Aleksandr Nevskij: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Småret
rettet navn
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Alexander Nevsky, Russian School 19th-20th century.jpg|thumb|Alexander Nevskij]]
[[Fil:Alexander Nevsky, Russian School 19th-20th century.jpg|thumb|Aleksandr Nevskij]]
'''Sankt Aleksander Nevskij''' ({{lang-ru|Алекса́ндр Яросла́вич Не́вский}}, {{Lit|Aleksandr Jaroslavitsj Nevskij}}) ([[30. maj]] [[1220]]-[[14. november]] [[1263]]) var storfyrste af [[Republikken Novgorod|Novgorod]] og [[Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal|Vladimir]] i en af de vanskeligste epoker i [[Ruslands historie]]. Han fremstilles ofte som en frontskikkelse i middelalderens Rusland og er kendt for at have ledet store militære sejre over invaderende [[Tyskland|tyske]] hære og [[Den Gyldne Horde]]. Han var far til grundlæggeren af [[Storfyrstendømmet Moskva]], [[Daniel af Moskva]].
'''Sankt Aleksandr Nevskij''' ({{lang-ru|Алекса́ндр Яросла́вич Не́вский}}, {{Lit|Aleksandr Jaroslavitsj Nevskij}}) ([[30. maj]] [[1220]]-[[14. november]] [[1263]]) var storfyrste af [[Republikken Novgorod|Novgorod]] og [[Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal|Vladimir]] i en af de vanskeligste epoker i [[Ruslands historie]]. Han fremstilles ofte som en frontskikkelse i middelalderens Rusland og er kendt for at have ledet store militære sejre over invaderende [[Tyskland|tyske]] hære og [[Den Gyldne Horde]]. Han var far til grundlæggeren af [[Storfyrstendømmet Moskva]], [[Daniel af Moskva]].


== Store sejre ==
== Store sejre ==


Aleksander blev født i [[Pereslavl-Zalesskij]] som fjerde søn af fyrst [[Jaroslav Vsevolodovitsj]] og så ikke ud til at ville komme på tronen. I [[1236]] blev Aleksander alligevel valgt af novgoroderne som fyrste og deres militære leder. Han største opgave blev at forvare de nordvestlige dele af Vladimir mod [[Sverige|svenskerne]] og tyskerne.
Aleksandr blev født i [[Pereslavl-Zalesskij]] som fjerde søn af fyrst [[Jaroslav Vsevolodovitsj]] og så ikke ud til at ville komme på tronen. I [[1236]] blev Aleksandr alligevel valgt af novgoroderne som fyrste og deres militære leder. Han største opgave blev at forvare de nordvestlige dele af Vladimir mod [[Sverige|svenskerne]] og tyskerne.


Efter at den svenske hær var trængt frem til det sted, hvor floderne [[Izjora]] og [[Neva]] mødtes, den [[15. juli]] [[1240]], angreb Aleksander med sin lille hær og vandt slaget. Dette slag kaldes i eftertiden [[Slaget ved Neva]], og på grund af hans militære triumf fik den 19-årige Aleksander tilnavnet ''Nevskij'', som betyder ''fra Neva''. Denne sejr kom blot et år efter den katastrofale, mongolske invasion af [[Gardarige|Kievriget]] og styrkede Aleksanders politiske magt, men samtidigt forværrede den også hans forhold til [[bojar]]erne. Han måtte snart forlade Novgorod og leve i eksil på grund af denne konflikt.
Efter at den svenske hær var trængt frem til det sted, hvor floderne [[Izjora]] og [[Neva]] mødtes, den [[15. juli]] [[1240]], angreb Aleksandr med sin lille hær og vandt slaget. Dette slag kaldes i eftertiden [[Slaget ved Neva]], og på grund af hans militære triumf fik den 19-årige Aleksandr tilnavnet ''Nevskij'', som betyder ''fra Neva''. Denne sejr kom blot et år efter den katastrofale, mongolske invasion af [[Gardarige|Kievriget]] og styrkede Aleksandrs politiske magt, men samtidigt forværrede den også hans forhold til [[bojar]]erne. Han måtte snart forlade Novgorod og leve i eksil på grund af denne konflikt.


Efter at [[Pskov]] var blevet invaderet af hærgende, [[livland]]ske ridderne, sendte Novogorods autoriteter bud efter Aleksander. I foråret [[1241]] kom han tilbage fra sit eksil, samlede en hær og drev livonerne ud. Aleksander og hans mænd kæmpede mod det godt trænede livlandske [[kavaleri]] ledet af Hermann, broder til [[Albert af Riga]]. Aleksander og hans hær mødte fjenden på isen af søen [[Tsjudskoje]], og knuste ridderne i [[Slaget på isen]] den [[5. april]] [[1242]].
Efter at [[Pskov]] var blevet invaderet af hærgende, [[livland]]ske ridderne, sendte Novogorods autoriteter bud efter Aleksandr. I foråret [[1241]] kom han tilbage fra sit eksil, samlede en hær og drev livonerne ud. Aleksandr og hans mænd kæmpede mod det godt trænede livlandske [[kavaleri]] ledet af Hermann, broder til [[Albert af Riga]]. Aleksandr og hans hær mødte fjenden på isen af søen [[Tsjudskoje]], og knuste ridderne i [[Slaget på isen]] den [[5. april]] [[1242]].


