Sergej Prokofjev: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Fjerner version 9229161 af 89.23.224.48 (diskussion) Én gang er vel nok
div ret
Linje 5: Linje 5:
|Billedstørrelse = 265px
|Billedstørrelse = 265px
|Farve =personnel
|Farve =personnel
|Fødselsnavn =Sergej Sergejevitsj Prokofjev
|Fødselsnavn =Sergej Sergeevitsj Prokofjev
|Pseudonym(er) =
|Pseudonym(er) =
|Født =[[27. april]] [[1891]]
|Født =[[27. april]] [[1891]]
Linje 12: Linje 12:
|Instrument(er) = Flygel
|Instrument(er) = Flygel
|Genre(r) =
|Genre(r) =
|Beskæftigelse = Komponist <br /> Pianist
|Beskæftigelse = Komponist <br /> pianist
|År aktiv =
|År aktiv =
|Inspiratorer =
|Inspiratorer =
Linje 22: Linje 22:


[[Fil:1991 CPA 6314.jpg|thumb|[[Frimærke]] fra [[Sovjetunionen]] udgivet i anledning af 100-årsdagen for Prokofjevs fødsel (1991)]]
[[Fil:1991 CPA 6314.jpg|thumb|[[Frimærke]] fra [[Sovjetunionen]] udgivet i anledning af 100-årsdagen for Prokofjevs fødsel (1991)]]
'''Sergej Sergejevitj Prokofjev''' ([[27. april]] [[1891]] – [[5. marts]] [[1953]]) var en [[Rusland|russisk]] [[komponist]] af [[klassisk musik]].
'''Sergej Sergeevitj Prokofjev''' ({{lang-ru|Серге́й Серге́евич Проко́фьев}}, {{lit|Sergéj Sergéevitj Prokófev}}; født [[27. april]] [[1891]], død [[5. marts]] [[1953]]) var en [[Rusland|russisk]] [[komponist]] af [[klassisk musik]].
Fra 1918 til 1932 levede han for det meste i [[Frankrig]].
Fra 1918 til 1932 levede han for det meste i [[Frankrig]].


== Liv ==
== Liv ==


Sergej Sergejevitsj Prokofjev blev født i Sontsovka (nuværende Krasne i [[Donetsk oblast]]), [[Ukraina|Ukraine]] som enebarn. Hans mor var [[pianist]], og hans far en relativt velstående jordbrugsingeniør.
Sergej Sergeevitsj Prokofjev blev født i Sontsovka (nuværende Krasne i [[Donetsk oblast]]), [[Ukraine]] som enebarn. Hans mor var [[pianist]], og hans far en relativt velstående landbrugsingeniør.


Prokofjev kom ind på konservatoriet i [[St. Petersburg]] i [[1904]], som trettenårig. Allerede som sekstenårig i [[1907]] skrev Prokofjev sin første pianosonate. I [[1912]] blev hans første pianokoncert fremført.
Prokofjev kom ind på konservatoriet i [[Sankt Petersburg]] i [[1904]], som trettenårig. Allerede som sekstenårig i [[1907]] skrev Prokofjev sin første pianosonate. I [[1912]] blev hans første pianokoncert fremført.


I [[1916]]-[[17]] skrev Prokofjev [[Symfoni nr. 1 (Prokofjev)|sin første symfoni]]. Denne var inspireret af [[symfoni]]erne af [[Østrig|østrigeren]] [[Joseph Haydn]], og fik navnet "''Den klassiske''". Denne symfoni blev en stor succes, og regnes i dag blandt Prokofjevs mest kendte værker.
I [[1916]]-[[1917|17]] skrev Prokofjev [[Symfoni nr. 1 (Prokofjev)|sin første symfoni]]. Denne var inspireret af [[symfoni]]erne af [[Østrig|østrigeren]] [[Joseph Haydn]], og fik navnet "''Den klassiske''". Denne symfoni blev en stor succes, og regnes i dag blandt Prokofjevs mest kendte værker.


