Trondheim: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Småret
m Mange sproglige justeringer. Kommatering. Retskrivning. Fordanskning af norsk skrivemåde.
Linje 24: Linje 24:


== Historie ==
== Historie ==
[[Fil:City of Drontheim (JW Edy plate 72).jpg|thumb|Trondheim anno 1800<br />Malet af [[John William Edy]].]]
[[Fil:City of Drontheim (JW Edy plate 72).jpg|thumb|Trondheim anno 1800. Malet af [[John William Edy]].]]
{{uddybende|Trondheims historie}}
{{uddybende|Trondheims historie}}


Man regner med, at byen blev grundlagt i år [[997]] af Olav Tryggvason. [[Arkæologi]]ske fund tyder på, at der var en betydelig bebyggelse ved Nidelvens udløb med gårde og pakhuse.
Man regner med, at byen blev grundlagt i år [[997]] af Olav Tryggvason. [[Arkæologi]]ske fund tyder på, at der var en betydelig bebyggelse ved Nidelvens udløb med gårde og pakhuse.


I slutningen af [[1000-tallet]] voksede byen hurtigt. I [[1070]] begyndte bygningen af en stenkirke, der senere udviklede sig til [[Nidarosdomen]] over [[Olav den Hellige]]s grav. Kirken stod færdig ca. [[1320]]. Trondheim blev sæde for den norske [[ærkebiskop]], da Norge blev en selvstændig [[kirkeprovins]] i [[1152]], hvilket øgede byudviklingen yderligere, og fra [[1200-tallet]] kender vi næsten 20 kirker under sædet. Der blev også anlagt en bro over Nidelven omtrent der, hvor [[Elgeseter bro]] ligger og en række [[Kloster|klostre]], blandt andet på Elgeseter, [[Bakke (Norge)|Bakke]] og [[Munkholmen]].
I slutningen af [[1000-tallet]] voksede byen hurtigt. I [[1070]] begyndte bygningen af en stenkirke, der senere udviklede sig til [[Nidarosdomen]] over [[Olav den Hellige]]s grav. Kirken stod færdig omkring år [[1320]]. Trondheim blev sæde for den norske [[ærkebiskop]], da Norge blev en selvstændig [[kirkeprovins]] i [[1152]], hvilket øgede byudviklingen yderligere, og fra [[1200-tallet]] kender vi næsten 20 kirker under sædet. Der blev også anlagt en bro over Nidelven omtrent der, hvor [[Elgeseter bro]] ligger og en række [[Kloster|klostre]], blandt andet på Elgeseter, [[Bakke (Norge)|Bakke]] og [[Munkholmen]].
I [[1219]] oplevede Trondheim den første kendte brand, og nogle år senere i [[1295]] blev store dele af byen ødelagt af endnu en brand.
I [[1219]] oplevede Trondheim den første kendte brand, og nogle år senere i [[1295]] blev store dele af byen ødelagt af endnu en brand.


Linje 36: Linje 36:
[[Fil:Trondheim map 1898.jpg|thumb|Kort over Trondheim fra 1898, med den nye bydel Lademoen indtegnet.]]
[[Fil:Trondheim map 1898.jpg|thumb|Kort over Trondheim fra 1898, med den nye bydel Lademoen indtegnet.]]


Fra [[1600-tallet]] kom øget handelsvirksomhed byen til gode. Byen begyndte at vokse mod vest, og den første bebyggelsen på [[Bakklandet]] opstod. I [[1681]] lagde den såkaldte [[Hornemansbranden|Hornemansbrand]] store dele af Trondheim i øde. Det førte til, at [[Christian V]] bestemte, at der skulle laves en helt ny byplan for Trondheim for at forhindre brande. Opgaven fik den [[luxembourg]]ske generalmajor [[Johan Caspar de Cicignon]], som tegnede en byplan med brede og lige gader med [[Torvet (Trondheim)|et centralt torv]]. Trondheims byplan regnes som det fineste eksempel på [[barok]]kens byplanidealer i Norge.
Fra [[1600-tallet]] kom øget handel byen til gode. Byen begyndte at vokse mod vest, og den første bebyggelse på [[Bakklandet]] opstod. I [[1681]] lagde den såkaldte [[Hornemansbranden|Hornemansbrand]] store dele af Trondheim øde. [[Christian V]] bestemte da, at der skulle laves en helt ny byplan for Trondheim, som bedre sikrede den i tilfælde af brand. Opgaven fik den [[luxembourg]]ske generalmajor [[Johan Caspar de Cicignon]]. Han tegnede en byplan med brede og lige gader og [[Torvet (Trondheim)|et centralt torv]]. Trondheims byplan regnes som det fineste eksempel på [[barok]]kens byplansidealer i Norge.


Til trods for det opstod der flere store brande i [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] (særlig i [[1708]], [[1841]] og [[1842]]). Det medførte krav om grundmurede huse i byens centrum. Inden det blev vedtaget, blev byen hurtigt genopbygget i træ. Mange af træbygningerne i centrum stammer fra midten af 1800-tallet.
Der opstod flere store brande i [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] (særlig i [[1708]], [[1841]] og [[1842]]). Det medførte krav om grundmurede huse i byens centrum. Inden det blev vedtaget, blev byen hurtigt genopbygget i træ. Mange af træbygningerne i centrum stammer fra midten af 1800-tallet.


Efter [[2. verdenskrig]] måtte store dele af den gamle bebyggelsen vige til fordel for nye virksomheder. Cicignons byplan fra slutningen af 1600-tallet er stadig ganske fremtrædende i dagens Trondheim.
Efter [[2. verdenskrig]] måtte store dele af den gamle bebyggelse vige til fordel for nye virksomheder. Cicignons byplan fra slutningen af 1600-tallet er stadig ganske fremtrædende i dagens Trondheim.


== Bynavn og byområde ==
== Bynavn og byområde ==
{{se også|Nidaros}}
{{se også|Nidaros}}


[[Fil:Flag of Trondheim.svg|thumb|Trondheims byflag. Flaget viser en [[Rynket Rose|hybenrose]], som er byens kommuneblomst. Rosen har været et symbol for instanser og kirke i byen helt fra 1500-tallet, og det antages det er en gengivelse af rosevinduet i Nidarosdomen.]]
[[Fil:Flag of Trondheim.svg|thumb|Trondheims byflag er en gul [[Rynket Rose|hybenrose]] på rød bund. Det er byens kommuneblomst, som har været brugt som symbol af byens instanser og kirke helt fra 1500-tallet. Muligvis symboliserer den rosevinduet i Nidarosdomen.]]


Beliggenheden ved udmundingen af elven Nid ([[Nidelven (Trøndelag)|Nidelven]]) gjorde stedet kendt som '''Nidaros''', som betyder byen ved udløbet af Nid. Ved oprettelsen af [[Nidaros ærkebispedømme]] i 1152 førte en fejltolkning til at byens navn blev til ''Trundum (Trundensis)'' i [[Vatikanet]]. Det blev rettet af [[Eirik Ivarsson]], og fra 1192 hedder byen Nidaros både i Nidaros, Norge og i [[Rom]]. Nidaros-navnet på byen forsvandt senere af flere grunde, først og fremmest fordi ærkebispesædet forsvandt i 1537, men navnet er brugt helt frem til 1700-tallet.
Beliggenheden ved udmundingen af elven Nid ([[Nidelven (Trøndelag)|Nidelven]]) gjorde stedet kendt som '''Nidaros''', der betyder byen ved udløbet af Nid. Ved oprettelsen af [[Nidaros ærkebispedømme]] i 1152 førte en fejltolkning til, at byens navn i [[Vatikanet]] blev til ''Trundum (Trundensis)''. Det fik [[Eirik Ivarsson]] rettet op på, og fra 1192 hedder byen Nidaros både i Nidaros, Norge og i [[Rom]]. Nidaros-navnet på byen forsvandt senere af flere grunde, først og fremmest fordi ærkebispesædet forsvandt i 1537, men navnet er brugt helt frem til 1700-tallet.


''Trondheim(en)'' var oprindelig navnet på de otte trønderske fylker, nutidens [[Trøndelag]]. Navnet betyde egentlig «landet (hjemmet) der vokser frodigt».<ref>[http://www.trondheim.net/content.ap?thisId=92598548&language=0 Trondheim Byleksikon]. Trondheim.no</ref> I [[senmiddelalder]]en blev ''Kaupangen i Trondheimen'', altså handelspladsen i Trøndelag, også brugt som bynavn og kortformen ''Trondheimen'' blev brugt parallelt med Nidaros. Under [[Danmark-Norge|unionen med Danmark]] blev det fordansket til '''T(h)rondhjem''' og [[Trondhjems len]] for Trondheims len, så det navn var i brug fra 1500-tallet.
''Trondheim(en)'' var oprindelig navnet på de otte trønderske fylker, nutidens [[Trøndelag]]. Navnet betyde egentlig «landet (hjemmet), der vokser frodigt».<ref>[http://www.trondheim.net/content.ap?thisId=92598548&language=0 Trondheim Byleksikon]. Trondheim.no</ref> I [[senmiddelalder]]en blev ''Kaupangen i Trondheimen'', altså handelspladsen i Trøndelag, også brugt som bynavn og kortformen ''Trondheimen'' blev anvendt parallelt med Nidaros. Under [[Danmark-Norge|unionen med Danmark]] blev det fordansket til '''T(h)rondhjem''' og [[Trondhjems len]] for Trondheims len, så det navn var i brug fra 1500-tallet.


[[Fil:Folkemøte ved Rådhusplassen og musikkpaviljongen i forbindelse med navnestriden (1929).jpg|thumb|Folkemøde ved rådhuspladsen foran [[Rådhuset i Trondheim (gamle)|det gamle rådhus]] og musikpavillonen i forbindelse med navnestriden (1929).]]
[[Fil:Folkemøte ved Rådhusplassen og musikkpaviljongen i forbindelse med navnestriden (1929).jpg|thumb|Folkemøde ved rådhuspladsen foran [[Rådhuset i Trondheim (gamle)|det gamle rådhus]] og musikpavillonen i forbindelse med navnestriden (1929).]]


I 1925–1930 blev flere bynavn fornorsket som led i den sproglige [[nationalisme]], som var udbredt i Norge i første del af det 20. århundrede (1925: [[Oslo]], 1927: [[Halden]], 1930: Stavern). Ved lov 14. juni 1929 blev det bestemt, at byen ''Trondhjem'' fra 1. januar 1930 skulle have ''Nidaros'' som officielt navn. Det var i 1928 afholdt en [[folkeafstemning]] om bynavnet: 17.163 stemte mod ændring og 1508 for. Befolkningen og [[bystyre]]t, som ønskede at beholde Trondhjem som navn, følte sig overset og protesterede i vid udstrækning.
I 1925-1930 blev flere bynavne fornorsket som led i den sproglige [[nationalisme]], der var udbredt i Norge i første del af det 20. århundrede (1925: [[Oslo]], 1927: [[Halden]], 1930: Stavern). Ved lov af 14. juni 1929 blev det bestemt, at byen ''Trondhjem'' fra 1. januar 1930 skulle have ''Nidaros'' som officielt navn. Det var i 1928 afholdt en [[folkeafstemning]] om bynavnet. Her stemte 17.163 mod ændring og 1.508 for. Befolkningen og [[bystyre]]t, der ønskede at beholde Trondhjem som navn, følte sig overset og protesterede i vid udstrækning.


Etter en foruroligende navnestrid blev sagen taget op på ny i [[Stortinget]]. Det endte med et kompromis: ved lov 6. mars 1931 med virkning fra samme dag blev formen ''Trondheim'' indført, et «fornorsket» kompromisforslag lanceret af [[Ivar Lykke (politiker)|Ivar Lykke]], en lokal købmand, [[statsminister]] 1926–28 og stortingsrepræsentant 1915–35.<ref>Litteratur om navnestriden: [[Steinar Haga Skjetne]]: Navnestrid og partipolitikk i Trondheim under Stortingsvalget 1930. I: ''Trondhjemske samlinger 1974''; [[Bjarne Slapgard]]: ''Omkring namnestriden Trondhjem – Nidaros – Trondheim'' (1977); [[Roger Lockertsen]]: ''Namnet på byen Trondheim: ein språkhistorisk og faghistorisk analyse'' (2007, Novus, [[doktoravhandling]])</ref>
Etter en ophidset navnestrid blev sagen taget op på ny i [[Stortinget]]. Det endte med et kompromis: Ved lov af 6. mars 1931 med virkning fra samme dag blev formen ''Trondheim'' indført, et «fornorsket» kompromisforslag lanceret af [[Ivar Lykke (politiker)|Ivar Lykke]], en lokal købmand, [[statsminister]] 1926-28 og stortingsrepræsentant 1915-35.<ref>Litteratur om navnestriden: [[Steinar Haga Skjetne]]: Navnestrid og partipolitikk i Trondheim under Stortingsvalget 1930. I: ''Trondhjemske samlinger 1974''; [[Bjarne Slapgard]]: ''Omkring namnestriden Trondhjem – Nidaros – Trondheim'' (1977); [[Roger Lockertsen]]: ''Namnet på byen Trondheim: ein språkhistorisk og faghistorisk analyse'' (2007, Novus, [[doktoravhandling]])</ref>


''Trånnhjæm (-em)'' er imidlertid en hyppig forekommende udtale af bynavnet blandt byens befolkning, og navneformen er stadig i brug som navn på (nye og gamle) foreninger og virksomheder.<ref>Eksempler: [[Trondhjems seilforening]], [[Trondhjems kvinnelige studentersangforening]], [[Trondhjems provincialloge]], [[Trondhjems rørleggerlaug]], [[Trondhjems elektromotor as]], [[Trondhjems Hospital]], [[Studentersamfundet i Trondhjem]], [[Trondhjems Kameraklubb]].</ref> Så sent som i 2007 ønsket en bystyrerepræsentant at blæse liv i diskussionen om bynavnet.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/trondheim/article808864.ece Trondheim eller Trondhjem?]. Adressa.no. Hentet 23/1-2014</ref>
''Trånnhjæm (-em)'' er imidlertid en hyppig forekommende udtale af bynavnet blandt byens befolkning, og navneformen er stadig i brug som navn på (nye og gamle) foreninger og virksomheder.<ref>Eksempler: [[Trondhjems seilforening]], [[Trondhjems kvinnelige studentersangforening]], [[Trondhjems provincialloge]], [[Trondhjems rørleggerlaug]], [[Trondhjems elektromotor as]], [[Trondhjems Hospital]], [[Studentersamfundet i Trondhjem]], [[Trondhjems Kameraklubb]].</ref> Så sent som i 2007 ønskede en bystyrerepræsentant at blæse liv i diskussionen om bynavnet.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/trondheim/article808864.ece Trondheim eller Trondhjem?]. Adressa.no. Hentet 23/1-2014</ref>


Trondheim hedder på [[sydsamisk]] ''Tråante''. Tidligere blev skrivemåden ''Drontheim'' brugt på [[Tysk (sprog)|tysk]], idet man mente, at det gjorde korrekt udtale lettere, men denne skrivemåde er gradvis gået ud af brug.
Trondheim hedder på [[sydsamisk]] ''Tråante''. Tidligere blev skrivemåden ''Drontheim'' brugt på [[Tysk (sprog)|tysk]], idet man mente, at det gjorde korrekt udtale lettere, men denne skrivemåde er gradvis gået ud af brug.