Alexanders sejr er en betydelig begivenhed i europæisk middelalderhistorie. Russiske infanterister havde omringet og slået en hær af riddere med tykke rustninger og heste længe før vesteuropæerne lærte, hvordan infanteri kunne slå et kavaleri. De russiske krønikers dødstal varierer kraftigt fra bare nogle få døde livlændinge til flere hundrede.
Aleksandrs sejr er en betydelig begivenhed i europæisk middelalderhistorie. Russiske infanterister havde omringet og slået en hær af riddere med tykke rustninger og heste længe før vesteuropæerne lærte, hvordan infanteri kunne slå et kavaleri. De russiske krønikers dødstal varierer kraftigt fra bare nogle få døde livlændinge til flere hundrede.


== Politiker ==
== Politiker ==


Efter den livlandske invasion fortsatte Aleksander med at styrke Novgorods position i nordvest. Han sørgede også for at sende diplomater til [[Norge]], og som et resultat heraf blev der indgået den første fredsaftale mellem Rusland og Norge i [[1251]]. Aleksander førte sin hær til [[Finland]] og dermed mod svenskerne, som havde prøvet at adskille [[Rusland]] og [[Østersøen]] i [[1256]].
Efter den livlandske invasion fortsatte Aleksandr med at styrke Novgorods position i nordvest. Han sørgede også for at sende diplomater til [[Norge]], og som et resultat heraf blev der indgået den første fredsaftale mellem Rusland og Norge i [[1251]]. Aleksandr førte sin hær til [[Finland]] og dermed mod svenskerne, som havde prøvet at adskille [[Rusland]] og [[Østersøen]] i [[1256]].


Aleksander udmærkede sig ved at være en langsynet politiker. Han afslog ethvert forslag fra Rom om, at han måtte erklære krig mod [[Den Gyldne Horde]], fordi han forstod, hvor meningsløs en krig mod [[tatarer]]ne var i en tid, hvor tatarerne stod i en så stærk position.
Aleksandr udmærkede sig ved at være en langsynet politiker. Han afslog ethvert forslag fra Rom om, at han måtte erklære krig mod [[Den Gyldne Horde]], fordi han forstod, hvor meningsløs en krig mod [[tatarer]]ne var i en tid, hvor tatarerne stod i en så stærk position.


== Litteratur ==
== Litteratur ==

Versionen fra 31. okt. 2017, 00:32

Aleksandr Nevskij

Sankt Aleksandr Nevskij (russisk: Алекса́ндр Яросла́вич Не́вский, tr. Aleksandr Jaroslavitsj Nevskij) (30. maj 1220-14. november 1263) var storfyrste af Novgorod og Vladimir i en af de vanskeligste epoker i Ruslands historie. Han fremstilles ofte som en frontskikkelse i middelalderens Rusland og er kendt for at have ledet store militære sejre over invaderende tyske hære og Den Gyldne Horde. Han var far til grundlæggeren af Storfyrstendømmet Moskva, Daniel af Moskva.

Store sejre

Aleksandr blev født i Pereslavl-Zalesskij som fjerde søn af fyrst Jaroslav Vsevolodovitsj og så ikke ud til at ville komme på tronen. I 1236 blev Aleksandr alligevel valgt af novgoroderne som fyrste og deres militære leder. Han største opgave blev at forvare de nordvestlige dele af Vladimir mod svenskerne og tyskerne.

Efter at den svenske hær var trængt frem til det sted, hvor floderne Izjora og Neva mødtes, den 15. juli 1240, angreb Aleksandr med sin lille hær og vandt slaget. Dette slag kaldes i eftertiden Slaget ved Neva, og på grund af hans militære triumf fik den 19-årige Aleksandr tilnavnet Nevskij, som betyder fra Neva. Denne sejr kom blot et år efter den katastrofale, mongolske invasion af Kievriget og styrkede Aleksandrs politiske magt, men samtidigt forværrede den også hans forhold til bojarerne. Han måtte snart forlade Novgorod og leve i eksil på grund af denne konflikt.

Efter at Pskov var blevet invaderet af hærgende, livlandske ridderne, sendte Novogorods autoriteter bud efter Aleksandr. I foråret 1241 kom han tilbage fra sit eksil, samlede en hær og drev livonerne ud. Aleksandr og hans mænd kæmpede mod det godt trænede livlandske kavaleri ledet af Hermann, broder til Albert af Riga. Aleksandr og hans hær mødte fjenden på isen af søen Tsjudskoje, og knuste ridderne i Slaget på isen den 5. april 1242.

Aleksandrs sejr er en betydelig begivenhed i europæisk middelalderhistorie. Russiske infanterister havde omringet og slået en hær af riddere med tykke rustninger og heste længe før vesteuropæerne lærte, hvordan infanteri kunne slå et kavaleri. De russiske krønikers dødstal varierer kraftigt fra bare nogle få døde livlændinge til flere hundrede.

Politiker

Efter den livlandske invasion fortsatte Aleksandr med at styrke Novgorods position i nordvest. Han sørgede også for at sende diplomater til Norge, og som et resultat heraf blev der indgået den første fredsaftale mellem Rusland og Norge i 1251. Aleksandr førte sin hær til Finland og dermed mod svenskerne, som havde prøvet at adskille Rusland og Østersøen i 1256.

Aleksandr udmærkede sig ved at være en langsynet politiker. Han afslog ethvert forslag fra Rom om, at han måtte erklære krig mod Den Gyldne Horde, fordi han forstod, hvor meningsløs en krig mod tatarerne var i en tid, hvor tatarerne stod i en så stærk position.

Litteratur

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Aleksandr_Nevskij&oldid=9279186"