Det kategoriske imperativ: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Tilføjer {{Ukategoriseret}}
m tilføjet kategori
Linje 24: Linje 24:


{{Oplysningstiden}}
{{Oplysningstiden}}

{{Ukategoriseret}}
{{filostub}}
[[Kategori:Filosofi]]
[[Kategori:Filosofiske grundbegreber]]

Versionen fra 29. okt. 2017, 13:27

Det Kategoriske Imperativ  (Tysk: kategorischer Imperativ) er et filosofisk begreb introduceret af Immanuel Kant 1785, i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten. "Grundlæggelse af sædernes metafysik" er et af etikkens hovedværker, hvori Immanuel Kant (1724-1804) udvikler tanken om det kategoriske imperativ.

Et imperativ er et påbud. Et kategorisk imperativ står i modsætning til et hypotetisk imperativ, der afhænger af noget andet. For eksempel: "Hvis du vil leve længe, så spis 6 stykker frugt om dagen". Eller: "Hvis du vil bage en kage, så følg opskriften". Forudsætningen for, at man bør følge påbuddet, er, at man ønsker at leve længe eller bage en kage. Et kategorisk imperativ er derimod ubetinget, og man bør altid følge det uanset omstændighederne.

Imperativet lyder sådan:

Handle so, dass die Maxime deines Willens jederzeit zugleich als Prinzip einer allgemeinen Gesetzgebung gelten könne.

På dansk:

Handl sådan, at grundsætningerne for din vilje til enhver tid også skal kunne gælde som princip for en almen lovgivning.

Eller omskrevet til nutidssprog:

Opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også kan danne grundlag for en almengyldig lovgivning.

En anden formulering som Kant også bruger er:

"Handl, således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål".

Man skal altså altid betragte den anden som et mål i sig selv og ikke kun som et middel. Dette må siges at være i tråd med nutidens etiske intuition. Man kan argumentere for, at der tale om en variant af den gyldne regel.

Det kategoriske imperativ må vel siges at være ét af oplysningstidens mest markante udtryk. Her lykkes det at skabe en etik, der frigør dagligdagens moralregler fra al religiøs farvning. Til gengæld er der tale om et langt skarpere formuleret krav end det sædvanlige: Gør mod andre, hvad du vil, de skal gøre mod dig!, der nærmere udtrykker en snusfornuftig forretningstankegang. I Bibelen lyder det bl.a. formuleret Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. (Bibelen, Luk 6,31 ),

filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.