Hellerup: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Stavning. Små sproglige justeringer. Enkelte faktuelle tilføjelser.
Rmir2 (diskussion | bidrag)
95.108 edits
udvidet en smule
Linje 61: Linje 61:
== I dag ==
== I dag ==
Hellerup er for længst vokset sammen med de omkringliggende byområder og indgår nu i [[Gentofte Kommune]]. Strandvejen er stadig et af områdets tyngdepunkter som gennemfartsvej og handelsstrøg.
Hellerup er for længst vokset sammen med de omkringliggende byområder og indgår nu i [[Gentofte Kommune]]. Strandvejen er stadig et af områdets tyngdepunkter som gennemfartsvej og handelsstrøg.

== Administrative forhold ==
Hellerup Sogn blev udskilt fra [[Gentofte Sogn]] i 1901. [[Maglegårds Sogn]] blev udskilt fra [[Hellerup Sogn]] i 1918. Senere blev udskilt [[Helleruplund Sogn]]. Indbyggertallene i Hellerup Sogn var: 10.393 indbyggere i 1921, 11.134 i 1925, 11.769 i 1930, 13.088 i 1935<ref>Folketællingen 1935, s. 44</ref>, 13.481 i 1940<ref>Folketællingen 1940, s. 44</ref>, 9.431 i 1950 (+
8.306 i Helleruplund)<ref>Folketællingen 1950, s. 91</ref>, 9.140 i 1955 (+ 7.983 i Helleruplund)<ref>Folketællingen 1955, s. 72</ref>, 8.842 i 1960 (+ 7.732 i Helleruplund).<ref>Folke- og boligtællingen 26. september 1960 A3 Hovedstaten, Tabel 1, H 16</ref>


=== Bygninger og institutioner i Hellerup ===
=== Bygninger og institutioner i Hellerup ===
Linje 108: Linje 112:
</gallery>
</gallery>


== Kilder ==
== Noter ==
{{reflist}}
{{reflist}}


{{Områder i Gentofte Kommune}}
{{Områder i Gentofte Kommune}}


{{Geografisk lokation
|Center=Hellerup
|Nordvest=[[Gentofte]]
|Nord=[[Charlottenlund]]
|Nordøst=''[[Øresund]]''
|Vest=[[Gentofte]]
|Øst=''[[Øresund]]''
|Sydvest=[[Emdrup]]
|Syd=[[Emdrup]]<br />[[Ydre Østerbro]]
|Sydøst=''[[Svanemøllebugten]]''<br />[[Nordhavnen]]
}}
{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}


Versionen fra 28. okt. 2017, 19:47

For alternative betydninger, se Hellerup (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hellerup)
Hellerup
Storkøbenhavn
Hellerup ligger i København
Hellerup
Hellerup
Hellerups beliggenhed

55°44′00″N 12°34′00″Ø / 55.7333°N 12.5667°Ø / 55.7333; 12.5667Koordinater: 55°44′00″N 12°34′00″Ø / 55.7333°N 12.5667°Ø / 55.7333; 12.5667

Overblik
Bydel: Hellerup
Postnr.: 2900 Hellerup
Kommune: Gentofte Kommune
Indbyggertal kommune: 74.838[1] (2023)
Sogn(e): Hellerup Sogn
Tuborg
Tuborg
Tuborg
Oversigtskort
Hellerup ligger i Region Hovedstaden
Hellerup
Hellerup
Hellerups beliggenhed

55°44′00″N 12°34′00″Ø / 55.7333°N 12.5667°Ø / 55.7333; 12.5667

Hellerup er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Gentofte Kommune. Kommunen har 74.838 indbyggere (2023)[1]. Hellerup afgrænses mod øst af Øresund og mod syd af Københavns Kommune, hvis nordlige del også har postnummer 2900 Hellerup. Bydelen afgrænses i nord omkring Tranegårdsvej, mod syd af Emdrup Sø og Ryparken og mod vest af banelegemet ved Ellemosevej. Hellerup regnes blandt landets mest velhavende områder.[kilde mangler]

Historie

Til forskel fra andre dele af Gentofte Kommune, som selve Gentofte, Ordrup og Vangede, er Hellerup ikke nogen gammel bydannelse. Derimod er bydelen opstået ved udstykning i sidste halvdel af 1800-tallet. Før den tid var området domineret af lystgårde og landsteder som Blidah, Øregaard og Taffelbay.

Andre kendte lokaliteter på stedet var Store- og Lille Tuborg, som senere kom til at lægge navn til Tuborgs bryggerier. Tuborg var oprindelig et udskænkningssted opført af Jonas Thue i 1690'erne med navnet Thuesborg. Selvom Thue selv var brygmester, havde han altså personligt ingen forbindelse med det senere Tuborg bryggeri. Thuesborg blev senere ombygget, og en ny, større villa tilføjet med navnet Store Tuborg.