Prokofjev forlod Rusland lige efter [[Den russiske revolution]]. Efter et kort ophold i Japan drog han videre til [[USA]] og Europa ([[Tyskland]] og [[Frankrig]]). Hans eksil havde dog ikke politiske årsager men kunstneriske: han anså, at uroen efter revolutionen ikke gav ham den arbejdsro, han havde behov for<ref>{{cite book |last=Prokofiev |first=Sergei |authorlink= |coauthors= |editor=S. Shlifstein |others=Rose Prokofieva (translator) |title=Sergei Prokofiev: Autobiography, Articles, Reminiscences |origdate= |origyear=1960 |origmonth= |url= |format= |accessdate= |accessyear= |accessmonth= |edition= |series= |volume= |date= |year=2000 |month= |publisher=The Minerva Group, Inc. |location= |language= |isbn=0898751497 |oclc= |doi= |id= |pages=50 |chapter= |chapterurl= |quote= }}</ref>). Først i [[1936]] vendte han tilbage til et [[Stalin]]-styret Sovjet. Det er uklart hvorfor, Prokofjev valgte at vende tilbage til hjemlandet, og han opgav selv hjemve som den vigtigste årsag.
Prokofjev forlod Rusland lige efter [[Den russiske revolution]]. Efter et kort ophold i Japan drog han videre til [[USA]] og Europa ([[Tyskland]] og [[Frankrig]]). Hans eksil havde dog ikke politiske årsager men kunstneriske: han anså, at uroen efter revolutionen ikke gav ham den arbejdsro, han havde behov for<ref>{{cite book |last=Prokofiev |first=Sergei |authorlink= |coauthors= |editor=S. Shlifstein |others=Rose Prokofieva (translator) |title=Sergei Prokofiev: Autobiography, Articles, Reminiscences |origdate= |origyear=1960 |origmonth= |url= |format= |accessdate= |accessyear= |accessmonth= |edition= |series= |volume= |date= |year=2000 |month= |publisher=The Minerva Group, Inc. |location= |language= |isbn=0898751497 |oclc= |doi= |id= |pages=50 |chapter= |chapterurl= |quote= }}</ref>). Først i [[1936]] vendte han tilbage til Sovjetunionen. Det er uklart hvorfor, Prokofjev valgte at vende tilbage til hjemlandet, og han opgav selv hjemve som den vigtigste årsag.


Prokofjev var en usædvanlig mangesidig komponist og komponerede inden for de fleste genrer: både [[opera]]er, [[ballet]]ter, oratorier, filmmusik, [[symfoni]]er, kammermusik, [[sonate]]r og koncerter. Han studerede komposition hos blandt andre [[Nikolaj Rimskij-Korsakov|Rimskij-Korsakov]] ved konservatoriet i [[St. Petersburg]]. Prokofjev var desuden kendt som en fremragende pianist og blev belønnet med førstepræmie i klaverspil ved konservatoriet, da han fremførte sin klaverkoncert nr. 1.
Prokofjev var en usædvanlig mangesidig komponist og komponerede inden for de fleste genrer: både [[opera]]er, [[ballet]]ter, oratorier, filmmusik, [[symfoni]]er, kammermusik, [[sonate]]r og koncerter. Han studerede komposition hos blandt andre [[Nikolaj Rimskij-Korsakov|Rimskij-Korsakov]] ved konservatoriet i [[Sankt Petersburg]]. Prokofjev var desuden kendt som en fremragende pianist og blev belønnet med førstepræmie i klaverspil ved konservatoriet, da han fremførte sin klaverkoncert nr. 1.


[[Fil:Piano Concerto No. 2, I cadenza, Prokofiev.png|thumb|Fra kadancen til første sats i Prokofjevs koncert for klaver og orkester nr. 2]]. Prokofjev skrev en række dagbøger og et betydelig selvbiografisk materiale. Han skrev selv historien til «''Peter og ulven''». Han underviste i komposition.
[[Fil:Piano Concerto No. 2, I cadenza, Prokofiev.png|thumb|Fra kadancen til første sats i Prokofjevs koncert for klaver og orkester nr. 2]].


Prokofjev skrev en række dagbøger og et betydelig selvbiografisk materiale. Han skrev selv historien til "''Peter og ulven''". Han underviste i komposition.
⚫
I [[1941]] måtte Prokofjev forlade sin [[Spanien|spanskfødte]] kone Lina, da det blev forbudt for sovjetiske borgere at være gift med udlændinge. Lina blev senere sendt til [[Sibirien]], anklaget for "[[spionage]]". Hun blev dømt til 20 års fængsel, men efter Stalins død blev hun frigivet og udvist fra Sovjetunionen. Prokofjev blev gift igen med Mira Mendelson.

⚫
I [[1941]] måtte Prokofjev forlade sin [[Spanien|spanskfødte]] kone Lina, da det blev forbudt for sovjetiske borgere at være gift med udlændinge. Lina blev senere sendt til [[Sibirien]], anklaget for [[spionage]]. Hun blev dømt til 20 års fængsel, men efter Stalins død blev hun frigivet og udvist fra Sovjetunionen. Prokofjev blev gift igen med Mira Mendelson.