=== Træhusbyen ===
=== Træhusbyen ===
Trondheim har den længste sammenhængende træhusbebyggelsen i [[Norden]] og kaldes derfor '''træhusbyen'''. Fra fisker- og arbejderstrøget i [[Ilsvikøra]] i vest, via 1840-talsbebyggelsen i Sanden og [[Løkkan]], [[brygge]]rækkerne og træhusbebyggelsen i [[Nerbyen]], bryggen i [[Kjøpmannsgata (Trondheim)|Kjøpmannsgata]], træhusene i [[Bakklandet]], Rosenborgbebyggelsen og arbejderboligerne i [[Lademoen]] og [[Reina]] i øst, kan man trække en mere eller mindre uafbrudt linje gennem træhusbebyggelser.
Trondheim har den længste sammenhængende træhusbebyggelse i [[Norden]] og omtales af den grund sin '''træhusbyen'''. Man kan trække en mere eller mindre uafbrudt linje gennem træhusbebyggelser fra fisker- og arbejderstrøget i [[Ilsvikøra]] i vest, via 1840-talsbebyggelsen i Sanden og [[Løkkan]], [[brygge]]rækkerne og træhusbebyggelsen i [[Nerbyen]], bryggen i [[Kjøpmannsgata (Trondheim)|Kjøpmannsgata]], træhusene i [[Bakklandet]], Rosenborgbebyggelsen og arbejderboligerne i [[Lademoen]] til [[Reina]] i øst.


De er bygget i forskellige perioder, fra tidligt i 1700-tallet og med overvægt fra sidste halvdel af 1800-tallet.
De er bygget i forskellige perioder fra tidligt i 1700-tallet og med overvægt fra sidste halvdel af 1800-tallet.


== Geografi ==
== Geografi ==
Linje 71: Linje 71:
Undergrunden i kommunen består af [[metamorfe bjergarter]] med enkelte undtagelser. Byen ligger i Trondheimsfeltet, som præges af [[Kaledonske fjeldkæde|kaledonske skiferbjergarter]].
Undergrunden i kommunen består af [[metamorfe bjergarter]] med enkelte undtagelser. Byen ligger i Trondheimsfeltet, som præges af [[Kaledonske fjeldkæde|kaledonske skiferbjergarter]].


Nidelven løber igennem byen fra syd mod nord, og munder ud i Trondheimsfjorden. På den flade landtange, som dannes ved elvens udløb, ligger byens centrum. Videre østover mod fjorden præges landskabet af lavland og [[kulturlandskab]], som derfra går videre til højere plateauer. Rundt om [[Jonsvatnet]] i sydøst er landskabet præget af bakker med en højde på omtrent 400 meter. Sydvest for Nidelven ligger Heimdalsplateauet, og videre mod vest findes flade og frugtbare områder med lerjord med store landbrugsområder.
Nidelven løber igennem byen fra syd mod nord og munder ud i Trondheimsfjorden. På den flade landtange, som dannes ved elvens udløb, ligger byens centrum. Videre østover mod fjorden præges landskabet af lavland og [[kulturlandskab]], som derfra går videre til højere plateauer. Rundt om [[Jonsvatnet]] i sydøst er landskabet præget af bakker med en højde på omtrent 400 meter. Sydvest for Nidelven ligger Heimdalsplateauet, og videre mod vest findes flade og frugtbare områder med lerjord med store landbrugsområder.


Omkring [[Bymarka]] findes de højeste tinder i kommunen, med blandt andre [[Gråkallen]] (552 [[Meter over havets overflade|moh]].) og [[Storheia (Trondheim)|Storheia]] (566 moh.).
Omkring [[Bymarka]] findes de højeste områder i kommunen, med blandt andre den 552 meter høje [[Gråkallen]] og [[Storheia (Trondheim)|Storheia]], som rager 566 meter i vejret.


=== Klima ===
=== Klima ===
Trondheim har et mildt og fugtigt klima, som præges af byens beliggenhed i udkanten af [[Vestenvindsbæltet]]. Byen ligger i den [[Tempereret klima|tempererede klimazone]]. Beliggenheden mellem den varme luft i syd og den kolde i nord giver et noget ustabilt klima.
Trondheim har et mildt og fugtigt klima præget af byens beliggenhed i udkanten af [[Vestenvindsbæltet]]. Byen ligger i den [[Tempereret klima|tempererede klimazone]]. Beliggenheden mellem den varme luft i syd og den kolde i nord giver et noget ustabilt klima.


{{Infoboks vejr|
{{Infoboks vejr|
Linje 141: Linje 141:
[[Fil:Trondheim tettsted 2005.jpg|thumb|Byområdet Trondheim (grønt), med centrumsområder (gråt).]]
[[Fil:Trondheim tettsted 2005.jpg|thumb|Byområdet Trondheim (grønt), med centrumsområder (gråt).]]


Trondheim har 181.513 indbyggere (1. oktober 2013, den 30. september 2009 blev byens indbygger nummer 170.000 født.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/innenriks/article1392100.ece Adressa.no - ''Trondheim med innbygger nummer 170.000'']. Adressa.no</ref> Hvis man medregner de studerende, som ikke melder flytning til byen, er det faktiske indbyggertallet væsentligt højere.<ref>[http://www.trondheim.com/content.ap?thisId=1117609637 Trondheim kommune - ''Trondheim i dag'']</ref> I 2011 var det i alt 31.133 registrerede studerende ved uddannelsesinstitutionerne NTNU (21.913), [[Høgskolen i Sør-Trøndelag]] (HiST) (8.035) og [[Dronning Mauds Minne]] (DMMH) (1.125)<ref>[http://www.ssb.no/utuvh/tab-2012-01-26-01.html Studenter etter kjønn, skoleslag og lærested. 1. oktober 2010 og 2011. Foreløpige tall]. ssb.no. Hentet 23/1-2014</ref> . I tillæg kommer en række mindre uddannelsesinstitutioner. I en kommunal rapport fra november 2006 anslås det at kun 8.000 af disse studerende har deres folkeregisteradresse i Trondheim.<ref>[http://www.trondheim.kommune.no/attachment.ap?id=9780 Trondheim.kommune.no - ''Prosjektrapport : Studentbosetting - hyblifisering'']</ref> Altså bor der pr. 2011 ''mindst'' 23.000 studenter i byen, som ikke regnes med i det officiel folketal. Det reelle indbyggertal (pr. 2012) er derfor omkring 200.000.
Trondheim har 181.513 indbyggere (1. oktober 2013). Den 30. september 2009 blev byens indbygger nummer 170.000 født.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/innenriks/article1392100.ece Adressa.no - ''Trondheim med innbygger nummer 170.000'']. Adressa.no</ref> Hvis man medregner de studerende, som ikke melder flytning til byen, er det faktiske indbyggertallet væsentligt højere.<ref>[http://www.trondheim.com/content.ap?thisId=1117609637 Trondheim kommune - ''Trondheim i dag'']</ref> I 2011 var der i alt 31.133 registrerede studerende ved uddannelsesinstitutionerne NTNU (21.913), [[Høgskolen i Sør-Trøndelag]] (HiST) (8.035) og [[Dronning Mauds Minne]] (DMMH) (1.125)<ref>[http://www.ssb.no/utuvh/tab-2012-01-26-01.html Studenter etter kjønn, skoleslag og lærested. 1. oktober 2010 og 2011. Foreløpige tall]. ssb.no. Hentet 23/1-2014</ref> . Dertil kommer en række mindre uddannelsesinstitutioner. I en kommunal rapport fra november 2006 anslås det, at kun 8.000 af disse studerende har deres folkeregisteradresse i Trondheim.<ref>[http://www.trondheim.kommune.no/attachment.ap?id=9780 Trondheim.kommune.no - ''Prosjektrapport : Studentbosetting - hyblifisering'']</ref> Altså bor der pr. 2011 ''mindst'' 23.000 studenter i byen, som ikke regnes med i det officielle folketal. Det reelle indbyggertal (pr. 2012) anslås derfor at være omkring 200.000.


Trondheim er den 3. folkerigeste [[Kommuner i Norge|kommune]] i Norge, men bliver af [[SSB]] regnet som den [[Norges bymæssige bebyggelser|fjerdestørste bymæssige bebyggelse]], da [[Stavanger]] og [[Sandnes]] regnes som et fælles område. Byen Trondheim har 167.598 indbyggere per 1. januar 2012. Byen har en [[befolkningstæthed]] på 2622 indbyggere per kvadratkilometer, hvilket er den fjerdehøjeste i Norge. [[Trondheimsregionen]] har 267.132 indbyggere (1. oktober 2013.
Trondheim er, målt på indbyggertal, den største [[Kommuner i Norge|kommune]] i Norge, men bliver af [[SSB]] regnet som den [[Norges bymæssige bebyggelser|fjerdestørste bymæssige bebyggelse]], da [[Stavanger]] og [[Sandnes]] regnes som et fælles område. Byen Trondheim havde 167.598 indbyggere pr. 1. januar 2012. Byen har en [[befolkningstæthed]] på 2.622 indbyggere pr. kvadratkilometer, hvilket er den fjerdehøjeste i Norge. [[Trondheimsregionen]] havde 267.132 indbyggere (1. oktober 2013).


Trondheim er en by i vækst. Befolkningsvæksten har været på 12-1300 i 2008 og 2009, mens det var mellem 700 og 1.000 pr. år i 1997-2007. Nettoindflytningen er også positiv, og har været over 1.000 pr. år siden 2005, med 2006 og 2007 som de højeste, med hhv. 2.183 og 2.462 personer. I 2010 blev der født ca. 2.600 børn i Trondheim, det højeste tal i 35 år.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/trondheim/article1560239.ece Adressa.no - ''Trondheim vokser og vokser'']</ref> 8,4% af byens befolkning har [[indvandrerbaggrund]].<ref>[http://www.ssb.no/kommuner/hoyre_side.cgi?region=1601 SSB: Trondheim kommune]</ref>
Trondheim er en by i vækst. Befolkningsvæksten har været på 1.200-1.300 i 2008 og 2009. I perioden 1997-2007 steg befolkningen med 700-1.000 hvert år. Nettoindflytningen er også positiv og har været over 1.000 pr. år siden 2005, med 2006 og 2007 som de højeste, med henholdsvis 2.183 og 2.462 personer. I 2010 blev der født omkring 2.600 børn i Trondheim, det højeste tal i 35 år.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/trondheim/article1560239.ece Adressa.no - ''Trondheim vokser og vokser'']</ref> Borgere med [[indvandrerbaggrund]] udgør 8,4 % af byens befolkning.<ref>[http://www.ssb.no/kommuner/hoyre_side.cgi?region=1601 SSB: Trondheim kommune]</ref>


Et skøn er, at Trondheim vil have over 200.000 registrerede indbyggere inden 2020. Medregnet alle studerende var befolkningstallet omkring 200.000 allerede i 2012.
Trondheim forventes at passere 200.000 registrerede indbyggere inden 2020. Medregnet alle studerende havde byen allerede i 2012 et befolkningstallet omkring 200.000.


== Samfund ==
== Samfund ==
Linje 187: Linje 187:
[[Fil:Trond Giske narings- och handelsminister Norge.jpg|thumb|[[Trond Giske]] (Ap) fra Trondheim blev tildelt stortingsmandat nr. 1 for Sør-Trøndelag.]]
[[Fil:Trond Giske narings- och handelsminister Norge.jpg|thumb|[[Trond Giske]] (Ap) fra Trondheim blev tildelt stortingsmandat nr. 1 for Sør-Trøndelag.]]


Ved [[Stortingsvalget 2013]] var der 131.527 stemmeberettigede vælgere i Trondheim. Det blev afgivet 106.095 stemmer. Valgdeltagelsen var dermed 80,7 %. Valgresultatet gav et rødgrønt flertal på 0,4 procentpoint (46,1 % H+Frp+KrF+V, 46,5 % Ap+Sp+SV). Tabellen viser stemmefordelingen:<ref>[http://www.valgresultat.no/bs2_16_1.html valgresultat.no: Stortingsvalget 2013: Resultater for Trondheim i Sør-Trøndelag]</ref>
Ved [[Stortingsvalget 2013]] var der 131.527 stemmeberettigede i Trondheim. Vælgerne afgav 106.095 stemmer. Valgdeltagelsen var dermed 80,7 %. Valgresultatet gav et rødgrønt flertal på 0,4 procentpoint (46,1 % H+Frp+KrF+V, 46,5 % Ap+Sp+SV). Tabellen viser stemmefordelingen:<ref>[http://www.valgresultat.no/bs2_16_1.html valgresultat.no: Stortingsvalget 2013: Resultater for Trondheim i Sør-Trøndelag]</ref>


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
! Parti !! Stemmetall !! %
! Parti !! Stemmetal !! %
|-
|-
| Arbeiderpartiet || 38.889 || 36,8
| Arbeiderpartiet || 38.889 || 36,8
Linje 233: Linje 233:


=== Offentlige organer ===
=== Offentlige organer ===
Trondheim er sæde for [[Fylkesmann|Fylkesmannen i Sør-Trøndelag]], [[Sør-Trøndelag fylkeskommune]], [[Nidaros bispedømme]], [[Domstoladministrationen]], [[Norges geologiske undersøgelse]], [[Direktoratet for arbejdstilsynet]], [[Direktoratet for naturforvaltning]], Norsk Institut for Naturforskning og regionale kontorer for mange offentlige etater.
Trondheim er sæde for [[Fylkesmann|Fylkesmannen i Sør-Trøndelag]], [[Sør-Trøndelag fylkeskommune]], [[Nidaros bispedømme]], [[Domstoladministrationen]], [[Norges geologiske undersøgelse]], [[Direktoratet for arbejdstilsynet]], [[Direktoratet for naturforvaltning]], Norsk Institut for Naturforskning og regionale kontorer for mange offentlige styrelser.


==== Hospitalsvæsen ====
==== Hospitalsvæsen ====
Sykehuset [[St. Olavs Hospital]] ligger på [[Øya]]. Byen har seminarium inden for sundhedsvidenskab og universitetsuddannelserne i medicin og medicinsk teknologi.
Sygehuset [[St. Olavs Hospital]] ligger på [[Øya]]. Byen har seminarium inden for sundhedsvidenskab og universitetsuddannelserne i medicin og medicinsk teknologi.


