RMS Titanic: Forskelle mellem versioner

RMS *Titanic*^[1]
RMS Titanic
	RMS Titanic afsejler fra Southampton den 10. april 1912.
Karriere
Navn	RMS Titanic
Type	Oceandamper
IMO	401
Historie
Værft	Harland & Wolff, Belfast
Bestilt	17. september 1908
Planlagt	31. marts 1909
Køl lagt	31. marts 1909
Søsat	31. maj 1911
Skæbne	Sank den 15. april 1912 efter et sammenstød med et isbjerg 600 km sydøst for Halifax, Nova Scotia i Canada
Tekniske data
Skibsklasse	Olympic-klassen
Tonnage	46.328 BRT
Deplacement	52.310 tons
Længde	269,1 m
Bredde	28,0 m
Dybgang	19,7 m
Mastehøjde	30,9 m
Hastighed	Rejsehastighed: 21 knob (39 km/h) Maks.: 23 knob (43 km/h)
Maskine	Dampkedler: 24 dobbelt-ended og 5 single-ended; Motorer: To reciprocating steam engines for the wing propellers and a low-pressure turbine for the center propeller; Effect: 46,000 HP (design)
Kraftkilde	Two triple-blade wing propellers and one quadruple-blade centre propeller
Besætning	885
Passagerer	2.453
Andet
Kaldesignal	Radio Callsign "MGY". Oprindelig MUC ; UK Official Number: 131428
	v; d; r;

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 22. nov. 2017, 11:25

For alternative betydninger, se Titanic.

RMS Titanic var rederiet White Star Lines stolthed og det andet skib i Olympic-klassen. Det var tidens største dampdrevne skib. Titanic forliste natten mellem den 14. og 15. april 1912. Forliset gik over i historien som en af de største skibskatastrofer i fredstid.

Konstruktionen af RMS Titanic

Titanics køl blev lagt tre måneder efter Olympics, som blev lagt i december 1907. Det betød, at de to skibe næsten kunne bygges på samlebånd, og det, som værftet lærte ved konstruktionen af Olympic, kunne hurtigt overføres til Titanic. Titanic blev bygget ved siden af søsterskibet Olympic, som havde plads nummer 400 mens Titanic havde plads nummer 401. Arbejdet på de to skibe skred hurtigt frem, og Olympic var klar til at løbe af stablen den 20. oktober 1910. Herved gik det over i historien som det største menneskeskabte objekt, der kunne bevæge sig.

Under arbejdet med at montere Olympic, fortsatte arbejdet med Titanic skrog. Titanic var endelig klar den 31. maj 1911, samme dag som Olympic blev overdraget til White Star Line i Belfast havn efter to dages prøvesejlads. Da Titanic løb af stablen, blev det verdens største skib, da det var tungest.

En undersøgelse^[16], offentliggjort i 2008, dokumenterer, at Titanic bygning ikke levede op til de kvalitetskrav, konstruktørerne havde opstillet. Det gælder specielt for de nitter, der blev brugt. Kun de mest krævende samlinger blev lavet af stålnitter, resten af mere skrøbelige jernnitter. Det forcerede byggetempo medførte at kvalificerede leverandører ikke kunne følge med, hvorfor værftet måtte indkøbe sekundavarer. Og det kneb med at finde tilstrækkeligt mange specialuddannede og erfarne nittere til arbejdet.

Søsætningen

Søsætningen af Titanic blev overværet af mange, både på land og fra mindre skibe. White Star Lines direktør, J. Bruce Ismay, Harland & Wolffs Lord Pierre og J.P. Morgan – den reelle ejer af Titanic og Olympic – var til stede. Klokken 12:13 blev ordren givet til at lade skibet glide i vandet for første gang. Det tog Titanic 62 sekunder, hvorved den opnåede en gennemsnitsfart på 12 knob (22 km/t).

Under søsætningen tog Titanic et liv. James Dobbis, en af de mange skibsarbejdere, som skulle fjerne de træbjælker, der holdt Titanic fast, nåede ikke væk i tide og fik alvorlige kvæstelser, da han blev ramt af nogle af bjælkerne. Han døde af sine kvæstelser. I alt mistede 16 mennesker livet under byggeriet af Titanic og Olympic. I nogle timer lå de to søsterskibe sammen, da Olympic samme dag var blevet overdraget til White Star Line. Klokken 15:00 gik J. Bruce Ismay m.fl. om bord på RMS Olympic og sejlede tilbage til Liverpool.

