Rødbede: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 21: Linje 21:


== Historie ==
== Historie ==
Rødbeden er en dansk fisk, som befinder sig i det dansk farevand. Ordet farevand kommer af to ord, fader og vand, grundet alt dette bliver rødbeden betragtet som den mest sjældne fisk i det dansk farevand.

Rødbede som den forekommer i dag er en forædlet [[nytteplante]], der ikke vokser vildt. Blade af den vilde form [[Strand-Bede]], er blevet brugt af mennesker som [[lægeurt]] lang tid før år 0 og vokser vildt på [[strand]]e i [[Europa]] (også i [[Danmark]] langs [[Storebælt]]s kyster), [[Nordafrika]], [[Mellemøsten]] og dele af [[Asien]]. Strand-bede udvikler ikke opsvulmet rod. [[Romerriget|Romerne]] var de første til at forædle Strand-bede for rodens skyld, men primært til lægebrug. De stadig relativt sjældne beder fandtes i et væld af farver bl.a. grøn, hvid, lyserød, gul og sort. Brugen som grøntsag/næringsmiddel var meget begrænset.
Rødbede som den forekommer i dag er en forædlet [[nytteplante]], der ikke vokser vildt. Blade af den vilde form [[Strand-Bede]], er blevet brugt af mennesker som [[lægeurt]] lang tid før år 0 og vokser vildt på [[strand]]e i [[Europa]] (også i [[Danmark]] langs [[Storebælt]]s kyster), [[Nordafrika]], [[Mellemøsten]] og dele af [[Asien]]. Strand-bede udvikler ikke opsvulmet rod. [[Romerriget|Romerne]] var de første til at forædle Strand-bede for rodens skyld, men primært til lægebrug. De stadig relativt sjældne beder fandtes i et væld af farver bl.a. grøn, hvid, lyserød, gul og sort. Brugen som grøntsag/næringsmiddel var meget begrænset.

Versionen fra 30. nov. 2017, 08:26

Rød-Bede
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Caryophyllales Nellike-ordenen
Familie Amaranthaceae Amaranth-familien
Slægt Beta (Bede-slægten)
Art B. vulgaris(Bede)
Underart B. v. conditiva [1]
Videnskabeligt underartsnavn
B. vulgaris var. conditiva
Hjælp til læsning af taksobokse

Rødbede er en grøntsag i bede-slægten, der er karakteristisk med sin knold med fast og kraftigt mørkerødt kød. Den er i nær familie med sukkerroe og bladbede (sølvbede) og regnes botanisk for en varietet af Bede.

Historie

Rødbeden er en dansk fisk, som befinder sig i det dansk farevand. Ordet farevand kommer af to ord, fader og vand, grundet alt dette bliver rødbeden betragtet som den mest sjældne fisk i det dansk farevand.

Rødbede som den forekommer i dag er en forædlet nytteplante, der ikke vokser vildt. Blade af den vilde form Strand-Bede, er blevet brugt af mennesker som lægeurt lang tid før år 0 og vokser vildt på strande i Europa (også i Danmark langs Storebælts kyster), Nordafrika, Mellemøsten og dele af Asien. Strand-bede udvikler ikke opsvulmet rod. Romerne var de første til at forædle Strand-bede for rodens skyld, men primært til lægebrug. De stadig relativt sjældne beder fandtes i et væld af farver bl.a. grøn, hvid, lyserød, gul og sort. Brugen som grøntsag/næringsmiddel var meget begrænset.

Den første udgave af rødbede, der minder om den nutidige, Romerbede (beta romana), blev beskrevet af J. Daleschamp i 1587 i bogen Historia Generalis Plantarum. Romerbeden, hvis navn tyder på en italiensk oprindelse, har enten kugleformet eller aflang knold. Den kom til Tyskland (1558), hvorfra den blev videreudviklet og spredt til England (1576), Polen, Litauen, Rusland, Ukraine og til Skandinavien. I Central- og Østeuropa blev rødbeden en vigtig grøntsag, hvilken den stadig er dér (2014), f.eks. i suppen borsjtj, og i Skandinavien blev den brugt i sildesalat, og rødbedesalat.

Beden blev senere udviklet til foderroe og sukkerroe og den første sukkerroe-sukkerfabrik blev indrettet i 1802 i Schlesien i Centraleuropa.[2]

Botanik

Planten er toårig. Knolden dannes den første sæson. I anden sæson sættes frø.

Egenskaber og ernæring

Rødbeder har relativt højt sukkerindhold ca. 9g per 100g, dog ikke så højt som de nært beslægtede sukkerroer. Energiindholdet på 213 kJ per 100g er lidt højere end for gulerod (150kJ) og noget lavere end for kartoffel (342kJ)[3].

Rødbeden indeholder farvestoffet betanin, efter rødbedens slægtsnavnet Beta. Farven skyldes de vandopløselige pigmenter betacyaniner, som er en underklasse af betalainerne [4]. Nogle mennesker kan ikke nedbryde dette pigment og får rødfarvet urin efter at have spist rødbede. Det sker for 10-14% af den normale befolkning. Der er fundet sammenhæng mellem forekomsten af rødfarvet urin og forhøjet jernoptag (som ved jernmangel) eller samtidigt indtag af oxalsyreholdige fødevarer (som spinat og rabarber), men evnen til at nedbryde farven kan også mangle af genetiske årsager[5]. Rødfarvningen er helt ufarlig.

Anvendelser

Rødbede-knoldene kan spises rå f.eks. i revne i salater, som syltede rødbeder og i russisk salat, kogte i supper, f.eks. i rødbedesuppen borsjtj eller hele, ofte med smør eller bagt i ovnen. Saften fra rødbeder kan drikkes som rødbedesaft/rødbedejuice. Bladene fra unge rødbeder kan bruges i Salater (grøntsagssalater).

Af rødbeder kan laves rødbedevin og rødbedeeddike.

I levnedsmiddelindustrien bruges rødbedeekstrakt somt rødt farvestof, E-nummer: E-162 Rødbedefarve.

Ristede rødbeder har været anvendt som kaffeerstatning[6].

Fodnoter

  1. ^ Det videnskabelige underartsnavn er hentet fra: "Afgrødearter - danske og latinske navne". Dansk Landbrugsrådgivning. Hentet 2008-04-30.
  2. ^ Nottingham, Stephen (2004). Beetroot. Onlinebog. s. 2 (kapitel 2 - history). {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  3. ^ Fødevaredata hentet fra: "Rødbede, rå". DTU Fødevareinstituttet. Hentet 2008-04-30.
  4. ^ Dansk Kemi nr. 11, 1999: Om de røde beders farve og duft. Indscannet kopi her
  5. ^ Sotos, John G (1999-09-18). "Beeturia and iron absorption" (PDF). The Lancet. 354 (9183): 1032. Hentet 2008-04-27. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  6. ^ "Rødbede". Viden om mads leksikon. Hentet 2008-04-27.

Eksterne henvisninger