==== Militær ====
==== Militær ====
I Trondheim findes følgende militærafdelinger:
I Trondheim findes følgende militærafdelinger:
* [[Luftkrigsskolen]]
* [[Luftkrigsskolen]].
* [[Rustkammeret]]
* [[Rustkammeret]].
* [[Luftforsvarets Musikkorps]]
* [[Luftforsvarets Musikkorps]].
Tidligere havde Trondheim følgende militære afdelinger: [[Distriktskommando Trøndelag]], [[Befalingsskolen for Infanteriet i Trøndelag]], [[Sør-Trøndelag Regiment]] og radarstationen [[Luftforsvarets station Gråkallen]] på [[Gråkallen]].
Tidligere havde Trondheim følgende militære afdelinger: [[Distriktskommando Trøndelag]], [[Befalingsskolen for Infanteriet i Trøndelag]], [[Sør-Trøndelag Regiment]] og radarstationen [[Luftforsvarets station Gråkallen]] på [[Gråkallen]].


=== Administrative bydele og distrikter ===
=== Administrative bydele og distrikter ===
[[Fil:Trondheim, Norway panorama.jpg|thumb|Trondheim set fra Singsaker]]
[[Fil:Trondheim, Norway panorama.jpg|thumb|Trondheim set fra Singsaker.]]


Trondheim havde tidligere seks administrative distrikter: Sentrum, Strinda, Byåsen, Nardo, Saupstad og Heimdal. Den 1. januar 2005 blev der indført bydelsinddeling baseret på [[NAV]]s organisering.
Trondheim havde tidligere seks administrative distrikter: Sentrum, Strinda, Byåsen, Nardo, Saupstad og Heimdal. Den 1. januar 2005 indførtes en ny inddeling af byen baseret på [[NAV]]s organisering.


De nye bydelene er:
De nye bydele er:
* [[Midtbyen (Trondheim)|Midtbyen]] bydel omfatter centrum, [[Tyholt]], [[Byåsen]], [[Trolla i Trondheim|Trolla]] og [[Ila (Trondheim)|Ila]].
* [[Midtbyen (Trondheim)|Midtbyen]], som omfatter centrum, [[Tyholt]], [[Byåsen]], [[Trolla i Trondheim|Trolla]] og [[Ila (Trondheim)|Ila]].
* [[Østbyen]] bydel omfatter [[Møllenberg]], [[Nedre Elvehavn]], [[Lade (Trondheim)|Lade]], [[Strindheim]], [[Jakobsli]], [[Vikåsen]] og [[Ranheim]].
* [[Østbyen]], som omfatter [[Møllenberg]], [[Nedre Elvehavn]], [[Lade (Trondheim)|Lade]], [[Strindheim]], [[Jakobsli]], [[Vikåsen]] og [[Ranheim]].
* [[Lerkendal (bydel)|Lerkendal]] bydel omfatter [[Lerkendal]], [[Nardo]], [[Flatåsen]] og [[Moholt]].
* [[Lerkendal (bydel)|Lerkendal]], som omfatter [[Lerkendal]], [[Nardo]], [[Flatåsen]] og [[Moholt]].
* [[Heimdal (bydel)|Heimdal]] bydel omfatter [[Heimdal (by)|Heimdal]], [[Byneset]], [[Tiller]], [[Kolstad]], [[Saupstad]] og [[Kattem]].
* [[Heimdal (bydel)|Heimdal]], som omfatter [[Heimdal (by)|Heimdal]], [[Byneset]], [[Tiller]], [[Kolstad]], [[Saupstad]] og [[Kattem]].


=== Venskabsbyer ===
=== Venskabsbyer ===
Linje 279: Linje 279:


== Erhverv ==
== Erhverv ==
Byen rummer en del erhverv, hvoraf de fem største virksomheder i fylket er [[Reitangruppen]] (omsætning 2005 28.178 mio.), [[TINE (virksomhed)|TINE]], Midt-Norge (omsætning i 2005 3.729 mio.), [[Gilde Norsk Kjøtt|Gilde]] (omsætning i 2005 3.006 mio.), [[Coop Norge|Coop]] (omsætning i 2005 2.798 mio.) og [[Felleskjøpet]] (omsætning i 2005 2.508 mio.). Derudover findes mange små og mellemstore virksomheder samt kontorfællesskaber. Virksomheder som [[Fokus Bank]], supermarkedskæden [[Bunnpris]] og slikproducentetn [[Nidar]] har ligeledes hovedsæde i Trondheim.
Byen rummer en del erhverv, hvoraf de fem største virksomheder i fylket er [[Reitangruppen]] (omsætning 2005 28.178 millioner norske kroner), [[TINE (virksomhed)|TINE]], Midt-Norge (omsætning i 2005 3.729 millioner norske kroner), [[Gilde Norsk Kjøtt|Gilde]] (omsætning i 2005 3.006 millioner norske kroner), [[Coop Norge|Coop]] (omsætning i 2005 2.798 millioner norske kroner) og [[Felleskjøpet]] (omsætning i 2005 2.508 millioner norske kroner). Derudover findes mange små og mellemstore virksomheder samt kontorfællesskaber. Virksomheder som [[Fokus Bank]], supermarkedskæden [[Bunnpris]] og slikproducentetn [[Nidar]] har hovedsæde i Trondheim.


Byen har flere storcentre, hvoraf [[Byhaven]], [[Mercursenteret]] og [[Trondheim Torg]] ligger i centrum, mens [[Solsiden]] er placeret lige øst for Niddelven i et nybygget område. Længere fra centrum ligger [[City Lade]], [[City Syd (Trondheim)|City Syd]], [[Moholt Storsenter]], [[Nardocenteret]] og [[Sirkus Shopping]].
Byen har flere storcentre, hvoraf [[Byhaven]], [[Mercursenteret]] og [[Trondheim Torg]] ligger i centrum, mens [[Solsiden]] er placeret lige øst for Niddelven i et nybygget område. Længere fra centrum ligger [[City Lade]], [[City Syd (Trondheim)|City Syd]], [[Moholt Storsenter]], [[Nardocenteret]] og [[Sirkus Shopping]].
[[Detailhandel]]en ligger især i centrum af byen på [[Munkegata (Trondheim)|Munkegata]] og sidegade samt langs havnefronten. Disse indbefatter både nationale og internationale kommercielle kæder, men også specialbutikker og [[genbrugsbutik]]ker som [[Fretex]].
[[Detailhandel]]en ligger især i centrum af byen på [[Munkegata (Trondheim)|Munkegata]] og sidegade samt langs havnefronten. Disse indbefatter både nationale og internationale kommercielle kæder, men også specialbutikker og [[genbrugsbutik]]ker som [[Fretex]].


I centrum findes en lang række hoteller fra hotelkæderne [[Comfort Hotels]], [[Thon Hotels]], [[Rica Hotels]] og [[Radisson Hotels & Resorts|Radisson Hotels]]. Et af de ældste og største hoteller er [[Britannia Hotel]] i [[Dronningens gate (Trondheim)|Dronningens gate]], der blev opført i 1870. I dag har det næsten 250 værelser og er en del af Thon Hotels.
I centrum ligger en hotelkæder som [[Comfort Hotels]], [[Thon Hotels]], [[Rica Hotels]] og [[Radisson Hotels & Resorts|Radisson Hotels]]. Et af de ældste og største hoteller er [[Britannia Hotel]] i [[Dronningens gate (Trondheim)|Dronningens gate]], der blev opført i 1870 og har næsten 250 værelser. Hotellet er en del af Thon Hotels.


== Infrastruktur og transport ==
== Infrastruktur og transport ==
[[Fil:Trondheim havn Brattøra 04.jpg|thumb|Trondheim havn set fra luften.]]
[[Fil:Trondheim havn Brattøra 04.jpg|thumb|Trondheim Havn set fra luften.]]


Trondheim er knudepunkt mellem [[jernbanen i Norge|jernbane]], [[Hurtigruten]] og [[Europavej 6]]. Byen har til alle tider været et vigtigt knudepunkt i Midtnorge. I middelalderen kom folk ad vejene ind til [[Nidarosdomen]] og kongsgården, som lå i Trondheim. I 1500-tallet og 1600-tallet aftog trafikken til Trondheim. I stedet blev byen et stop på vejen for både mennesker og gods til [[Oslo|Christiania]] og resten af [[Europa]].
Byen har til alle tider været et vigtigt knudepunkt i Midtnorge og er det i dag mellem [[jernbanen i Norge|jernbane]], [[Hurtigruten]] og [[Europavej 6]]. I middelalderen kom folk ad vejene ind til [[Nidarosdomen]] og kongsgården, som lå i Trondheim. I 1500- og 1600-tallet aftog trafikken til Trondheim. I stedet blev byen et stop på vejen for både mennesker og gods til [[Oslo|Christiania]] og resten af [[Europa]].


=== Trondheim havn ===
=== Trondheim Havn ===
I [[Trondheim havn]] transporteres både gods og passagerer fra ind- og udland. I [[2008]] var der 4.717 anløb i Trondheim havn.<ref>[http://www.tih.no/statistikk-skipstrafikk.aspx Trondheim Havn – Statistikk over skipstrafikken]</ref>
[[Trondheim havn|Trondheim Havn]] anløbes af skibe med både gods og passagerer fra ind- og udland. I [[2008]] havde havnen 4.717 anløb.<ref>[http://www.tih.no/statistikk-skipstrafikk.aspx Trondheim Havn – Statistikk over skipstrafikken]</ref>


[[Hurtigruten]] lægger til to gange dagligt i [[Brattøra]], og hurtigbådene fragter passagerer til og fra byområder så langt syd som [[Kristiansund]].
[[Hurtigruten]] lægger til to gange dagligt i [[Brattøra]], og hurtigbådene fragter passagerer til og fra byområder så langt sydpå som [[Kristiansund]].


I [[2008]] gik i alt 1,34 millioner ton gods over kajene i Trondheim. Yderligere transportaktiviter i havneområdet tæller jernbane-og vejtransport og omladning mellem de tre transportformer tilknyttet logistiske knudepunkter i Brattøra.
I [[2008]] gik i alt 1,34 millioner ton gods over kajene i Trondheim.


Havnen drives og forvaltes af [[Trondheim Havn IKS]].
Havnen drives og forvaltes af [[Trondheim Havn IKS]].
Linje 304: Linje 304:


=== Bus ===
=== Bus ===
Busserne i Trondheim har siden efteråret 2009 været administreret af det fylkeskommunale selskab [[AtB]]. De forskellige busruter udliciteres og den faktiske kørsel udføres af bl.a. af [[Nettbuss Trondheim]] (det tidligere kommunale busselskab) og [[Trønderbilene]] og [[Tide]]. Lokalbusserne i Trondheim bruger [[Nordsøen|Nordsøgas]] som [[brændstof]], og så snart som muligt overgår til klimaneutral biogas.
Busserne i Trondheim har siden efteråret 2009 været administreret af det fylkeskommunale selskab [[AtB]]. De forskellige busruter udliciteres, og den faktiske kørsel udføres af eksempevis [[Nettbuss Trondheim]] (det tidligere kommunale busselskab), [[Trønderbilene]] og [[Tide]]. Lokalbusserne i Trondheim bruger [[Nordsøen|Nordsøgas]] som [[brændstof]], og vil så snart som muligt overgå til at køre på klimaneutral biogas.


=== Jernbane ===
=== Jernbane ===
[[Fil:Trondheim Strassenbahn.jpg|thumb|En af [[Gråkallbanen]]s sporvogne på holdepladsen i St. Olavs gate.]]
[[Fil:Trondheim Strassenbahn.jpg|thumb|En af [[Gråkallbanen]]s sporvogne på holdepladsen i St. Olavs gate.]]


Jernbanen kom til Trondheim i 1864, da [[Trondhjem–Størenbanen]] blev åbnet for trafik. Den gang lå jernbanestationen på [[Kalvskinnet]] lige ved nutidens [[Elgeseter bro]]. I forbindelse med anlæggelsen af [[Meråkerbanen]] i 1883 blev der åbnet en ny [[Trondheim Centralstation|jernbanestation]] på [[Brattøra]]. I dag er stationen både jernbanestation og knudepunkt for regionsbusser.
Jernbanen kom til Trondheim i 1864, da [[Trondhjem–Størenbanen|Trondhjem-Størenbanen]] blev åbnet for trafik. Dengang lå jernbanestationen på [[Kalvskinnet]] lige ved nutidens [[Elgeseter bro|Elgeseter Bro]]. Da [[Meråkerbanen]] blev anlagt i 1883, åbnede en ny [[Trondheim Centralstation|jernbanestation]] på [[Brattøra]]. I dag er stationen både jernbanestation og knudepunkt for regionsbusser.


=== Sporvogne ===
=== Sporvogne ===
Linje 318: Linje 318:


=== Fly ===
=== Fly ===
Trondheims lufthavn, [[Værnes lufthavn]], ligger i [[Stjørdal]] kommune i [[Nord-Trøndelag]] øst for byen. En række flyselskaber betjener Trondheim, bl.a. [[ Scandinavian Airlines|SAS]], [[Norwegian]], [[Widerøe]], [[KLM]], [[Icelandair]], [[Wizz Air]] og [[Estonian Air]].
Trondheims lufthavn, [[Værnes lufthavn]], ligger i [[Stjørdal]] Kommune i [[Nord-Trøndelag]] øst for byen. En række flyselskaber flyver til og fra Trondheim, herunder [[ Scandinavian Airlines|SAS]], [[Norwegian]], [[Widerøe]], [[KLM]], [[Icelandair]], [[Wizz Air]] og [[Estonian Air]].
<div name="utdanning">
<div name="utdanning">


Linje 326: Linje 326:
=== Videregående skoler ===
=== Videregående skoler ===


I Trondheim er der 11 [[videregående skole]]r: [[Charlottenlund videregående skole]], [[Bybroen videregående skole]] (privatskole), [[Byåsen videregående skole]], [[Gerhard Schønings skole]], [[Heimdal videregående skole]], [[Ladejarlen videregående skole]], [[Skjetlein videregående skole]], [[Strinda videregående skole]], [[Thora Storm videregående skole]], [[Tiller videregående skole]], [[Trondheim katedralskole]], [[Kristen videregående skole Trøndelag]] (privatskole), [[Sonans Privatgymnas]] og [[Steinerskolen i Trondheim]] (privatskole).
Trondheim har følgende 11 [[videregående skole]]r: [[Charlottenlund videregående skole]], [[Bybroen videregående skole]] (privatskole), [[Byåsen videregående skole]], [[Gerhard Schønings skole]], [[Heimdal videregående skole]], [[Ladejarlen videregående skole]], [[Skjetlein videregående skole]], [[Strinda videregående skole]], [[Thora Storm videregående skole]], [[Tiller videregående skole]], [[Trondheim katedralskole]], [[Kristen videregående skole Trøndelag]] (privatskole), [[Sonans Privatgymnas]] og [[Steinerskolen i Trondheim]] (privatskole).


