Achæmenidiske rige: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Grundlæggende gennemskrivning af artiklen med bedre sprog og flere kilder.
m formatering
Linje 144: Linje 144:
Det '''Achæmenidiske rige''' (550-330 f.Kr.) var det første persiske rige<ref name=GCS>{{cite book|last=Sampson|first=Gareth C.|title=The Defeat of Rome: Crassus, Carrhae and the Invasion of the East|year=2008|publisher=[[Pen and Sword Books|Pen & Sword Books Limited]]|isbn=978-1-84415-676-4|page=33|quote=Kyros den Store, grundlægger af det første persiske rige (c. 550–330 BC).}}</ref>. Det blev grundlagt af [[Kyros 2.|Kyros den Store]] i 550 f.Kr. efter han besejrede [[Lydien]] og [[Babylonien|Det nybabylonske kaldæiske rige]]. Riget er opkaldt efter den [[Mytologi|mytiske]] kong Achaimenes, der regerede Persien fra 705 f.Kr. til 675 f.Kr. Fra den iranske højslette beherskede achæmeniderne et vidtstrakt område, der omfattede mange [[vasalstat|vasalstater]] i de [[Kaukasus|kaukasiske]] bjergegne, [[Centralasien]], [[Mellemøsten]] og den sydlige del af [[Balkan]], hvor nutidens [[Grækenland]], [[Makedonien]], [[Egypten]], [[Jordan]], [[Israel]], [[Libanon]], [[Syrien]], [[Tyrkiet]], [[Iran]], [[Irak]], [[Pakistan]] og [[Armenien]] ligger.
Det '''Achæmenidiske rige''' (550-330 f.Kr.) var det første persiske rige<ref name=GCS>{{cite book|last=Sampson|first=Gareth C.|title=The Defeat of Rome: Crassus, Carrhae and the Invasion of the East|year=2008|publisher=[[Pen and Sword Books|Pen & Sword Books Limited]]|isbn=978-1-84415-676-4|page=33|quote=Kyros den Store, grundlægger af det første persiske rige (c. 550–330 BC).}}</ref>. Det blev grundlagt af [[Kyros 2.|Kyros den Store]] i 550 f.Kr. efter han besejrede [[Lydien]] og [[Babylonien|Det nybabylonske kaldæiske rige]]. Riget er opkaldt efter den [[Mytologi|mytiske]] kong Achaimenes, der regerede Persien fra 705 f.Kr. til 675 f.Kr. Fra den iranske højslette beherskede achæmeniderne et vidtstrakt område, der omfattede mange [[vasalstat|vasalstater]] i de [[Kaukasus|kaukasiske]] bjergegne, [[Centralasien]], [[Mellemøsten]] og den sydlige del af [[Balkan]], hvor nutidens [[Grækenland]], [[Makedonien]], [[Egypten]], [[Jordan]], [[Israel]], [[Libanon]], [[Syrien]], [[Tyrkiet]], [[Iran]], [[Irak]], [[Pakistan]] og [[Armenien]] ligger.


