Odder (by): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
→‎Historie: småret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
indsat litteratur
Linje 46: Linje 46:


== Historie ==
== Historie ==
Odder omtales første gang i [[1363]] som ''Oddræth''.<ref>Hald, s. 208</ref>

Odder landsby bestod i 1682 af 21 gårde og 6 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 683,9 [[tønder land]] skyldsat til 116,58 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 225</ref> Dyrkningsformen var [[trevangsbrug]] med omdriften 2/1 + 1 vang sås årligt.<ref>Frandsen, bilagskort</ref>
Odder landsby bestod i 1682 af 21 gårde og 6 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 683,9 [[tønder land]] skyldsat til 116,58 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 225</ref> Dyrkningsformen var [[trevangsbrug]] med omdriften 2/1 + 1 vang sås årligt.<ref>Frandsen, bilagskort</ref>


Linje 132: Linje 134:


== Noter ==
== Noter ==
{{Reflist}}
{{Reflist|30em}}

== Litteratur ==
* [[Karl-Erik Frandsen]]: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
* Kristian Hald: ''Vore Stednavne''; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
* [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet'' (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

== Eksterne henvisninger ==
{{commonscat|Odder (Østjylland)}}
* En egn – et spor gennem tiden. Odder Lokalhistoriske Arkiv 2009, s.50-66
* [http://www.oddernettet.dk/dokumenter/odder_velkomstfolder.pdf Folder om Odder]


== Se også ==
== Se også ==
Linje 138: Linje 150:
* [[Odder Kommune]]
* [[Odder Kommune]]
* [[Rathlousdal]]
* [[Rathlousdal]]

== Eksterne kilder og henvisninger ==
{{commonscat|Odder (Østjylland)}}
En egn – et spor gennem tiden. Odder Lokalhistoriske Arkiv 2009, s.50-66

[http://www.oddernettet.dk/dokumenter/odder_velkomstfolder.pdf Folder om Odder]


{{Områder i Odder Kommune}}
{{Områder i Odder Kommune}}

Versionen fra 26. okt. 2017, 07:40

Odder

Odder Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Odder Kommune
Sogn Odder Sogn
Postnr. 8300 Odder
Demografi
Odder by 12.914[1] (2023)
Kommunen 23.626[1] (2023)
 - Areal 225,13 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.odder.dk
Oversigtskort
Odder ligger i Midtjylland
Odder
Odder
Odders beliggenhed

For alternative betydninger, se Odder. (Se også artikler, som begynder med Odder)

Odder er en stationsby i Østjylland med 12.914 indbyggere (2023)[1], beliggende i Odder Sogn. Den er samtidig hovedby i Odder Kommune og ligger i Region Midtjylland. Tidligere var den hovedby i Hads Herred.

Befolkningen i Odder by udgør cirka halvdelen af kommunens samlede indbyggertal.

Nærmeste større byer er Aarhus 21 kilometer mod nord, Skanderborg 19 kilometer mod nordvest og Horsens 25 kilometer mod sydvest. Odder er en selvstændig by, men fungerer i dag som satellitby til Aarhus. De to byområder er tæt forbundet via Aarhus Nærbane, som fra 2017 bliver til Aarhus Letbane.

Historie

Odder omtales første gang i 1363 som Oddræth.[2]

Odder landsby bestod i 1682 af 21 gårde og 6 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 683,9 tønder land skyldsat til 116,58 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var trevangsbrug med omdriften 2/1 + 1 vang sås årligt.[4]

Odder havde i 1801 469 indbyggere, i 1840 889 indbyggere, i 1860 931 indbyggere, i 1870 1.164 indbyggere, i 1880 1.416 indbyggere.[5]

I 1879 beskrives byen således: "Odder (med henved 1000 Indbyggere) med Kirke, Præstegaard, Skole (foruden 2 Privatskoler), Thing- og Arresthuus, Bolig (privat) for Herredsfogden, Apothek, Bolig for Districtslægen, Postexpedition, Telegraphstation, Valgsted for Amtets 1ste Folkethingsvalgkreds, Bolig for Branddirecteuren for Hads Herred, Udgivelsested fir "Odder Avis", Boghandler, 4 andre Handlende, 2 Møller, mange Haandværkere, 6 aarlige Markeder med Kreaturer, Heste og Kvæg; Buen har Udseende af en Flække, brolagt Hovedgade med flere sammenbyggede og tegltækte Huse".[6]