Da Titanic var søsat, gik turen til en særlig tørdok, som var bygget til Olympic-klassen, hvor Titanic, ligesom Olympic, skulle færdiggøres. Under udrustningen fik Titanic også som noget af det første installeret de store motorer, der skulle på plads inden dækket blev lukket. Også Titanics 29 kedler blev installeret, og den store generator, som skulle levere strøm til skibets belysning og store maskiner såsom køkkenmaskinerne. Generatorerne skulle senere gøre Titanics maskinarbejdere til helte, da de holdt dem i gang til lige før, skibet sank.

Da de store maskiner var på plads, begyndte arbejdet med resten af skibet, hvilket indebar alt fra tekniske instrumenter til de flotte udsmykninger, som gjorde Titanic til verdens mest luksuriøse skib, endda i højere grad end Olympic. Alt det resulterede i, at Titanic blev godt 1.000 tons tungere end Olympic. Selv om Olympic-klassen havde fire skorstene, var det ikke nødvendigt med mere end tre, men da Lord Pierre mente at skibene ville komme til at se både større og prægtigere ud med fire, fik de en ekstra skorsten på. Den bagerste skorsten blev brugt til ventilation fra maskinrummet og køkkenet.

Arbejdet på Titanic blev forsinket, efter Olympic den 14. juni 1911 kolliderede med den britiske krydser HMS Hawke. Det betød, at arbejdskraft fra Titanic blev overført til reparationen af Olympic, som blandt andet måtte have skakten til skrueakslen skiftet. Det blev ikke et stort problem, da Titanic endnu ikke havde fået installeret sin.

Redningsbådene

I januar 1912 blev Titanics redningsbåde monteret. Oprindeligt skulle der være 64, men som på Olympic blev det kun til 16 standardbåde, to nødbåde samt fire sammenfoldelige Engelhardt-både; en totalkapacitet på 1.178 personer. De fire Engelhardt-både bliver kort før afleveringen til rederiet White Star Line bestilt i Skotland hos McAllister-skibsværftet i Dumbarton. Olympic-klassen kunne medføre cirka 3.300 personer, men da The Board of Trade blot krævede, at et skib på over 10.000 tons havde mindst 16 redningsbåde, blev antallet 20, mere end reglerne krævede. Der var flere årsager til, at skære så kraftigt ned på antallet af redningsbåde:

Ingen forventede at skulle bruge redningsbådene til andet end at sejle over til et andet skib i tilfælde af ulykker, da alle regnede med, at Olympic-klassen sagtens kunne holde sig flydende, til at hjælpen nåede frem.
Alle redningsbådene ville gøre det for besværligt at komme rundt på skibet for passagererne.

Den 3. februar 1912 var Titanic tilbage i tørdokken for at få påmonteret sine tre enorme skruer samt få den sidste gang maling på hele skroget. Det varede dog ikke længe, før Titanic måtte forlade tørdokken for at give plads til Olympic, som havde mistet et af sine skrueblade efter at have ramt en undersøisk genstand. Det kom ikke til at betyde ret meget for Titanic, da det kun tog skibsarbejderne en enkelt dag at skifte Olympics ødelagte skrue, fordi de kunne nøjes med at afmontere Titanics styrbordsskrue og montere den på Olympic, der hurtigt forlod værftet. Det var sidste gang, de to skibe mødtes.

Det er tvivlsomt om flere redningsbåde havde reddet flere mennesker, da der kun lige var tid til at søsætte dem der var. Imidlertid kan man argumentere for, at havde der været flere redningsbåde, havde redningsrutinerne måske været anderledes, og flere hold til at sætte bådene i vandet havde måske været tilstede. Det havde dog sikkert været lige så svært at få passagererne i bådene.

Titanics første sejlads

I slutningen af marts var arbejdet på Titanic færdigt, og skibet skulle på en prøvesejlads, der var planlagt til den 1. april 1912 klokken 10:00. Pga. dårligt vejr blev den udskudt til dagen efter. Årsagen var, at det var alt for risikabelt at manøvrere det enorme skib ned igennem Lagan-floden, hvor Harland & Wolff-værftet lå.

