Odense International Film Festival: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
+ kort infoboks
Tag: 2017-kilderedigering
+
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 3: Linje 3:
|billede = Odense Internationale Film Festival 2009 logo.jpg
|billede = Odense Internationale Film Festival 2009 logo.jpg
|billedtekst = OFF's logo i [[2009]]
|billedtekst = OFF's logo i [[2009]]
|type = [[Kortfilm]]
}}
}}
'''Odense International Film Festival''' (fork. '''OFF''') er en international [[kortfilm]] festival, som finder sted hvert år i august. Festivalen, der blev grundlagt i [[1975]], er Danmarks ældste filmfestival. Filmfestivalen udvikles og administreres af [[Odense Kommune]] med støtte fra en lang række sponsorer. [[HKH]] [[Kronprins Frederik]] er [[protektor]] for festivalen.
'''Odense International Film Festival''' (fork. '''OFF''') er en international [[kortfilm]] festival, som finder sted hvert år i august. Festivalen, der blev grundlagt i [[1975]], er Danmarks ældste filmfestival. Filmfestivalen udvikles og administreres af [[Odense Kommune]] med støtte fra en lang række sponsorer. [[HKH]] [[Kronprins Frederik]] er [[protektor]] for festivalen.

Versionen fra 6. nov. 2017, 21:19

Odense International Film Festival
OFF's logo i 2009
Generelle informationer
Type Kortfilm

Odense International Film Festival (fork. OFF) er en international kortfilm festival, som finder sted hvert år i august. Festivalen, der blev grundlagt i 1975, er Danmarks ældste filmfestival. Filmfestivalen udvikles og administreres af Odense Kommune med støtte fra en lang række sponsorer. HKH Kronprins Frederik er protektor for festivalen. OFF stræber efter at være Danmarks hyggeligste, modigste og mest opfindsomme kortfilmsfestival – derfor tilbydes et varieret og eksperimenterende filmprogram krydret med tankevækkende oplevelser, debatter, workshops, koncerter og meget mere.

Historie

Festivalen startede som Den Internationale Eventyrfestival, og det var kun korte animationsfilm, der kunne indsendes. Den blev afholdt hver andet år, og der var der fokus på H.C. Andersen inspirerede animationsfilm. I 1983 blev der åbnet op for alle typer af fiktionsfilm, og navnet blev ændret til Odense Internationale Film Festival. Dansk Film Festival blev oprettet i 1994, og hvor Odense Internationale Film Festival kun viste internationale film, viste Dansk Film Festival udelukkende danske produktioner. Den blev også afholdt hvert andet år, men i 1997 blev de slået sammen, således at programmet nu bestod af udenlandske korte fiktioner og dokumentarfilm, samt danske korte fiktionsfilm, men også lange dokumentarer. Således inviteres nu filmmagere fra hele verden til at indsende deres kortfilm til konkurrenceprogrammet på Danmarks største kortfilmfestival – eneste formelle krav er, at filmens længde skal holde sig under 30 minutter. Odense Internationale Film Festival, i folkemunde kaldet OFF, kom i 2013 i det eksklusive selskab af internationale filmfestivaler, der er Oscar-kvalificerende. Den eneste i Danmark og en af blot 75 i verden. OFF blev således en internationalt anerkendt spiller i filmbranchen. To film – vinderen af hovedkonkurrencen og vinderen af den danske konkurrence - sendes direkte fra OFF til Oscar-akademiet.

Det nuværende format for festivalen rummer både animation, dokumentarfilm og korte fiktionsfilm, og konkurrenceprogrammet er delt op i 4: nationale film, internationale film, animationsfilm og børn- og ungdomsfilm. Hver kategori bliver uddelt af en jury bestående af 3 personer.

Organisation

Odense Internationale Film Festival er en del af Kulturmaskinen, som igen er en del af By- og Kulturforvaltningen ved Odense Kommune. Der er to ledere af festivalen: den administrative, der sørger for planlægningen af hele festivalen og den kunstneriske leder, som har ansvaret for sammensætningen af programmet.

Priser

Danske film

Kortfilmprisen: Går til den bedste danske film i konkurrencen, og kan tildeles til både dokumentar, fiktion og animation.
Vinderen modtager et OFF diplom samt en check på 25.000 kr.

Talentprisen: Uddeles til den danske kortfilm, der har den stærkeste historiefortæller.
Præmien er et OFF diplom og en check på 15.000 kr.

Hovedkonkurrence

HCA Award: Går til den bedste film i konkurrencen, og kan tildeles til både dokumentar, fiktion og animation.
Vinderen modtager et diplom, en check på 75.000 kr. og en OFF statuette.

The Storyteller Award: Går til den film i konkurrencen, der har den stærkeste historiefortæller.
Præmien er et OFF diplom og en check på 15.000 kr.

The Artist Award: Uddeles til den film i konkurrencen, der har det bedste kunstneriske udtryk.
Præmien er et OFF diplom og en check på 15.000 kr.

Animationsfilm

Børge Ring Award: Prisen Uddeles til bedste animationsfilm i konkurrencen og kan gives til alle bidrag i konkurrenceprogrammet dvs. både nationale og internationale animationskortfilm.
Præmien er et OFF diplom og en check på 15.000 kr.

Animationssammenslutningens Talentpris: Animationssammenslutningen ANIS uddeler Talentprisen til skaberen af en ekstraordinær kortfilm inden for animationsgenren. Prisen er forbeholdt de nationale animatorer og kan uddeles til både nye og etablerede talenter.
Vinderen får et OFF diplom og en check på 10.000 kr.

Børn og unge film

Bedste børne- og ungefilm: Juryen tildeler prisen til den film, de synes er den bedste i kategorien.
Præmien er et OFF diplom og en check på 15.000 kr.

Publikumsprisen

I løbet af festivallen får publikum mulighed for at stemme på deres favoritfilm blandt alle de viste konkurencefilm.

Eksterne henvisninger

Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.
Se nærmere om hvordan

Du kan hjælpe ved at uploade et eller flere af dine billeder til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det/dem i artiklen.

Har du ikke selv taget et billede, kan du søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på fx på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. Værktøjet er på engelsk, men du skal blot klikke på linket og derefter på knappen "Do it!". Du kan ændre antallet af viste eksempler ved at rette "5" til fx "25" hvis du ikke fandt et godt billede. Du skal være opmærksom på, at fair use ikke er tilladt på den danske Wikipedia. Er du i tvivl kan du spørge en administrator om hjælp.

Kan du ikke finde nogle frie billeder, kan du prøve at spørge ejeren af ikke-frie billeder, om de vil donere et billede. Du kan finde eksempler på forespørgsel her.