=== Universitet og læreanstalter ===
=== Universitet og læreanstalter ===
* [[Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet]] (NTNU) blev oprettet i 1996 som en videreføring af Universitetet i Trondheim (UNIT). UNIT blev opprettet i 1968 ved en integrering af [[Norges tekniske højskole]], [[Norges lærerhøjskole]] og [[Videnskabsmuseet]].<br />NTNU har et [[campus]] i [[Gløshaugen]] for tekniske og [[naturvidenskab]]elige fag, et campus i [[Tyholt]] [[marine teknik]], en campus i [[Øya]], [[St. Olavs Hospital]] for medicin, og et campus i [[Dragvoll]] for [[humaniora]] og [[samfundsvidenskab]]elige fag. Også [[Kunstakademiet i Trondheim]] og [[Institut for musikk (NTNU)|Musikkonservatoriet i Trondheim]] blev indlemmet i NTNU i 1996.
* [[Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet]] (NTNU) blev oprettet i 1996 som en videreføring af Universitetet i Trondheim (UNIT). UNIT blev oprettet i 1968 ved sammenlægning af [[Norges tekniske højskole]], [[Norges lærerhøjskole]] og [[Videnskabsmuseet]].<br />NTNU har et [[campus]] i [[Gløshaugen]] for tekniske og [[naturvidenskab]]elige fag, en campus i [[Tyholt]] [[marine teknik]], en campus i [[Øya]], [[St. Olavs Hospital]] for medicin og en campus i [[Dragvoll]] for [[humaniora]] og [[samfundsvidenskab]]elige fag. Også [[Kunstakademiet i Trondheim]] og [[Institut for musikk (NTNU)|Musikkonservatoriet i Trondheim]] blev indlemmet i NTNU i 1996.
* [[Høgskolen i Sør-Trøndelag]]
* [[Høgskolen i Sør-Trøndelag]].
* [[Dronning Mauds Minne]], Høgskolen for førskolelærerutdanning
* [[Dronning Mauds Minne]], Høgskolen for førskolelærerutdanning.
* [[BI Trondheim]]
* [[BI Trondheim]].


== Medier ==
== Medier ==
[[Fil:Adresseavisens byredaksjonen.jpg|thumb|''[[Adresseavisen]]s'' gamle lokaler i Nordre gate i Trondheim centrum.]]
[[Fil:Adresseavisens byredaksjonen.jpg|thumb|''[[Adresseavisen]]s'' gamle lokaler i Nordre gate i Trondheim centrum.]]


Trondheim er Midtnorges mediecentrum. Byen er domineret af to medievirksomheder: den [[Børsnotering|børsnoterede]] mediekoncern [[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]], som har hovedkontor i [[Heimdal (by)|Heimdal]], og [[NRK]], som har et af to hovedkontorer samt redaktionen for to landsdækkende radiokanaler i [[Tyholt]].
Trondheim er Midtnorges mediecentrum. Byen er domineret af to medievirksomheder: Den [[Børsnotering|børsnoterede]] mediekoncern [[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]], med hovedkontor i [[Heimdal (by)|Heimdal]], og [[NRK]], som har et af to hovedkontorer samt redaktionen for to landsdækkende radiokanaler i [[Tyholt]].


=== Aviser ===
=== Aviser ===
Trondheim havde tidligt en række aviser. Af disse er det kun ''[[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]]'', som har overlevet. ''Adressa'' udkom første gang i [[1767]] og er landets ældste. ''Avisa Trondheim'' (oprindeligt ''[[Arbeider-Avisa]]'') lukkede i 1996. ''[[Trondheimsavisa]]'' ophørte i 1991 (som dagblad under navnet ''[[Nidaros (avis)|Nidaros]]'' i 1957), ''[[Dagsavisa]]'' i 1954, ''[[Ny Tid (1899–1947)|Ny Tid]]'' i 1947 og 1939, og byens største avis frem til [[2. verdenskrig]]s afslutningen, ''[[Dagsposten (Norge)|Dagsposten]]'' i 1945.
Trondheim havde tidligt en række aviser, hvoraf kun ''[[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]]''har overlevet. ''Adressa,'' der udkom første gang i [[1767]], er landets ældste. ''Avisa Trondheim'' (oprindeligt ''[[Arbeider-Avisa]]'') lukkede i 1996. ''[[Trondheimsavisa]]'' ophørte i 1991 (som dagblad under navnet ''[[Nidaros (avis)|Nidaros]]'' i 1957), ''[[Dagsavisa]]'' i 1954, ''[[Ny Tid (1899–1947)|Ny Tid]]'' i 1947 og 1939, og byens største avis frem til [[2. verdenskrig]]s afslutningen, ''[[Dagsposten (Norge)|Dagsposten]]'' i 1945.


[[Gratisavis]]en ''[[Byavisa]]'' blev etableret af tidligere ansatte i ''Avisa Trondheim'' i 1996 og udkommer hver tirsdag. Mellem januar og august 2008 udkom den nye [[ugeavis]], ''[[Arbeideravisa (2008)|Arbeideravisa]]'', i 2011 blev [[Arbeideravisa (2011)|denne]] relanceret som [[netavis]] med LO i Trondheim som udgiver. Studentavisen ''[[Under Dusken]]'' udkommer hveranden tirsdag.
[[Gratisavis]]en ''[[Byavisa]]'' blev etableret af tidligere ansatte i ''Avisa Trondheim'' i 1996 og udkommer hver tirsdag. Mellem januar og august 2008 udkom den nye [[ugeavis]], ''[[Arbeideravisa (2008)|Arbeideravisa]]'', i 2011 blev [[Arbeideravisa (2011)|denne]] relanceret som [[netavis]] med LO i Trondheim som udgiver. Studentavisen ''[[Under Dusken]]'' udkommer hveranden tirsdag.


=== TV ===
=== TV ===
Trondheim har én TV-station, [[NRK1]] som sender den lokale nyhedudsendelse [[Midtnytt]]. [[NRK Trøndelag]] producerer også programmer til landsdækkende tv-udsendelser. ''[[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]]'' havde tidligere en TV-kanal , [[TV-adressa]]. Den sendte lokale nyheder og [[TVNorge]]s programmer. Den er nu overgået til udelukkende at være [[web-tv|internetbaseret]] uden faste sendetider. Borettslaget [[Risvollan]] har også en egen TV kanal, TVRisvollan.
Trondheim har én tv-station, [[NRK1|NRK1,]] som sender den lokale nyhedudsendelse [[Midtnytt]]. [[NRK Trøndelag]] producerer også programmer til landsdækkende tv-udsendelser. ''[[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]]'' havde tidligere TV-kanalen [[TV-adressa]], der sendte lokale nyheder og [[TVNorge]]s programmer. Den er nu overgået til udelukkende at være [[web-tv|internetbaseret]] uden faste sendetider. Borettslaget [[Risvollan]] har også en egen tv-kanal, TVRisvollan.


=== Radio ===
=== Radio ===
[[NRK]] har lagt hovedsædet for to af sine nationale radiokanaler ([[NRK P1]] og [[NRK P3]]) samt musikkanalen [[NRK mP3]] i Trondheim. Foruden [[NRK]]s lokale udsendelser har Trondheim også en række lokale radiostationer, blandt andet [[Radioadressa]], som er ejet af [[Adresseavisen]]. [[Studentradion]] i Trondheim er studerende i Trondheims egen radiokanal med nære bånd til [[Studentersamfundet i Trondhjem|Studentersamfundet]] og [[Studentsamskipnaden i Trondheim]].
I Trondheim har [[NRK]] hovedsæde for to af sine nationale radiokanaler ([[NRK P1]] og [[NRK P3]]) samt musikkanalen [[NRK mP3]]. Foruden [[NRK]]s lokale udsendelser har Trondheim også en række lokale radiostationer, eksempelvis [[Radioadressa]] ejet af [[Adresseavisen]]. [[Studentradion]] i Trondheim er de studerende i Trondheims egen radiokanal med nære bånd til [[Studentersamfundet i Trondhjem|Studentersamfundet]] og [[Studentsamskipnaden i Trondheim]].


== Kultur ==
== Kultur ==
[[Fil:Kjøpmannsgata og Nedre Bakklandet in Trondheim 01.jpg|thumb|[[Gamle Bybro]] og Bryggen i Trondheim]]
[[Fil:Kjøpmannsgata og Nedre Bakklandet in Trondheim 01.jpg|thumb|[[Gamle Bybro]] og Bryggen i Trondheim.]]
Trondheim har en rigt kulturliv med mange museer en stærk musiktradition og flere sportshold og klubber der konkurrerer på internationalt niveau. Udover dette kan andre seværdigheder som [[Stiftsgården]] i [[Munkegata (Trondheim)|Munkegata]], [[Gamle Bybro]], [[Tyholttårnet]], [[Walk of Peace]] og Bryggen, der er de mange gamle træhuse ud til Nidelven.
Trondheim har en rigt kulturliv med mange museer, en stærk musiktradition og flere sportshold og klubber, der konkurrerer på internationalt niveau. Blandt byens seværdigheder kan nævnes: [[Stiftsgården]] i [[Munkegata (Trondheim)|Munkegata]], [[Gamle Bybro]], [[Tyholttårnet]], [[Walk of Peace]] og Bryggen med de mange gamle træhuse ud til Nidelven.


=== Museer ===
=== Museer ===
[[Trondheim Kunstmuseum]] har Norges tredjestørste offentlige samling af kunst, som hovedsageligt består af norsk kunst fra de sidste 150 år.<ref>[http://trondheimkunstmuseum.no/events/categories/utstillinger/ Udstillinger]. Trondheimkunstmuseum.no. Hentet 22/1-2014</ref> [[Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum]] har en stor samling [[kunsthåndværk]] og design, hvilket inkluderer et stort antal vægtæpper af den norske kunstner [[Hannah Ryggen]] og Norges eneste permanente udstilling af japansk kunsthåndværk.<ref name="lonelyplanet">Ham, Anthony; Butler, Stuart; Roddis, Miles (2008) ''Norway'' [[Lonely Planet]]. [http://books.google.no/books?id=3cbICvWknO8C&printsec=frontcover&dq=Lonely+planet+norway&hl=en&sa=X&ei=bFPcUuz4DJCw7AbkyYAI&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false Link]. Hentet 22/1-2014</ref>
[[Trondheim Kunstmuseum]] har Norges tredjestørste offentlige samling af kunst, hovedsageligt af norsk kunst fra de sidste 150 år.<ref>[http://trondheimkunstmuseum.no/events/categories/utstillinger/ Udstillinger]. Trondheimkunstmuseum.no. Hentet 22/1-2014</ref> [[Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum]] har en stor samling [[kunsthåndværk]] og design, herunder et stort antal vægtæpper af den norske kunstner [[Hannah Ryggen]] og Norges eneste permanente udstilling af japansk kunsthåndværk.<ref name="lonelyplanet">Ham, Anthony; Butler, Stuart; Roddis, Miles (2008) ''Norway'' [[Lonely Planet]]. [http://books.google.no/books?id=3cbICvWknO8C&printsec=frontcover&dq=Lonely+planet+norway&hl=en&sa=X&ei=bFPcUuz4DJCw7AbkyYAI&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false Link]. Hentet 22/1-2014</ref>


[[Fil:Munkolmen fra sør.png|thumb|[[Munkholmen]] set fra syd.]]
[[Fil:Munkolmen fra sør.png|thumb|[[Munkholmen]] set fra syd.]]


[[Sion (borg)|Sverresborg]] eller Sion efter [[Kong David]]s borg i [[Jerusalem]] var en fæstning, der blev bygget af [[Sverre Sigurdsson]] i 1182-1183. Den blev brændt ned allerede i 1188, men ''[[Sverres saga]]'' indikerer, at den blev genopbygget i 1197. Omkring ruinerne er nu bygget [[Frilandsmuseum|frilandsmuseet]] [[Trøndelag Folkemuseum]], der består af over 60 bygninger, hvoraf den ældste er [[Haltdalen stavkirke]] fra 1170'erne.<ref name="lonelyplanet"/> I [[Trondheimsfjorden]] ud for byen ligger [[Munkholmen]], der oprindeligt husede et kloster. Det blev siden ombygget til fæstning og fængsel, og [[Peder Griffenfeld]] tilbragte 18 år i fangeskab på øen. I sommerhalvåret er der bådture til øen, hvor der er omvisninger i [[kasemat]]terne, og de grønne områder et populært udflugtsmål for indbyggere i Trondheim. [[Kristiansten fæstning]] blev bygget til at forsvare Trondheim mod fjenden fra øst - [[Sverige]] - og det lykkedes at slå svenskerne tilbage i 1718 under den [[Store Nordiske Krig]]. Frem til 2001 var det militært, men området er nu åbent for publikum, og i sommerhalvåret er donjonen (hovedtårnet) åbent. Der er udstillet en mindre samling våben og fæstningens historie.
[[Sion (borg)|Sverresborg]] eller Sion efter [[Kong David]]s borg i [[Jerusalem]] var en fæstning, der blev bygget af [[Sverre Sigurdsson]] i 1182-1183. Den blev brændt ned allerede i 1188, men ''[[Sverres saga]]'' indikerer, at den blev genopbygget i 1197. Omkring ruinerne er nu bygget [[Frilandsmuseum|frilandsmuseet]] [[Trøndelag Folkemuseum]] med over 60 bygninger, hvoraf den ældste er [[Haltdalen stavkirke]] fra 1170'erne.<ref name="lonelyplanet"/> I [[Trondheimsfjorden]] ud for byen ligger [[Munkholmen]], der oprindeligt husede et kloster. Det blev siden ombygget til fæstning og fængsel. [[Peder Griffenfeld]] tilbragte 18 år i fangeskab her. I sommerhalvåret er der bådture til øen og omvisninger i [[kasemat]]terne. Øens grønne områder er et populært udflugtsmål for indbyggere i Trondheim. [[Kristiansten fæstning]] blev bygget til at forsvare Trondheim mod fjenden fra øst – [[Sverige]]. Det lykkedes at slå svenskerne tilbage i 1718 under den [[Store Nordiske Krig]]. Frem til 2001 var området militært, men er nu åbent for publikum. I sommerhalvåret er donjonen (hovedtårnet) åbent. Her er udstillet en mindre samling våben og fæstningens historie.


[[Ærkebispegården]], der ligger lige ved siden af [[Nidarosdomen]], har tre mere eller mindre separate museer. Man kan købe billet til alle tre og domkirken på én gang. Tøjhusmuseet [[Rustkammeret]] har våben fra middelalderen til moderne tid og har også udstilling om [[Hjemmeværnet (Norge)|hjemmeværnet]]. [[Rigsregalieudstillingen]] har udstillet [[Norges rigsregalier]] fra kroningen af [[Karl 3. Johan]] i 1818 og frem til [[Harald 5. af Norge|Harald 5.]] i 1991. [[Museet Ærkebispegården]] viser kirkekunst og stenskulpturer fra Nidarosdomen og udgravninger i og omkring Ærkebispegården.<ref name="lonelyplanet"/>
[[Ærkebispegården]] ved siden af [[Nidarosdomen]] har tre mere eller mindre separate museer. Man kan købe billet til alle tre og domkirken på én gang. Tøjhusmuseet [[Rustkammeret]] har våben fra middelalderen til moderne tid og har også en udstilling om [[Hjemmeværnet (Norge)|hjemmeværnet]]. I [[Rigsregalieudstillingen]] er udstillet [[Norges rigsregalier]] fra kroningen af [[Karl 3. Johan]] i 1818 og frem til [[Harald 5. af Norge|Harald 5.]] i 1991. [[Museet Ærkebispegården]] viser kirkekunst og stenskulpturer fra Nidarosdomen og udgravninger i og omkring Ærkebispegården.<ref name="lonelyplanet"/>


[[Fil:ROCKHEIM POSTKORT 2.jpg|thumb|left|Rockheim - Det nationale oplevelsescenter for pop og rock.]]
[[Fil:ROCKHEIM POSTKORT 2.jpg|thumb|left|Rockheim – Det nationale oplevelsescenter for pop og rock.]]


[[Rockheim]] (Det nationale oplevelsescenter for pop og rock) åbnede ved havnen i august 2010 og udstiller norsk pop- og rockmusik. Museet ligger i en gammel bygning, der har fået en karakteristisk tilbygning på toppen, der er blevet et varemærke for Trondheim. Kassen er dekoreret med med tusindvis af små lys, som varierer i farver og mønstre.
[[Rockheim]] (Det nationale oplevelsescenter for pop og rock) åbnede ved havnen i august 2010 og udstiller norsk pop- og rockmusik. Museet ligger i en gammel bygning med en karakteristisk tilbygning på toppen, der er blevet et varemærke for Trondheim. Kassen er dekoreret med tusindvis af små lys, som varierer i farver og mønstre.


[[Videncenteret i Trondheim]] er et videnskabeligt [[science center]] med mange aktiviteter, hvor publikum kan deltage. [[Videnskabsmuseet]] er en afdeling under [[NTNU]] og har udstillinger om [[arkæologi]], [[naturhistorie]] og [[naturvidenskab]].
[[Videncenteret i Trondheim]] er et videnskabeligt [[science center]] med mange aktiviteter, hvor publikum kan deltage. [[Videnskabsmuseet]] er en afdeling under [[NTNU]] med udstillinger om [[arkæologi]], [[naturhistorie]] og [[naturvidenskab]].


I udkanten af byen mod øst ligger [[Ringve Museum]], der udstiller omkring 2.000 musikinstrumenter fra hele verden, og [[Ringve botaniske have]], der har norske nytte- og [[prydplanter]]. Desuden findes [[Sporveismuseet i Trondheim]], der har [[sporvogn]]e fra de to tidligere sporvejsselskaber i Trondheim, det maritime museum [[Trondhjems Sjøfartsmuseum]], [[Det jødiske museum i Trondheim]] der ligger samme sted som byens [[synagoge]], som er en af de nordligste i verden, [[Norsk Døvemuseum]], der formidler døves sprog og kultur og [[Norsk Retsmuseum]], der er nationalt museum for [[retshistorie]] og politi.<ref name="lonelyplanet"/>
I udkanten af byen mod øst ligger [[Ringve Museum]], der udstiller omkring 2.000 musikinstrumenter fra hele verden, og [[Ringve botaniske have]] med norske nytte- og [[prydplanter]]. Desuden kan nævnes [[Sporveismuseet i Trondheim]] med [[sporvogn]]e fra byens to tidligere sporvejsselskaber, det maritime museum [[Trondhjems Sjøfartsmuseum]], [[Det jødiske museum i Trondheim]] ved byens [[synagoge]], som er en af de nordligste i verden, [[Norsk Døvemuseum]], der formidler døves sprog og kultur og [[Norsk Retsmuseum]], der er nationalt museum for [[retshistorie]] og politi.<ref name="lonelyplanet"/>


=== Kirker ===
=== Kirker ===
[[Den norske kirke]] har 21 kirker i Trondheim kommune. De er alle en del af [[Nidaros Stift]], som har hovedsæde i [[Nidarosdomen]] Mange af kirkerne er flere hundrede år gamle, og et par stykker blev bygget for næsten 1.000 år siden.
[[Den norske kirke]] har 21 kirker i Trondheim Kommune. De er alle en del af [[Nidaros Stift]] med hovedsæde i [[Nidarosdomen]]. Mange af kirkerne er flere hundrede år gamle, og enkelte blev bygget for næsten 1.000 år siden.


{| class="wikitable" style="text-align:center"
{| class="wikitable" style="text-align:center"
Linje 424: Linje 424:
[[Fil:Trondelag Teater.JPG|thumb|Trøndelag Teater.]]
[[Fil:Trondelag Teater.JPG|thumb|Trøndelag Teater.]]


Områdets teater [[Trøndelag Teater]] ligger i Trondheim. Teatret er det ældste i [[Skandinavien]], og det har været i brug siden 1816. Byen har også et andet teater: [[Teaterhuset Avant Garden]].
Der er spillet skuespil på [[Trøndelag Teater]] i Trondheim siden 1816, hvilket gør det til det ældste teater i [[Skandinavien]]. Byens andet teater hedder [[Teaterhuset Avant Garden]].


[[Fil:Ringve Museum.jpg|thumb|[[Ringve Museum]] er et museum helliget musik og instrumenter.]]
[[Fil:Ringve Museum.jpg|thumb|[[Ringve Museum]] er et museum helliget musik og instrumenter.]]
Linje 430: Linje 430:
Trondheim har en bred musikscene og er kendt for sine lokalsamfund, der går op i [[rock]], [[jazz]] og [[klassisk musik]]. De to sidste er anført af ​​musikkonservatoriet ved NTNU og den kommunale musikskole, [[Trondheim Kommunale Musikk-og Kulturskole]], med [[Trondheim Symfoniorkester]] og [[TrondheimSolisterne]] som de mest kendte navne. Klassiske musikere som [[violinist]] [[Arve Tellefsen]], [[Elise Båtnes]], [[Marianne Thorsen]] og [[Nidarosdomens Drengekor]] stammer fra byen.
Trondheim har en bred musikscene og er kendt for sine lokalsamfund, der går op i [[rock]], [[jazz]] og [[klassisk musik]]. De to sidste er anført af ​​musikkonservatoriet ved NTNU og den kommunale musikskole, [[Trondheim Kommunale Musikk-og Kulturskole]], med [[Trondheim Symfoniorkester]] og [[TrondheimSolisterne]] som de mest kendte navne. Klassiske musikere som [[violinist]] [[Arve Tellefsen]], [[Elise Båtnes]], [[Marianne Thorsen]] og [[Nidarosdomens Drengekor]] stammer fra byen.


Pop- og rock-kunstnere og bands, der er forbundet med Trondheim er [[Åge Aleksandersen]], [[Margaret Berger]], [[DumDum Boys]], [[Lasse Marhaug]], [[Gåte]], [[Keep Of Kalessin]], [[Lumsk (band)|Lumsk]], [[Motorpsycho]], [[Kari Rueslåtten]], [[The 3rd og Mortal]], [[TNT (band)|TNT]], [[Tre Små Kinesere (band)|Tre Små Kinesere]], [[The Kids]], [[Casino Steel]] (fra [[The Boys]]), [[Atrox]], [[Bloodthorn]], [[Manes]], [[vidunderbarn]]et [[Malin Reitan]] og [[Aleksander With]]. Den mest populære punkscene er [[UFFA]].
Blandt pop- og rockmusikere og bands knyttet til Trondheim kan nævnes: [[Åge Aleksandersen]], [[Margaret Berger]], [[DumDum Boys]], [[Lasse Marhaug]], [[Gåte]], [[Keep Of Kalessin]], [[Lumsk (band)|Lumsk]], [[Motorpsycho]], [[Kari Rueslåtten]], [[The 3rd og Mortal]], [[TNT (band)|TNT]], [[Tre Små Kinesere (band)|Tre Små Kinesere]], [[The Kids]], [[Casino Steel]] (fra [[The Boys]]), [[Atrox]], [[Bloodthorn]], [[Manes]], [[vidunderbarn]]et [[Malin Reitan]] og [[Aleksander With]]. Den mest populære punkscene er [[UFFA]].


[[Georg Kajanus]], skaberen af [[Eclection]], [[Sailor]] og [[DATA]], blev født i Trondheim. Musikproduktionsteamet [[Stargate (produktionsteam)|Stargate]] startede i Trondheim.
[[Georg Kajanus]], skaberen af [[Eclection]], [[Sailor]] og [[DATA]], blev født i Trondheim. Musikproduktionsteamet [[Stargate (produktionsteam)|Stargate]] startede i Trondheim.


=== Film ===
=== Film ===
Trondheim har en livlig filmscene og har tre filmfestivaler [[Minimalen Kortfilmfestival]], [[Kosmorama Internationale filmfestival]] i marts og Film Fest in March, and Trondheim [[Dokumentarfestival]] i november. Byen har også to biografer; [[Nova kino]] og [[Prinsen kino]], der begge drives af det kommunale [[aktieselskab]] [[Trondheim Kino]].
Trondheim har en livlig filmscene og tre filmfestivaler: [[Minimalen Kortfilmfestival]], [[Kosmorama Internationale filmfestival]] i marts og Trondheim [[Dokumentarfestival]] i november. Byen har to biografer, [[Nova kino]] og [[Prinsen kino]], der begge drives af det kommunale [[aktieselskab]] [[Trondheim Kino]].


=== Sport ===
=== Sport ===
[[Fil:Turistskipskaia in Trondheim.jpg|thumb|Pirbadet i Brattøra.]]
[[Fil:Turistskipskaia in Trondheim.jpg|thumb|Pirbadet i Brattøra.]]
[[Granåsen]], der er et [[Nordiske discipliner|nordisk skisportssted]] i [[Byåsen]], er jævlig vært for verdensmesterskaber i [[skihop]], [[biatlon]] og [[langrend]]sløb, ligesom det blev brugt til [[Verdensmesterskaberne i ski - nordiske discipliner 1997]]. Trondheim forsøgte uden held at blive den norske kandidat til [[Vinter-OL 2018]]. [[Vandring]] og rekreationelt ski er også tilgængeligt rundt om i byen, særligt i Bymarka, hvortil man kan komme med sporvogn. [[Trondheim Golfklub]] har en ni-huls golfbane på Byåsen. Verdensmesterskaberne i [[hurtigløb på skøjter]] har været afholdt på [[Øya Stadion]] i 1907, 1911, 1926, 1933 og 1937.
Skisportsstedet [[Granåsen]] i [[Byåsen]] er jævnligt vært for verdensmesterskaber i [[skihop]], [[biatlon]] og [[langrend]]sløb. Her afholdtes i 1997 [[Verdensmesterskaberne i ski - nordiske discipliner 1997|Verdensmesterskaberne i ski – nordiske discipliner]]. Trondheim forsøgte uden held at blive den norske kandidat til [[Vinter-OL 2018]]. Rundt om byen er der gode muligheder for [[vandring]] og skiløb, særligt i Bymarka, hvortil man kan komme med sporvogn. [[Trondheim Golfklub]] har en ni-huls golfbane på Byåsen. Verdensmesterskaberne i [[hurtigløb på skøjter]] har været afholdt på [[Øya Stadion]] i 1907, 1911, 1926, 1933 og 1937.


[[Rosenborg BK]] er byens bedste fodboldhold og spiller deres hjemmekampe på [[Lerkandal Stadion]]. Holdet har vundet [[Eliteserien (fodbold)|norske mesterskaber]] 22 gange mellem 1967 og 2010 og har indtil 2007 spillet i [[UEFA Champions League]] 11 gange. [[Byåsen IL]] spiller i kvindernes håndboldliga og er regelmæssigt med i [[EHF Women's Champions League]]. De spiller deres hjemmekampe på [[Trondheim Spektrum]]. [[Rosenborg IHK]] spiller i den bedste [[ishockey]]liga og har hjemmebane i [[Leangen Ishall]]. I Brattøra lige ud til Trondheimsfjorden ligger [[Pirbadet]], der er Norges mest besøgte [[svømmehal]] med omkring 500.00 besøgende om året.<ref name="fakta">[http://pirbadet.no/fakta Fakta]. Pirbadet.no. Hentet 22/1-2014</ref>
[[Rosenborg BK]] er byens bedste fodboldhold og spiller deres hjemmekampe på [[Lerkandal Stadion]]. Holdet har vundet [[Eliteserien (fodbold)|norske mesterskaber]] 22 gange mellem 1967 og 2010 og har indtil 2007 spillet i [[UEFA Champions League]] 11 gange. [[Byåsen IL]] spiller i kvindernes håndboldliga og er regelmæssigt med i [[EHF Women's Champions League]]. De spiller deres hjemmekampe på [[Trondheim Spektrum]]. [[Rosenborg IHK]] spiller i den bedste [[ishockey]]liga og har hjemmebane i [[Leangen Ishall]]. I Brattøra lige ud til Trondheimsfjorden ligger [[Pirbadet]], Norges mest besøgte [[svømmehal]] med omkring 500.000 besøgende om året.<ref name="fakta">[http://pirbadet.no/fakta Fakta]. Pirbadet.no. Hentet 22/1-2014</ref>


[[NTNUI Bandy]], som har spillet [[rinkbandy]] i hjemmekamperne under nogle år, er i færd med at få en stor bane.<ref>[http://org.ntnu.no/ntnuibandy/wordpress/?p=96 Stor bandybane på Leangen!]. [[NTNU]].</ref>
[[NTNUI Bandy]], som har spillet [[rinkbandy]] i hjemmekampene i nogle år, er i færd med at få en stor bane.<ref>[http://org.ntnu.no/ntnuibandy/wordpress/?p=96 Stor bandybane på Leangen!]. [[NTNU]].</ref>


=== Studieliv ===
=== Studieliv ===
[[Fil:Studentersamfundet i Trondhjem, front.jpeg|thumb|[[Studentersamfundet i Trondheim]]s karakteristiske bygning.]]
[[Fil:Studentersamfundet i Trondhjem, front.jpeg|thumb|[[Studentersamfundet i Trondheim]]s karakteristiske bygning.]]