Vartov, som også lå ved Tuborg-grunden, var oprindelig en kongelig lystgård, men blev i 1660 ændret til et plejehjem for syge og gamle, efter at Helligåndshuset i København var blevet inddraget til andre formål. Det kom dog kun til at fungere i kort tid, hvorefter der blev opført et nyt Vartov på Østerbro ved det nuværende Trianglen.

Udstykning

Justitsråd Johan David Heller lagde navn til området, efter at han i 1748 købte lystgården Lokkerup og gav den navnet Hellerupgård. I 1887 blev gården sammen med flere andre købt af proprietær C.L. Ibsen, hvorefter de 38 hektar landbrugsjord blev udstykket. Ibsen var en driftig herre, som ofte betegnes som Hellerups grundlægger. Af de oprindelige lystgårde er i dag kun Øregaard tilbage, men adskillige af navnene lever videre som gadenavne. Hellerupgård lå, hvor Gammel Hellerup Gymnasium ligger i dag.

Tog og sporvogne

Det blev ikke jernbanen, der kom til at danne centrum for byudviklingen, sådan som det ellers ses i mange andre byer. Hellerup Station blev åbnet i 1863 som jernbanestation på Nordbanen, senere desuden på Kystbanen – og siden 1934 en vigtig station på S-banen.

Men fra starten lå togstationen et stykke borte fra Strandvejen, hvor udviklingen tog mest fart.

Sporvognene kom til Hellerup i 1868, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab forlængede sin hovedlinje fra Trianglen til "Slukefter": Et udskænkningssted på Strandvejen i nærheden af Callisensvej. De følgende år blev linjen yderligere forlænget, så man den 23. marts 1884 kunne åbne for sporvognstrafik ad Strandvejen til Charlottenlund.

Sporvognsudbygningen var også medvirkende til, at elforsyningsselskabet Nesa blev oprettet til blandt andet at levere strøm til sporvognene. Nesa var en forkortelse af Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab.

Veje

Bernstoffsvej var anlagt i 1770, men op til midten af 1800-tallet var det kun de nuværende Jægersborg Allé, Hellerupvej og Tranegårdsvej, der forbandt Bernstorffsvej med Strandvejen. Vejbyggeriet tog fart i takt med byudviklingen. I årtiet 1900-10 anlagde man således Kildegårdsvej/Ellegårdsvej samt Tuborgvej. Desuden overtog kommunen en mængde veje, som enten var private eller tilhørte forstvæsenet, eksempelvis Jægersborg Allé, som i 1913 fik bommene fjernet, så alle kunne benytte den.

Industri

Industrihistorien i Hellerup domineres af Tuborgs Bryggerier, som blev oprettet i 1873. Hellerup har aldrig haft ret megen industri, og det der har været, har man forsøgt at koncentrere omkring Tuborgs område (eksempelvis Strandvejsgasværket).

I dag

Hellerup er for længst vokset sammen med de omkringliggende byområder og indgår nu i Gentofte Kommune. Strandvejen er stadig et af områdets tyngdepunkter som gennemfartsvej og handelsstrøg.

Administrative forhold

Hellerup Sogn blev udskilt fra Gentofte Sogn i 1901. Maglegårds Sogn blev udskilt fra Hellerup Sogn i 1918. Senere blev udskilt Helleruplund Sogn. Indbyggertallene i Hellerup Sogn var: 10.393 indbyggere i 1921, 11.134 i 1925, 11.769 i 1930, 13.088 i 1935[2], 13.481 i 1940[3], 9.431 i 1950 (+ 

8.306 i Helleruplund)[4], 9.140 i 1955 (+ 7.983 i Helleruplund)[5], 8.842 i 1960 (+ 7.732 i Helleruplund).[6]

Bygninger og institutioner i Hellerup

Forsvundne steder og bygninger

Litteratur

  • L. Gotfredsen (1951). Gentofte. 1. Fra istid til nutid. Historisk-Topografisk Selskab for Gentofte Kommune / August Olsen.
  • Sys Hartmann (1976). 50 palæer og landsteder. Gyldendal. ISBN 87-01-23842-6.
  • Hasse Neerbek (1999). Strøget i Hellerup. Nyt Nordisk Forlag. ISBN 87-17-06911-4.
  • Gentofte Webatlas

Galleri

Noter

  1. ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Folketællingen 1935, s. 44
  3. ^ Folketællingen 1940, s. 44
  4. ^ Folketællingen 1950, s. 91
  5. ^ Folketællingen 1955, s. 72
  6. ^ Folke- og boligtællingen 26. september 1960 A3 Hovedstaten, Tabel 1, H 16
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hellerup&oldid=9276604"