I [[1944]] kom Prokofjev med sin 5. symfoni. Denne er sammen med den første symfoni højdepunkter blandt Prokofjevs symfonier. Disse to værker er imidlertid temmelig forskellige, der den første er et lille og "enkelt" værk er den femte et værk af en helt anden skala.
I [[1944]] kom Prokofjev med sin 5. symfoni. Denne er sammen med den første symfoni højdepunkter blandt Prokofjevs symfonier. Disse to værker er imidlertid temmelig forskellige, der den første er et lille og "enkelt" værk er den femte et værk af en helt anden skala.


De sidste år af sit liv var Prokofjev stærkt plaget af dårligt helbred. Fra og med [[1948]] blev han desuden udsat for stærk kritik fra de stalinistiske kulturmyndigheders side og blandt andet beskyldt for formalisme. Til trods for dette lykkedes det ham at skabe nogen af sine bedste værker, som f.eks. ''Sinfonia Concertante'' (for [[cello]] og orkester) og balletten "''Stenblomsten''".
De sidste år af sit liv var Prokofjev stærkt plaget af dårligt helbred. Fra og med [[1948]] blev han desuden udsat for stærk kritik fra de kulturmyndigheders side og blandt andet beskyldt for formalisme. Til trods for dette lykkedes det ham at skabe nogen af sine bedste værker, som f.eks. ''Sinfonia Concertante'' (for [[cello]] og orkester) og balletten "''Stenblomsten''".


== Musik ==
== Musik ==
Linje 79: Linje 81:
Fra den rytmiske musik vil mange kende Prokofjev fra et arrangement af Gordon Sumner, kaldet [[Sting]], der satte tekst til, arrangerede og fremførte et tema fra Prokofjevs ''Løjtnant Kisje'' under titlen ''Russians''. Også popguppen [[Emerson, Lake & Palmer]] hentede et tema herfra anvendt i sangen ''I Believe In Father Christmas''.
Fra den rytmiske musik vil mange kende Prokofjev fra et arrangement af Gordon Sumner, kaldet [[Sting]], der satte tekst til, arrangerede og fremførte et tema fra Prokofjevs ''Løjtnant Kisje'' under titlen ''Russians''. Også popguppen [[Emerson, Lake & Palmer]] hentede et tema herfra anvendt i sangen ''I Believe In Father Christmas''.


== Noter ==
== Referencer ==
{{reflist}}
<references/>


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 15. okt. 2017, 20:51

Sergej Prokofjev
Sergej Prokofjev i New York, 1918
Information
Født Sergej Sergeevitsj Prokofjev
27. april 1891
Sontsivka, Ukraine Rediger på Wikidata
Oprindelse Rusland
Død 5. marts 1953 (61 år)
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Komponist
pianist
Instrumenter
Flygel
Frimærke fra Sovjetunionen udgivet i anledning af 100-årsdagen for Prokofjevs fødsel (1991)

Sergej Sergeevitj Prokofjev (russisk: Серге́й Серге́евич Проко́фьев, tr. Sergéj Sergéevitj Prokófev; født 27. april 1891, død 5. marts 1953) var en russisk komponist af klassisk musik. Fra 1918 til 1932 levede han for det meste i Frankrig.

Liv

Sergej Sergeevitsj Prokofjev blev født i Sontsovka (nuværende Krasne i Donetsk oblast), Ukraine som enebarn. Hans mor var pianist, og hans far en relativt velstående landbrugsingeniør.

Prokofjev kom ind på konservatoriet i Sankt Petersburg i 1904, som trettenårig. Allerede som sekstenårig i 1907 skrev Prokofjev sin første pianosonate. I 1912 blev hans første pianokoncert fremført.

I 1916-17 skrev Prokofjev sin første symfoni. Denne var inspireret af symfonierne af østrigeren Joseph Haydn, og fik navnet "Den klassiske". Denne symfoni blev en stor succes, og regnes i dag blandt Prokofjevs mest kendte værker.

Prokofjev forlod Rusland lige efter Den russiske revolution. Efter et kort ophold i Japan drog han videre til USA og Europa (Tyskland og Frankrig). Hans eksil havde dog ikke politiske årsager men kunstneriske: han anså, at uroen efter revolutionen ikke gav ham den arbejdsro, han havde behov for[1]). Først i 1936 vendte han tilbage til Sovjetunionen. Det er uklart hvorfor, Prokofjev valgte at vende tilbage til hjemlandet, og han opgav selv hjemve som den vigtigste årsag.