Studerende udgør næsten en tredjedel af byens befolkning, og Trondheim er derfor stærkt påvirket af studielivet. Mest nævneværdigt er [[Studentersamfundet i Trondheim]], der er byens største studenterforening. Den karakteristiske runde røde bygning fra 1929 ligger for enden af broen, der krydser Nideleven i sydlig retning fra centrum. Studenterforeningerne bliver f.eks. holdt kørende af mere end 1.200 frivillige.<ref>{{cite web|url=http://www.samfundet.no/informasjon/omsamfundet.php |title = About Studentersamfundet|accessdate =18. februar 2008 |archiveurl = http://web.archive.org/web/20071109182411/http://www.samfundet.no/informasjon/omsamfundet.php |archivedate = 9. november 2007|language=Norsk}}</ref> [[NTNUI]], Norges største sportsforening, er blandt andre frivillige organisationer, der er domineret af studerende i Trondheim. Studerende er også bag de to af de største norske kulturfestivaler [[UKA]] og den [[Internationale Studentfestival i Trondheim]] (ISFiT). NTNU har over 200 studenterorganisation som er registreret med hjemmesider på deres servere.<ref>{{cite web|url=http://org.ntnu.no/|title = NTNU Student Organisations (på norsk| accessdate=18. february 2008}}</ref>
Trondheim er stærkt påvirket af studielivet: Studerende udgør næsten en tredjedel af byens befolkning. [[Studentersamfundet i Trondheim]], byens største studenterforening, har til huse i den karakteristiske runde røde bygning fra 1929, som ligger for enden af broen, der krydser Nideleven i sydlig retning fra centrum. Studenterforeningerne har mere end 1.200 frivillige.<ref>{{cite web|url=http://www.samfundet.no/informasjon/omsamfundet.php |title = About Studentersamfundet|accessdate =18. februar 2008 |archiveurl = http://web.archive.org/web/20071109182411/http://www.samfundet.no/informasjon/omsamfundet.php |archivedate = 9. november 2007|language=Norsk}}</ref> [[NTNUI]], Norges største sportsforening er domineret af studerende i Trondheim. Studerende står også bag to store kulturfestivaler: [[UKA]] og den [[Internationale Studentfestival i Trondheim]] (ISFiT). Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) har over 200 studenterorganisationer.<ref>{{cite web|url=http://org.ntnu.no/|title = NTNU Student Organisations (på norsk| accessdate=18. february 2008}}</ref>


=== Tusenårssteder ===
=== Tusenårssteder ===
Kommunen valgte fem forskellige [[tusenårssted]]er:
Kommunen har udpeget fem [[tusenårssted]]er:
* [[Ærkebispegården]] med Hadrians plads og omrkingliggende områder
* [[Ærkebispegården]] med Hadrians Plads og omkringliggende områder.
* Fyrretræerne ved Skjelbreia
* Fyrretræerne ved Skjelbreia.
* [[Saupstad]] bydelspark
* [[Saupstad]] bydelspark.
* [[Blusuvold]] plads, Kvilhaugen
* [[Blusuvold]] Plads, Kvilhaugen.
* Slupplund
* Slupplund.


=== Romaner med handling fra Trondheim ===
=== Romaner med handling fra Trondheim ===
En række [[roman]]er har hele eller en del af handlingen i Trondheim. En samlet oversigt findes i bibliografien ''En liten provinsby helt oppe under Nordpolen nesten: diktertekster om 1000 år i Trondheim'', redigeret af [[Einar Rædergård]], udgivet 1997.
I en række [[roman]]er foregår hele eller en del af handlingen i Trondheim. En samlet oversigt findes i bibliografien ''En liten provinsby helt oppe under Nordpolen nesten: diktertekster om 1000 år i Trondheim'', redigeret af [[Einar Rædergård]], udgivet 1997.


* [[Victor Hugo]]. ''Fangen på Munkholmen'' (''Han d'Islande'')
* [[Victor Hugo]]. ''Fangen på Munkholmen'' (''Han d'Islande'').
* [[Johan Falkberget]]. Blandt andet romanserien ''Nattens brød'' og romanen ''Bør Børson'' veksler mellem byen og landsbyer i og omkring [[Røros]].
* [[Johan Falkberget]]. Blandt andet romanserien ''Nattens brød'' og romanen ''Bør Børson'' veksler mellem byen og landsbyer i og omkring [[Røros]].
* [[Kristian Kristiansen (1909–1980)|Kristian Kristiansen]]. Blandt andet trilogien som begynder med ''Adrian Posepilt''
* [[Kristian Kristiansen (1909–1980)|Kristian Kristiansen]]. Blandt andet trilogien, hvis første bind er ''Adrian Posepilt.''
* [[Peter Egge]] – en lang række romaner
* [[Peter Egge]] – en lang række romaner.
* [[Johan Bojer]] – en lang række romaner
* [[Johan Bojer]] – en lang række romaner.
* [[Fredrik Skagen]], [[Idar Lind]], [[Kim Småge]], [[Tore Oksholen]] og [[Jørgen Brekke]]. Flere kriminalromaner
* [[Fredrik Skagen]], [[Idar Lind]], [[Kim Småge]], [[Tore Oksholen]] og [[Jørgen Brekke]]. Flere kriminalromaner.
* [[Anne B. Ragde]]. Romanerne ''Berlinerpoplene'', ''Eremittkrepsene'' og ''Ligge i grønne enger''. Barnebogserien ''Felix-bøkene''.
* [[Anne B. Ragde]]. Romanerne ''Berlinerpoplene'', ''Eremittkrepsene'' og ''Ligge i grønne enger''. Børnebogsserien ''Felix-bøkene''.
* [[Erlend Loe]]. ''Tatt av kvinnen''
* [[Erlend Loe]]. ''Tatt av kvinnen.''
* [[Sigrid Undset]]. Blandt andet trilogien om ''[[Kristin Lavransdatter]]''
* [[Sigrid Undset]]. Blandt andet trilogien om ''[[Kristin Lavransdatter]].''
* [[Erling Pedersen]]. ''Din plass på jorda'', første bind i ''Skredesyklusen''
* [[Erling Pedersen]]. ''Din plass på jorda'', første bind i ''Skredesyklusen.''
* [[Willy Ustad]]. Bogserierne ''[[Fire søsken]]'' og ''[[Journalisten (bokserie)|Journalisten]]''
* [[Willy Ustad]]. Bogserierne ''[[Fire søsken]]'' og ''[[Journalisten (bokserie)|Journalisten]].''
* [[Fredrik Skagen]]. Kriminalromanen ''God natt elskede''
* [[Fredrik Skagen]]. Kriminalromanen ''God natt elskede.''
* [[Frank Schätzing]]. Spændingsromanen ''Svermen''
* [[Frank Schätzing]]. Spændingsromanen ''Svermen.''
* [[Jostein Gaarder]]. ''[[Sofies verden]]''.
* [[Jostein Gaarder]]. ''[[Sofies verden]]''.


=== Sange om eller i Trondheim ===
=== Sange om eller i Trondheim ===
* "[[Nidelven stille og vakker du er]]" ([[Oskar Hoddø]])
* "[[Nidelven stille og vakker du er]]" ([[Oskar Hoddø]]).
* "Trondhjæmsnatt" ([[Åge Aleksandersen]])
* "Trondhjæmsnatt" ([[Åge Aleksandersen]]).
* "Æ Længte hjæm" ([[Petter Wavold]])
* "Æ Længte hjæm" ([[Petter Wavold]]).
* "Litjvisa mi" ([[Otto Nielsen]])
* "Litjvisa mi" ([[Otto Nielsen]]).


== Kendte personer fra Trondheim kommune ==
== Kendte personer fra Trondheim kommune ==
[[Fil:Tordenskiold.jpg|thumb|[[Peter Wessel Tordenskiold]] (1690–1720) var en dansk-norsk søhelt]]
[[Fil:Tordenskiold.jpg|thumb|Den dansk-norske søhelt [[Peter Wessel Tordenskiold]] (1690–1720).]]


* [[Hartvig Caspar Christie (fysiker)|Hartvig Caspar Christie]] (1826-1873) mineralog og fysiker.
* [[Hartvig Caspar Christie (fysiker)|Hartvig Caspar Christie]] (1826-1873) mineralog og fysiker.
* [[Odd Iversen]] (f.1945), tidligere fodboldspiller
* [[Odd Iversen]] (f. 1945), tidligere fodboldspiller.
* [[Ola By Rise]] (f. 1960), fodboldtræner
* [[Ola By Rise]] (f. 1960), fodboldtræner.
* [[Dag Ingebrigtsen]] (f.1958), norsk musiker fra Trondheim som var med i bl.a. [[The Kids]] og [[TNT (band)|TNT]]
* [[Dag Ingebrigtsen]] (f. 1958), norsk musiker fra Trondheim, medlem af bl.a. [[The Kids]] og [[TNT (band)|TNT]].
* [[Steffen Iversen]] (f. 1976), fodboldspiller
* [[Steffen Iversen]] (f. 1976), fodboldspiller.
* [[Ivar Lykke (politiker)|Ivar Lykke]] (1872–1949), politiker, statsminister og stortingspræsident
* [[Ivar Lykke (politiker)|Ivar Lykke]] (1872-1949), politiker, statsminister og stortingspræsident.
* [[John Lyng]] (1905–78), politiker, statsminister
* [[John Lyng]] (1905–78), politiker og statsminister.
* [[Åge Aleksandersen]] (f. 1949 i [[Namsos]]), musiker
* [[Åge Aleksandersen]] (f. 1949 i [[Namsos]]), musiker.
* [[Håkon Bleken]] (f. 1929), maler
* [[Håkon Bleken]] (f. 1929), maler.
* [[Håkon Gullvåg]] (f. 1959), maler
* [[Håkon Gullvåg]] (f. 1959), maler.
* [[Agnar Mykle]] (1915–1994), forfatter
* [[Agnar Mykle]] (1915-1994), forfatter.
* [[Thomas Angell]] (1692–1767), købmand
* [[Thomas Angell]] (1692-1767), købmand.
* [[Erich Christian Dahl]] (1814–1882), købmand og bryggeriejer
* [[Erich Christian Dahl]] (1814-1882), købmand og bryggeriejer.
* [[Christian Thams]] (1867–1948), industriel iværksætter
* [[Christian Thams]] (1867-1948), industriel iværksætter.
* [[Peter Wessel|Peter Wessel Tordenskiold]] (1690–1720), [[viceadmiral]] og søhelt
* [[Peter Wessel|Peter Wessel Tordenskiold]] (1690-1720), [[viceadmiral]] og søhelt.
* [[Fredrik Skagen]] (f.1936), forfatter
* [[Fredrik Skagen]] (f. 1936), forfatter.
* [[Arve Tellefsen]] (f. 1936), violinist
* [[Arve Tellefsen]] (f. 1936), violinist.
* [[Tommy Ingebrigtsen]] (f. 1977), VM-vinder i skihop
* [[Tommy Ingebrigtsen]] (f. 1977), VM-vinder i skihop.
* [[Tonje Angelsen]]
* [[Tonje Angelsen]].


{{Bredt billede|Trondheim Panorama 2006.jpg|1000px|Panoramabillede af Bryggen og Nidelven. Spiret på Nidarosdomen kan skimtes til venstre.}}
{{Bredt billede|Trondheim Panorama 2006.jpg|1000px|Panoramabillede af Bryggen og Nidelven. Spiret på Nidarosdomen skimtes til venstre.}}


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 8. okt. 2017, 00:46

Trondheim
Våben Kort
{{{kommunevåben}}}s kommunevåben Trondheims beliggenhed
Fakta om Trondheim
Koordinater: 63°25′02″N 10°22′32″Ø / 63.4171°N 10.3755°Ø / 63.4171; 10.3755Koordinater: 63°25′02″N 10°22′32″Ø / 63.4171°N 10.3755°Ø / 63.4171; 10.3755
Kommunenummer: 1601
Fylke: Sør-Trøndelag
Kommunesæde: Trondheim
Areal: 341 km²
Indbyggere: 212.660 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester:
Sprog: Neutral
Websted: www.Trondheim.kommune.no
Trondheim på Commons

Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Sør-Trøndelag. Det er den tredje folkerigeste kommune i Norge med 184.960 indbyggere i 2015. Kommunen fik sin nuværende udstrækning i 1964, da Trondheim blev slået sammen med nabokommunerne Byneset, Strinda, Tiller og Leinstrand. Byens centrum (Midtbyen) ligger mellem Nidelven og Trondheimsfjorden. Kommunen grænser i øst mod Malvik, i syd mod Selbu, Klæbu og Melhus, og mod nord mod Rissa og Leksvik i Trondheimsfjorden

Byen blev ifølge sagaerne grundlagt af Olav Tryggvason i 997 og var stort set Norges hovedstad til 1217. Byen fejrede sit 1000-årsjubilæum i 1997.

Trondheim er administrationscentrum for Sør-Trøndelag fylke og et etableret regionscenter for hele Midt-Norge. Trondheim huser blandt andet landets største universitet (NTNU), Nidarosdomen, Kristiansten fæstning, St. Olavs Hospital, Trondheim Kunstmuseum og Rockheim.

Historie

Trondheim anno 1800. Malet af John William Edy.
Uddybende Uddybende artikel: Trondheims historie

Man regner med, at byen blev grundlagt i år 997 af Olav Tryggvason. Arkæologiske fund tyder på, at der var en betydelig bebyggelse ved Nidelvens udløb med gårde og pakhuse.

I slutningen af 1000-tallet voksede byen hurtigt. I 1070 begyndte bygningen af en stenkirke, der senere udviklede sig til Nidarosdomen over Olav den Helliges grav. Kirken stod færdig omkring år 1320. Trondheim blev sæde for den norske ærkebiskop, da Norge blev en selvstændig kirkeprovins i 1152, hvilket øgede byudviklingen yderligere, og fra 1200-tallet kender vi næsten 20 kirker under sædet. Der blev også anlagt en bro over Nidelven omtrent der, hvor Elgeseter bro ligger og en række klostre, blandt andet på Elgeseter, Bakke og Munkholmen. I 1219 oplevede Trondheim den første kendte brand, og nogle år senere i 1295 blev store dele af byen ødelagt af endnu en brand.

Reformationen blev fuldført, da den sidste katolske ærkebiskop, Olav Engelbrektsson, måtte flygte fra landet i 1537.

Kort over Trondheim fra 1898, med den nye bydel Lademoen indtegnet.

Fra 1600-tallet kom øget handel byen til gode. Byen begyndte at vokse mod vest, og den første bebyggelse på Bakklandet opstod. I 1681 lagde den såkaldte Hornemansbrand store dele af Trondheim øde. Christian V bestemte da, at der skulle laves en helt ny byplan for Trondheim, som bedre sikrede den i tilfælde af brand. Opgaven fik den luxembourgske generalmajor Johan Caspar de Cicignon. Han tegnede en byplan med brede og lige gader og et centralt torv. Trondheims byplan regnes som det fineste eksempel på barokkens byplansidealer i Norge.

Der opstod flere store brande i 1700- og 1800-tallet (særlig i 1708, 1841 og 1842). Det medførte krav om grundmurede huse i byens centrum. Inden det blev vedtaget, blev byen hurtigt genopbygget i træ. Mange af træbygningerne i centrum stammer fra midten af 1800-tallet.

Efter 2. verdenskrig måtte store dele af den gamle bebyggelse vige til fordel for nye virksomheder. Cicignons byplan fra slutningen af 1600-tallet er stadig ganske fremtrædende i dagens Trondheim.

Bynavn og byområde

Se også Se også: Nidaros.
Trondheims byflag er en gul hybenrose på rød bund. Det er byens kommuneblomst, som har været brugt som symbol af byens instanser og kirke helt fra 1500-tallet. Muligvis symboliserer den rosevinduet i Nidarosdomen.

Beliggenheden ved udmundingen af elven Nid (Nidelven) gjorde stedet kendt som Nidaros, der betyder byen ved udløbet af Nid. Ved oprettelsen af Nidaros ærkebispedømme i 1152 førte en fejltolkning til, at byens navn i Vatikanet blev til Trundum (Trundensis). Det fik Eirik Ivarsson rettet op på, og fra 1192 hedder byen Nidaros både i Nidaros, Norge og i Rom. Nidaros-navnet på byen forsvandt senere af flere grunde, først og fremmest fordi ærkebispesædet forsvandt i 1537, men navnet er brugt helt frem til 1700-tallet.