Tirsdag den 2. april var vejret godt nok til at sejle Titanic ud ad floden, og mange samledes på flodens bredder. Om bord var 78 fyrbødere og 41 andre besætningsmedlemmer. Titanics kaptajn under prøvesejladsen var Charles Barlett, eneste med kommandoen på alle tre skibe i Olympic-klassen. (Charles Barlett havde haft kommandoen på Olympic under prøvesejladsen og fik senere kommandoen på HMHS Britannic). Der var også repræsentanter om bord fra IMM, som Harold A. Sanderson fra Harland & Wolff som Thomas Andrews og Edward Wilding. White Star Line manglede, da J. Bruce Ismay og lord Pierre ikke kunne komme (Pierre pga. sygdom). Også Titanics to radiooperatører, Jack Phillips og Harold Bride, var om bord, primært for at teste og finindstille Titanics radiosystem. Ligeledes C.J. Smith fra Southampton, som havde leveret skibets kompas, hvilket skulle testes for korrekt montering. Fra Board and Trade var Mr. Carruthers om bord; han havde til opgave at sikre sig, at alt virkede og give grønt lys for, om skibet kunne tillades til passagertransport. Den 2. april 1912 klokken 06:00 ankom de slæbebåde, som skulle slæbe Titanic ud på åbent vand, hvor prøvesejladsen skulle foregå. Der var fem slæbebåde, hvoraf den ene var Harland & Wolffs egen Hercules, som fik æren af at modtage det første slæbetov fra skibet. De andre slæbebåde var Huskisson, Herculaneum og Hornby^{[bør uddybes]}. Efter alle slæbebådene havde monteret slæbetove og indtaget deres positioner, lød startsignalet fra hovedslæbebådens fløjte, og slæbebådene begyndte stille og roligt at stramme tovene og begyndte bugsere Titanic ned ad floden, hvor mange var forsamlet.

Da Titanic var to miles (3,2 km) ud fra Carrickfergus, løsnede slæbebådene grebet, slap tovene og sejlede på sikker afstand. Titanic skulle sejle for egen kraft. Da ordren fra broen kom, åbnedes ventilerne, og damp fra kedlerne kom ind i de enorme motorer. Titanics skruer begyndte langsomt at dreje, og skibet begyndte at bevæge sig for egen kraft.

Titanic på vej ud på prøvesejlads. Stille nåede det op på 20 knob (37 km/t), hvorefter skibet stoppede af sig selv. Adskillige andre manøvrer: drejninger kun ved brug af ror og skruer alene og start-/stoptest blev udført. Kort efter middag udførtes endnu en test, hvor Titanics ror blev drejet helt til den ene side, hvorefter skibet sejlede i en cirkel med en diameter på 3500 meter. Den næste test var, hvor hurtigt skibet kunne bringes til stop, hvis motoren blev sat fuld kraft bak. Det kunne Titanic på 777 meter.

Derefter vendtes skibet hjemad. Undervejs prøvedes drejninger til begge sider for at se, hvordan skibet lod sig manøvrere. Klokken 19:00 blev det stoppet for en sidste prøve: at teste styr- og bagbordsankrene, hvilket gik uden problemer. Derved var Titanics prøvesejlads forbi, og Carruthers, Sanderson og Andrews underskrev skibets certifikat. Titanic var klar som passagerskib.

Dernæst blev alle, som ikke skulle med til Southampton, sejlet i land. Klokken 20:00 forlod Titanic værftsbyen, og satte kurs imod Southampton. Ved ankomsten der blev skibet mødt af fem slæbebåde fra Red Funnel Line; Ajax, Hector, Vulcan, Neptune og Hercules. Sammen bragte de Titanic sikkert til kajplads 44, hvorfra jomfrurejse begyndte den 10. april 1912.

Rejsen

Inden mødet med isbjerget havde Titanic været ramt af adskillige uheld. Nogle passagerer tolkede det som dårlige varsler. Eksempelvis nægtede en mor på 3. klasse at sove om natten, fordi hun var overbevist om, at noget katastrofalt ville ske. Allerede på afrejsedagen den 10. april 1912 var der tale om to større uheld. Det ene skyldtes en brand i et af kullagrene. Det tog timer at få den slukket. Det andet uheld skete kort efter at Titanic havde lagt fra kaj. Suget fra de tre enorme skibsskruer havde ødelagt et nærliggende fartøjs fortøjninger og fik fartøjets bagende til at svinge ud. Titanic blev sat på fuld bak for at komme væk, mens bugserbåde strømmede til for at undgå et sammenstød. Med kun få meter fra en katastrofe lykkedes det bugserbådene at få trukket det mindre fartøj væk fra Titanic. Det var skyld i, at Titanic blev over en time forsinket, før det nåede første stop i Cherbourgh i Nordfrankrig. Her kom nogle af de mest prominente passagerer om bord, så som Molly Brown og verdens rigeste mand John Jacob Astor.

Kort før middag den 11. april nåede Titanic sit andet og sidste stop i Irland. Her gik nogle heldige passagerer i land, mens håbefulde emigranter gik om bord på 3. klasse. Omkring 13.30 lettede Titanic anker og dampede ud på Atlanterhavet med cirka 2230 passagerer og besætningsmedlemmer.

De næste dage forløb sejladsen planmæssigt, og Titanic skød en god fart. Der har været utallige diskussioner efter forliset, om der var forsøg på at sætte hastighedsrekord over Atlanten. Det hurtigste skib var Mauretania, der var konkurrentens pragtstykke. Titanic kunne umuligt slå rekorden, da dets topfart kun var 23 knob (39 km/t). Rederiet White Star Line satsede på luksus og komfort, ikke på hastighed. Fredag den 12. april modtog Titanic den første advarsel om is forude. Flere fulgte i løbet af dagen og lørdagen. Søndag aften modtog radiotelegrafisterne Jack Phillips og Harold Bride alvorlige ismeldinger, men nogle af dem nåede aldrig kaptajn Smith. Den sidste advarsel blev modtaget kort før klokken 23, cirka tre kvarter før sammenstødet.

Overlevende og omkomne

Alder / køn	Klasse / besætning	Antal ombord	Antal reddede	Antal omkomne	Procent reddede	Procent omkomne
Børn	Første klasse	6	5	1	83%	17%
	Anden klasse	24	24	0	100%	0%
	Tredje klasse	79	27	52	34%	66%
Kvinder	Første klasse	144	140	4	97%	3%
	Anden klasse	93	80	13	86%	14%
	Tredje klasse	165	76	89	46%	54%
	Besætning	23	20	3	87%	13%
Mænd	Første klasse	175	57	118	33%	67%
	Anden klasse	168	14	154	8%	92%
	Tredje klasse	462	75	387	16%	84%
	Besætning	885	192	693	22%	78%
Total		2224	710	1514	32%	68%

^{[kilde mangler]}

De sidste timer

14. april 1912: 23.39: Et enormt isbjerg observeres af Frederick Fleet og Reginald Lee fra Titanics udkigstønde. Officer William Murdoch sætter skibets skruer på fuld stop og giver kommandoen "Hårdt til styrbord", men de undgår ikke isbjerget. Titanic har kun 37 sekunder at reagere i, fra isbjerget bliver set, til de rammer det. I 1912 blev dét at dreje rorpinden mod styrbord, mens roret drejer til bagbord, kaldt for en "tiller"-ordre. (Dette igangsatte i øvrigt en større debat om autenticitet, da James Camerons film udkom. Cameron sagde i et interview, at han kunne gøre dét, som folk ville tro, var rigtigt, eller han kunne gøre som datidens manøvre gjorde, selv om den virkede modstridende.) I maskinrummet bliver der nu hektisk aktivitet. I kedelrummene bliver ordren "Luk spjældene" råbt, hvilket gør at der ikke bliver fremført damp til maskinerne.

