Fortolkningsfællesskab: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q4992868 |
HrDansk (diskussion | bidrag) m stilistiske ændringer |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Fortolkningsfællesskaber''' ([[Engelsk (sprog)|en.]] ''Interpretive communities'') er et teoretisk |
'''Fortolkningsfællesskaber''' ([[Engelsk (sprog)|en.]] ''Interpretive communities'') er et teoretisk begreb, der anvendes inden for den litteraturvidenskabelige tilgang kendt som [[Receptionsteori|receptionsæstetikken,]] der på engelsk ofte går under betegnelsen ''reader-response criticism''. Det er blandt andet blevet anvendt [[1976]] af den amerikanske litteraturkritiker [[Stanley Fish]].<ref>Stanley Fish, ''Is There A Text in This Class'', Harvard U. Press, (1980), 147–174 — ''Variorum'' : latin for 'af forskellige [personer]', fra udtrykket ''cum notis variorum'' ('med noter af adskillige personer') ofte brugt på titelbladet i nederlandske udgaver ([[:en:Variorum#Etymology|Variorum]] {{en sprog}})</ref> Idéen er, at en [[tekst]] ikke giver mening uden for et [[fællesskab]], der har et sæt af fælles kulturelle [[Norm (sociologi)|normer]]: "teksten bidrager med ordene, fællesskabet med meningen". Den kulturelle sammenhæng inkluderer ofte [[forfatter]]ens hensigt, men er dog ikke begrænset hertil. Ifølge Fish fortolker man tekster, fordi man er en del af et ''fortolkende fællesskab'', som giver en særlig måde at læse en tekst på. Han hævder, at man ikke kan vide om en person er en del af et specifikt ''fortolkende fællesskab'' eller ej, fordi enhver [[kommunikation]] om en sådan afklaring selv skulle fortolkes. Og det betyder, at fordi det er svært eller umuligt at undslippe netop dét ''fortolkende fællesskab'' man er en del af, er det også svært at bestemme dets grænser. Ideen har været meget indflydelsesrig inden for læserorienteret [[litteraturteori]], selv om den også har været meget kontroversiel. Fishs opfattelse har ofte været fortolket som værende [[Relativisme|relativistisk]]: "ord har ingen betydning," skønt det ikke er hvad Fish mener. Tværtimod er han en varm fortaler for sine egne læsninger af forskellige tekster. Han vil snarere påpege at læsning af tekster er kulturelt betinget eller konstrueret. |
||
Idéen er at en [[tekst]] ikke giver mening uden for et [[fællesskab]], der har et sæt af fælles kulturelle [[Norm (sociologi)|normer]]. I kort form: "teksten bidrager med ordene, fællesskabet med meningen". Den kulturelle sammenhæng inkluderer ofte [[forfatter]]ens hensigt, men er dog ikke begrænset hertil. |
|||
Ifølge Fishs opfattelse på dette tidspunkt fortolker man tekster, fordi man er en del af et ''fortolkende fællesskab'', som giver en særlig måde at læse en tekst på. Desuden hævder han, at man ikke kan vide om en person er en del af et specifikt ''fortolkende fællesskab'' eller ej, fordi enhver [[kommunikation]] om en sådan afklaring selv skulle fortolkes. Og det betyder, at fordi det er svært eller umuligt at undslippe netop dét ''fortolkende fællesskab'' man er en del af, er det også svært at bestemme dets grænser. |
|||
Ideen har været meget indflydelsesrig inden for læserorienteret [[litteraturteori]], selv om den også har været meget kontroversiel. Fishs opfattelse har ofte været fortolket som værende [[Relativisme|relativistisk]]: "ord har ingen betydning," skønt det ikke er hvad Fish mener. Tværtimod er han en varm fortaler for sine egne læsninger af forskellige tekster. Han vil snarere påpege at læsning af tekster er kulturelt betinget eller konstrueret. |
|||
== Litteratur == |
== Litteratur == |
||
* Fish, Stanley |
* Fish, Stanley (1980) ''Is There a Text in This Class?'' Cambridge: Harvard. |
||
* Hans Hauge: ''Dekonstruktiv teologi'', ANIS, 1986, ISBN 87-7457-055-2, bl.a. s. 28, 105 |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 16. dec. 2017, 20:53
Fortolkningsfællesskaber (en. Interpretive communities) er et teoretisk begreb, der anvendes inden for den litteraturvidenskabelige tilgang kendt som receptionsæstetikken, der på engelsk ofte går under betegnelsen reader-response criticism. Det er blandt andet blevet anvendt 1976 af den amerikanske litteraturkritiker Stanley Fish.[1] Idéen er, at en tekst ikke giver mening uden for et fællesskab, der har et sæt af fælles kulturelle normer: "teksten bidrager med ordene, fællesskabet med meningen". Den kulturelle sammenhæng inkluderer ofte forfatterens hensigt, men er dog ikke begrænset hertil. Ifølge Fish fortolker man tekster, fordi man er en del af et fortolkende fællesskab, som giver en særlig måde at læse en tekst på. Han hævder, at man ikke kan vide om en person er en del af et specifikt fortolkende fællesskab eller ej, fordi enhver kommunikation om en sådan afklaring selv skulle fortolkes. Og det betyder, at fordi det er svært eller umuligt at undslippe netop dét fortolkende fællesskab man er en del af, er det også svært at bestemme dets grænser. Ideen har været meget indflydelsesrig inden for læserorienteret litteraturteori, selv om den også har været meget kontroversiel. Fishs opfattelse har ofte været fortolket som værende relativistisk: "ord har ingen betydning," skønt det ikke er hvad Fish mener. Tværtimod er han en varm fortaler for sine egne læsninger af forskellige tekster. Han vil snarere påpege at læsning af tekster er kulturelt betinget eller konstrueret.
Litteratur
- Fish, Stanley (1980) Is There a Text in This Class? Cambridge: Harvard.
Eksterne henvisninger
- Passage om "The act of recognizing literature" fra Is There a Text in This Class? (Google Books)
- Opslag "Stanley Fish" i Den Store Danske, DSD
- "Tekstbegreber og læserpositioner i de læserorienterede litteraturteorier" af Rasmus Fink Lorentzen med pdf-fil, inkl. litteraturliste – Modstilling af Wolfgang Iser og Stanley Fishs positioner