Trondheim(en) var oprindelig navnet på de otte trønderske fylker, nutidens Trøndelag. Navnet betyde egentlig «landet (hjemmet), der vokser frodigt».[1] I senmiddelalderen blev Kaupangen i Trondheimen, altså handelspladsen i Trøndelag, også brugt som bynavn og kortformen Trondheimen blev anvendt parallelt med Nidaros. Under unionen med Danmark blev det fordansket til T(h)rondhjem og Trondhjems len for Trondheims len, så det navn var i brug fra 1500-tallet.

Folkemøde ved rådhuspladsen foran det gamle rådhus og musikpavillonen i forbindelse med navnestriden (1929).

I 1925-1930 blev flere bynavne fornorsket som led i den sproglige nationalisme, der var udbredt i Norge i første del af det 20. århundrede (1925: Oslo, 1927: Halden, 1930: Stavern). Ved lov af 14. juni 1929 blev det bestemt, at byen Trondhjem fra 1. januar 1930 skulle have Nidaros som officielt navn. Det var i 1928 afholdt en folkeafstemning om bynavnet. Her stemte 17.163 mod ændring og 1.508 for. Befolkningen og bystyret, der ønskede at beholde Trondhjem som navn, følte sig overset og protesterede i vid udstrækning.

Etter en ophidset navnestrid blev sagen taget op på ny i Stortinget. Det endte med et kompromis: Ved lov af 6. mars 1931 med virkning fra samme dag blev formen Trondheim indført, et «fornorsket» kompromisforslag lanceret af Ivar Lykke, en lokal købmand, statsminister 1926-28 og stortingsrepræsentant 1915-35.[2]

Trånnhjæm (-em) er imidlertid en hyppig forekommende udtale af bynavnet blandt byens befolkning, og navneformen er stadig i brug som navn på (nye og gamle) foreninger og virksomheder.[3] Så sent som i 2007 ønskede en bystyrerepræsentant at blæse liv i diskussionen om bynavnet.[4]

Trondheim hedder på sydsamisk Tråante. Tidligere blev skrivemåden Drontheim brugt på tysk, idet man mente, at det gjorde korrekt udtale lettere, men denne skrivemåde er gradvis gået ud af brug.

Træhusbyen

Trondheim har den længste sammenhængende træhusbebyggelse i Norden og omtales af den grund sin træhusbyen. Man kan trække en mere eller mindre uafbrudt linje gennem træhusbebyggelser fra fisker- og arbejderstrøget i Ilsvikøra i vest, via 1840-talsbebyggelsen i Sanden og Løkkan, bryggerækkerne og træhusbebyggelsen i Nerbyen, bryggen i Kjøpmannsgata, træhusene i Bakklandet, Rosenborgbebyggelsen og arbejderboligerne i Lademoen til Reina i øst.

De er bygget i forskellige perioder fra tidligt i 1700-tallet og med overvægt fra sidste halvdel af 1800-tallet.

Geografi

Midtbyen og Trondheimsfjorden.

Undergrunden i kommunen består af metamorfe bjergarter med enkelte undtagelser. Byen ligger i Trondheimsfeltet, som præges af kaledonske skiferbjergarter.

Nidelven løber igennem byen fra syd mod nord og munder ud i Trondheimsfjorden. På den flade landtange, som dannes ved elvens udløb, ligger byens centrum. Videre østover mod fjorden præges landskabet af lavland og kulturlandskab, som derfra går videre til højere plateauer. Rundt om Jonsvatnet i sydøst er landskabet præget af bakker med en højde på omtrent 400 meter. Sydvest for Nidelven ligger Heimdalsplateauet, og videre mod vest findes flade og frugtbare områder med lerjord med store landbrugsområder.

Omkring Bymarka findes de højeste områder i kommunen, med blandt andre den 552 meter høje Gråkallen og Storheia, som rager 566 meter i vejret.

Klima

Trondheim har et mildt og fugtigt klima præget af byens beliggenhed i udkanten af Vestenvindsbæltet. Byen ligger i den tempererede klimazone. Beliggenheden mellem den varme luft i syd og den kolde i nord giver et noget ustabilt klima.

Vejr for Trondheim
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 0,1 1 4,7 7,8 14,1 17,3 18,4 17,8 13,6 9,1 3,7 1,5 9,1
Gennemsnitlig °C −2,3 −1,4 1,2 4,3 9,4 12,1 14,4 13,2 10 6,4 1,4 −1,1 5,6
Gennemsnitlig min °C −6,5 −5,7 −3 0,3 5 8,8 10,3 9,8 6,6 3,3 −2 −4 1,9
Gennemsnitlig nedbør mm 63 52 54 49 53 68 94 87 113 104 71 84 892
Kilde (23. januar 2014): worldweather.org

Demografi

Uddybende Uddybende artikel: Trondheims demografi
Byområdet Trondheim (grønt), med centrumsområder (gråt).

Trondheim har 181.513 indbyggere (1. oktober 2013). Den 30. september 2009 blev byens indbygger nummer 170.000 født.[5] Hvis man medregner de studerende, som ikke melder flytning til byen, er det faktiske indbyggertallet væsentligt højere.[6] I 2011 var der i alt 31.133 registrerede studerende ved uddannelsesinstitutionerne NTNU (21.913), Høgskolen i Sør-Trøndelag (HiST) (8.035) og Dronning Mauds Minne (DMMH) (1.125)[7] . Dertil kommer en række mindre uddannelsesinstitutioner. I en kommunal rapport fra november 2006 anslås det, at kun 8.000 af disse studerende har deres folkeregisteradresse i Trondheim.[8] Altså bor der pr. 2011 mindst 23.000 studenter i byen, som ikke regnes med i det officielle folketal. Det reelle indbyggertal (pr. 2012) anslås derfor at være omkring 200.000.

Trondheim er, målt på indbyggertal, den største kommune i Norge, men bliver af SSB regnet som den fjerdestørste bymæssige bebyggelse, da Stavanger og Sandnes regnes som et fælles område. Byen Trondheim havde 167.598 indbyggere pr. 1. januar 2012. Byen har en befolkningstæthed på 2.622 indbyggere pr. kvadratkilometer, hvilket er den fjerdehøjeste i Norge. Trondheimsregionen havde 267.132 indbyggere (1. oktober 2013).

Trondheim er en by i vækst. Befolkningsvæksten har været på 1.200-1.300 i 2008 og 2009. I perioden 1997-2007 steg befolkningen med 700-1.000 hvert år. Nettoindflytningen er også positiv og har været over 1.000 pr. år siden 2005, med 2006 og 2007 som de højeste, med henholdsvis 2.183 og 2.462 personer. I 2010 blev der født omkring 2.600 børn i Trondheim, det højeste tal i 35 år.[9] Borgere med indvandrerbaggrund udgør 8,4 % af byens befolkning.[10]

Trondheim forventes at passere 200.000 registrerede indbyggere inden 2020. Medregnet alle studerende havde byen allerede i 2012 et befolkningstallet omkring 200.000.

Samfund

Politik

Uddybende Uddybende artikel: Politik i Trondheim

Kommunevalget 2011

Rita Ottervik har været ordfører i Trondheim siden 2003.
Parti Stemmetal %
Arbeiderpartiet 35.438 39,5
Høyre 24.367 27,2
Fremskrittspartiet 8.002 8,9
Sosialistisk Venstreparti 5.129 5,7
Venstre 5.189 5,8
Miljøpartiet De Grønne 2.336 2,6
Kristelig Folkeparti 2.638 2,9
Senterpartiet 1.861 2,1
Rødt 2.660 3,0
Pensjonistpartiet 1.139 1,3
Valgdeltagelse/Total 89605 66,7

Stortingsvalget 2013

Trond Giske (Ap) fra Trondheim blev tildelt stortingsmandat nr. 1 for Sør-Trøndelag.

Ved Stortingsvalget 2013 var der 131.527 stemmeberettigede i Trondheim. Vælgerne afgav 106.095 stemmer. Valgdeltagelsen var dermed 80,7 %. Valgresultatet gav et rødgrønt flertal på 0,4 procentpoint (46,1 % H+Frp+KrF+V, 46,5 % Ap+Sp+SV). Tabellen viser stemmefordelingen:[11]

Parti Stemmetal %
Arbeiderpartiet 38.889 36,8
Høyre 25.560 24,2
Fremskrittspartiet 13.225 12,5
Sosialistisk Venstreparti 7.572 7,2
Venstre 6.690 6,3
Miljøpartiet De Grønne 4.298 4,1
Kristelig Folkeparti 3.233 3,1
Senterpartiet 2.695 2,6
Rødt 1.302 1,2
Pensjonistpartiet 912 0,9
Piratpartiet 641 0,6
De Kristne 231 0,2
Demokratene i Norge 136 0,1
Kystpartiet 70 0,1
Det Liberale Folkepartiet 68 0,1
Norges Kommunistiske Parti 67 0,1
Kristent Samlingsparti 60 0,1
Blanke stemmer 446 -
Valgdeltagelse/Total 106 095 80,7

Offentlige organer

Trondheim er sæde for Fylkesmannen i Sør-Trøndelag, Sør-Trøndelag fylkeskommune, Nidaros bispedømme, Domstoladministrationen, Norges geologiske undersøgelse, Direktoratet for arbejdstilsynet, Direktoratet for naturforvaltning, Norsk Institut for Naturforskning og regionale kontorer for mange offentlige styrelser.

Hospitalsvæsen

Sygehuset St. Olavs Hospital ligger på Øya. Byen har seminarium inden for sundhedsvidenskab og universitetsuddannelserne i medicin og medicinsk teknologi.

Militær

I Trondheim findes følgende militærafdelinger:

Tidligere havde Trondheim følgende militære afdelinger: Distriktskommando Trøndelag, Befalingsskolen for Infanteriet i Trøndelag, Sør-Trøndelag Regiment og radarstationen Luftforsvarets station Gråkallen på Gråkallen.

Administrative bydele og distrikter

Trondheim set fra Singsaker.

Trondheim havde tidligere seks administrative distrikter: Sentrum, Strinda, Byåsen, Nardo, Saupstad og Heimdal. Den 1. januar 2005 indførtes en ny inddeling af byen baseret på NAVs organisering.

De nye bydele er:

Venskabsbyer

 

Erhverv

Byen rummer en del erhverv, hvoraf de fem største virksomheder i fylket er Reitangruppen (omsætning 2005 28.178 millioner norske kroner), TINE, Midt-Norge (omsætning i 2005 3.729 millioner norske kroner), Gilde (omsætning i 2005 3.006 millioner norske kroner), Coop (omsætning i 2005 2.798 millioner norske kroner) og Felleskjøpet (omsætning i 2005 2.508 millioner norske kroner). Derudover findes mange små og mellemstore virksomheder samt kontorfællesskaber. Virksomheder som Fokus Bank, supermarkedskæden Bunnpris og slikproducentetn Nidar har hovedsæde i Trondheim.

Byen har flere storcentre, hvoraf Byhaven, Mercursenteret og Trondheim Torg ligger i centrum, mens Solsiden er placeret lige øst for Niddelven i et nybygget område. Længere fra centrum ligger City Lade, City Syd, Moholt Storsenter, Nardocenteret og Sirkus Shopping. Detailhandelen ligger især i centrum af byen på Munkegata og sidegade samt langs havnefronten. Disse indbefatter både nationale og internationale kommercielle kæder, men også specialbutikker og genbrugsbutikker som Fretex.

I centrum ligger en hotelkæder som Comfort Hotels, Thon Hotels, Rica Hotels og Radisson Hotels. Et af de ældste og største hoteller er Britannia Hotel i Dronningens gate, der blev opført i 1870 og har næsten 250 værelser. Hotellet er en del af Thon Hotels.

Infrastruktur og transport

Trondheim Havn set fra luften.

Byen har til alle tider været et vigtigt knudepunkt i Midtnorge og er det i dag mellem jernbane, Hurtigruten og Europavej 6. I middelalderen kom folk ad vejene ind til Nidarosdomen og kongsgården, som lå i Trondheim. I 1500- og 1600-tallet aftog trafikken til Trondheim. I stedet blev byen et stop på vejen for både mennesker og gods til Christiania og resten af Europa.

Trondheim Havn

Trondheim Havn anløbes af skibe med både gods og passagerer fra ind- og udland. I 2008 havde havnen 4.717 anløb.[13]

Hurtigruten lægger til to gange dagligt i Brattøra, og hurtigbådene fragter passagerer til og fra byområder så langt sydpå som Kristiansund.

I 2008 gik i alt 1,34 millioner ton gods over kajene i Trondheim.

Havnen drives og forvaltes af Trondheim Havn IKS.

Nordlige omfartsvej

Nordlige omfartsvej er en ny øst-vest forbindelse under opbygning i Trondheim. Krydset i Ila-området stod færdig i april 2007, mens forbindelsen over Brattøra først blev åbnet i slutningen af maj/begyndelsen af juni 2010.

Bus

Busserne i Trondheim har siden efteråret 2009 været administreret af det fylkeskommunale selskab AtB. De forskellige busruter udliciteres, og den faktiske kørsel udføres af eksempevis Nettbuss Trondheim (det tidligere kommunale busselskab), Trønderbilene og Tide. Lokalbusserne i Trondheim bruger Nordsøgas som brændstof, og vil så snart som muligt overgå til at køre på klimaneutral biogas.

Jernbane

En af Gråkallbanens sporvogne på holdepladsen i St. Olavs gate.

Jernbanen kom til Trondheim i 1864, da Trondhjem-Størenbanen blev åbnet for trafik. Dengang lå jernbanestationen på Kalvskinnet lige ved nutidens Elgeseter Bro. Da Meråkerbanen blev anlagt i 1883, åbnede en ny jernbanestation på Brattøra. I dag er stationen både jernbanestation og knudepunkt for regionsbusser.

Sporvogne

Sporvognslinjen Gråkallbanen har i mange år været omstridt i Trondheims lokalpolitik. Den kommunale drift blev nedlagt i 1988, efter at over 100 millioner kroner var investeret i nye sporvogne og vognhaller. I 1990 blev driften på en mindre strækning genoptaget af et idealistisk græsrodselskab. I 2005 blev Gråkallbanen overtaget af den internationale koncern Veolia.

Gåkallbanen er verdens nordligste sporvognslinje.

Fly

Trondheims lufthavn, Værnes lufthavn, ligger i Stjørdal Kommune i Nord-Trøndelag øst for byen. En række flyselskaber flyver til og fra Trondheim, herunder SAS, Norwegian, Widerøe, KLM, Icelandair, Wizz Air og Estonian Air.

Uddannelse

NTNU, hovedbygningen på Gløshaugen campus.

Videregående skoler

Trondheim har følgende 11 videregående skoler: Charlottenlund videregående skole, Bybroen videregående skole (privatskole), Byåsen videregående skole, Gerhard Schønings skole, Heimdal videregående skole, Ladejarlen videregående skole, Skjetlein videregående skole, Strinda videregående skole, Thora Storm videregående skole, Tiller videregående skole, Trondheim katedralskole, Kristen videregående skole Trøndelag (privatskole), Sonans Privatgymnas og Steinerskolen i Trondheim (privatskole).

