2 O2 Brønderslev 10
Jylland Ring 1 O1 Aalborg 3,8
Jylland Ring 2 O2 Aalborg 2,9
Jylland Søndre Ringvej Løgstør
Jylland Nordre Ringvej 561 Aalestrup
Jylland Nordre Ringvej 561 Hobro
Jylland Søndre Ringvej Hobro
Jylland Cityring O Grenaa 2,2
Jylland Ringvejen 15 16 Grenaa 5,8
Jylland Nordre Ringvej Hadsten
Jylland Østre Ringvej Hadsten
Jylland Vestre Ringvej Hadsten
Jylland Ring 1 O1 Aarhus 8,8
Jylland Ring 2 O2 Aarhus 14,5
Jylland Hasle Ringvej O2 180 Aarhus
Jylland Åby Ringvej O2 180 Aarhus
Jylland Viby Ringvej O2 180 Aarhus
Jylland Vejby Ringvej O2 180 Aarhus
Jylland Ringvej Syd O2 Aarhus 4,6
Samsø Østre Ringvej Nordby
Samsø Vestre Ringvej Nordby
Jylland Indre Ringvej Brædstrup
Jylland Ringvejen 52 Horsens 1,8
Jylland Ringvej Syd [11] O2 Horsens 3
Jylland Vestre Ringvej Hedensted 2,4
Jylland Ring 2 O2 Vejle 3,7
Jylland Ringvej Thisted 1,7
Thyholm Søndre Ringvej Hvidbjerg
Jylland Ringvej Syd 26 Skive 7,4
Jylland Indre Ringvej Viborg 4,7
Jylland Søndre Ringvej 26 13 Viborg 2,7
Jylland Vestre Ringvej 26 13 Viborg 3,8
Jylland Nordre Ringvej 13 16 Viborg 6,7
Jylland Ringvejen O2 11 Holstebro 8,2
Jylland Nordre Ringvej O2 Holstebro 2,5
Jylland Nordre Ringvej 525 Bjerringbro 1
Jylland Vestre Ringvej 525 Bjerringbro 1,8
Jylland Ringvejen Hammel 1,4
Jylland Vestre Ringvej 195 Silkeborg 3,1
Jylland Søndre Ringvej 52 Silkeborg 3,2
Jylland Nordre Ringvej 195 Silkeborg 3,6
Jylland Østre Ringvej 195 Silkeborg 2,7
Jylland Nordre Ringvej Give
Jylland Søndre Ringvej Give
Jylland Søndre Ringvej 487 Grindsted 2,5
Jylland Vestre Ringvej Grindsted 2,2
Jylland Østre Ringvej Hejnsvig
Jylland Søndre Ringvej Ringkøbing 1,3
Jylland Nordre Ringvej 15 Ringkøbing 2,6
Jylland Vestre Ringvej 15 Ringkøbing 2,4
Jylland Ringvejen 11 Skjern 5,1
Jylland Vestre Ringvej Nørre Snede
Jylland Gammelby Ringvej E20 24 Esbjerg 2,8
Jylland Kjersing Ringvej Esbjerg 3,2
Jylland Gjesing Ringvej Esbjerg 1,4
Jylland Sædding Ringvej Esbjerg 2,9
Jylland Søndre Ringvej Vejen 1,7
Jylland Ringvejen 11 24 Ribe 2,6
Jylland Søndre Ringvej 170 Kolding 1,3
Jylland Nordre Ringvej 191 Kolding 2
Jylland Indre Ringvej Fredericia 3,8
Jylland Vestre Ringvej 28 Fredericia 4,7
Jylland Ydre Ringvej Fredericia 6
Jylland Ringvej Rødekro
Fyn Ring 1 O1 Odense 5,4
Fyn Ring 2 O2 Odense 18
Fyn Østre Ringvej O3 Odense 8,2
Fyn Østre Ringvej Ringe
Fyn Ring Nord 163 Svendborg 5,5
Fyn Søndre Ringvej Assens 3,2
Fyn Østre Ringvej 323 307 Assens 2,4
Fyn Indre Ringvej Aarup 1
Langeland Ringvejen Rudkøbing 1,2
Sjælland Ring 1 O1 Helsingør 2,3
Sjælland Ring 2 O2 Helsingør 3,5
Sjælland Ring 3 O3 Helsingør 4,6
Sjælland Ring 2 O2 Hillerød 20
Sjælland Ring Syd Ølstykke 2,8
Sjælland Ring Nord Ølstykke 1,6
Sjælland Ring 2 O2 København 26
Sjælland Ring 3 O3 København 19
Sjælland Ring 4 O4 København 11
Sjælland Gladsaxe Ringvej O3 København
Sjælland Herlev Ringvej O3 København
Sjælland Søndre Ringvej O3 København
Sjælland Nordre Ringvej O3 København
Sjælland Ring 1 O1 Roskilde 4,6
Sjælland Ring 2 O2 Roskilde 7,6
Sjælland Søndre Ringvej O2 Roskilde 1,1
Sjælland Østre Ringvej 6 O2 Roskilde 6,6
Sjælland Vestre Ringvej Borup 2,4
Sjælland Ringvejen 151 Køge 2,2
Sjælland Nordre Ringvej 215 Ringsted 1,7
Sjælland Østre Ringvej 14 Ringsted 5,4
Sjælland Vestre Ringvej 269 Haslev 3
Sjælland Vestre Ringvej 22 Næstved 5,6
Sjælland Østre Ringvej 265 Næstved 6
Bornholm Nordre Ringvej Rønne 1,1
Bornholm Østre Ringvej Rønne 2,2
Bornholm Søndre Ringvej Rønne 2,5