Prokofjev var en usædvanlig mangesidig komponist og komponerede inden for de fleste genrer: både operaer, balletter, oratorier, filmmusik, symfonier, kammermusik, sonater og koncerter. Han studerede komposition hos blandt andre Rimskij-Korsakov ved konservatoriet i Sankt Petersburg. Prokofjev var desuden kendt som en fremragende pianist og blev belønnet med førstepræmie i klaverspil ved konservatoriet, da han fremførte sin klaverkoncert nr. 1.

Fra kadancen til første sats i Prokofjevs koncert for klaver og orkester nr. 2

.

Prokofjev skrev en række dagbøger og et betydelig selvbiografisk materiale. Han skrev selv historien til "Peter og ulven". Han underviste i komposition.

I 1941 måtte Prokofjev forlade sin spanskfødte kone Lina, da det blev forbudt for sovjetiske borgere at være gift med udlændinge. Lina blev senere sendt til Sibirien, anklaget for spionage. Hun blev dømt til 20 års fængsel, men efter Stalins død blev hun frigivet og udvist fra Sovjetunionen. Prokofjev blev gift igen med Mira Mendelson.

I 1944 kom Prokofjev med sin 5. symfoni. Denne er sammen med den første symfoni højdepunkter blandt Prokofjevs symfonier. Disse to værker er imidlertid temmelig forskellige, der den første er et lille og "enkelt" værk er den femte et værk af en helt anden skala.

De sidste år af sit liv var Prokofjev stærkt plaget af dårligt helbred. Fra og med 1948 blev han desuden udsat for stærk kritik fra de kulturmyndigheders side og blandt andet beskyldt for formalisme. Til trods for dette lykkedes det ham at skabe nogen af sine bedste værker, som f.eks. Sinfonia Concertante (for cello og orkester) og balletten "Stenblomsten".

Musik

Prokofjev har bl.a. komponeret:

  • Otte operaer, fx: Kærligheden til de tre appelsiner, Krig og fred.
  • Syv balletter, fx: Romeo og Julie opus 64 (1936), Askepot, Den fortabte søn.
  • Syv symfonier, fx: Symfoni nr. 1 opus 25 (1917), Klaverkoncert nr. 3 opus 26 (1921).
  • Filmmusik, f.eks.: Løjtnant Kisje, som han omskrev til en orkestersuite, opus 60 (1934),

Værkfortegnelse (ufuldstændig)

  • 1912 – Klaverkoncert nr 1 Dess-dur, op.10
  • 1913 – Klaverkoncert nr 2 g-moll, op.16
  • 1916 – Klassisk symfoni, op.25
  • 1919 – Den brændende engel, opera
  • 1921 – Klaverkoncert nr 3 C-dur, op.26
  • 1926 – Kærligheden til de tre apelsiner, opera og svite
  • 1928 – Den fortabte sonen, ballet
  • 1931 – Klaverkoncert nr 4 Bb-dur, op.53 (for venstrehåndet pianist – bestilt af Paul Wittgenstein)
  • 1931 – Klaverkoncert nr 5 G-dur, op.55
  • 1935 – Musik for børn, 12 pianostykker
  • 1936 – Romeo og Julia, ballet
  • 1936 – Peter og ulven, symfonisk saga
  • 1938 – Alexander Nevsky, filmmusik
  • 1944 – Askepot, ballet
  • 1946 – Ivan den skrækkelige, filmmusik
  • 1948-1953 - Stenblomsten, ballet
  • 1952 – Krig og fred, opera

Hans mest kendte musikstykker er formentlig Peter og Ulven, som er et musikalsk eventyr, lavet med det formål at lære børn instrumenterne at kende, Romeo og Julie, hans violinkoncerter samt Symphonie Classique.

Afledt inspiration

Fra den rytmiske musik vil mange kende Prokofjev fra et arrangement af Gordon Sumner, kaldet Sting, der satte tekst til, arrangerede og fremførte et tema fra Prokofjevs Løjtnant Kisje under titlen Russians. Også popguppen Emerson, Lake & Palmer hentede et tema herfra anvendt i sangen I Believe In Father Christmas.

Referencer

  1. ^ Prokofiev, Sergei (2000) [1960]. S. Shlifstein (red.). Sergei Prokofiev: Autobiography, Articles, Reminiscences. Rose Prokofieva (translator). The Minerva Group, Inc. s. 50. ISBN 0898751497. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |accessyear=, |origmonth=, |accessmonth=, |chapterurl=, |month= og |coauthors= (hjælp)

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sergej_Prokofjev&oldid=9261778"