23.40: Titanic rammer isbjerget, der beskadiger og bøjer jernpladerne i skroget under vandlinjen i cirka en trejdedel af skibets længde. Da isbjerget er omtrent ud for broen bliver ordren "Hårdt til bagbord" givet. Denne ordre svinger den del af skibet, der ligger bag drejepunktet væk fra isbjerget. (Hvis skibet stadig havde været under styrbordsordre, ville den del af skibet bag broen blive presset mod isbjerget, og være blevet revet op). Murdoch lukker de vandtætte døre. Kaptajnen indfinder sig på broen og spørger hvad der er sket. Maskinordren "Halv fremad" gives. Nogle passagerer bemærker dette, blandt andet skolelæreren Lawrence Beesley. Han havde været oppe og se hvad der foregik, og da han gik tilbage til sin kahyt mødte han nogle damer der var meget bekymret. De fortalte ham at skibe var stoppet, men Beesley bad dem mærke efter, og de kunne nu mærke maskinerne arbejde igen. Det beroligede dem.

I maskinen var der anderledes aktivitet da vandet begyndte at vælte ind. kedelrum nummer fem var ikke så hårdt ramt og pumperne kunne følge med. At holde dette kedelrum tørt var afgørende for om Titanic skulle leve eller dø.

Kaptajnen bad efterfølgende om en gennemgang af skibet, og da det stod klart at Titanic ikke ville klare det, stoppede han maskinerne. Det var sidste gang, maskinerne var i gang.

15. april 1912: 00.05: Kaptajn Smith beder radiotelegrafisterne, Jack Phillips og Harold Bride, sende bud efter øjeblikkelig hjælp. De bruger det traditionelle CQD, men i nattens løb begynder de også at bruge SOS. En myte tilskriver Titanic som det første skib, der brugte SOS. Det er imidlertid ikke korrekt, idet det konkurrerende rederi Cunard Lines SS Slavonia allerede havde brugt det den 10. juni 1909.

00.10: Redningsbådene gøres klar. der er cirka 2200 personer om bord, men kun plads til 1178 i bådene.

00.45: Redningsbåd 7 forlader, som den første, Titanic, med kun 28 ud af 65 pladser besatte. Passagererne tøver med at skifte det store varme skib ud med den kolde atlanterhavsluft i en åben redningsbåd. Et skib, der senere viser sig er et fragskib ved navn Californian, er opdaget i horisonten, og besætningen begynder at affyre nødraketter for at tiltrække sig det ukendte skibs opmærksomhed – uden held. Otte raketter bliver affyret.

00.55: Redningsbåd 6 forlader skibet med grevinden af Rothes og Molly Brown.

01.30: Titanics stævn er forsvundet ned i det blikstille hav. Mange af passagererne, der har været overbeviste om, at skibet kun kunne synke til et vist punkt, lader nu til at indse, at det synker og søger de få redningsbåde, der er tilbage.

02.05: Skibet Carpathia, som er på vej til undsætning, hører for sidste gang fra Titanic. Kaptajn E. J. Smith bliver set sidste gang.

02.10: Vægten af vandet i forskibet får det 269 meter lange skib til at løfte agterstavnen højere op, mens skibets bov går længere ned. De sidste to sammenklappelige både forlader skibet, da det forreste af båddækket forsvinder ned i havet. Den ene båd kæntrer og flyder bort fra Titanic med bunden i vejret.

02.18: De store maskiner i det nu højt hævede agterskib, begynder at rive sig løs fra deres fundamenter og smadrer sig vej igennem skibet. Alt lys på skibet går ud, og det knækker kort efter mellem tredje og fjerde skorsten.

02.20: Titanic forsvinder under havets overflade og efterlader over 1000 mennesker i det iskolde hav. Omkring 500 menes aldrig at være nået ud af skibet. I nærheden ligger der 18 både, mere eller mindre fyldte, og to redningsbåde med bunden i vejret. Et kor af frygt og rædselsskrig fyldte natten. Femteofficer Harold Lowe, der havde kommandoen over en af redningsbådene, samlede nogle redningsbåde. Han ville returnere for at samle overlevende op, men passagerne var tøvende. Han flyttede derfor passagererne over i andre redningsbåde, så han kunne vende tilbage uden passagerer i redningsbådene. Imidlertid kom han frem for sent, og reddede kun fire, hvor af en døde.

04:10: Carpathia når frem til ulykkesstedet og tager de overlevende om bord fra redningsbådene. De fleste af de omkomne er ikke druknet, men frosset ihjel i det kolde vand.

09:00: Den sidste overlevende tages om bord i Carpathia.