Ringveje i Danmark under anlæg og planlægning

Foreslået ringveje i Danmark

Ringveje udenfor Danmark

De to mest kendte ringveje i Europa må være ringvejene omkring London og Berlin. Omkring Englands hovedstad er der bygget en 188 km lang motorvej, som kaldes M25 eller London Orbital Motorway og blev bygget i 1970'erne og 1980'erne. Tysklands hovedstad er omkredset af Bundesautobahn 10 (A10), som populært kaldes Berliner Ring. Det er en 196 km lang motorvej.

Kilder/referencer

  1. ^ Trafikken.dk – Hvorfor hedder det motorring 3
  2. ^ Untitled Document
  3. ^ Untitled Document
  4. ^ Vejdirektoratet.dk – Motorvej Søften – Skødstrup, Tidsplan
  5. ^ www.aarhuskommune.dk, 7. juli 2008 – Bering-Beder-Vejen
  6. ^ dr.dk – Ring 3 åbner i eftermiddag
  7. ^ Dansk Vejtidsskift 2005/04 s. 30-31 – Avf (Amtsvejingeniørforeningen) årsmøde 2005 – Fyns Amt
  8. ^ fyens.dk, 18. juni 2008 – Odense kan se frem til trafikkaos
  9. ^ Bolch Steffensen, Alice (19. december 2012). "Nu indvies den nye omfartsvej om Næstved". Sjællandske. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  10. ^ Lorentzen, Mogens (8. juli 2017). "Ring Syd i rekord-fart". Sjællandske. Hentet 18. juli 2017.
  11. ^ Sejer Kristensen, Jesper (18. august 2016). "Ny omfartsvej i Horsens åbnet". TV Østjylland. Hentet 21. august 2017.
  12. ^ Overgaard, Jesper (25. april 2016). "S foreslår ringvej gennen naturpark". Viborg Stifts Folkeblad. Hentet 17. juli 2017.
  13. ^ Andersen, Sys (22. december 2016). "Her er linjeføringen på ny ringvej syd om Kolding". JydskeVestkysten. Hentet 17. juli 2017.

Se også