Omkring [[600'erne f.Kr.]] havde perserne (Parsa) bosat sig i det sydvestlige område Parsua (Persis på [[græsk (sprog)|græsk]])<ref>http://www.utexas.edu/cola/centers/lrc/eieol/opeol-MG-X.html Macdonell and Keith, Vedic Index. This is based on the evidence of an [[Assyria]]n inscription of 844 BC referring to the Persians as ''Paršu'', and the [[Behistun Inscription]] of [[Darius I]] referring to ''Parsa'' as the area of the Persians. Radhakumud Mookerji (1988). ''Chandragupta Maurya and His Times'' (p. 23). Motilal Banarsidass Publ. {{ISBN|81-208-0405-8}}.</ref> af den iranske højslette. Området var afgrænset mod vest af floden [[Tigris]] og mod syd af den [[Persiske Bugt]]. Dette område blev den centrale del af det Achæmenidiske rige. Herfra udgik [[Kyros 2.|Kyros den Store]]s hær, der besejrede [[Mederne]], [[Lydien]] og [[Babylonien|Det nybabylonske kaldæiske rige]]. Disse sejre banede vejen for den efterfølgende erobring af [[Egypten]].
Omkring [[600'erne f.Kr.]] havde perserne (Parsa) bosat sig i det sydvestlige område Parsua (Persis på [[græsk (sprog)|græsk]])<ref>http://www.utexas.edu/cola/centers/lrc/eieol/opeol-MG-X.html Macdonell and Keith, Vedic Index. This is based on the evidence of an [[Assyrien|Assyria]]n inscription of 844 BC referring to the Persians as ''Paršu'', and the [[Behistun Inscription]] of [[Darius I]] referring to ''Parsa'' as the area of the Persians. Radhakumud Mookerji (1988). ''Chandragupta Maurya and His Times'' (p. 23). Motilal Banarsidass Publ. {{ISBN|81-208-0405-8}}.</ref> af den iranske højslette. Området var afgrænset mod vest af floden [[Tigris]] og mod syd af den [[Persiske Bugt]]. Dette område blev den centrale del af det Achæmenidiske rige. Herfra udgik [[Kyros 2.|Kyros den Store]]s hær, der besejrede [[Mederne]], [[Lydien]] og [[Babylonien|Det nybabylonske kaldæiske rige]]. Disse sejre banede vejen for den efterfølgende erobring af [[Egypten]].


Riget havde en god central administration, der blev styret gennem [[vasal|vasaller]], som alle talte samme sprog. Der blev etableret postvæsen samt gode vejforbindelser.
Riget havde en god central administration, der blev styret gennem [[vasal|vasaller]], som alle talte samme sprog. Der blev etableret postvæsen samt gode vejforbindelser.
<ref name="Ulrich">{{cite book| author = Ulrich Wilcken| title = Alexander the Great| url = https://books.google.com/?id=WiSZM-LYsk4C| year = 1967| publisher = W. W. Norton & Company| isbn = 978-0-393-00381-9| page = 146}}</ref> [[Alexander den Store]], der var en stor beundrer af [[Kyros 2.|Kyros den Store]], erobrede størstedelen af riget 330 f.Kr.<ref>{{Cite journal|last=Taagepera|first=Rein|author-link=Rein Taagepera|date=1979|title=Size and Duration of Empires: Growth-Decline Curves, 600 B.C. to 600 A.D.|url=|journal=Social Science History|volume=3|issue=3/4|pages=123|doi=10.2307/1170959|jstor=1170959|quote=A superimposition of the maps of Achaemenid and Alexander's empires shows a 90% match, except that Alexander's realm never reached the peak size of the Achaemenid realm.}}</ref>
<ref name="Ulrich">{{cite book| author = Ulrich Wilcken| title = Alexander the Great| url = https://books.google.com/?id=WiSZM-LYsk4C| year = 1967| publisher = W. W. Norton & Company| isbn = 978-0-393-00381-9| page = 146}}</ref> [[Alexander den Store]], der var en stor beundrer af [[Kyros 2.|Kyros den Store]], erobrede størstedelen af riget 330 f.Kr.<ref>{{Cite journal|last=Taagepera|first=Rein|author-link=Rein Taagepera|date=1979|title=Size and Duration of Empires: Growth-Decline Curves, 600 B.C. to 600 A.D.|url=|journal=Social Science History|volume=3|issue=3/4|pages=123|doi=10.2307/1170959|jstor=1170959|quote=A superimposition of the maps of Achaemenid and Alexander's empires shows a 90% match, except that Alexander's realm never reached the peak size of the Achaemenid realm.}}</ref>


== Referencer ==
{{antikken}}
{{reflist}}

== Eksterne links ==
{{Commonscat|Achaemenid Empire}}
{{Commonscat|Achaemenid Empire}}

{{antikken}}
{{Coord wd|type:country}}
{{Coord wd|type:country}}
[[Kategori:Antikken]]
[[Kategori:Antikken]]