Symbolsk betydning

Det luksuriøse skib, som sank, kom til at symbolisere den verden, som forsvandt med første verdenskrig, hvor overklassen sejlede på første klasse og havde en tjener på hver en finger, mens fattige næsten ikke kunne tjene til livet, selvom de sled hårdt . Krigen gav højere lønninger og mangel på arbejdskraft, så de rige ikke kunne få tjenestefolk, selv om de var rige nok til at betale dem en anstændig løn.

Samtidig betød forliset og krigen et tab af den fremskridtstro, som havde behersket verden.

I 1978 skrev den svenske sanger og sangskriver Mikael Wiehe "Titanic". I sangen blev skibet brugt som allegori på det moderne menneskes autoritetstro, hvad angår det teknologiske fremskridt: Vi går til bunds/hvor vi står/men flaget/det går i top.

Film/tv

Saved from the Titanic (1912) – første film om skibet, lavet kun få måneder efter ulykken. I filmen medvirker skuespillerinden Dorothy Gibson, som overlevede katastrofen i virkeligheden.
In Nacht und Eis (1912) – tysk stumfilm.
Atlantik (1929) – tysk film.
Titanic (1943) – tysk film.
Titanic (1953).
A Night To Remember (1958) – den mest historisk korrekte film indtil da, og inspirationskilde for James Camerons film næsten 40 år senere.
SOS Titanic (1979) – Helen Mirren og Ian Holm medvirker. Desuden medvirker også David Warner, som spiller den kyniske Lovejoy i 1997-versionen.
Raise The Titanic! (1980) – opdigtet koldkrigsdrama, hvor amerikanerne hæver skibet for at få fat i det ukendte mineral byzanium, som de mener er om bord og kan bruges til et supervåben. Medvirkende er bl.a. Alec Guinness, Richard Jordan, Jason Robards og J.D. Cannon.
Titanic (1996) – miniserie i tv med bl.a.Catherine Zeta-Jones og Peter Gallagher, der som den første film viste skibet blive delt i to stykker.
Titanic (1997) – James Camerons filmsucces med Kate Winslet og Leonardo DiCaprio i hovedrollerne; vinder af bl.a. 11 Oscars.
Ghosts of the Abyss (2003) – 3-D-dokumentarfilm, der viser vraget. Instrueret af James Cameron.
Titanic – Birth of a Legend (2005) tv-film om konstruktionen af Titanic.
Unsinkable Titanic (2008) – engelsk tv-dokumentarprogram om den lange kæde af menneskelige fejl og uheldige omstændigheder, der til sammen førte til Titanics forlis.
Titanic in 3D (2012) - 3-D-udgave af James Camerons film fra 1997, hvor de oprindeligt filmede scener er gjort tredimensionelle ved hjælp af computergrafik.
Titanic: Storhed og Fald (2012) – tv-serie om konstruktionen og forliset. Med bl.a. Kevin Zegers og Derek Jacobi.

Danskere om bord på Titanic

2. klasse

Hans Christian Givard – Omkommet, lig nr. 305 – Hans lig ligger begravet på Fairview Lawn Cemetery i Halifax, Canada.
Jacob Christian Milling – Omkommet, lig nr. 271. Begravet på Assistens Kirkegård.
Martin Ponesell – Omkommet

3. klasse

Henry Damsgaard Hansen, Manufakturist – Omkommet, lig nummer 69.
Carla Christine Nielsine Andersen-Jensen – Reddet, redningsbåd 16.
Henrik Juul Hansen – Omkommet, lig ikke fundet.
Niels Peder Jensen – Omkommet, lig ikke fundet.
Hans Peder Jensen – Omkommet, lig ikke fundet.
Svend Lauritz Jensen – Omkommet, lig ikke fundet.
Claus Peter Hansen – Omkommet, lig ikke fundet .
Jennie Louise Howard Hansen (Amerikansk født. Blev også dansk statsborger ved at gifte sig med Claus Peter Hansen). Overlevede i redningsbåd nr. 11. Hun står opført som dansker både på rejse til Europa og også på Titanics passagererliste, men på Public Record Offices dokument over overlevende er hun opført som amerikansk statsborger.

Einer Windeløv – Omkommet
Marius Petersen – Formentlig ikke om bord. Fik refunderet 90% af billettens pris. En Marius Pedersen rejste 2.maj 1912 med Thingvallalinjens SS United States. Måske samme mand?

Besætning