Omkring århundredeskiftet omtales byen således: "Odder (1363: Oddræth) — 1/2 1901 329 Huse og 2822 Indb. (1801: 469, 1840: 889, 1890: 2164) —, stor købstadlignende Landsby med brolagt Hovedgade, ved Landevejen og Odder Aa samt ved den nordl. Udkant af Vejlskov (en Del af Byen hedder „Egholm“, en anden „Slippen“), med Kirke, Valgmenighedskirke, Præstegd. og Præstebolig for Valgmenighedspræsten, to Kirkegaarde (den ene ved Kirken, den anden mod N. med et 1894 opf. Ligkapel), Ting- og Arresthus (opf. 1856-57, Plads for 10 Arrestanter), Almueskole (udvidet 1876 og 1893, c. 350 Elever), Realskole (opr. 1872, c. 70 Elever), Friskole, teknisk Skole (opr. 1872, Bygningen opf. 1899, c. 75 Elever), Folkehøjskole (opr. 1889), Amtssygehus med Epidemibygning — Sygehuset er opf. 1879-80, ombygget 1897-98 (Arkitekt: Frimodt-Clausen), Epidemibygningen 1888-89 (Arkit: Arboe); det har i alt kostet 130,000 Kr. og har Plads til 55 Patienter, deraf 25 i Epidemibygn. —, Apotek (opr. 1850), Distriktslægebolig (privat), Andersens Stiftelse med Fribolig for 12 gamle eller svagelige af begge Køn (opr. 1872 af Kancellird. Rasmus A., † 1889, og Hustru; Stiftelsen, hvis Grundkapital er 200,000 Kr., bestyres under Amtsraadets Overtilsyn af en Forstander; Bygningen er opf. 1891), Odder Børnehjem for kirtelsvage Børn (opr. 1886, Bygningen er opf. 1892 og ejes nu af Plejeforeningen i Aarhus), Asyl (opr. 1888, med en 1896 opf. Bygning), Odder Bank (opr. Nov. 1898; Aktiekapital: 75,000 Kr.; 31/3 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 326,351, Vekselkontoen 98,216 Kr.), Hads Hrd.’s Spare- og Laanekasse (opr. 27/11 1862; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 1,199,679 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 86,632 Kr., Antal af Konti 2273), Rathlousdal-Odder Vandværk (et Interessentskab, anlagt 1878, udvidet 1898), Gasværk (anlagt 1897), Haandværkerforening med egen Bygning, offtl. Brusebadeanstalt, Herredsfogedbolig (privat), Bolig for Driftsbestyreren paa Hads-Ning Hrdr.’s Banen, et større Hvidtølsbryggeri og Maltgøreri (anl. 1851), 2 Dampsavværker, Farveri, Væveri og Uldspinderi, Maskinfabrik med Jærnstøberi, Garveri, et større Teglværk (aarl. 2 1/2 Mill. Sten), Kalkværk, Andelssvineslagteri, Andelsmejeri (Aaholm), 3 Vandmøller („Nedermølle“, „Sandager Mølle“ og „Stampemølle“), Gartnerier, mange handlende og Haandværkere, m. m., Bogtrykkeri, hvorfra udgives „Odder Dagblad“, 3 Hoteller, Markedsplads (Marked i Feb., Marts, Apr., Juli, Sept. og Nov. med Heste og Kreaturer), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst., Postkontor, Valgsted for gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. og Sessionssted for 4. Udskrivningskr.’ Lægd 244-58."[7]

Kultur

I byen findes biografen Biffen, der drives af en gruppe frivillige, ulønnede medarbejdere.

Byen har årligt flere koncerter og arrangementer som Hysten Festival[8] og Odder Byfest[9].

Hysten Festival eksisterer dog ikke mere som følge af store underskud.

I Odder ligger Odder Museum, idrætsanlægget Spektrum Odder og et bibliotek.

Trafikforhold

Biltrafik

Jernbane

Fra Odder Station er der jernbaneforbindelse med Aarhus Nærbane til Grenaa via Aarhus. Odderbanen er blevet overtaget af DSB[10]. Der kører fra 9. december 2012 desiro-tog på strækningen.

Bus

Der er følgende busforbindelser til og fra Odder:

  • Rute 100 – Odder – Aarhus - Hornslet[11]
  • Rute 103 – Aarhus - Odder - Hou[11]
  • Rute 302 – Odder – Norsminde – Aarhus (Også kaldet "Kystruten")
  • Rute 306 – Odder – Hundslund – Horsens
  • Rute 331 – Odder – Skanderborg

Der er følgende bybusruter i Odder by:

  • Rute 1 – Banegårdspladsen – Højvænget
  • Rute 2 – Banegårdspladsen – Ankjær
  • Rute 3 – Banegårdspladsen – Vennelundsvej

Skoler

Der findes fem skoler i Odder. To af skolerne er private og de sidste tre er kommuneskoler: [12]

Kendte danskere født i Odder

Trivia

  • Teglbakken har i sin tid været brugt til at udvinde ler til at lave tagsten.
  • Odder er oprindeligt en stationsby, som skulle gøre det nemt at komme fra enten Horsens eller Aarhus til havnebyen Hov.
  • Omkring Østergade, Bredgade og Mejerivej blev nogle af Odders første bygninger bygget.

Venskabsbyer

Billeder fra byen

Noter

Litteratur

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger

Se også