Versionen fra 7. nov. 2017, 00:45

Achæmenidiske rige

امپراتوری هخامنشی
Emperâturi-ye Hakhâmaneshi
Imperium
550 f.Kr.–330 f.Kr.
Persiens flag
Standard af Kyros den Store
Persiens placering
Det Achaemenidiske rige i 480 f.Kr.
Hovedstad Pasargadae, Ecbatana, Persepolis, Susa, Babylon
Sprog Oldpersisk, Aramaeisk, Elamitisk, Akkadisk
Religion
Zarathustrianisme
Regeringsform Feudale Monarki
Kejser  
• 559-530 f.kr.
Kyros 2. (første)
• 
Dareios 3. (sidste)
Historie  
• Persisk oprør
550 f.Kr.
• Slaget ved Pelusium
525 f.Kr.
• Perserkrigene
498–448 f.Kr.
• Fald til Makedonien
330 f.Kr.
Areal
• 
ca 8 mio km²
Efterfulgte
Efterfulgt af
Mederne
[[Det nybabylonske kaldæiske rige]]
Lydien
26. dynasti af Egypten
Makedonien i oldtiden

Det Achæmenidiske rige (550-330 f.Kr.) var det første persiske rige[1]. Det blev grundlagt af Kyros den Store i 550 f.Kr. efter han besejrede Lydien og Det nybabylonske kaldæiske rige. Riget er opkaldt efter den mytiske kong Achaimenes, der regerede Persien fra 705 f.Kr. til 675 f.Kr. Fra den iranske højslette beherskede achæmeniderne et vidtstrakt område, der omfattede mange vasalstater i de kaukasiske bjergegne, Centralasien, Mellemøsten og den sydlige del af Balkan, hvor nutidens Grækenland, Makedonien, Egypten, Jordan, Israel, Libanon, Syrien, Tyrkiet, Iran, Irak, Pakistan og Armenien ligger.

Omkring 600'erne f.Kr. havde perserne (Parsa) bosat sig i det sydvestlige område Parsua (Persis på græsk)[2] af den iranske højslette. Området var afgrænset mod vest af floden Tigris og mod syd af den Persiske Bugt. Dette område blev den centrale del af det Achæmenidiske rige. Herfra udgik Kyros den Stores hær, der besejrede Mederne, Lydien og Det nybabylonske kaldæiske rige. Disse sejre banede vejen for den efterfølgende erobring af Egypten.

Riget havde en god central administration, der blev styret gennem vasaller, som alle talte samme sprog. Der blev etableret postvæsen samt gode vejforbindelser. [3] Alexander den Store, der var en stor beundrer af Kyros den Store, erobrede størstedelen af riget 330 f.Kr.[4]

Referencer

  1. ^ Sampson, Gareth C. (2008). The Defeat of Rome: Crassus, Carrhae and the Invasion of the East. Pen & Sword Books Limited. s. 33. ISBN 978-1-84415-676-4. Kyros den Store, grundlægger af det første persiske rige (c. 550–330 BC).
  2. ^ http://www.utexas.edu/cola/centers/lrc/eieol/opeol-MG-X.html Macdonell and Keith, Vedic Index. This is based on the evidence of an Assyrian inscription of 844 BC referring to the Persians as Paršu, and the Behistun Inscription of Darius I referring to Parsa as the area of the Persians. Radhakumud Mookerji (1988). Chandragupta Maurya and His Times (p. 23). Motilal Banarsidass Publ. ISBN 81-208-0405-8.
  3. ^ Ulrich Wilcken (1967). Alexander the Great. W. W. Norton & Company. s. 146. ISBN 978-0-393-00381-9.
  4. ^ Taagepera, Rein (1979). "Size and Duration of Empires: Growth-Decline Curves, 600 B.C. to 600 A.D.". Social Science History. 3 (3/4): 123. doi:10.2307/1170959. JSTOR 1170959. A superimposition of the maps of Achaemenid and Alexander's empires shows a 90% match, except that Alexander's realm never reached the peak size of the Achaemenid realm.

Eksterne links

Koordinater: 30°N 40°Ø / 30°N 40°Ø / 30; 40