Hellerup: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) m stilret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet en smule |
||
| Linje 58: | Linje 58: | ||
=== Industri === |
=== Industri === |
||
Industrihistorien i Hellerup domineres af [[Tuborg|Tuborgs Bryggerier]], som blev oprettet i [[1873]]. Hellerup har aldrig haft ret megen industri, og det der har været, har man forsøgt at koncentrere omkring Tuborgs område (eksempelvis [[Strandvejsgasværket]]). |
Industrihistorien i Hellerup domineres af [[Tuborg|Tuborgs Bryggerier]], som blev oprettet i [[1873]]. Hellerup har aldrig haft ret megen industri, og det der har været, har man forsøgt at koncentrere omkring Tuborgs område (eksempelvis [[Strandvejsgasværket]]). |
||
<!-- I den sydøstlige Udkant af Sognet paa den tidligere Hellerupgaards, Tuborgs og Gamle-Vartovs Jorder samt nogle Arealer af Gjentofte Jorder er der siden Klampenborgbanens Anlæggelse opstaaet Byen Hellerup, af hvilken en Del dog ligger paa Staden Kjøbenhavns Grund. I Hellerup ligger bl. a. en Skole, flere Privatskoler, et kirkeligt Forsamlingshus „Emaus“ (en Komite er dannet 1895 for Opførelsen af en Kirke i Hellerup), Børnehjemmene „Talitha Kumi“, opr. 1878, og „Christianshvile“ (det sidste stiftet af Foreningen af 23. Apr. 1882), et Gasværk („Strandvejs Gasværk“), anl. 1892 (der forsyner Gjentofte-Ordrup Kommune og en Del af Lyngby Sogn), Station paa Klampenborg- og Nordbanen (til Dels beliggende paa Kbh’s Grund) med Postekspedition og Telegrafstation, mange Villaer, Sporvognsforbindelse med Hovedstaden og flere Fabrikker, deribl. 1 Læste- og Træsko fabrik, Hellerup Glasværk ved Tuborg (tilhørende Aktieselskabet „Kastrup Glasværk“), der beskæftiger noget over 100 Arbejdere (i Hellerup Glasværks Spareforening til Alderdomsforsørgelse, opr. 20/2 83, var Sparernes Tilgodehavende 31/3 94: 8603 Kr., Rentefoden 3 pCt., Reservefonden 363 Kr., Antal af Konti 24), og Tuborg Fabrikker (stiftet 1873 som Aktieselskab, fra 1894 optaget i Aktieselskabet „De forenede Bryggerier“) med Mineralvandsfabrik, der aarligt producerer flere Millioner Flasker Mineralvande samt flydende Kulsyre, og Ølbryggeri, der aarligt producerer omtr. 70,000 Tdr. Øl, og hvis 10 Lagerkældere kunne rumme omtr. 30,000 Tdr.; Fabrikken beskæftiger omtr. 20 Funktionærer og 330 Arbejdere og har særlige Arbejderboliger (de sidste paa Kbh’s Grund). Fabrikkerne ligge ved Tuborg Havn, anl. if. Lov af 4/5 1875 (Kjøbenhavns Petroleumshavn), der søges aarligt af omtr. 700 Skibe og kan optage Fartøjer af indtil 20 F.s Dybtgaaende.<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0281.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 261]</ref> --> |
|||
== I dag == |
== I dag == |
||
Versionen fra 28. okt. 2017, 20:48
For alternative betydninger, se Hellerup (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hellerup)
| Hellerup Storkøbenhavn
| |
|---|---|
  Hellerup | |
| Overblik | |
| Bydel: | Hellerup |
| Postnr.: | 2900 Hellerup |
| Kommune: | Gentofte Kommune |
| Indbyggertal kommune: | 74.838[1] (2023) |
| Sogn(e): | Hellerup Sogn |
 | |
| Oversigtskort | |
.svg) Hellerup | |
Hellerup er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Gentofte Kommune. Kommunen har 74.838 indbyggere (2023)[1]. Hellerup afgrænses mod øst af Øresund og mod syd af Københavns Kommune, hvis nordlige del også har postnummer 2900 Hellerup. Bydelen afgrænses i nord omkring Tranegårdsvej, mod syd af Emdrup Sø og Ryparken og mod vest af banelegemet ved Ellemosevej. Hellerup regnes blandt landets mest velhavende områder.[kilde mangler]
Historie
Til forskel fra andre dele af Gentofte Kommune, som selve Gentofte, Ordrup og Vangede, er Hellerup ikke nogen gammel bydannelse. Derimod er bydelen opstået ved udstykning i sidste halvdel af 1800-tallet. Før den tid var området domineret af lystgårde og landsteder som Blidah, Øregaard og Taffelbay.
Andre kendte lokaliteter på stedet var Store- og Lille Tuborg, som senere kom til at lægge navn til Tuborgs bryggerier. Tuborg var oprindelig et udskænkningssted opført af Jonas Thue i 1690'erne med navnet Thuesborg. Selvom Thue selv var brygmester, havde han altså personligt ingen forbindelse med det senere Tuborg bryggeri. Thuesborg blev senere ombygget, og en ny, større villa tilføjet med navnet Store Tuborg.
Vartov, som også lå ved Tuborg-grunden, var oprindelig en kongelig lystgård, men blev i 1660 ændret til et plejehjem for syge og gamle, efter at Helligåndshuset i København var blevet inddraget til andre formål. Det kom dog kun til at fungere i kort tid, hvorefter der blev opført et nyt Vartov på Østerbro ved det nuværende Trianglen.
