Forskel mellem versioner af "Begravelse"

Spring til navigation Spring til søgning
99 bytes fjernet ,  for 2 år siden
reformationen i Danmark var 1536. Begravelseceremonier rettet til begravelsesceremonier osv..
(Flertydige WL: HolstenHertugdømmet Holsten)
(reformationen i Danmark var 1536. Begravelseceremonier rettet til begravelsesceremonier osv..)
{{Harflertydig3|en gravlæggelse|begravelse (typografi)}}
[[Fil:Helena Stankiewicz funeral 1996.jpg|thumb|Billede fra kirkelig begravelse i [[Polen]] 1996, som i vid udstrækning minder om en traditionel dansk begravelse]]
'''Begravelse''' eller '''bisættelse''' er at begrave en [[død]].
En [[ceremoni]] kan markere begivenheden.
Ved en begravelse (eller jordefærd) sænkes [[lig]]et i jorden på et [[gravsted]]. iI kristne lande i en [[kiste]]. En begravelse er ofte en [[religion|religiøs]] ceremoni og varierer afhængigt afefter religionen.
 
EtEn almindeligt'''[[bisættelse]]''' alternativ til begravelse ereller [[ligbrænding]]. Dener kaldeset almindeligt enalternativ bisættelsetil begravelse. Efter ceremonien [[kremering|kremeres]] liget (brænding på et [[krematorium]]), hvorefter asken samles i en [[urne (beholder)|urne]], der typisk nedsættes i et gravsted nogle dage efter.
 
Gravstedet vælges af de pårørende (eller efter afdødes egne ønske, måske i et begravelsestestamente (den ''sidste vilje'')). Begravelse eller ligbrænding skal normalt finde sted senest 8otte dage efter dødens indtræden. Den lokale [[begravelsesmyndighed]] kan i særlige tilfælde rykke fristen for jordfæstelse og ligbrænding fra 8otte til 14 dage uden [[embedslæge]]rnesns samtykke. Skal fristen forlænges yderligere, skal det forelægges embedslægerne i regionen.<ref>[http://www.begravelsesguiden.dk/guide Guide til begravelsen - Begravelsesguiden.dk<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
 
== Begravelse i Danmark ==
[[Fil:P.S. Krøyers begravelse.jpg|thumb|[[P.S. Krøyer]]s begravelse.]]
[[Fil:En begravelse (Frants Henningsen).jpg|thumb|[[Frants Henningsen]]s maleri ''[[En begravelse]]'' fra [[1883]]. {{byline|[[Statens Museum for Kunst]]}}]]
Inden for [[kristendom]]men sker en begravelse under overværelse af den afdødes [[pårørende]] ved en [[religion|religiøs]] [[ceremoni]] (en mindehøjtidelighed) normalt i en [[kirke (bygning)|kirke]] eller et krematoriekapel (lille bygning eller rum til kirkelig brug), ude ved gravpladsen, i et sygehuskapel, på et [[plejehjem]] eller fra afdødes eget hjem under ledelse af en [[præst]], en pårørende eller en [[bedemand]]. Hvordan og hvor ceremonien skal foregå, bestemmes af pårørende og afdøde selv. Under ceremonien vil kisten være smykket med [[båredekoration]]er og andre typer blomsterdekorationer, lige som familie og venner markerer deres deltagelse ved at medbringe eller fremsende [[bårebuket]]ter eller andre typer dekorationer, evt. vedhæftet et bånd med en sidste hilsen.
 
[[Jordpåkastelse]]n foretages af en [[sognepræst]]. Ved begravelser sker det ved selve graven, mens det ved ligbrænding sker i kirken eller kapellet, inden kisten føres til krematoriet.
 
==== Historie ====
Jordpåkastelsen foregik i [[middelalderen]] efter samme [[ ritual]] i så godt som over hele den kristne verden, med den [[latin]]ske formel: "''De terra plasmasti me et carne induisti me. Redemtor noster resuscita me in novissimo die.''" (= Af jord har du dannet mig, og kød har du iklædt mig. Vor frelser, opvæk mig på den yderste dag.) I middelalderen var begravelserne en hovedindtægtskilde for kirken i form af [[afgift]]er og [[arv]]. Efter [[reformationen]] i [[15371536]], hvor man kuldkastede de [[Katolicisme|katolske]] [[tradition]]er, bredte der sig en usikkerhed om, hvorvidt man skulle holde fast ved jordpåkastelsen. [[Luther]] skrev selv i sit forord til ''Kristelige Begravelses[[salme]]r'' ([[1542]]), at vi i vor kirke har afskaffet alle pavelige vederstyggeligheder og gøgleri. Begravelsen skulle nu kun handle om [[opstandelse]]n, om kærlighed og venskab, og om påminde tilhørerne om deres egen død. <ref name=autogeneret1>[http://www.kristendom.dk/begravelse/af-jord-er-du-kommet Af jord er du kommet | Kristendom.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
[[Fil:Bondebegravelse.jpg|thumb|[[Erik Werenskiold]]s maleri ''En bondebegravelse'' fra [[1885]].]]
I [[Tyskland]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] var skikken med jordpåkastelse næsten helt afskaffet, og på [[Landemode]]t i [[Roskilde]] i [[1592]] spurgte [[magister]] Søren i [[Helsingør]], hvorledes han skulle forholde sig til sin embedsbroder, den tyske [[prædikant]] sammesteds, der ikke foretog denne handling. Han fik til svar, at jordpåkastelsen skulle opretholdes, men ingen yderligere instruks. Biskoppen på [[Fyn]] meddelte i [[1566]] blot at: "''Præsten skal kaste en spadefuld jord eller to på liget.''" Det kom derfor til store regionale uligheder. Ofte lod man en lille forklarende tale ledsage jordpåkastelsen. En sådan fra [[1566]] lyder: "''Det har været en gammel sædvane hos os, at når nogen kristen begraves, da plejer man at kaste tre skovlfulde jord på deres lig til en god påmindelse, os skal påminde, at vi er ikke kommet på [[legeme (individ)|legeme]]ts vegne af nogen ypperlig [[materie]], som [[stjerner]] har i sig og sådanne kroppe, men af dette ringe element jorden, og skal derhen på det sidste. Derfor skulle vi nu aldrig os [[hovmod]]e nogen tid enten af vor velbyrdighed, adelskab, slægt, byrd, styrke, kraft, gods, rigdom, skønhed o.s.vosv. Derfor siger man nu således: af jord har [[Gud (monoteistisk)|Gud]] skabt dig. Kød og blod har han iført dig. Til jorden est du kommen igen. Gud give dig en glædelig opstandelse på den yderste [[dommedag]]!''" Så trådte en af afdødes standsfæller frem og holdt en mindetale. I den nye lutherske lære var det talte ord det vigtige, mens man skulle undgå katolsk messetjeneste. Især [[adel]]en gav den afdøde et skudsmål. Præsterne fandt det upassende, idet de allerede havde holdt en ligtale. I øvrigt var det [[prædiken]], man mente, når man på luthersk vis talte om ordet;, ikke om et skudsmål. Til sidst gik man i stedet over til højtlæsning af den afdødes [[testamente]] efter jordpåkastelsen. Al anden snak blev forbudt, om fornødent ved [[politiet]]s hjælp. <ref name=autogeneret1 />
 
Jordfæstelse som den korrekte kristne begravelse fremgår udtrykkeligt af [[kirkeritualet]] af 25. juli [[1685]], som definerede en korrekt begravelse, samt kirkens [[monopol]] på den tilhørende ceremoni. Hvor det altid havde været en betingelse for en kristen begravelse, at den afdøde var [[Dåb|døbt]], blev det nu også foreskrevet, at ingen måtte begraves uden præstens medvirken, og at afdødes venner eller stedets øvrighed skulle tilse, at afdøde fik en kristen begravelse. Dødsfald skulle derfor meldes til præsten, som skulle føre bog over alle [[sogn]]ets dødsfald. For at sikre [[sjæl]]ens [[frelse]] og det evige liv blev det afgørende, at den afdøde blev lagt i indviet jord, og at man udtalte formlen "''Af jord er du skabt mig, og med kød har du beklædt mig. Min frelser, opvæk mig på den yderste dag.''" <ref>https://www.djoef.dk/blade/juristen/juristen-2011/juristen-nr-2-2011/~/media/Documents/Djoef/J/Juristen%20nr%202%202011.ashx (s. 37)</ref>
[[Fil:Hannover Juedischer Friedhof An der Strangriede 3.jpg|thumb|Jødisk gravplads i [[Hannover]].]]
=== Jødedom ===
Ifølge [[jødedom|jødisk lov]] skal liget begraves hurtigst muligt, helst inden for 24 timer. Den afdøde lægges i en enkel kiste af træ og begraves med ansigtet vendt mod [[Jerusalem]]. Under begravelsen læser et afafdødes børnene til den afdødebørn en speciel bøn som kaldes, [[kaddish]]. Efter begravelsen findesvarer en sørgeperiode for familien som varer en uge. For mange jøder er det vigtigt at besøge graven til nære slægtninge og venner. Som et tegn på at de har været på besøg, kan de lægge nogle sten, lidt jord eller græs på toppen af graven.
 
Begravelser er det mest almindelige, idet jøder principielt er imod ligbrænding. Jødedommen tillader ikke sløjfning af grave.
Den folkelige [[Kabbalisme|kabbalistiske]] lære taler dels om Nefesh som menneskets [[sind]], der bliver tilbage ved graven for at [[straf]]fes dér, dels om menneskets sjæl Neshamah, der dog efter 12 måneders straf lukkes ind i [[Edens Have]], hvor den venter på opstandelsen. Menneskets [[ånd]], Ruach, kan ikke [[synd]]e, og straffes derfor ikke. [[Rabbiner]]nes lære har en helt anden enhed imellem sjæl og legeme, uden plads til en opstandelse. Ved en jødisk begravelse hedder det også "''Af jord er du kommet, til jord skal du blive, men af jorden skal du igen opstå.''" <ref name=autogeneret1 />
 
[[Mosaisk Trossamfund]] har eget begravelsesområde på [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]] i [[København]]. Derudover opretholdes alle gamle gravpladser bl.a. i København og [[Fredericia]].
 
=== Islam ===
 
=== Centralasien ===
I visse dele af [[Centralasien]] (fx [[Tibet]]) foretages en såkaldt "himmelbegravelse". Den indebærer, at liget lægges ud i naturen, til gribbe, rovdyr og insekter har fjernet alle bløddele.
 
=== Indien ===
[[Hinduisme|Hinduerne]] i [[Indien]] foretager bisættelser ved at brænde liget (på et bål af brænde) og derefter hælde asken ud på et helligt sted (som floden [[Ganges]] eller en af dens bifloder). Specielle ligbrændingsplatforme ligger i tilknytning til hindutempler ofte ud til en flodbred, hvorfra asken kan spredes. Asken (eller dele af asken) kan også gemmes til et familiemedlem drager på en [[pilgrimsfærd]] til et af hinduismens hellige steder, eksempelvissom [[Varanasi]] (Benares) ved Ganges.
 
== Borgerlig begravelse ==
Borgerlig begravelse er en [[ceremoni]], der ikke forestås af en religiøs ceremonileder. DetteDet er især tilfældet, når afdøde ikke har været medlem af [[Folkekirken]] eller andet [[trossamfund]]. De efterladte står her for de praktiske og eventuelle højtidelige dele af ceremonien. En [[bedemand]], som i forvejen bruges til en række praktiske opgaver vedrørende dødsfaldet, kan nogle gange blive den, der leder ceremonien.
 
Nogle familier og vennekredse formår selv at skabe en ceremoni ud fra deres kendskab til den afdødes liv og holdninger. Andre henvender sig til private firmaer, der varetager alle slags begravelseceremonierbegravelsesceremonier, eller til [[Humanistisk Samfund]], en [[forening]], der siden 2009 har forestået begravelser for ikke-troende.
 
== Henvisninger ==
Anonym bruger

Navigationsmenu