Universitet og læreanstalter

Medier

Adresseavisens gamle lokaler i Nordre gate i Trondheim centrum.

Trondheim er Midtnorges mediecentrum. Byen er domineret af to medievirksomheder: Den børsnoterede mediekoncern Adresseavisen, med hovedkontor i Heimdal, og NRK, som har et af to hovedkontorer samt redaktionen for to landsdækkende radiokanaler i Tyholt.

Aviser

Trondheim havde tidligt en række aviser, hvoraf kun Adresseavisenhar overlevet. Adressa, der udkom første gang i 1767, er landets ældste. Avisa Trondheim (oprindeligt Arbeider-Avisa) lukkede i 1996. Trondheimsavisa ophørte i 1991 (som dagblad under navnet Nidaros i 1957), Dagsavisa i 1954, Ny Tid i 1947 og 1939, og byens største avis frem til 2. verdenskrigs afslutningen, Dagsposten i 1945.

Gratisavisen Byavisa blev etableret af tidligere ansatte i Avisa Trondheim i 1996 og udkommer hver tirsdag. Mellem januar og august 2008 udkom den nye ugeavis, Arbeideravisa, i 2011 blev denne relanceret som netavis med LO i Trondheim som udgiver. Studentavisen Under Dusken udkommer hveranden tirsdag.

TV

Trondheim har én tv-station, NRK1, som sender den lokale nyhedudsendelse Midtnytt. NRK Trøndelag producerer også programmer til landsdækkende tv-udsendelser. Adresseavisen havde tidligere TV-kanalen TV-adressa, der sendte lokale nyheder og TVNorges programmer. Den er nu overgået til udelukkende at være internetbaseret uden faste sendetider. Borettslaget Risvollan har også en egen tv-kanal, TVRisvollan.

Radio

I Trondheim har NRK hovedsæde for to af sine nationale radiokanaler (NRK P1 og NRK P3) samt musikkanalen NRK mP3. Foruden NRKs lokale udsendelser har Trondheim også en række lokale radiostationer, eksempelvis Radioadressa ejet af Adresseavisen. Studentradion i Trondheim er de studerende i Trondheims egen radiokanal med nære bånd til Studentersamfundet og Studentsamskipnaden i Trondheim.

Kultur

Gamle Bybro og Bryggen i Trondheim.

Trondheim har en rigt kulturliv med mange museer, en stærk musiktradition og flere sportshold og klubber, der konkurrerer på internationalt niveau. Blandt byens seværdigheder kan nævnes: Stiftsgården i Munkegata, Gamle Bybro, Tyholttårnet, Walk of Peace og Bryggen med de mange gamle træhuse ud til Nidelven.

Museer

Trondheim Kunstmuseum har Norges tredjestørste offentlige samling af kunst, hovedsageligt af norsk kunst fra de sidste 150 år.[14] Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum har en stor samling kunsthåndværk og design, herunder et stort antal vægtæpper af den norske kunstner Hannah Ryggen og Norges eneste permanente udstilling af japansk kunsthåndværk.[15]

Munkholmen set fra syd.

Sverresborg eller Sion efter Kong Davids borg i Jerusalem var en fæstning, der blev bygget af Sverre Sigurdsson i 1182-1183. Den blev brændt ned allerede i 1188, men Sverres saga indikerer, at den blev genopbygget i 1197. Omkring ruinerne er nu bygget frilandsmuseet Trøndelag Folkemuseum med over 60 bygninger, hvoraf den ældste er Haltdalen stavkirke fra 1170'erne.[15] I Trondheimsfjorden ud for byen ligger Munkholmen, der oprindeligt husede et kloster. Det blev siden ombygget til fæstning og fængsel. Peder Griffenfeld tilbragte 18 år i fangeskab her. I sommerhalvåret er der bådture til øen og omvisninger i kasematterne. Øens grønne områder er et populært udflugtsmål for indbyggere i Trondheim. Kristiansten fæstning blev bygget til at forsvare Trondheim mod fjenden fra øst – Sverige. Det lykkedes at slå svenskerne tilbage i 1718 under den Store Nordiske Krig. Frem til 2001 var området militært, men er nu åbent for publikum. I sommerhalvåret er donjonen (hovedtårnet) åbent. Her er udstillet en mindre samling våben og fæstningens historie.

Ærkebispegården ved siden af Nidarosdomen har tre mere eller mindre separate museer. Man kan købe billet til alle tre og domkirken på én gang. Tøjhusmuseet Rustkammeret har våben fra middelalderen til moderne tid og har også en udstilling om hjemmeværnet. I Rigsregalieudstillingen er udstillet Norges rigsregalier fra kroningen af Karl 3. Johan i 1818 og frem til Harald 5. i 1991. Museet Ærkebispegården viser kirkekunst og stenskulpturer fra Nidarosdomen og udgravninger i og omkring Ærkebispegården.[15]

Rockheim – Det nationale oplevelsescenter for pop og rock.

Rockheim (Det nationale oplevelsescenter for pop og rock) åbnede ved havnen i august 2010 og udstiller norsk pop- og rockmusik. Museet ligger i en gammel bygning med en karakteristisk tilbygning på toppen, der er blevet et varemærke for Trondheim. Kassen er dekoreret med tusindvis af små lys, som varierer i farver og mønstre.

Videncenteret i Trondheim er et videnskabeligt science center med mange aktiviteter, hvor publikum kan deltage. Videnskabsmuseet er en afdeling under NTNU med udstillinger om arkæologi, naturhistorie og naturvidenskab.

I udkanten af byen mod øst ligger Ringve Museum, der udstiller omkring 2.000 musikinstrumenter fra hele verden, og Ringve botaniske have med norske nytte- og prydplanter. Desuden kan nævnes Sporveismuseet i Trondheim med sporvogne fra byens to tidligere sporvejsselskaber, det maritime museum Trondhjems Sjøfartsmuseum, Det jødiske museum i Trondheim ved byens synagoge, som er en af de nordligste i verden, Norsk Døvemuseum, der formidler døves sprog og kultur og Norsk Retsmuseum, der er nationalt museum for retshistorie og politi.[15]

Kirker

Den norske kirke har 21 kirker i Trondheim Kommune. De er alle en del af Nidaros Stift med hovedsæde i Nidarosdomen. Mange af kirkerne er flere hundrede år gamle, og enkelte blev bygget for næsten 1.000 år siden.

Kirker i Trondheim
Provsti Sogn Kirkens navn Opført Placering
Nidaros Nidaros Domkirke og Vår Frue Nidarosdomen 1070–1300 Midtbyen
Vor Frue Kirke 1200 Midtbyen
Bakklandet Bakke Kirke 1715 Bakklandet
Lade Lade Kirke 1190 Lade
Lademoen Lademoen Kirke 1905 Lademoen
Byåsen Byåsen Byåsen Kirke 1974 Byåsen
Ilen Ilen Kirke 1889 Ila
Sverresborg Havstein Kirke 1857 Sverresborg
Heimdal Byneset Byneset Kirke 1180 Byneset
Heimdal Heimdal Kirke 1960 Heimdal
Kolstad Kolstad Kirke 1986 Kolstad
Leinstrand Leinstrand Kirke 1673 Leinstrand
Tiller Tiller Kirke 1901 Tiller
Strinda Berg Berg Kirke 1972 Berg
Bratsberg Bratsberg Kirke 1850 Bratsberg
Charlottenlund Charlottenlund Kirke 1973 Charlottenlund
Hoeggen Hoeggen Kirke 1997 Lerkendal
Ranheim Ranheim Kirke 1933 Ranheim
Strinda Strinda Kirke 1900 Strinda
Strindheim Strindheim Kirke 1979 Strindheim
Tempe Tempe Kirke 1960 Lerkendal

Teater og musik

Trøndelag Teater.

Der er spillet skuespil på Trøndelag Teater i Trondheim siden 1816, hvilket gør det til det ældste teater i Skandinavien. Byens andet teater hedder Teaterhuset Avant Garden.

Ringve Museum er et museum helliget musik og instrumenter.

Trondheim har en bred musikscene og er kendt for sine lokalsamfund, der går op i rock, jazz og klassisk musik. De to sidste er anført af ​​musikkonservatoriet ved NTNU og den kommunale musikskole, Trondheim Kommunale Musikk-og Kulturskole, med Trondheim Symfoniorkester og TrondheimSolisterne som de mest kendte navne. Klassiske musikere som violinist Arve Tellefsen, Elise Båtnes, Marianne Thorsen og Nidarosdomens Drengekor stammer fra byen.

Blandt pop- og rockmusikere og bands knyttet til Trondheim kan nævnes: Åge Aleksandersen, Margaret Berger, DumDum Boys, Lasse Marhaug, Gåte, Keep Of Kalessin, Lumsk, Motorpsycho, Kari Rueslåtten, The 3rd og Mortal, TNT, Tre Små Kinesere, The Kids, Casino Steel (fra The Boys), Atrox, Bloodthorn, Manes, vidunderbarnet Malin Reitan og Aleksander With. Den mest populære punkscene er UFFA.

Georg Kajanus, skaberen af Eclection, Sailor og DATA, blev født i Trondheim. Musikproduktionsteamet Stargate startede i Trondheim.

Film

Trondheim har en livlig filmscene og tre filmfestivaler: Minimalen Kortfilmfestival, Kosmorama Internationale filmfestival i marts og Trondheim Dokumentarfestival i november. Byen har to biografer, Nova kino og Prinsen kino, der begge drives af det kommunale aktieselskab Trondheim Kino.

Sport

Pirbadet i Brattøra.

Skisportsstedet Granåsen i Byåsen er jævnligt vært for verdensmesterskaber i skihop, biatlon og langrendsløb. Her afholdtes i 1997 Verdensmesterskaberne i ski – nordiske discipliner. Trondheim forsøgte uden held at blive den norske kandidat til Vinter-OL 2018. Rundt om byen er der gode muligheder for vandring og skiløb, særligt i Bymarka, hvortil man kan komme med sporvogn. Trondheim Golfklub har en ni-huls golfbane på Byåsen. Verdensmesterskaberne i hurtigløb på skøjter har været afholdt på Øya Stadion i 1907, 1911, 1926, 1933 og 1937.

Rosenborg BK er byens bedste fodboldhold og spiller deres hjemmekampe på Lerkandal Stadion. Holdet har vundet norske mesterskaber 22 gange mellem 1967 og 2010 og har indtil 2007 spillet i UEFA Champions League 11 gange. Byåsen IL spiller i kvindernes håndboldliga og er regelmæssigt med i EHF Women's Champions League. De spiller deres hjemmekampe på Trondheim Spektrum. Rosenborg IHK spiller i den bedste ishockeyliga og har hjemmebane i Leangen Ishall. I Brattøra lige ud til Trondheimsfjorden ligger Pirbadet, Norges mest besøgte svømmehal med omkring 500.000 besøgende om året.[16]

NTNUI Bandy, som har spillet rinkbandy i hjemmekampene i nogle år, er i færd med at få en stor bane.[17]

Studieliv

Studentersamfundet i Trondheims karakteristiske bygning.

Trondheim er stærkt påvirket af studielivet: Studerende udgør næsten en tredjedel af byens befolkning. Studentersamfundet i Trondheim, byens største studenterforening, har til huse i den karakteristiske runde røde bygning fra 1929, som ligger for enden af broen, der krydser Nideleven i sydlig retning fra centrum. Studenterforeningerne har mere end 1.200 frivillige.[18] NTNUI, Norges største sportsforening er domineret af studerende i Trondheim. Studerende står også bag to store kulturfestivaler: UKA og den Internationale Studentfestival i Trondheim (ISFiT). Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) har over 200 studenterorganisationer.[19]

Tusenårssteder

Kommunen har udpeget fem tusenårssteder:

Romaner med handling fra Trondheim

I en række romaner foregår hele eller en del af handlingen i Trondheim. En samlet oversigt findes i bibliografien En liten provinsby helt oppe under Nordpolen nesten: diktertekster om 1000 år i Trondheim, redigeret af Einar Rædergård, udgivet 1997.

Sange om eller i Trondheim

Kendte personer fra Trondheim kommune

Den dansk-norske søhelt Peter Wessel Tordenskiold (1690–1720).
Panoramabillede af Bryggen og Nidelven. Spiret på Nidarosdomen skimtes til venstre.
:Image:Trondheim Panorama 2006.jpg
Panoramabillede af Bryggen og Nidelven. Spiret på Nidarosdomen skimtes til venstre.

Se også

Referencer

  1. ^ Trondheim Byleksikon. Trondheim.no
  2. ^ Litteratur om navnestriden: Steinar Haga Skjetne: Navnestrid og partipolitikk i Trondheim under Stortingsvalget 1930. I: Trondhjemske samlinger 1974; Bjarne Slapgard: Omkring namnestriden Trondhjem – Nidaros – Trondheim (1977); Roger Lockertsen: Namnet på byen Trondheim: ein språkhistorisk og faghistorisk analyse (2007, Novus, doktoravhandling)
  3. ^ Eksempler: Trondhjems seilforening, Trondhjems kvinnelige studentersangforening, Trondhjems provincialloge, Trondhjems rørleggerlaug, Trondhjems elektromotor as, Trondhjems Hospital, Studentersamfundet i Trondhjem, Trondhjems Kameraklubb.
  4. ^ Trondheim eller Trondhjem?. Adressa.no. Hentet 23/1-2014
  5. ^ Adressa.no - Trondheim med innbygger nummer 170.000. Adressa.no
  6. ^ Trondheim kommune - Trondheim i dag
  7. ^ Studenter etter kjønn, skoleslag og lærested. 1. oktober 2010 og 2011. Foreløpige tall. ssb.no. Hentet 23/1-2014
  8. ^ Trondheim.kommune.no - Prosjektrapport : Studentbosetting - hyblifisering
  9. ^ Adressa.no - Trondheim vokser og vokser
  10. ^ SSB: Trondheim kommune
  11. ^ valgresultat.no: Stortingsvalget 2013: Resultater for Trondheim i Sør-Trøndelag
  12. ^ Trondheim kommune - Trondheims vennskapsbyer
  13. ^ Trondheim Havn – Statistikk over skipstrafikken
  14. ^ Udstillinger. Trondheimkunstmuseum.no. Hentet 22/1-2014
  15. ^ a b c d Ham, Anthony; Butler, Stuart; Roddis, Miles (2008) Norway Lonely Planet. Link. Hentet 22/1-2014
  16. ^ Fakta. Pirbadet.no. Hentet 22/1-2014
  17. ^ Stor bandybane på Leangen!. NTNU.
  18. ^ "About Studentersamfundet" (norsk). Arkiveret fra originalen 9. november 2007. Hentet 18. februar 2008.
  19. ^ "NTNU Student Organisations (på norsk". Hentet 18. february 2008. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Trondheim&oldid=9252380"