Udstykning
Justitsråd Johan David Heller lagde navn til området, efter at han i 1748 købte lystgården Lokkerup og gav den navnet Hellerupgård. I 1887 blev gården sammen med flere andre købt af proprietær C.L. Ibsen, hvorefter de 38 hektar landbrugsjord blev udstykket. Ibsen var en driftig herre, som ofte betegnes som Hellerups grundlægger. Af de oprindelige lystgårde er i dag kun Øregaard tilbage, men adskillige af navnene lever videre som gadenavne. Hellerupgård lå, hvor Gammel Hellerup Gymnasium ligger i dag.
Tog og sporvogne
Det blev ikke jernbanen, der kom til at danne centrum for byudviklingen, sådan som det ellers ses i mange andre byer. Hellerup Station blev åbnet i 1863 som jernbanestation på Nordbanen, senere desuden på Kystbanen – og siden 1934 en vigtig station på S-banen.
Men fra starten lå togstationen et stykke borte fra Strandvejen, hvor udviklingen tog mest fart.
Sporvognene kom til Hellerup i 1868, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab forlængede sin hovedlinje fra Trianglen til "Slukefter": Et udskænkningssted på Strandvejen i nærheden af Callisensvej. De følgende år blev linjen yderligere forlænget, så man den 23. marts 1884 kunne åbne for sporvognstrafik ad Strandvejen til Charlottenlund.
Sporvognsudbygningen var også medvirkende til, at elforsyningsselskabet Nesa blev oprettet til blandt andet at levere strøm til sporvognene. Nesa var en forkortelse af Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab.
Veje
Bernstoffsvej var anlagt i 1770, men op til midten af 1800-tallet var det kun de nuværende Jægersborg Allé, Hellerupvej og Tranegårdsvej, der forbandt Bernstorffsvej med Strandvejen. Vejbyggeriet tog fart i takt med byudviklingen. I årtiet 1900-10 anlagde man således Kildegårdsvej/Ellegårdsvej samt Tuborgvej. Desuden overtog kommunen en mængde veje, som enten var private eller tilhørte forstvæsenet, eksempelvis Jægersborg Allé, som i 1913 fik bommene fjernet, så alle kunne benytte den.
Industri
Industrihistorien i Hellerup domineres af Tuborgs Bryggerier, som blev oprettet i 1873. Hellerup har aldrig haft ret megen industri, og det der har været, har man forsøgt at koncentrere omkring Tuborgs område (eksempelvis Strandvejsgasværket).
I dag
Hellerup er for længst vokset sammen med de omkringliggende byområder og indgår nu i Gentofte Kommune. Strandvejen er stadig et af områdets tyngdepunkter som gennemfartsvej og handelsstrøg.
Administrative forhold
Hellerup Sogn blev udskilt fra Gentofte Sogn i 1901. Maglegårds Sogn blev udskilt fra Hellerup Sogn i 1918. Senere blev udskilt Helleruplund Sogn. Indbyggertallene i Hellerup Sogn var: 10.393 indbyggere i 1921, 11.134 i 1925, 11.769 i 1930, 13.088 i 1935[2], 13.481 i 1940[3], 9.431 i 1950 (+ 8.306 i Helleruplund)[4], 9.140 i 1955 (+ 7.983 i Helleruplund)[5], 8.842 i 1960 (+ 7.732 i Helleruplund).[6]
Bygninger og institutioner i Hellerup
- Hellerup Kirke, opført 1900 ved Thorvald Jørgensen.
- Palladiums filmstudier, opført i 1912. Huser nu sejlklub og fægteklub.
- Hellerup Seminarium 1953-1988.
- Helleruplund Kirke, opført i 1956.
- Hovedbiblioteket, tegnet af Henning Larsen og opført i 1985.
- Experimentarium, åbnet 1991 i Tuborgs gamle tappehaller fra 1880’erne. Experimentarium åbnede i en nybygget, moderniseret udgave i 2017
- Gammel Hellerup Gymnasium.
- Øregaard Gymnasium.
- Ellehammers laboratorium. Anvendes nu til andre formål.
- Sankt Lukas Stiftelsen.
- Copenhagen International School.
- Hellerup Kirkegård.
- Mindelunden i Ryvangen.
- Hellerup Skole.
- Bernadotteskolen
- Blidah Park. Berømt funktionalistisk boligbebyggelse.
- Øregaard Museum. Landsted tegnet af Joseph-Jacques Ramée, nu museum.
- Tale- og Høreinstituttet.
- Tranegårdskolen.
Forsvundne steder og bygninger
- Hellerupgård. Landsted tegnet af Ramée.
- Constantia. Landsted.
- Taffelbay. Landsted.
- Blidah. Landsted.
- Store Mariendal. Landsted, bolig for Prins Axel.
- Strandvejsgasværket.
Litteratur
- L. Gotfredsen (1951). Gentofte. 1. Fra istid til nutid. Historisk-Topografisk Selskab for Gentofte Kommune / August Olsen.
- Sys Hartmann (1976). 50 palæer og landsteder. Gyldendal. ISBN 87-01-23842-6.
- Hasse Neerbek (1999). Strøget i Hellerup. Nyt Nordisk Forlag. ISBN 87-17-06911-4.
- Gentofte Webatlas
Galleri
-
Helleruplund Kirke på Bernstorffvej. -
Tuborg-havn. -
Kirke -
Rotunden.
Noter
- ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Folketællingen 1935, s. 44
- ^ Folketællingen 1940, s. 44
- ^ Folketællingen 1950, s. 91
- ^ Folketællingen 1955, s. 72
- ^ Folke- og boligtællingen 26. september 1960 A3 Hovedstaten, Tabel 1, H 16
| ||||||
|