Moderkage: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 14. okt. 2017, 09:58

Placering af moderkagen i kvindens livmoder.

Moderkagen (latin: placenta "kage") udvikles fra det befrugtede ægs cytotrofoblast og tilhørende syncytiotrofoblast. Cytotrofoblast og syncytiotrofoblast vokser ned i livmodervæggen og danner store blærer, der fyldes med blod, efterhånden som ægget udvikles til det primitive embryo. Blodet i placentas kamre står i forbindelse med blodet i embryoet. Fra livmodervæggen vokser moderens blodkar ind i placenta, og lægger sig tæt op af embryoets kar uden at der kommer direkte kontakt imellem dem – mor og barn deler ikke blod – den tætte kontakt mellem karrene fører til, at der kan udveksles stoffer mellem de to blodsystemer, ilt og næring vandrer fra moderens blod til fostrets, og affaldsstoffer diffunderer den modsatte vej. Moderkagen er på denne måde en form for ingenmandsland mellem moderen og barnet, hvor stofudveksling kan ske, uden at der sker allergiske reaktioner som følge af forskellige vævstyper. Moderkagen producerer desuden hormoner, og kan således grupperes sammen med kroppens andre endokrine kirtler. Der produceres fire hormoner:

Østrogen
Progesteron
Humant choriongonadotropin (hCG)
Humant chorionsomatomammotropin (hCS)

Blodet føres fra moderkagen til barnet via navlestrengen. Navlestrengen indeholder en navlesnorsvene og to arterier. Navlesnorsvenen transporterer ilt- og næringsrigt blod fra moderkagen til barnet, mens de to navlesnorsarterier retunerer iltfattigt blod fra barnet tilbage til moderkagen. Ca. en procent af nyfødte børn har udelukkende to blodkar i navlestrengen, og denne anomali kan være associeret til alvorlige misdannelser, kromosomfejl og prænatal væksthæmning.

Se også

Embryologi
Fosterdiagnostik, prænatal diagnostik
Livmoder

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+[[Fil:Placenta.svg||thumb|Placering af moderkagen i [[kvinde]]ns [[livmoder]].]]
+[[Fil:Gray39.png|thumb|Skematisk tegning af ''placenta''.]]
+'''Moderkagen''' ([[latin]]: '''''placenta''''' "kage") udvikles fra det [[zygote|befrugtede ægs]] [[cytotrofoblast]] og tilhørende [[syncytiotrofoblast]]. Cytotrofoblast og syncytiotrofoblast vokser ned i [[livmoder]]væggen og danner store blærer, der fyldes med [[blod]], efterhånden som ægget udvikles til det primitive [[embryon|embryo]]. Blodet i placentas kamre står i forbindelse med blodet i embryoet. Fra livmodervæggen vokser moderens [[blodkar]] ind i placenta, og lægger sig tæt op af embryoets kar ''uden'' at der kommer direkte kontakt imellem dem – mor og barn deler ikke blod – den tætte kontakt mellem karrene fører til, at der kan udveksles stoffer mellem de to [[blodkarsystem|blodsystemer]], [[ilt]] og [[næring]] vandrer fra moderens blod til fostrets, og affaldsstoffer [[diffusion|diffunderer]] den modsatte vej.
+Moderkagen er på denne måde en form for ingenmandsland mellem moderen og barnet, hvor stofudveksling kan ske, uden at der sker [[allergi]]ske reaktioner som følge af forskellige [[vævstype]]r.
+Moderkagen producerer desuden [[hormon]]er, og kan således grupperes sammen med kroppens andre [[Endokrine system|endokrine]] kirtler. Der produceres fire hormoner:
+* [[Østrogen]]
+* [[Progesteron]]
+* Humant choriongonadotropin ([[hCG]])
+* Humant chorionsomatomammotropin ([[Humant chorionsomatomammotropin|hCS]])
+Blodet føres fra moderkagen til barnet via [[navlestreng]]en. Navlestrengen indeholder en navlesnorsvene og to arterier. Navlesnorsvenen transporterer ilt- og næringsrigt blod fra moderkagen til barnet, mens de to navlesnorsarterier retunerer iltfattigt blod fra barnet tilbage til moderkagen. Ca. en procent af nyfødte børn har udelukkende to blodkar i navlestrengen, og denne [[anomali]] kan være associeret til alvorlige misdannelser, [[kromosom]]fejl og ''prænatal'' væksthæmning.
-En moderkage er en baby som ligger i den
 == Se også ==