Gen: Forskelle mellem versioner
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 176.22.251.82 (diskussion | bidrag) |
Drlectin (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Generne består af DNA og er anbragt på [[celle (biologi)|cellens]] [[kromosom]]er. Det sted, som et gen sidder på et kromosom, kaldes genets locus. Hvert [[diploid]] individ har to kopier af hvert gen. En kopi er arvet fra faren og en fra moren. Grundlaget for genetisk variation er, at gener forekommer i funktionelt forskellige former, som betegnes [[allel]]er. Forskelle mellem alleler reflekterer forskelle i den DNA-sekvens, som udgør genet. |
Generne består af DNA og er anbragt på [[celle (biologi)|cellens]] [[kromosom]]er. Det sted, som et gen sidder på et kromosom, kaldes genets locus. Hvert [[diploid]] individ har to kopier af hvert gen. En kopi er arvet fra faren og en fra moren. Grundlaget for genetisk variation er, at gener forekommer i funktionelt forskellige former, som betegnes [[allel]]er. Forskelle mellem alleler reflekterer forskelle i den DNA-sekvens, som udgør genet. |
||
Ændringer i et gen kaldes [[mutation]]er, f.eks. rækkefølgen af [[base]]ne i DNAet, se f.eks. ændringen af [[cystisk fibrose|CFTR]] hvor en mangel på tre baser forårsager [[cystisk fibrose]]. |
Ændringer i et gen kaldes [[mutation]]er, f.eks. rækkefølgen af [[base]]ne i DNAet, se f.eks. ændringen af [[cystisk fibrose|CFTR]] hvor f.eks. en mangel på tre baser forårsager [[cystisk fibrose]]. |
||
== Se også == |
== Se også == |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
* [[Genteknologi]] |
* [[Genteknologi]] |
||
* [[Arv (genetisk)]] |
* [[Arv (genetisk)]] |
||
* [[Onkogen]] |
|||
== Eksterne kilder/henvisninger == |
== Eksterne kilder/henvisninger == |
||
Versionen fra 27. dec. 2017, 18:56
Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle. Et individs gener kaldes arvemassen eller genomet. Ordet gen indførtes i 1909 af den danske biolog Wilhelm Johannsen. Den klassiske genetik omhandler hvordan gener nedarves, se Gregor Mendel.
Et gen kan for eksempel indeholde information til fremstilling af et enzym, der er et protein, som indgår i nedbrydningen af fødevarer for at omsætte dem til energi.
Forskellige organismer har ikke det samme antal gener. Encellede bakteriers arvemasse har cirka 4.000 gener, en gærcelle har 6.000 gener, planter har et meget varierende antal gener, og dyr har typisk 10-100.000 gener. Mennesket har 20.344 gener der koder for proteiner.
Generne består af DNA og er anbragt på cellens kromosomer. Det sted, som et gen sidder på et kromosom, kaldes genets locus. Hvert diploid individ har to kopier af hvert gen. En kopi er arvet fra faren og en fra moren. Grundlaget for genetisk variation er, at gener forekommer i funktionelt forskellige former, som betegnes alleler. Forskelle mellem alleler reflekterer forskelle i den DNA-sekvens, som udgør genet.
Ændringer i et gen kaldes mutationer, f.eks. rækkefølgen af basene i DNAet, se f.eks. ændringen af CFTR hvor f.eks. en mangel på tre baser forårsager cystisk fibrose.
Se også
Eksterne kilder/henvisninger
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |